mandag, juli 31, 2006

tør du gå med kalot på nørrebro?

Efter en længere diskussion her på bloggen, kom følgende udfordring: "Tør du gå med kalot på Nørrebro?". Denne udfordring er naturligvis begrundet i den paranoide "Danmark-er-besat" mentalitet der huser hist og her i skumle kroge på nettet.

Nu er jeg doven af natur, og gider naturligvis ikke ud og støve en kalot op og vade rundt nede på blaagaard plads, for at bevise noget overfor en islamofob, hvis jeg kan undgå det. Så jeg snusede lidt rundt på nettet og fandt ud af at forfatteren Lars Kjædegaard har udført eksperimentet. Det var som respons på skribenten Ulrik Høys påstande om at nørrebro var usikkert for jøder, pga muslimernes indtog.

Hvad var så konklusionen på Lars Ks vaden rundt på Nørrebro, med sin kalot(han har en jødisk mormor)? Tjah, ikke rigtigt noget. Det virkede som et rart sted, med hyggeligt mennesker.
Jo to gange kom der respons, fra de lokale:
Den ene gang spurgte en forretningsejer høfligt og nysgerrigt om han kom fra Israel.
En anden gang forsikrede venligt Lars K om at der ikke var grisekød i de varer han lige havde købt.

Således virker Nørrebro altså roligt og fredeligt for jøder.

Nu venter jeg blot på at de rabiate kommentatorer her på siden æder deres ord og udfordringer i sig. Tak.

Link til spadserturen

to slow

ja, sørme om TDC nu ikke vil "revolutionere" danskernes internetforbrug, og begynder at tilbyde 20mbit forbindelser!. TDC tilbyder 20 mbit til den sølle pris af 900 kroner!.
Det har man hvis kunne få i over et år nu, til 400 kroner hos min udbyder cph-metronet. Også fullrate.dk er oppe i den boldgade.

Kom nu ind i kampen TDC. Det går aaaalt for langsomt.

link til skilpadden

link til haren

fredag, juli 28, 2006

tøsedreng!

Faldt over følgende t-shirt på den islamofobiske blog Uriasposten.



med teksten "- ohh, hvem der bare turde gå med den". Personligt syntes jeg den er meget sjov og cool, og ville da gerne rende rundt med den hvis Kim-urias ikke tør.

Tøsedreng!.


link til tøseposten

link til historien om 6-dages krigen(hvis folk ikke fatter t-shirten)

torsdag, juli 27, 2006

hvad skete der lige der..


for de dersens kraveben?

Ville ihvertfald være lidt skræmt hvis jeg kom ind i Nykredit og hun skulle rådgive mig...

set på pol.dk

Friværdishelvedet er snart slut!:)

For et par uger siden så var nyheden på pol.dk at man kunne presse priserne på ejerboliger i KBH. med op til 20%. Nu er der så lavet statestik på det københavnske boligmarked og ganske rigtigt, som enhver københavner egentlig godt ved, så står der mange boliger ledige.
Boligerne er simpelthen for dyre til at kunne blive solgt.
Nu er turen så også kommet til de såkaldte billige lejelejligheder som altså også er alt for dyre til almindelige mennesker.
Problemet er at hvis ikke boligpriserne sænkes markant så har skolelærere, brandmænd, politimænd o.l. ikke råd til at bo i storbyerne.

Hvis ikke det gøres yderlige dyrere for udlejere og sælgere at have tomme boligere på hånden så kommer det aldrig til at ændres. Derfor med tanke på at bla. priserne allerede kan presses ganske betydeligt vil det nu være hensigstmæssigt at gøre det endnu mere dyrt at holde på de tomme boligere. Dette kunne fx. være en lovgivning der gør klart præcis hvor lang tid ikke en bolig må være til salg men hvor lang tid den må stå tom. I de fleste andelsforeninger er der allerede lignende regler. Man kunne også lave lovgivningen yderligere mindre gunstig for forældrekøb. Det kunne fx. være at man kun må eje én helårsbolig.

Og mens vi er i gang så kan alle de erhvervslejemål som også står tomme rundt om i landet kan der jo laves lovgivning om at de kun må stå tomme en vis tid for derefter at blive lavet til billige lejeboliger.

Her på Mavepusteren glæder vi os over Ritts bolig forslag men mener ikke at det er nok. Vi glæder os til at se lignende tiltag som ovenstående. Disse står det frit for hugge sålænge de bliver ført ud i livet!

Men som der også var nødvendigt i KBH. så var en udskiftning til socialdemokratisk styre nødvendig førend der skete noget. Så mon ikke at det også kræves en venstreorienteret regering fremfor det pjat vi har nu før der kommer tiltag a la vores forslag på den front.

Nedenståendende er copy-pasted fra pol.dk.

Flere ledige boliger end i de seneste 20 år

Mange af de ledige boliger bliver ikke afsat, fordi de er så dyre, at potentielle købere lige så godt kan købe en ejerlejlighed.

