tirsdag, maj 06, 2008

Overvågning - ingen, gentager, ingen effekt på kriminaliteten eller opklaringsprocenten

London er et af de mest overvågede steder i verdenen, man kan ikke gå to meter uden at ramme ind i et CCTV-kamera. Nu viser Scotlands Yards undersøgelser at de ingen effekt har overhovedet - hverken præventivt eller til opklaring. Milliarder af pund og privatlivets fred er blevet kastet til side - for ingenting.

læs selv:
"Massive investment in CCTV cameras to prevent crime in the UK has failed to have a significant impact, despite billions of pounds spent on the new technology, a senior police officer piloting a new database has warned. Only 3% of street robberies in London were solved using CCTV images, despite the fact that Britain has more security cameras than any other country in Europe"
I øvrigt er Scotlands Yards konklusion at så må man jo overvåge mere - idioti.

Gid de danske politikere også snart vågner op. Overvågning af spild af penge og gør kun skade.


link

Etiketter: , ,

fredag, marts 21, 2008

Man gjorde et barn fortræd

Igår blev et 16-årigt avisbud dræbt på Amager af 3 jævnaldrende i et tilsyneladende racistisk motiveret drab. En tragedie for famillien og vennerne. Befolkningen er naturligvis i chok - det kunne være vores eget barn der blev slået ned med en kølle en tilfældig dag i kulden.

Efter sådan en tragedie er det tragi-komisk og se hvorledes de forskellige fløje forsøger at gøre det til et eksempel på at netop DERES politik ville kunne have forhindret kriminaliteten. Det er ren ynk at se Søren Pind angribe Københavns Kommune fordi de ikke har puttet de tre mordere i fængsel for længe siden og smidt nøglen væk. At se DF-støttere og gamle hoveder foreslå at nedsætte den kriminelle lavalder - igen rent til grin da ingen af de tre anklagede er under 15. Selv venstrefløjen er mindre pæn, når den angriber Dansk Folkeparti og regeringen for at være ansvarlig for den tiltagende racisme i samfundet. Naturligvis gør det undtryk at se den 15-åriges mor appellere for mindre fremmedhad, men mon ikke de tre unges største problemer var sociale af natur - og ikke at de var racister?

I sådanne tilfælde må man holde hovedet koldt - på mavepusterne føler vi med den stakkels familie, og tænker på hvor hårdt det må være. Men samtidig priser vi os for at leve i et velfsamfund hvor mord bliver sjældnere og sjældnere. Og hvor tilfældig vold og mord er så sjældent et syn at man trygt kan lade sine børn gå alene på gaden.

Lad os håbe danskerne holder fast i den liberale velfærdsstat og ikke forfalder til at satse på "nemme" løsninger, såsom hårdere straffe. Sociale problemer skal og kan løses via sociale tilbud.

link til sagen

Etiketter: , ,

mandag, januar 07, 2008

Videoovervågning er ikke løsningen..

Regeringen inklusiv det såkaldte "liberale" parti Venstre er i vildrede. Efter en knivstikkeri på Strøget i København med efterfølgende dødsfald, må regeringen indse at det tilsyneladende ikke har nogen vupti-løsninger på kriminalitet.

Regeringen ved naturligvis godt at den øgede ulighed øger kriminaliteten og at de længere fængselsstraffe også øger tilbagefaldet og kriminaliteten, men hvad gør man så? Jo man begynder naturligvis at foreslå overvågning af alt og alle. I ægte liberal ånd forsøger man at omklamre og mistænkeliggøre alle københavnere, igen velvidende om at overvågning blot flytter kriminaliteten til andre steder.

Men Lene Espersen er ligeglad. For hun ved at sålænge befolkningen lever i angst i illusionen om at kriminaliteten og volden er stigende i Danmark(hvad den naturligvis ikke er), så vil de forfalde til at tro at der findes nemme løsninger på kriminalitet.
Det er der ikke. Det er et langt hårdt træk - en hård kamp mod de sociale uligheder og den manglende uddannelse der forårsager langt, langt de fleste tilfælde af vold og kriminalitet.
Det træk vil regeringen ikke lave. For de tjener sgu for godt på det andet scenario.

link til populisme af værste slags

Etiketter: , , , ,

onsdag, juni 06, 2007

Racistisk samfund og politi

Var i Øksnehallen igår og så Jacob Holdts nye udstilling hvor han på skræmmende vis, tydeligører ligheden mellem danskernes forhold til muslimerne med amerikanernes forhold til de sorte i 1970erne. Med billeder og tekst blev den danske hverdagsracisme udstillet og påvist. Som så mange videnskabelige undersøgelser har vist er det især hos de dårligst uddannede og de fattigste at racismen er mest udpræget.

At denne racisme nu er en indgroet del af det danske samfund, kan bla. ses i diverse undersøgelser af den eneste organisation herhjemme der har ret til at bruge vold og magt. Her viser det sig at danske politibetjente dagligt kalder bla. somalier for "perkere", "aber" og generelt taler yderst racistisk og nedsættende. Det mest horible citat er som plukket ud af uriaspostens kommentarfelt:"Somalierne er mindst 100 dummeår bagefter os. Da de kom her til Danmark, gik de ud for at samle brænde, for de kunne ikke finde ud af at lave mad på elkomfur"

Når man har sådanne personager til at rende rundt med pistoler og knipler i det danske samfund, med licens til at dræbe, kan det jo ikke komme som en overraskelse at indvandrer og deres efterfølgere er 4% mere "kriminelle" end danskere(når man renser tallene for økonomiske faktorer). Når politiet generelt ser indvandrer som undermennesker og hunde, behandler de dem naturligvis derefter, omend sikkert ubevidst.

Den udøvende magts racisme

Gratis Jacob Hold udstilling

Etiketter: , , , ,

torsdag, februar 08, 2007

En venstre mand nede...et par stykker tilbage før vi er færdige.





















Ja så røg Brixtofte sgu to år i fængsel for pamperi og økonomisk fusk, og beviser dermed at selv den bedste spin-politiker i verden må relatere til virkeligheden i sidste ende.

Så er du advaret, Anders Fogh!(...og Thor Pedersen, der tilsyneladende slipper på trods af hans involvering i sagen.)


link til forbryderen der skal ind og spjælde
link til resume af sagen

Etiketter: , , , ,

tirsdag, februar 06, 2007

Danskerne et truet folk??

Så blev det endelig dokumenteret - det som vi alle egentlig godt vidste :

danskerne (sammen med nogle andre nordeuropæiske lande) FØLER sig generelt truet i en sådan grad som på ingen måde hænger sammen med hvad der egentlig foregår

"Overordnet er det oplevede kriminalitetsniveau dog faldet markant i Europa. I 1995 havde 21 procent af europæerne været nylige ofre for kriminalitet. Det tal er faldet til 15 procent i 2004-2005, hvorfra de offentliggjorte tal stammer.

Frygten større end kriminaliteten
Dog, konkluderer forskerne, er der ingen sammenhæng i, hvad borgerne selv har erfaret, og hvordan de oplever kriminaliteten generelt. Således føler næsten en ud af tre europæere sig usikre, når de i dag går på gaden."

- og ja kriminaliteten er også markant faldende i DK...

http://politiken.dk/eu/article238546.ece

Etiketter: ,