mandag, juni 30, 2008

Anders Fogh latterliggøre bombeofre

Det er ikke nemt at være diplomat for Danmark i disse tider. VKO regeringens militære angreb på alt og alle har gjort ambassaderne til angrebsmål for sindsforvirrede mennesker. Angrebene til trods har embedsmændene holdt pænt mund og arbejdet røven ud af bukserne for at redde Danmarks ære, under alt fra Irak-krigen til karikaturkrisen.

Anders Fogh takker nu disse loyale og grundige embedsmænd ved at fratage dem deres ytringsfrihed. Ikke bare mens de arbejder - hvilket vel giver megen god mening - men også efter de er pensionerede. Det er "upassende" at kritisere en udenrigspolitik der er den største fiasko siden samarbejdspolitikken under 2. verdenskrig.

Som Per Hansen fra DJØF udtaler:

Per Hansen, formand for de offentlige chefer i DJØF, som repræsenterer ambassadørerne, kalder kritikken for forkasteligt.

"Det er nemlig et angreb på ytringsfriheden i almindelighed, og jeg troede sådan set, at regeringens udenrigspolitik går ud på at forsvare ytringsfriheden ude i verden. Så skal vi vel ikke begrænse den herhjemme for hverken offentligt ansatte eller tidligere offentligt ansatte. Og så er det ydermere forkasteligt, da det sår tvivl om de nuværende ambassadørers loyalitet overfor regeringens politik. Og det er der overhovedet ikke noget grundlag for - oven i købet i en situation, hvor vores ambassadører nu er blevet bombemål "

Det er dælme dårlig stil at angribe de mennesker der dagligt risikere liv og lemmer for at VKO kan føre deres "Krig mod Terror"(læs - krig for stemmer).

link til dårlig stil
link til forsvar for ytringsfriheden

Etiketter: , , , , ,

torsdag, juni 26, 2008

Mød mig på aka-aki

Når man engang bliver træt af MySpace og Facebook, så er der skam nye og mere spændende alternativer på markedet. Således faldt jeg over stedet aka-aki, et tysk-udviklet site, det tager de sociale netværk til et helt nyt niveau.

Siden virker lidt ala facebook, blot downloader man samtidig et lille program til sin mobiltelefon. Dette program scanner jævnligt din bluetooth-omgivelser og registrere hvis der er en anden aka-aki-person i nærheden. Hvis der er, så kan man læse personens profil med billede osv. Derudover kan man også se hvor tit man er stødt på personen osv.

Nu sidder jeg så sammen med 4 andre danskere i et hav af tyskere. Så kom ind i Aka-aki-land og bliv en af pionerende :)

link til aka-aki

Etiketter: , , ,

tirsdag, juni 24, 2008

Horibel fattigdom i Danmark

Den burde være pligtlytning for alle - Orienterings gennemgang af de menneskelige konsekvenser af regerings 300 timers regel. Familier der lever af katoffelskiver og rugbrød - børn der går for lud og koldt vand. Kød serveres 2 gange om måneden.

Alt sammen et led i regeringens kamp mod fattige - dees lange kampe for en øget ulighed i Danmark. Det er fandme for ynkeligt at et så rigt land behandler nogle på denne måde. 20% af de familier der er blevet ramt af 300 timers reglen har ganske enkelt ikke råd husleje - og lander dermed på gaden om ikke så længe. Tiggende familier.

Tak til P1 orientering for et hjerteskærende portræt. Det ligger online om en times tid.

link

Etiketter: , ,

torsdag, juni 19, 2008

Dansk Folkeparti opfordrer endnu engang til grundlovsbrud

Utroligt at de kan blive ved. At forbyde Hizb-ut-Tahrir vil være grundlovsbrud - så derfor vil DF benytte grundloven til at forbyde Hizb-ut-Tahrir.

Hvor dumme mon de egentligt tror de danske vælgere er?

link til talen ned til vælgerne.

Etiketter: , , ,

tirsdag, juni 17, 2008

De rige gider ikke arbejde - giv dem flere penge

Åh hvor mange gange skal man dog lytte til de rigeste danskeres klynkeri. Det er topskatten der klynkes over, og folk med indtægter i 400.000kroner klassen hulker over hvorledes deres 25.000-100.000+ kroner disponible indtægt om måneden bliver udhulet af stærkt stigende priser på B&O isenkram.
Stakler. Og nu er det kommet frem at hvis man fjernede topskatten, så ville det betale kunne betale sig, fordi folk så ville arbejde mere, og dermed bidrage mere til statskassen.
Glimrende ide. Fjern topskatten og genindfør formueskatten. Så får man slået to fluer med et smæk, mere vækst og flere penge i statskassen til fælles velfærd!
Nej? Det var ikke en ide? Næh, de rige vil have flere penge, ikke give flere.

