torsdag, november 27, 2008

Når en DFer ikke kan tæmme monstret hun har skabt


Det vrimler med såkaldte "islam-kritiske" bloggere og kommentatorer i danske aviser i disse år. Med Berlingske Tidende og Jyllands Posten som de store spydsspidser har Dansk Folkepartis "intelektuelle" forkæmpere fået masser af spaltetid og råderum. De kan kendes på at have stort set samme dagsorden, ja næsten de samme tekster de spyer ud på daglig basis. De benytter også ofte historier fra den danske "skrig-o-sfære", der bl.a. tæller Uriasposten, Snaphanen og andre dybt racistiske blogs.
De fleste af disse kommentatorer er dog i en anden intellektuel boldgade, end fx Urias-Kim-7-tal, og forsøger for det meste at tage afstand fra de mest rabiate holdninger. Men det er naturligvis deres arbejde, der fodre den indre danske svinehund.

Engang imellem bliver det næsten komisk når en islam-kritiker bliver fanget af sin egen retorik - helt hysterisk blev det på Kathrine Lilleørs blog på Berlingske Tidende i denne uge. Kathrine er en præst af den tidehvervske skole, der mener at kristendommen er grundlæggende forskellig fra islam, da Jesus jo netop var sådan en flink fyr. Modsat naturligvis den pædofile, farlige Mohammed. Hun "glemmer" naturligvis at kristendommen er den mest morderiske, dødelige, terroristiske religion der nogensinde har eksisteret og at man kan tælle dens ofre i hundredsvis af millioner uskyldige. For Jesus var sød. Slut prut.

Hun benytter mest sin blog til at tilsvine muslimer og islam - se blot hendes indlæg om at muslimske forældre der giver deres piger tørklæder på, ender i helvede - link - eller hendes kamp for det danske håndtryk (læs ikke-muslimske) - link

Men nu kom Kathrine så for skam til at sige at hun mener der skal være religionsfrihed i Danmark - og at kristne og jøder bør have ret til at omskære deres drengebørn, som en følge af denne. Ja hun skriver sågar at hun mener at racismeparagrafen bør overholdes.

Heureka! Så fik Kathrine pludseligt svært ved at tæmme det racistiske monster hun havde skabt med hendes hadefuldheder. Pludseligt blev hun en af "dem" og ikke en af "os". Lad os ikke dvæle nærmere ved det underlige i at ville forbyde muslimske tørklæder, men ville tillade afskæringer af drengebørns forhud. Hvis man vil have logik skal man ikke gå til præster. Næh lad os dvæle lidt ved frk. Lilleørs slutkommentar på hendes blog, før hun lukkede af for alle kommentarer. Det vil blive en klassikere og påviser hvor svært det kan blive for DF og co. at tæmme det racistiske monstrum de har skabt og legitimeret med deres retorik:

"Tiden er inde til at ende denne opgejlede diskussion, som jeg finder fremstår stærk ubehagelig.

Stort set ingen af debatindlæggene går ind på den tanke, at til ethvert omskåret drengebarn hører der et forældrepar, der kun ønsker barnets bedste. Ingen af de oprørte her på bloggen har så meget som to millimeter respekt for, at omskæring er et afgørende religøst ritual for såvel jøder som muslimer. Derfor er ethvert af de sydende indlæg direkte og helt personligt vendt mod den mor og far, der har ladet sit barn omskærre. De er hermed udråbt til at være bestialske forældre.

For mig at se er der en afgørende forskel på at kritisere Muhammed i tegning og i ord, og så fare så uhæmmet frem mod omskæring af drenge. Muhammed er en del af troens indhold, en del af islams ideverden, ligesom Jesus er det for kristne. Man skal kunne diskutere på alle planer ideer og forestillinger, uanset at nogle bliver krænkede. Men når det kommer til omskæring af drenge, så er man inde og kritisere den enkelte jøde eller muslims fysik og religiøse praktsis.

Vi har jo netop mindretalsbeskyttelse og en racismeparagraf, der sikrer, at hvor det er i orden at ytre sig hårdt om ideologier og religioner, så er det enkelte menneske beskyttet af lovgivningen, hvis man angriber dets race, køn eller religiøse tilhørsforhold. Selvom jeg har redigeret tilsendte indlæg væk, er jeg ærlig talt i skrivende stund i tvivl om, hvorvidt enkelte af de resterende indlæg faktisk er en overtrædelse af racismeparagraffen."

(...). Men at ville forbyde omskæring uden at der foreligger tungere argumenter for de sundhedsmæssige implikationer, kan vanskeligt ses som andet end i værste fald forfølgelse af jøder og muslimer i bedste fald et indskrænket menneskesyn, som frygter alle, der ikke ligner, tror og synes det samme som en selv."

Kære Kathrine Lilleør - må dette være et wake-up call til dig og dine tidehvervsfæller. Den, der sår vind, høster storm.

link

Etiketter: , , , , , , ,

mandag, juli 07, 2008

Massiv social indsats i Gellerup parken - nu!