- Arkivfoto: Thomas Borberg
Tårnhøje huspriser og et stadig stigende antal boligbyggerier kunne nemt give den ide, at der mangler boliger.

Sådan er det bare ikke.

Tal fra Danmarks Statistik, som Ejendomsforeningen Danmark har bearbejdet, viser, at 5,7 procent af alle danske ejer- og udlejningsboliger var ledige 1. januar 2006. Det er det højeste antal siden 1982.

Midlertidigt ledige
En del af boligerne er kun midlertidigt ledige i forbindelse med f.eks. flytning eller renovering, og de er derfor ikke reelt til rådighed for boligsøgende.

Andre boliger står til fuld rådighed, men er så dyre, at ingen kan - eller vil - flytte ind, fortæller seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut Hedvig Vestergaard.

»Inden for privatudlejning har der været en del ledighed, og en meget sandsynlig forklaring er, at lejlighederne er så dyre, at potentielle lejere hellere vil købe deres bolig«, siger hun.

»Dels kan huslejen være den samme, dels kan folk forvente, at ejendomsprisen stiger, og at de derfor vil få en gevinst på længere sigt. Og så gør de nok regnskabet sådan op, at det bedre kan betale sig for dem at købe

Flest ledige i Jylland
Hos Boligselskabernes Landsforening, der er brancheorganisation for 700 almene boligorganisationer med tilsammen mere end en halv million boliger, bliver den tendens bekræftet:

»I visse områder, især i Jylland, har vi et stigende antal ledige boliger, for eksempel de steder, hvor der er befolkningsmæssig tilbagegang. Men også de steder, hvor ejerboliger er langt nede i pris. Der kan vi mærke, at vi mister konkurrenceevnen«, fortæller formand Henning Kirk Christensen.

De billige mangler
Siden 1999 er Boligselskabernes Landsforening gået fra at have cirka 200 til godt 2.000 ledige boliger.

Mens det fortsat er nemt at få afsat almene lejeboliger i København og på Frederiksberg, står et stigende antal private udlejningsboliger og ejerboliger ledige i de to kommuner. I alt 16.800 boliger var ubeboede ved årsskiftet.

Men det spiller ingen rolle for Københavns socialdemokratiske overborgmester Ritt Bjerregaards plan om 5.000 nye lejeboliger. De eksisterende boliger er nemlig for dyre, siger politisk ordfører i København Anne Vang (S):

»Vores by har brug for helt almindelige mennesker med helt almindelige indkomster, som i dag ser sig presset ud af boligmarkedet. Det er dem, vi vil bygge billige boliger til, og så er det sådan set ligegyldigt, om der er en anden type boliger, som der er for mange af«.

onsdag, juli 26, 2006

Israel dræber FN soldater og Hizbollah beder om våbenhvile... WHOS THE BAD GUY HERE??

Jeg så nyhederne kl 18.30 på DR1 i dag. Der er den første nyhed selvfølgelig krisen i Libanon. Men det er ikke den store nyhed. Næh det er fra FN hvor der lige har været et specielt møde angående at et israelsk missil dræbte 4 FN soldater! Mindst 10 gange sendte en FN post besked om at det var en FN post! Mindst 10 gange gav israelske militær besked om at de havde indstillet skydning! Alligevel ramte et præcisionsmissil FN posten og dræbte 4 FN soldater!
Dette er ikke et enestående tilfælde. FN havde holdt møde i dag om at der har været mere end 16 angreb på FN soldater de sidste dage med mindst 4 sårede...

Mødet har resulteret i at FN udtaler at de er overbevidst om at det er bevidst handling fra Israels side! Netop fordi de oplyser hvor deres tropper er til både israelsk og libanesisk side... Derfor mener FN åbenbart at det israelske militær burde kunne undgå FNs udsendinge og altså at det angiveligt var et bevidst angreb!

Det er åbenbart ikke nok at en masse libanesiske og israelske kvinder, mænd og børn dør, næh det er først når FN soldater dør at der bliver taget forholdsregler imod disse krigsliderlige mennesker! Hizbollah vil have fred... Det virker som om at den eneste der ikke vil fred er Israel men de har jo også storebror USA i ryggen!

Nu må den danske regering da stemme for en våbenhvile...
Kun tiden kan vise om de, som en af de eneste i EU der stemte imod flere gange, nu retter op på deres fladæse!

Det er jo bestemt ikke fordi det er første gang at regeringen fucker op men det er et særsyn at de rent faktisk får rettet op på det!

rettigheder er for alle..

Dan Jochumsen, er blevet fyret fra sit job i Danske Bank. Det er der i princippet ikke noget galt i, men nu er det sket to dage efter at manden i Ekstra Bladet var blevet udråbt som medlem af Dansk Front og samtidigt smidt ud af Dansk Folkeparti.

På mavepusteren er det vores holdning at rettigheder er for alle, også folk vi benytter al vores energi på at bekæmpe. Derfor skal der herfra lyde en kraftig kritik af Danske Banks håndtering af denne sag(og ikke kun fordi det er en lortebank generelt).
Vi har foreningsfrihed i Danmark, og så længe Dansk Front ikke er en ulovlig forening, kan man ikke fyre Dan. Man må simpelthen ikke fyres fordi man har den forkerte race, hudfarve, religion, seksuelle orientering, nationale eller etniske oprindelse - eller sine politiske holdninger.