Den voksende fattigdom og dybe polarisering i det danske samfund kræver daglige ofre. Og som altid er det de svageste der står for volden, og samtidig dem der får flest slag. Ikke mindst beskæringen af støtten til indvandrerne har øget kriminaliteten.

I Gellerup i Århus, en skamstøtte for skiftendes regering arrogance overfor fattigdomsproblematikkerne, er det kommet så vidt at de har måtte evakuere flere beboere af grønlandsk afstamning. De blev simpelthen hetzet af bander fra nabolaget, der kastede sten igennem vinduerne og overfaldt dem på gaden. Politiet, lammet af den politireform som VKO har gennemtrumfet kan intet gøre - og nu må man flytte folk pga deres etnisitet.

På mavepusterne insistere vi på at bekæmpe racisme i alle former. Når det er DF der spytter på muslimerne, højreekstremistiske kommentarer der gejler pøblen op, eller 2. generationsindvandrer i Gellerup parken der kaster sten. Racisme er altid de svageste gruppers måder at sparke nedad på, og er ulækkert og klamt i al dets ondskab.

Regeringen må stoppe med at føre symbolpolitik("politi-reform"), afskaffe velfærdsstoppet og tilføre de resurser politiet har brug for, for at dæmme op for den stigende sociale uro. Og samtidig må politikerne se sig selv i spejlet og indse at fattigdomsbekæmpelse er den eneste kriminalitetsbekæmpelse der virker.

link til social uro

Etiketter: , , ,

onsdag, maj 07, 2008

Åbent brev imod burka-annonce

Dansk Folkepartis burka-annonce og forslag om, at muslimer skal afsværge dele af Koranen, hvis de vil opnå dansk statsborgerskab, markerer et højdepunkt i partiets mistænkeliggørelse af et mindretal. Det danske samfund har ikke siden trediverne oplevet tilsvarende hetz – og slet ikke fra et stort, indflydelsesrigt politisk parti.

Der er tale om et anslag mod den sameksistens og den samhørighed, som så mange gode kræfter overalt i landet har skabt og stadig prøver at skabe.

Vi vender os mod den fjendtlighed, som partiets seneste udspil er udtryk for. Vi anser den for farlig og nedbrydende, også fordi den er med til at skabe dybe kløfter i befolkningen, både mellem danskere og danskere og mellem danskere og nydanskere, og dermed gøre en konstruktiv og fordomsfri debat vanskelig.

Vi er os fuldt bevidst, at Danmark er i sigtekornet for terrorisme, og at terror skal bekæmpes med alle til rådighed stående lovlige midler. Men Dansk Folkeparti har med denne optrapning af sine aktiviteter givet næring til den aggressive og frygtsomme offentlige stemning, som i sidste ende netop kan avle terrorisme.

Der er kun en vej frem i en turbulent tid: Den enkelte borger skal gives de bedste muligheder for at forstå og håndtere de forskelligheder, som et moderne europæisk samfund rummer. Det er en stor opgave, der påhviler alle.

Det kan komme til at koste dyrt, hvis opgaven ikke tages alvorligt.

Benny Andersen, Niels Barfoed, Ole Bierring, Jørn Bro, Inger Christensen, Uffe Ellemann-Jensen, Nils Foss, Knud Heinesen, Kjeld Hillingsø, Erik Hoffmeyer, Anker Jørgensen, Hanne Kjærholm, Bent A. Koch, Otto B. Lindhardt, Søren Mørch, Jørn Nerup, Ida Nicolaisen, Lise Nørgaard, Olaf Olsen, Niels Pontoppidan, Herbert Pundik, Jørgen Reenberg, Grethe F. Rostbøll, Palle Simonsen, Erling Tiedemann, Anne Wolden-Ræthinge

og mavepusterne.

Etiketter: , ,

fredag, maj 02, 2008

Forbyd domsmænd fra Dansk Folkeparti

Mens Pia Kjærsgaard og co har fundet et nyt ikke-eksisterende problem de kan spilde befolkningens tid med, nemlig at dommere åbenbart må brug tørklæde under deres arbejde, burde man måske beskæftige sig med reelle problemer. Fx det faktum at der ikke eksistere en eneste dommer med anden etnisk baggrund end dansk i hele kongeriget?

Et andet vigtigt problem er at domsmænd bliver udpeget fra de politiske partier, dvs man kan som borger blive dømt af et medlem af Dansk Folkeparti. Faktisk kan man med den nye domsreform være så uheldig at blive dømt af to medlemmer af Dansk Folkeparti - der kan nedstemme den enlige dommer.
Dette har naturligvis den uheldige implikation at man vil blive dømt på sin hudfarve, skæglængde eller tørklæde. Som set igen og igen er Dansk Folkeparti en honingkrukke for nazister og racister. Og disse er med til at dømme helt almindelige danskere.

Vi må stoppe dette indtog af racismen i vores retssystem. Måske endda med nogle annoncer i dagbladene hvor vi viser Pia Kjærsgaard med nazitegn og Hitler overskæg mens hun dømmer uskyldige. Som Dansk Folkeparti så rigtigt udtaler så virker den slags bare stærkere(!)

Etiketter: , , , ,

fredag, april 11, 2008

En sejr for medmenneskeligheden

Der lyder spontante jubelråb og klapsalver her på Mavepusteren. En overbevist racist, jødehader og islamofob stopper i folketinget. Jesper Langballe stopper ved næste valg, og dermed er dansk politik blevet en idiot lettere. Lad os tage en lille tur rundt i Langballes univers:
»Vi er Abrahams børn! råbte jøderne. Og evangeliet svarede, at Gud kan opvække Abrahams børn af stenene. Som prædikant ved Luther selvfølgelig godt, at den dom, Jesu forkyndelse fælder over de jødiske præster, skriftkloge og farisæere, fældes over enhver af os. Men det skal da ikke dække for, at jødedommen i kraft af sin Kristus-fornægtende lære er frafald og gudsbespottelse.« (Kristeligt Dagblad, 3.11.1999).

»Den bornerte kosmopolitiske pronvinsialisme er konsekvent udfoldet i indvandrerlobbyen. I fuldt alvor kalder den det kulturberigelse at møde tyrkere og pakistanere, der i deres hjemlands kultur har båret hovedet stolt og frit, som forkomne bistandsmodtagere på Ishøjs stenbro - blottede for værdighed og kun holdt i live af en social pengetanks kunstige lunge, samt, for deres rodløse og desperate børns vedkommende, af voldskriminalitet.« (Tidehverv, 1998, s. 9).

»Er det gud eller satan, der åbenbarer sig? - Er de skriftsteder, man påberåber sig, guddommelige eller sataniske? Kun eet svar er sikkert: Den, der kan besvare spørgsmålet så afgjort, at han identifieerer sin egen vilje med guds, han er satans talerør. Thi djævelen klæder sig gerne i en lysengels skikkelse - med et udtryk, der ikke er hentet fra Rushdie, men fra Paulus. Altså er Muhammed og Islam satans talerør.« (Tidehverv, 1989, s. 63).

At de danske vælgere har genvalgt denne mand flere gange til folketinget er en skandale af dimensioner og et tegn på sygdom i det danske demokrati. Heldigvis stopper manden nu. Herligt.

link

Etiketter: , , , , ,

tirsdag, april 08, 2008

Regeringen ønsker sig brændende et terrorangreb

Hvis der er én ting som regeringen og Dansk Folkeparti er bevidste om, så er det at der er stemmer i islamistisk terror. Befolkningen har gladeligt slugt historien om historien om de uansvarlige 90ere hvor de radikale og socialdemokraterne lukkede op for islamisterne, der nu sniger sig rundt og hader ytringsfrihed og demokrati. Desuden har VKO absolut ingen respekt for menneskerrettigheder og grundloven og ved derfor at de altid kan overbyde oppositionen i "stramningsforslag". Når S og SF foreslår strengere straffe for terror, kan VKO blot foreslå strengere straffe, fratagelse af statsborgerskab og udvisning. Det er en politisk ballet VKO vil vinde så længe befolkningen tror på illusionen om at man kan straffe sig fra terror, eller at den påbegyndte etniske udryddelse af muslimerne i Danmark vil kunne forhindre terror.

Det bedste der kan ske for VKO er altså et terrorangreb i Danmark - det ville sikre en overlegen valgsejr ved næste valg. Som sædvanlig vil højrefløjen vinde, når befolkningen er bange.

Hvad kan man så gøre for at optimere forholdende for et terrorangreb i Danmark? Tjah man kan jo starte med at indføre en lavere startsydelse for flygtninge. Derefter starte en hetz mod alle af muslimsk baggrund. Man kan derefter lave tilfældige udvisninger af udlændinge uden rettergang.

Stadig ingen terror? Er politiets efterretningstjeneste for effektiv til at forhindre sådanne angreb?

Jamen så må man jo fortælle PET at de ikke skal benytte det meste effektive middel mod terror, de såkaldte "præventive samtaler". Næh VKO vil have spetakulære terror-retssager, og hvis det så betyder at der kommer et terrorangreb på dansk jord, jamen så er de næste fire år ved magten jo sikret!

Det er fanme ulækker magtliderlighed!.

Etiketter: , , , ,

lørdag, marts 29, 2008

Fitna Fitness

Ja så skulle jeg da lige se den nyeste kortfilm fra diverse racistiske hollændere der ynder at spy deres galde på nettet. Og ganske som forudset - og som flere højreloonies allerede har bemærket - var der ikke noget som helst nyt i filmen. Den drog ligesom som Jyllands Postens læserskribenter, debatredaktør og gale bloggere såsom Uriasposten, en paranoid rød tråd, fra 11. September angrebene til halakød i skolerne. Alt sammen en del af muslimernes koordinerede korstog mod frihed. En paranoid galemands snak som set igen og igen siden muren faldt i '89 og højrefløjen løb tør for fjender.