Jeg håber at Dan imens han kæmper for erstatning for sit tabte job, måske lærer at de samme rettigheder han nu kæmper for at få, er noget værd. Og at de gælder for alle folk, ikke kun folk der ligner gennemsnittet. Men håbet er nok svagt, desværre.

Så kan man vel blot sætte sig tilbage og regne med at blive kaldt dansk-front-elsker. Det vil passe fint ind i samlingen med islamist-elsker.

link til Dan Jochumsens kamp

kære Sverige..






















- tak fordi du holder fast i at man kan være et godt menneske
- tak fordi du mener at hudfarve og oprindelsesland er ligegyldigt
- tak fordi du holder fast i det skandinaviske frisind
- tak fordi du holder fast i at FN og freden skal have en chance
- tak fordi du giver husly til de flygtende danskere

tak


- Undskyld, for at vi ødelægger det gode skandinaviske ry
- Undskyld, at vi eksporterer racister til Sverige
- Undskyld for de helt utilbørlige tilsvinen nogle danskere laver af jeres land. Debattonen har det ikke så godt herhjemme.

frimærke stjålet fra snaphanen

tirsdag, juli 25, 2006

hvis Iran er nazityskland..

Jeg hører igen og igen sammenligningen mellem nazityskland og Iran. Jeg kan godt se at sammenligningen holder på visse område, især da antisemitismen er særdeles udbredt og sat i system i landet. På den anden side har landets ledelse ikke ligefrem magt som det har agt indtil videre. Således har der ikke været masseudryddelseslejre i landet, og erobringskrigene er feset ud i sandet.

Men hvis jeg nu køber sammenligningen et øjeblik. Og samtidigt kan se at Mærsk tjener millioner på at opbevare olie for landet, mens det forberede sig på krig.

Hvad gør det så Mærsk til?

link til historien

mandag, juli 24, 2006

I den modsatte grøft..

Næsten halvdelen af alle de danskere der er blevet evakuerede fra Libanon var børn. Det kan være svært at forestille sig de uhyrlige oplevelser de har været igennem. Og når de kommer hjem, vil der stå børn(af den lærenemme slags) af fx Helle parat til at mobbe dem og kalde dem b-danskere/perkere og ikke-rigtige danskere. En krig på to fronter ingen børn burde være udsat for.

Disse børn må man naturligvis støtte når man møder dem. Som red barnet skriver på deres hjemmeside:

Efter rædselsdøgn med flugt, angst og krigsoplevelser vender mange børn og forældre nu hjem til Danmark fra Libanon. Det er oplevelser, der sætter psykiske – og til tider fysiske - spor hos både børn og voksne. Red Barnet opfordrer derfor kommunerne til at sætte fokus på hjælpen til de hjemvendte – ikke på mistænkeliggørelse.

De hjemvendte har brug for hurtig hjælp for at komme sig, så de kan leve deres liv videre uden belastende traumer. Red Barnet opfordrer kommunerne til hurtigt at få et beredskab op at stå og være udfarende overfor deres hjemvendte borgere - store som små - med den nødvendige hjælp. Det er ikke blot medmenneskeligt, det er også forebyggelse af sociale og sundhedsmæssige problemer.

Red Barnets generalsekretær Mimi Jakobsen udtaler:
- Red Barnet kan ikke kraftigt nok opfordre kommuner med hjemvendte børn og voksne, om at tilbyde hjælp til at bearbejde deres oplevelser. Det er ikke en anklage om socialt bedrageri, som skal være den første reaktion, de møder i deres kommune – der er behov for en professionel hjælpende hånd. Der er børn som skal have deres traumatiske oplevelser behandlet, og det samme skal deres voksne.


Udover det har red barnet startet en støtte indsamling for de børn der ikke er så heldige at de kan flygte fra krigen. Støt børnene i libanon online på redbarnet.dk, eller sende en sms "RED" til 1277. På den måde støtter man med 100 kr.

søndag, juli 23, 2006

Doonesbury styrer...


Den amerikanske tegneserie rammer som sædvanligt plet, med sin ultraskarpe stil. Her er den seneste om logikken bag fortsættelsen af den håbløse Irakkrig.
Klik for doonesbury.com

Vi er besat!

Ja du hører rigtigt. Danmark og resten af vesten er simpelthen blev besat her i weekenden! Her gik jeg rundt og troede at Vesten, beskyttet af 1000-vis af atombomber og 3/4-dele af verdens militærudgifter ville kunne gøre lidt modstand mod en besættelse, men nej. Det er sket simpelthen, mens vi lå og sov.

Nu tænker du måske: Kan det nu også passe? Der ser jo fredeligt ud, og det er da stadig(suk) Anders Fogh der sidder på magten?

Det skyldtes du er blevet vildledt. Som Polemiken har påvist, så har der været en anti-israelsk demonstration med 500 deltagere i Danmark, og så må vi jo ipso facto være besat!

Lad mig give et enkelt citat, der måske viser hvorledes en sådan demonstration, kan føre til konklusionen om det besatte Danmark

JEG derimod vil påstå, at HELE VESTEN er okkuperet land. Okkuperet af fascistiske islamister.

Må vi se tallene for, hvor mange muslimer, der opholder sig i vestlige lande p.t.?

Og derefter tallene for, hvor mange vesterlændinge, der opholder sig i muslimske lande? (gidsler tæller ikke)

Hvori ligger det MULTI-kulturelle i dette her?

For mig at se stiler hele verden støt og lynhurtigt mod den mest monokulturelle verdensorden, der nogensinde er set.

Hvor skal VI, der ikke vil det, flygte eller emigrere hen?

Er der flere steder tilbage på kloden, der ikke lige nu er besat?


Lig lige mærke til lighedstegnende mellem facistiske islamister og muslimer. En herlig lille side, den Polemiken der. Siden burde omdøbes til Dummenikken.

lørdag, juli 22, 2006

spam, spam, spam


efter at have forsøgt manuelt at slette diverse spamkommentarer her på bloggen, bryder vi nu under for presset.
Desværre er det blevet nødvendigt at indføre en "word-verification" når man skal lave en kommentar. Hader selv skidtet, men det er bedre end underlige reklamer over det hele.
Beklager.

fredag, juli 21, 2006

krigens gru

faldt over følgende billede, fra grænsen mellem Libanon og Israel. Det viser nogle israelske piger, der skriver hilsner på bomber der skal sendes ind over Libanon. Billedet er blevet brugt både som propaganda fra de muslimske terrorister og det modsatte.



Sandheden er naturligvis at det eneste dette billede viser er hvor grusom krigen er, og hvad den gør ved den næste generation. Det viser i al uhyggelighed hvad konsekvensen af at umenneskeliggøre fjenden er, hvadenten det så er fra den ene eller anden side.

link til den triste historie

torsdag, juli 20, 2006

Odense kommune DFs duks??

Så skete det : de fleste kommuner har været fornuftige med kun en hovedrysten overfor DFs syge forslag om at checke de trauma-ramte evakuerede individer og familier hvis børn er alvorligt syge. Man kan kun tro at disse kommuner også vil give krisehjælp efter den umiddelbare på Rigshospitalet men der er dog en kommune der er villig at risikere at lave lovbrud mod registerloven som bekendt beskytter folk der køber fjernsyn men altså ikke trama-ramte evakuerede!

Gert Bjerregaard fra Aarhus kommune udtaler :

»Jeg forventer simpelt hen, at ministeriet udsender en sådan fælles vejledning. Den bør også indeholde en retningslinjer for, hvorledes kommunerne skal forholde sig til de personer, der overskrider den accepterede ferieperiode, fordi de uforskyldt på grund af konflikten er strandet et eller andet sted. Skal de så også trækkes i kontanthjælp?«

Man kunne også passende spørge om disse der uforvarende har fået forlænget deres "ferie i skønne Beirut" også skal som DF har lagt op til retforfølges for social bedrageri?

Denne umenneskelige mistænkeliggørelse af én bestemt gruppe der tilfældigvis var på ferie i primært Libanon kan få uforudsete konsekvenser. Fathi El-Abed, næstformand i Dansk-Palæstinensisk venskabsforening udtaler :

»Jeg har lige talt med folk fra Syrien. De ryster på hovedet over det. Hvis der overhovedet er nogen, som er bedragere, så vil de enten selv forsøge at komme ud uden at blive registreret eller blive der for ikke at blive opdaget. De tager sagen i egen hånd på et tidspunkt, hvor de bliver bombet. Det kan koste menneskeliv, når Søren Espersen skaber en mistænkeliggørelse af alle, fordi han har fået ekstra energi i sommervarmen«

På ingen måde kan jeg tro at dette forslag kan få retslige konsekvenser MEN det skal også samtidigt siges at skaden er sket! DF har fået det ud af deres modbydelige lille mediestunt som de ville : endnu en opdeling af hvem der er "dansk" nok, som bla. har resulteret i en ganske ulækker påstand om at man kan være dansk statsborger uden at være dansk, og deraf endnu en kriminalisering af en allerede udsat gruppe her i Danmark; muslimerne.

Derfor kan jeg uden af blinke sige til dem der har lavet denne debat, dem der har været med til at få nogle dansker til at føle sig mindre dansk og ikke mindst dem der forsætter med at give disse individer taletid, medietid og ikke mindst dem der lytter :

FUCK JER!

et øjenvidne

Mit navn Hanne Refaely og jeg boer i det nordlige Golan, taet paa graensen til Libanon og graensen til Syrien.

Jeg har boet i Israel siden 1988 og i ti aar boede jeg i byen Kiryat Shmona, som i mange aar blev og stadig bliver bombaderet af Hisbola. Jeg og min familie har oplevet saa mange raketangreb, mit hus blev ramt ved et af angrebene og kun ved et mirakel blev ingen af os draebt.