Det interessante og skræmmende er efter min mening at Wilders ikke er en hvemsomhelst. Ligesom det skræmmende ved Mohammed-tegningerne var at de ikke blev udsendt i dansk fronts nyhedsbrev, men derimod i Danmarks næststørste avis, så er det skræmmende ved Wilders film at han er leder af et hollandsk parti og tilmed valgt ind i deres folketing. De love der blev indført i de fleste europæiske lande for at forhindre en magtovertagelse af racister og nazister har spillet fallit, ikke bare i Holland men også Danmark og andre små europæiske lande. Efter min mening fordi der ikke i nogle af disse lande har været en stærk nok forfatningsdomstol der selvstændigt og uden hensynstagning til folkestemninger har kunnet forbyde disse partier.

Samtidig er det også interessant at se hvorledes kommunikationen mellem islamisterne og højreekstremistiske europæere nærmer sig hinanden. Jyllands Postens karikaturtegninger har vist at læserbreve i større danske aviser ikke bliver læst af islamister og hadske imamer, men billeder derimod er universielle og letforståelige. Et billedsprog som bliver benyttet i islamisternes propaganda på nettet og som Wilder nu også hopper på. At rive sider ud af en koran på tv er simpelthen den mest effektive taktik når man vil pisse islamister af, ligesom en halshugning af en journalist virker bedre end trusler over radioen.

link til torrent-download af filmen

Etiketter: , , , , ,

fredag, februar 22, 2008

det her er så absurd...

..at jeg vil lade det (næsten) stå for sig selv.

DF klar til aktion mod Asmaa

"Hun må enten lægge tørklædet eller gå - der er ikke andre muligheder. Det er jo ikke en diskussionsklub. Så kan hun selvfølgelig bagefter klage til præsidiet over beslutningen, siger Søren Espersen."

Næh, tænk hvis der var nogen der rent faktisk diskuterede i Folketinget! Så ville DF jo have mistet enhver form for indflydelse. 


Etiketter: , , , ,

fredag, februar 01, 2008

avisen.dk - en nekrolog

Nyhedsavisen styrter mod afgrunden. Pga. økonomiske tab og manglende succes må de nu fyrer halvdelen af alle journalister. Dermed forsvinder halvdelen af historierne og dermed vel også en stor portion af læserne. Folk vil trods alt hellere have originale avishistorier end reklamer og fyldstof(eg. Ritzautelegrammer).
En medvirkende årsag til nedturen er nok også avisen.dks manglende succes. Ideen var ellers banebrydende i dansk nyhedskultur - lad brugerne kommentere direkte og "live" på nyhederne, og få dermed folkets relevante kommentarer og ekstra detaljer fra "manden på gaden".
Desværre virkede dette allerførste danske forsøg på at lave "public journalism", som det er blevet døbt i USA, overhovedet ikke. Det startede godt med masse af ivrige bloggere der med kyshånd modtog den nye mulighed. Personligt elskede jeg muligheden for at kommentere en nyhed direkte og ligepå. Herligt.
Desværre viste eksperimentet avisen.dk også begrænsningerne og faldgrupperne når det gælder Public Journalism. En horde af højrerabiate personager med deres helt egen agenda overtog scenen. Internettet er på godt og ondt et samlingssted for marginaliserede, midaldrende racister fra Dansk Samling/Front/Forening/Nazistparti eller hvad de nu kalder sig. De er ikke mange på landsplan, men de fylder meget i debatten. De er vrede, bange og paranoide, og de er umættelige i deres iver efter at benytte enhver mulighed for at sprede deres galde.
Horderne overtog hurtigt avisen.dk og umuliggjorde enhver saglig debat. Uanset hvilken historie der blev smidt på bordet, endte det i de frustrerede gamle mænds paranoia snak. Muslimerne er for disse personager kilden til alt ondt, fra trafikdrab til over vold i forstæderne til rentefald/stigninger.
Avisen.dk lavede én fejl fra start af ved ikke øjeblikkeligt og hårdhændet at moderere disse tosser væk. I ytringsfrihedens misbrugte navn fik alle tosser lov til at give deres besyv og lynhurtigt forsvandt alle midtersøgende personer fra debatten - og siden. Tilbage er nu kun nogle få hårdkogte venstrefløjsere og så bunken af rabiate. Ikke nok til at skabe en livlig og konstruktiv debat, og ikke nok til at skabe overskud.

Det er let at forudse at Nyhedsavisen nu ender som 24timer-2.0. Et udvidet reklameblad - ugeavisens letlæselige fætter. Dermed falder avisen.dks kvalitet naturligvis også, sammen med læsertallet og indtægten. Det demokratiske blog-fora her så absolut ikke en kvalitet, der kan trække yderligere læsere - tværtom - og dermed må man forudse avisen.dks snarlige død.


Ære være en ellers god ide´s minde.

Etiketter: , , ,

fredag, november 16, 2007

Pia Kjærsgaard og hendes voldelige kamp mod muslimer..