Jeg arbejder i byen Kiryat Shmona og utallige gange har jeg vaeret noedt til at flygte til det naermeste beskyttelses rum, p.g.a raket angreb fra Libanon. I dag bor jeg som sagt i det nordlige Golan, og vi har "kun" vaeret i beskyttelses rum et par gange. Heldigvis er der ikke faldet raketter her i kibbutzen, men vi kan hoere dem naar de falder taet paa, samt naar der bliver bombaderet inde i Libanon. Det er meget naervepirrede og mine boerne er meget bange, da de som sagt har oplevet disse raket angreb mange gange tidligere. Jeg kan ikke komme paa arbejde, da Kiryat Shmona samt hele omegnen bliver bombaderet med raketter hele tiden. Jeg kan godt forstaa hvor fortvivlende det maa vaere for den libanesiske befolkning, som har krigen taet ind paa sig.

Men det er ogsaa fortvivlende at vaere her paa den Israelske side, som jo ogsaa bliver angrebet. Desvaerre foeler jeg, at mange ikke er klar over hvor indviklet situationen er hernede i mellemoesten, og at der for det meste bliver taget mest sympativ for Libanon.

Israel har ogsaa krav paa at foere et normalt liv, og hvis Libanon ikke kan holde terroristerne vaek fra graensen og de for lov til at provokere ved at sende raketter ind over Israel eller kidnappe israelere,saa mener jeg at de som ethvert andet land ogsaa har ret til at forsvarre sig. Det soergelige er bare, at uskyldige mennesker paa begge sider lider under krigen, og at hisbola bruger de civile libaneser som skjold mod Israelerne. Terroristerne styre desvaerre det sydlige Libanon, saa derfor kan jeg og resten af befolkningen som boer heroppe i det nordlige Israel, ikke foere et normalt liv, saa laenge de faar lov til at angibe os, naar det passer dem. Vi vil gerne leve i fred med vores naboer, men vil de leve i fred med os?????

Jeg kan kun haabe paa at krigen snart vil faa en ende og at baade Israel samt Libanon i fremtiden vil kune leve i fred med hinanden.
Hanne Refaely, Kibbutz El-rom


Folk som Hanne giver håb om fred..

link til denne historie og flere i politiken

Danske myndigheder svigter...

Op til flere danske spædbørn i Damaskus har nu blodig diarre, der kan medføre leversvigt. Imens toppes politikerne og den danske blogosphere herhjemme om at indføre de skarpeste sanktioner over for de krigsramte familier, når de engang formaster sig hjem.

Det er ulækkert at se den danske offentlighed i al sin umenneskelighed.

syge spædbørn

onsdag, juli 19, 2006

socialrådgiverne giver DF fingeren

»Det må jo vække vrede hos alle dem, der ikke har gjort noget, de ikke må. De er taget på ferie som os andre, men er blevet ramt af voldsomme, ubehagelige oplevelser. Og så står der en velnæret dansker og siger: 'gad vide, om de også snyder staten samtidig'«, siger Bettina Post næstformand i socialrådgiverforeningen.

Nu må det da efterhånden stå klart hvad det er indvandrer og etniske grupperinger mener, når de føler sig forfulgt og udsat for en hetz. Det sker lige nu.

link til fornuft

andre gode ideer

mavepusteren foreslår at Dansk Folkeparti og regeringen også:

1. Kontroller alle danskere der blev evakuerede fra Thailand og tjek om de har børneporno på deres computere.
2. Kontroller alle danske soldater, der bliver sårede eller dræbt i Irak bankkontier. Disse folk har en tendens til at bruge prostituerede.
3. Kontroller danskere der kommer hjem fra ferie i Israel, disse folk har en tendens til at være grådige og snyde sig til penge.


Som Søren Espersen sagde i radionyhederne: "Det er en enestående mulighed for at få afkræftiget folks fordomme". Min fordom om Søren Espersen er at han er en idiot, og måske han tvinges til en IQ test, så jeg endelig kan få denne fordom afkræftiget?

Ideen om en neutral stat der behandler alle statsborgere ens, blev vist begravet engang i 90erne. Trist.

tirsdag, juli 18, 2006

regeringen er enig!

jeg kan ikke tro det. Regeringen er enig med Dansk Folkeparti i at de folk der nu kommer hjem fra krig og ødelæggelse skal have deres økonomiske forhold undersøgt!

Jeg er målløs! Derfor vil jeg citere Villy Søvndal
"Jeg mindes ikke, at noget parti tidligere er kommet med et så afsindigt, skamløst og nedgørende forslag overfor mennesker, som netop er sluppet ud af et helvede. Forslaget er den grad foragtende over for disse mennesker."

Her på mavepusteren er vi fuldstændige enige med Villy.

link til stanken af lorten der spreder sig til regeringen

det bliver ved..