Når først stemmerne er talt op, falder maskerne og partierne viser deres sande ansigt.
Faldt således over et uddrag af det neo-racistiske internetmagasin Sapphos interview med Pia Kjærsgaard - engang imellem stiller den slags magasiner de rigtige spørgsmål - der viser DFs sande ansigt:

Hvilken betydning vil det få, hvis Asmaa bliver valgt til Folketinget?

Pia Kjærsgaard: "Der burde fokuseres meget mere på den opbakning, hun har fået fra Islamisk Trossamfund. Går Islamisk Trossamfund ind for de samme ting som Enhedslisten? Bryllupper for homoseksuelle, lesbiskes ret til insemination, osv. osv. Vel gør de da ej! Men hvis Asmaa havde opstillet for de Konservative, så ville de også have bakket dem op. De er totalt ligeglade, bare de får en fundamentalist i Folketinget."

– Hvad vil I så gøre den dag hun står op på Folketingets talerstol og indleder sine indlæg med "I Allahs navn, den nådige, den barmhjertige"?

Pia Kjærsgaard: "Så smider vi hende ud. Det gør vi altså. Jeg havde nær sagt korporligt. Men det kan jo ikke lade sig gøre. Hvad skal vi i grunden gøre? Lad os nu se, om hun i det hele taget underskriver grundloven. Jeg tror, der bliver revolution, Danskerne har jo en tendens til at knytte hænderne i bukselommerne i et vist tidsrum. Jeg tror de får nok.
...
Det kan man sku da kalde at hoppe ud i fuldt flor som neo-facist. Pia Kjærsgaard er således ravende ligeglad med demokratiet - der har sendt Asmaa, erklæret homofil og dødstrafmodstander - ind i folketinget som suppleant. Pia ignorer demokratiet og dets konsekvenser, og ønsker en voldelig løsning på det "muslimske problem". Må V og K vende ryggen til denne bærme af et parti, der sværter det danske demokrati. Føj!

Link til Danmarks neo-facistiske parti.

Etiketter: , , , , , , ,

onsdag, oktober 17, 2007

Regeringen vil invitere racisten Hirsi Ali til Danmark

Som om vi ikke har nok personer der stemmer på Dansk Folkeparti i landet, vil Brian Mikkelsen nu til at importere flere. Det er den navnkundige Hirsi Ali, der skal importeres. Kvinden der har imponeret med udtalelser såsom at "Islam er den nye facisme" og "Islam er en nihilistisk destruktiv dødskult". Racistiske udtalelser af en kaliber der burde få de fleste mennesker til at ryste på hovedet og gå videre, mens man trøstende giver hende et klap på hovedet, hvor savlen løber ned af mundvigen.

Det er sandt at Hirsi Ali har været udsat for nogle rabiate trusler af sindsyge idioter, og hendes kollega er blevet nakket af en skizofren ung mand. Så hun har på mange måder en bedre undskyldning for hendes besynderlige holdninger, end fx selvfede Søren Krarup. Men det er naturligvis en politisag at beskytte damen, så hun kan vedblive med at sprede hendes racistiske had, vi har trods alt ytringsfrihed - det ikke en politisk sag.

Mon ikke Brian Mikkelsen her forsøger at lefle for danskernes indre svinehund og lidt stemmer fra DFs kernevælgere. Lad os sige nej til racister i Danmark - vi forsøger jo hellere ikke at importere Jörg Haider eller diverse holocaustfornægtere. Vi har sgu rigeligt af den slags i forvejen.


link til Hirsi Alis racisme
Link til Brian Mikkelsens hjerneblødning

Etiketter: , ,

mandag, september 24, 2007

Araberne er ikke som os..

Skægt som den ekstreme højrefløj altid ender med at rable racistisk kommentarer af sig, på trods af deres stædige fastholden i at de blot er "stolte nationalister", "konservative" eller "indvandrerkritiske". Igen er det Uriaspostens Kim Møller der går over grænsen, med følgende citater fra en "antropolog", der tilsyneladende har studeret Mein Kampf et par gange for meget. Lad os høre Kim Møllers syn på Araberne:

1) They don’t think the same way we do. (Interesant. Så de er ikke så racistiske som Kim, eller?)
(..)
4) Not only can they not build the infrastructure of a modern society, they can’t maintain it either.

Nånå, interessant. Mon det ligger i de arabiske gener, at de ikke kan bygge infrastruktur? Burde vi forbyde folk fra mellemøsten i at arbejde i banestyrelsen?


6) In warfare, we think they are sneaky cowards, they think we are hypocrites.


Altid rart at få at vide hvad man mener. Og ikke mindst hvad de alle tænker.

8) They don’t place the same value on an abstract conception of Truth as we do, they routinely believe things of breathtaking absurdity.