I Danmark er det som så mange andre lande der respektere menneskerettighederne, forbudt at registrere folk efter etnicitet og religion. Dette skyldtes naturligvis dårlige erfaringer fra idioter der syntes det var fedt at forfølge udvalgte grupper økonomisk og senere klistre gule stjerne på dem.

Dette er naturligvis meget trist for de danske nazister-in-spe Dansk Folkeparti, så alle forsøg på at jagte etniske mindretal som partiet har set sig sure på skal naturligvis udnyttes. Således har Søren Espersen udsendt følgende

DF: Grund til at undersøge evakueredes arbejdsforhold

Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen vil i Folketinget have integrationsminister Rikke Hvilshøj og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen til at iværksætte en undersøgelse af, hvilke evakuerede danske statsborgere fra Libanon, der modtager offentlige ydelser, og om disse ferierende danskere i givet fald står til rådighed for det danske arbejdsmarked.

- Evakueringen af tusindvis af danske statsborgere i Libanon giver os en enestående mulighed for at undersøge, hvilke personer det drejer sig om, og om de pågældende modtager overførselsindkomster, herunder kontanthjælp og dagpenge i Danmark, siger Søren Espersen.

- Hvis man modtager sådanne ydelser, skal man naturligvis stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvilket indebærer at man ikke kan feriere, mens man modtager ydelserne, eller – endnu værre – udføre arbejde i udlandet. I forbindelse med hjemtransporten bliver alle passagerer registeret med navn og bopæl for at sikre, at kun danske statsborgere er med flyene.

Netop via disse lister er der nu en oplagt mulighed for at undersøge hver enkelt statsborgers økonomiske forhold og træk på offentlige ydelser. Herefter vil det ikke være svært at fastslå, om der foreligger ulovlige forhold som eksempelvis socialt bedrageri og overtrædelse af rådighedsregler for arbejdsmarkedet m.m., siger Søren Espersen.


Ja for dælen Søren, go ide. Med lidt held er folk også så traumatiserede ovenpå krigsoplevelserne at man kan presse dem lidt mere. Give dem en lille halvmåne på jakken og måske give dem et lag tæsk.

Vi er tættere på afgrunden, end man umiddelbart skulle tro...

racisme? Ikke her..

Klip fra kommentarerne til Polemiken.net, i kølvandet på "Danskere med libanesiske røddere er ikke danskere"

om forskellen på libanesisk fødte danskere og danskere:
Hvis en lille kattefamilie flytter ind i en kostald, forbliver den, ja ganske rigtigt, stadig en kattefamilie, uanset hvor mange bogstaver bondens penneskaft kratter ned på et stykke papir.
Med hensyn til de små mijavende skabningers afkom, så vil de altid, og det er godt det samme, forblive killinger.
Det vil jo virke helt unaturligt at pludeselig skulle sige, her kommer kattemor og kattefar med deres lille nye kalv, ikke!


Endnu en lille perle

Mennesker der får tildelt et Dansk Statsborgerskab er IKKE Danskere - og bliver heller aldrig Danskere .
De vedbliver med at være Danske Statsborgere .
At være Danskere har også noget at gøre med, at være oprundet fra denne bestemte stamme, der gennem tusinde år har boet og opdyrket landet Danmark.
Det har noget atgøre med at tilhøre den gruppe af mennesker der benævnes Kaukasier.
En Dansker er en Kaukasier, der har sin rod i Danmark.
Vi kan nu engang ikke lave om på generne .


Der er nu ingenting som når slangen viser sit sande ansigt.

link til rå-racisme

mandag, juli 17, 2006

Hvem skal vi redde..

I lyset af flere spaders idioti er her et lille spørgeskema.
Hvem af følgende personligheder ville være danskere nok til at redde hjem fra Libanon?



Syrisk fødte Naser Khader?











Tom McEwan?











Nogle fra Outlandish?











Denne ubehagelige fætter?











Eller hende Asmaa fra enhedlisten?







...og mens man funderer over det, kan man så tænke over, om man selv ville få lov til at blive reddet hjem fra krigshelvedet, hvis man skulle ende i sådan en knibe!. Er man dansker nok?

søndag, juli 16, 2006

hjælp kun folk med hvid hud..

Polemiken, bloggen der taler for dansk ekstrem-nationalisme viser helt nye grader af racistiske holdninger. Nu begræder den kære Helle at den danske stat har formastet sig til at hjælpe danskere med den forkerte hudfarve ud af det krigsramte Libanon. Hun mener naturligvis at vi kunne skal hjælpe blege danskere hjem, og lade folk med mere pigment blive tilbage i krigshelvedet.


Dette menneske er for mørk i huden til at være dansker, mener polemiken. De burde efterlades i krigzonen til en ukendt skæbne


Og jeg mener man kan da ikke BÅDE være dansker og have tilknytning til Libanon?!? Hvad er det for en verden vi lever i.