Den lader vi lige stå. Dvs. at tro at en fyr kunne gå på vandet for 2000 år siden er klogere end at tro man får jomfruer som gave når man kommer i himlen? Det er dummere at tro at jøderne står bag al ondskab end at tro at muslimerne gør det samme? Det er dummere at tro at Israel i al hemmelighed har masseødelæggelsesvåben end at tro at Iran/Irak har det samme?
(..)
11) We think that everybody has a right to their own point of view, they think that that idea is not only self-evidently absurd, but evil

I Kim Møllers tilfælde mener alle, naturligvis alle der er enig med ham, og især ikke personer der arbejder i DR. Og rart at vide at alle arabiske personer mener meningsfrihed er ondt.

12) Our civilization is destroying theirs. We cannot share a world in peace. They understand this; we have yet to learn it.

Ah, de onde arabere har indset vesten bliver nødt til at slå alle arabere ihjel eller få dem konverteret til vestlige kultur. Nu mangler vi andre bare at forstå at dette er den eneste måde vesten kan overleve.

Tak til Kim for den klare tale. Altid rart når racister med hang til udryddelse af andre kulturer, skriver deres holdning med sprit-tus i panden.

link til endlösung das arabiche problem(og ja mit tyske kunne være bedre)

Etiketter: , , ,

mandag, september 17, 2007

Smid DF ud af DF

Ja så røg Egebjerg ud af DF efter at hun foreslog at smide alle muslimer ud af Europa. Det faktum at hele salen klappede efter hendes tale burde måske vække til lidt efter tanke hos partiets støttere og Venstre og Konservative. Det parti bliver aldrig stuerent, men vil altid stinke langt væk af racisme og had.

link til racisme sat i system.

Etiketter: , , ,

torsdag, september 13, 2007

Racismen fortsætter....

"Manden er 63 år og af helt igennem dansk oprindelse."
Citat:http://ekstrabladet.dk/112/article336858.ece

- skammeligt!!!! Her bliver der direkte postuleret at der er grader af at være "dansk". Man kan åbenbart være mere eller mindre "rigtigt" "dansk". Hvad er det for noget ulækkert racistisk l*** at lukke ud???

Tydeligvis er det kun når det drejer sig om børn at eb.dk kan holde sig i skinnet!

FØJ!!

Etiketter: , ,

onsdag, september 12, 2007

10 årig først udsat for overfald og dernæst racisme?

Der er sket en ganske forfærdelig ting i DK! En lille pige på 10 år er i følge politiet blevet brutalt slået ned! Hun ligger nu på Riget i kunstig koma med ikke færre end tre kraniebrud! Hendes tilstand er stadig kritisk men betegnes dog som stabil.

Men inde bag denne ubeskrivelige horrible tilfælde af åbenbart tilfældig vold gemmer sig noget lige så forfærdeligt, nemlig slet skjult racisme.

I Ritzaus meddelse var der nemlig et ord der blev ved med at irriterere mavepusternes øjne, nemlig ordet "dansk".

"... Pigen, der er dansk, har mørkt, skulderlangt hår og brune øjne..."
Citat Ritzaus signalement af pigen (se fx. http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-8446001.html).

Man må da gå ud fra at en lille pige i DK da selvfølgelig er dansk eller hvad? Det kunne da ikke være en hentydning til hendes hårfarve? For alle burde da vide at ikke alle danskere har leverpostejfarvet eller blondt hår. Kunne det så være en hentydning til hendes etniske oprindelse? Hvorfor er det relevant? En lille pige er blevet overfaldet, det gør da absolut ingen forskel om hun er sort, blå, klædt ud som smølf eller hvid!

Hendes etniske oprindelse kan på ingen måde gøre overfaldet mindre slemt?

Hvis hun ikke havde været dansk kunne det have haft relevans at nævne at hun var svensk, russisk eller spansk, men sgu da ikke at hun er dansker!

Vi bliver vrede på vegne af denne lille pige som ikke kun skal udsættes for at blive brutalt overfaldet men at hun også efterfølgende skal udsættes for racisme af for mavepusterne ukendte årsager er os helt uforståeligt!

Mavepusterne håber at hun kommer sig helt og vores tanker går til hende og hendes nære!

Bt.dk og berlingske.dk skal dog fremhæves for deres totale mangel på benævnelse af at pigen er dansk. Det er særdeles sympatisk og rart at se at journalister vælger at tænke selv og derfor redigerer overflødige oplysninger fra!

En mavepuster herfra til de fleste danske internetaviser, SKAM JER!:

"Pigen, der er dansk, har mørkt, skulderlangt hår og brune øjne. Hun var iført en rød vindjakke, en pink T-shirt, blå
cowboybukser samt sølvfarvede sko med lynlås. Desuden har hun stikørenringe med lyserøde perler. Med sig havde hun en
lyseblå mobiltelefon."
http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Hovedstadsomraadet/2007/09/12/070540.htm?rss=true®ional
http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Hovedstadsomraadet/2007/09/12/070540.htm
http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Koebenhavn/2007/09/11/180331.htm
http://www.dr.dk/Regioner/Kbh/Nyheder/Hovedstadsomraadet/2007/09/12/070540.htm?rss=true®ional
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-8480751.html?forside
http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-8446001.html


"Pigen er identificeret som en 10-årig dansk pige"
http://politiken.dk/indland/article378836.ece
http://ekstrabladet.dk/112/article336539.ece

"Pigen er dansk"
http://politiken.dk/indland/article379017.ece
http://politiken.dk/indland/article378933.ece

"Nationalitet: Dansk"
http://ekstrabladet.dk/112/article336608.ece

"...en dansk pige..."
http://jp.dk/indland/krimi/article1083999.ece

Etiketter: , ,

torsdag, august 02, 2007

Jyllands Posten tilter helt over..