Og tænk sig at der er nogle der kalder Polemiken fremmedfjendsk? Hvor mon de får det fra?

link til den ulækreste blog på dansk jord

lørdag, juli 15, 2006

krig og fred...

nu har jeg et stykke tid været den danske blogsosphere rundt og prædiket fred i mellemøsten, fremfor gensidige aggressioner. Igen og igen har jeg fået smidt modargumentet i hovedet at hvis sådan nogle som mig havde forhandlet med Hitler ville nazityskland have vundet krigen.

Mit modargument er klart. Hvis de folk der hævder at en optrapning af krigen og invadering havde styret NATO under den kolde krig, var vi alle atomiserede uranbefængte støvbunker nu!

Indtil videre har det lukket munden på folk.

fredag, juli 14, 2006

det spidser til..

i konflikten mellem Israel og Hizbollah/Hamas. Lige nu er det hele uoverskueligt og det ser ikke ud til at det er muligt at finde ud af hvorfor det kom så vidt. Der er mange ting der undrer mig, i denne konflikt.
Fx.
Hvorfor dælen får Hizbollah lov til at rende rundt nede sydlibanon og angribe Israel? Den nuværende regering i Libanon tør åbenbart ikke gøre noget ved disse oprører?

Hvorfor dælen fik den libanesiske præsident lov til at forlade landet(hjulpet af amerikanerne) inden bombningerne af Beirut startede? Var det ikke meningen fra Israels side var at overbevise regeringen om at den havde et ansvar for hvad Hizbollah rendte rundt og lavede?

Hvad får militante palæstinensere til at sprænge hul i muren omkring palæstina og begynde at lade folkemasser igennem(herigennem børn), velvidende at der står militærhelikoptere parat på den anden side? Hvad får de Israelske tropper til på den anden side at skyde på disse mennesker?

Det er en syg syg verden, og personligt kan jeg hverken finde hoved eller hale på den konflikt.

link til info om hizbolla

onsdag, juli 12, 2006

naive danskere..

Faldt over en opfordring til at støtte Israel på en dansk blog i den kommende konflikt/krig mod Palæstina. Opfordringen lyder således:
Nu skal ingen nære tvivl om hvor Minut står i konflikten mellem Israel og Palestina. Det er ellers et udbredt fænomen i Danmark, at udtale man er neutral for derefter at dæmoniserer den demokratiske stat Israel.

Vi vil gå et skridt videre og ikke alene erklære vores uforbeholdende sympati overfor Israel, men også opfordrer til at danskerne melder sig friviligt i forsvaret af det bibelske land og det eneste mellemøstlige demokrati.


Udover fra det faktum at Palæstina også er et demokrati, er idiotien i resten jo slående. Jeg kan godt med det samme afsløre at selvom der kom en million frivillige soldater til Israel, ville der ikke blive en milimeter mere fred i området. Israel har allerede en overvældende militærmagt i området, og det har ikke muliggjort nogen fred.

Der skal tænkes alternativt. Håbet om at hvis Palæstina blev et demokrati ville medføre fred er lagt i jorden og tilbage er kun en evig konflikt. Suk.

ps. Det skal lige siges at det er meget sjældent, for ikke at sige aldrig, er sket at demokratier er gået i krig med hinanden. Det ser ud til at dette dogme ikke holder når det gælder lande og individer der agerer med hovedet under armen!


link til dagens spade

Idag er det så godt vejr..

..at jeg vil smutte tidligt fra arbejde, ned i Søndermarken med en kammerat og en kasse øl. Så skal vi prøve den nyeste druk-ide. Den er (hvis jeg selv skal sige det) genial i al sin simpelhed. Man drikker simpelthen en slurk hver gang der kommer en jogger forbi.

Regner med at sejle rundt efter ca. en halv time, der er normalt sort af folk der er ude og lufte joggingsættet.
Det er da motion man kan forstå :)

mandag, juli 10, 2006

ser ud til...

at de har de samme problemer i USA:

















fandt den på raapil

hvor kommer truslen fra?

Mens DF og deres fans stirrer sig blinde på det muslimske mindretal og bruger al deres energi på at at forsøge at koble dem med mere eller mindre rabiate regimer i udlandet, vækkes nye, men gammelkendte kræfter til live her til lands.
Således er talsmanden for Dansk Front(en rabiat forening med forbindelser til bl.a. JPs hovedbestyrelse og Dansk Folkeparti) blevet arresteret for trusler mod indenrigsministeren. Nu undersøges så om det er samme gruppering der stod bag angrebet på Rikke Hvilshøj.

Spørgsmålet er hvad der er farligst?
Ekstremt fattige lande med ekstreme religiøse tendenser- men uden politisk eller økonomisk magt?
Eller slangen i vores eget skød, med ekstreme holdninger, masser af resurser, magt og indflydelse? Jeg ved ihvertfald godt hvad jeg syntes.

link til nationalistisk terror

søndag, juli 09, 2006

Egoisme

Ja så kom det frem, det som jeg havde haft en mistanke om selv. Grunden til at der ikke bliver bygget flere nye huse og ejerlejligheder, selv prisudviklingen skulle få de fleste boligselskabere til at savle er fundet.