Nu læser jeg ikke Jyllands Postens leder så tit, men efter gårsdagens besynderlige udsag, måtte jeg lige tjekke den igen. Og sørme om ikke Carsten Juste eller end anden lettere forstyrret person, igen lossede bizare højreekstremistiske holdninger ud.

Det starter godt nok ikke som en højreekstremistisk leder, næh det er derimod en advarsel mod antisemitisme. Lyder godt ikke sandt, men Jyllands Posten skylder vel også lidt, med deres ofte islamofobiske udsagn og holdninger.

Overskriften lyder:

Køb israelsk

»KØB IKKE hos jøder,« lød råbet fra de nazistiske bøller i 1930'ernes Tyskland. Ufatteligt, men sandt: Nu er vi der igen.

Uhadada. Når selve Jyllands Posten trækker nazikortet må det være alvor. Det var jo trods alt Jyllands Posten der var frontløber i Danmark i 1930erne når det galdt antisemitisme. Så den må virkelige være helt gal.

En dansk organisation, ”Boykot Israel”, opfordrer til at boykotte israelske varer. Tirsdag aften blev hadet til den jødiske stat luftet ved en demonstration mod et israelsk fodboldhold, der spillede i København. Antisemitismen stikker igen sit hæslige fjæs frem.

Øh...her går det så rygende galt for Jyllands Posten. At kritisere en stat er ikke det samme som at kritisere dets religion. Hvis man kritiserer Danmark, så kritisere man heller ikke protestantisme og hvis man kritiserer Rusland for dets atomprogram, kritiserer man ikke den romersk-katolske kirke. Da danskerne boykottede Frankrig pga atomprøvesprængningerne var ingen, heller ikke Jyllands Posten fremme og råbe om racisme mod katolikkerne?!?

Jyllands Posten fortsætter trods denne kortslutning:

Antisemitismen er på march i Europa i disse år. Det hænger sammen med den muslimske indvandring. Men det skyldes også, at venstrefløjen nu tilsyneladende føler sig stærk nok til åbent at vise sit had til den jødiske stat, som man har bekæmpet siden grundlæggelsen.

Halleluja, hvor det køres de store kanoner frem. Det er altså de muslimske flygtninge der er skyld i antisemitismen, men nu har venstrefløjen sørme også gået over og blevet anti-semistisk.

Ud fra samme logik må man vist kalde Jyllands Posten for decideret racistisk, jeg har ihvertfald læst et par ledere hvor kritikken af bl.a. Iran var helt oppe at køre. Ondskabens akse osv. Hvis man benytter Jyllands Postens logik må dette ses som en frontalangreb på muslimer, og bør føre til en politi-anmeldelse.

Jyllands Postens leder lyder på anden dag engang som om den er blevet skrevet af en tilfældig person på en bodega, der har fået lidt for mange snaps, og som lige skal have luftet fordommene inden han går hjem og sover rusen ud. Nogle bør gribe ind og kræve udskiftninger i lederstaben. Om ikke andet så Dansk Front eller den danske forening der her bliver overhalet højre-om.

link til bodega-logik

Etiketter: , , , ,

mandag, juli 23, 2007

De danske nyhedsmediers islamofobiske bias

De danske journalister bør til at tage sig sammen!. Hvis man vil være journalist må man gøre det ordentligt og ikke blot arbejde for at udstille folk pga deres religion.
Lad os tage et klokkeklart eksempel. Enhedslisten har siden Irak-krigen start haft den politik at de ikke ser væbnet modstand mod de invaderende tropper som et problem. Partiet anerkender ikke terror, men mener ethvert folk har ret til at kæmpe mod fremmede soldater der har besat deres land.
Fair nok, det har de danske nyhedsmedier ikke haft noget problemer med.

Men nu viser det sig at en muslimsk folketingskandidat naturligt nok deler partiets synspunkt.

Uhadada. I kan se overskriften i Jyllandsposten "Folketingskandidat: Ok at angribe danske styrker". De danske folketingsmedlemmer er hellere ikke for gode til lidt tilsvinen af en syndebuk:
Naser Khader, Ny Alliance. »Det er en forvirret ung dame. Hun har sagt så meget og modsagt sig selv så mange gange, at man bliver helt rundtosset«,
- Naser ignorer her tydeligvis at det blot er enhedslistens officielle politik hun citerer, blot for at tilsvine en person han tydeligvis foragter.
Konservatives Allan Niebuhr, »Det er fuldstændig vanvittigt. Man kan have mange politiske holdninger, men det, hun siger, åbner op for direkte kamp imod danske soldater. Det er meget stødende«,
Allan Niebuhr gør det samme. Han ved naturligvis hvad Enhedslistens politik er på området, men ignorer det.