Det skyldtes naturligvis at de folk der sidder på magten, selv nyder rigtig, rigtig godt af den fede friværdi. 90% af folketinget er således ejere af egen bolig. Den gennemsnitlige værdi af folketingsmedlemmernes bolig er hele 2.4 millioner(!) kroner.

Rigeligt til at sylte enhver ide om bygning af flere boligere, samt beskatning af ejerboligen ikke sandt?

link til hykleriet

lørdag, juli 08, 2006

Espersen brækker sig over forskelsbehandling...

"Jeg er simpelthen ved at brække mig, når jeg ser og hører, at unge, fordi de hedder Muhammed eller Ali, sender 300 ansøgninger af sted og ikke kan komme til en jobsamtale, når vi har flaskehalse, og alle skriger på arbejdskraft. De kan simpelthen ikke være det bekendt"

citat: Justitsminister Lene Espersen

Mon der snart bliver gjort noget ved forskelsbehandlingen på det danske arbejdsmarked? Eller skal vi blive ved med at høre på DFs skingre og falske råb om kulturforskelle?

fredag, juli 07, 2006

næse

Var rundt på bloggen-der-ikke-ville-dø polemiken.net og faldt over endnu en hudfletning af et muslimsk land. Her var det i Somalia hvor der begåes ufatteligt mange grusomheder i guds navn, i en af de mere tragiske konflikter i verden. Forfatteren kom naturligvis ikke med nogle løsningsforslag på konflikten, men benyttede den blot til at kritisere den "muslimske kultur" generelt.

Min kommentar var logisk. Hvis det virkelig er så skidt at leve i disse lande(og det er det), bør vi så ikke med åbne arme tage imod flygtninge fra Somalia?

Svaret var:
Nej.For de, der kommer her, lader til at være islamisterne. De andre har de jo slået ihjel.(link)

Suk. Måske har modspil.dk ret. Måske bør jeg bare ignorere disse blogs, da det blot er nogle forvirrede, syge mennesker der bræger op, uden at tænke? Problemet ved denne fremgangsmåde er at disse syge mennesker er repræsenteret i folketinget

link til modspils kommentar om de syge blogs

torsdag, juli 06, 2006

Den evige krig

Israel invaderer Palæstina for at redde en soldat. Palæstina erklærer Israel krig.

Nogle burde tage de to lande i ørerne og tage dem op til tavlen. Så kunne de få lov til at skrive 100.000 gange -
"Krig løser aldrig problemerne, det skaber blot flere"

link til morads

onsdag, juli 05, 2006

tjek din skrivehastighed..

faldt over denne side, hvor man kan teste hvor hurtigt man kan skrive engelsk på maskine. Så puds fingrene og gør dig parat til at skrive sætninger såsom
"the last full measure of devotion that we here highly resolve that these dead shall not"


Selv endte jeg på ca 55 ord per minut, hvilket ikke er imponerende, ihvertfald i forhold til dem på siden hvor jeg fandt den (der lå de på 100-150). Men på den anden side, så er kryptisk engelsk heller ikke mit modersmål:)

test dine skrivefærdigheder

tirsdag, juli 04, 2006

Stemningsbilleder..

Så er der mobi-billeder fra roskilde-festival.
Først et fra lejren,

dernæst et fra åbningsballet med Magtens Korridorer :oD.

Og så en solnedgang over campingpladsen. Smukt som bare fanden.



West Wing





er ved at tygge mig igennem alle episoder af den herlige serie West Wing. Når man ligger med roskildefestivalsyge er det lige hvad man har brug for. Er nået til 2. sæson, 1. episode, der er en follow-up på terrorangrebet mod WTC. Det står klart at allerede umiddelbart efter angrebet havde mange amerikanere et ganske nuanceret billede af "fjenden". Således laves i serien følgende gåde:

Islamic extremists is to islam
as
_______ is to christanity

Prøv selv at gætte hvad svaret er.

mandag, juli 03, 2006

¥z siger der...

Til alle de forvirrede folk der skulle tro at æresdrab var noget der hænger sammen med islam, er der lige følgende opsang fra ¥z:

"Hovedparten af alle drab i Danmark er jalousidrab. Jalousidrab er drab begået af en jaloux person - en forsmået person - af én, der føler sig æreskrænket.
Omformuleret bliver det: Hovedparten af alle drab i Danmark er æresdrab."


Smid danske mordere ud af Danmark. Så kan de lære det.

Link til lossepladsen

Så for satan

Polemiken er gået nedenom og hjem! Eller rettere er gået fra at være en frådende 10-opdateringer-om-dagen-om-hvorfor-vi-skal-smide-muslimer-ud-af-landet, til en 14-dags blog. På mavepusteren græder vi tørre tåre over at et vand- og åndehul for den indre danske svinehund nu er tørret ud. Mens tømmermændene og halsbetændelsen efter Roskilde Festival langsomt forsvinder og optimismen stiger, bliver der i hemmelige undergrundsbunkere på Valby bakke, planlagt nye verbale angreb på den ultranationalistiske del af den danske blogosfære.

link til polemiken