At både Jyllands Posten, Nyhedsavisen, BT og Politiken(ja alle større danske nyhedsmedier) vender historien på hovedet og får det til at se ud som om Enhedslisten støtter Asmaa, med følgende slutkommentar " I Enhedslisten internt er der opbakning til Asmaas synspunkter - også folketingsmedlem Frank Aaen mener, at kampen mod blandt andet danske soldater er legitim. ", er ulækkert og et tydeligt tegn på at aviserne ikke ser sig selv for gode til at følge en racistisk bølge i befolkningen.

En skam at man skal lede længe efter ordentlige journalistik i Danmark

Jyllands Postens bias
Politikens bias
Nyhedsavisens bias

Etiketter: , , ,

fredag, juli 13, 2007

Landsforræderen Pia Kjærsgaard frikendt..

I dag blev Pia Kjærsgaard så frikendt for at kalde diverse imamer landsforæddere og medlemmer fra Islamisk Trossamfund for 'den femte kolonne.'
Naturligvis.
Først og fremmest naturligvis fordi DF sidder på den lovgivende magt, og en dom imod lederen af DF med garanti ville få den siddende dommer forflyttet til det sydlige bornholm på permanent basis. Se blot hvad der ser med professorer mm der udtaler sig kritisk overfor regeringens politik. Derefter naturligvis fordi at begreber som landsforræderi og femte kolonne virksomhed jo er blevet rimeligt devalueret de sidste par år. Hvis man var imod Jyllands Postens tegninger blev man udråbt som landsforræder, hvis man er imod krigen i Irak er man landsforræder.

Så lad os blot her fra mavepusterne sige at vi ser Pia Kjærsgaard som den største landsforræder. Hun har forrådt det land som har betalt hende og hendes børn uddannelse igen og igen, og har forårsaget mere skade på Danmark og dets omdømme end man kan forestille sig.
Hun er 1. kolonne værnemager af den værste slags.

link til frikendelsen

Etiketter: , , ,

mandag, juli 09, 2007

Agurketid og tømmermænd..

Ja så er Roskilde vel overstået, og nu mangler gummistøvlerne lige at blive skrabet mudderfri, så starter hverdagen igen.
Det er som altid agurketid her i sommermånederne, hvilket skal forståes sådan at eftersom det danske folketing holder sommerferie, så udnytter nyhedsmedierne pausen til at lave små sjove historier om dyr eller underlige mennesker. Hvem gider også at høre om sult, fattigdom og krige i det store udland når man kan høre om momsfusk på Roskilde Festival, eller om tyvagtige "sigøjnere" (eg. romaer) i Jylland. I den sidste historie var Ekstra Bladet i øvrigt ude med en store brede nazi-pensel da de valgte at lade en billede af en ældre Roma-kvinde og overskriften "Sigøjner bander hærger!" og underteksten "Hun stjæler dine penge!"(citeret fra hukommelsen). Goebels må have rullet rundt af fryd nede i graven. Sjældent har man set så racistisk propaganda på dansk jord.

Ekstra Bladets inspirationskilder?

Etiketter: , , , , ,

onsdag, juni 06, 2007

Racistisk samfund og politi

Var i Øksnehallen igår og så Jacob Holdts nye udstilling hvor han på skræmmende vis, tydeligører ligheden mellem danskernes forhold til muslimerne med amerikanernes forhold til de sorte i 1970erne. Med billeder og tekst blev den danske hverdagsracisme udstillet og påvist. Som så mange videnskabelige undersøgelser har vist er det især hos de dårligst uddannede og de fattigste at racismen er mest udpræget.

At denne racisme nu er en indgroet del af det danske samfund, kan bla. ses i diverse undersøgelser af den eneste organisation herhjemme der har ret til at bruge vold og magt. Her viser det sig at danske politibetjente dagligt kalder bla. somalier for "perkere", "aber" og generelt taler yderst racistisk og nedsættende. Det mest horible citat er som plukket ud af uriaspostens kommentarfelt:"Somalierne er mindst 100 dummeår bagefter os. Da de kom her til Danmark, gik de ud for at samle brænde, for de kunne ikke finde ud af at lave mad på elkomfur"

Når man har sådanne personager til at rende rundt med pistoler og knipler i det danske samfund, med licens til at dræbe, kan det jo ikke komme som en overraskelse at indvandrer og deres efterfølgere er 4% mere "kriminelle" end danskere(når man renser tallene for økonomiske faktorer). Når politiet generelt ser indvandrer som undermennesker og hunde, behandler de dem naturligvis derefter, omend sikkert ubevidst.

Den udøvende magts racisme

Gratis Jacob Hold udstilling

Etiketter: , , , ,