Og alle os "misundelige" danskere, der mener at de rige skal bære de største byrder, vi er blot jantelovsramte. Som alle ved så er man misundelig hvis man mener de fattige skal have bedre vilkår!?!
link til minimalsstats logik

Etiketter: , , , ,

fredag, juni 13, 2008

Demokratiet genindført i USA med stemmerne 5-4

I går blev en historisk dag for demokratiet i USA og resten af verdenen. For tredje gang slog den amerikanske højesteret fast, at man som tilbageholdt af amerikanske tropper eller politi har ret til at få sin sag prøvet ved en domstol. Og ikke bare en kafka-inspireret domstol hvor man ikke får adgang til en forsvarer eller beviserne mod én, men en rigtig god-gammeldags domstol.

Vi har haft en lignende sag i Danmark, hvor to terrormistænkte udlændinge er blevet udvist administrativt - uden mulighed for at prøve sagen ved domstolene. Også her havde man opfundet en "domstol", der bestod af Politiet Efterretningstjeneste der hviskede Lene Espersen grimme ting i øret. De anklagede blev aldrig præsenteret for beviser - de blev blot hentet midt om natten og bortført fra deres familie - uden forklaringer - uden rettergang.
Lad os høre hvad den amerikanske højesteret mener om den slags:

The Framers' inherent distrust of government power was the driving force behind the constitutional plan that allocated powers among three independent branches. This design serves not only to make Government accountable but also to secure individual liberty. . . .

Where a person is detained by executive order rather than, say, after being tried and convicted in a court, the need for collateral review is most pressing. . . . The habeas court must have sufficient authority to conduct a meaningful review of both the cause of detention and the Executive's power to detain. . . .

Security depends upon a sophisticated intelligence apparatus and the ability of our Armed Forces to act and interdict. There are further considerations, however. Security subsists, too, in fidelity to freedom's first principles. Chief among these are freedom from arbitrary and unlawful restraint and the personal liberty that is secured by adherence to separation of powers. . . .

The laws and Constitution are designed to survive, and remain in force, in extraordinary times. Liberty and security can be reconciled; and in our system, they are reconciled within the framework of law. The Framers decided that habeas corpus, a right of first importance, must be a part of that framework, part of that law.

In ruling that the CSRTs woefully fail to provide the constitutionally guaranteed safeguards, the Court quoted Alexander Hamilton's Federalist No. 84: "The practice of arbitrary imprisonments, in all ages, is the favorite and most formidable instruments of tyranny." It is that deeply tyrannical practice -- implemented by the Bush administration and authorized by a bipartisan act of Congress -- which the U.S. Supreme Court, today, struck down.

Vi har seriøst brug for en grundlovsrevision når Fogh bliver slået af banen og vi får tyranniet skubbet til side. Og så skal vi have en højesteret med nosser og magt.

Danmarks tyranniske love

Tak til USAs højesteret for at vise vejen
link til citater

Etiketter: , , , ,

onsdag, juni 11, 2008

Hvis du ikke er med os er du terrorist!

Åh, VKO er da nogle idioter. Nu skal Vestagers udtalelser om at Danmarks udenrigspolitik måske skulle justeres, eftersom folk er begyndt at kaste sig over vores ambassader, naturligvis udlægges som om hun "er dikteret af terrorister".
Idiotien råber til himlen. Det er jo ingen hemmelighed at de radikale og det meste af venstrefløjen, fra STARTEN var imod krigs-galskaben i Irak, men nu er de pludseligt "dikteret af terrorister", fordi de påpeger at en million døde irakere nok har ophidset et par stykker hist og her.

Citat fra Politiken.dk

" Samtidig slår regeringen og DF i lovforslaget fast, at Danmark »ufortrødent« vil kæmpe for »fred og frihed«:

»Vi skal med fasthed stå sammen i kampen mod terror. Vi skal med alle ligesindede være fælles i forsvaret for frihedsrettighederne«, hedder det i forslaget."

Det lyder godt. Så kan det være vi trækker giver en undskyldning og økonomisk erstatning for de døde i Irak, og samtidig sætter ulandsbistanden op igen? Sådan kan vi kæmpe mod terror og for frihedsrettigheder. Ufortrødent.

Bush-retorik er yt, kære Anders Fogh. Det er ikke os og dem. Det er krigsliderlige spradebasser og så er der fornuftige mennesker.

link til bush-fogh-pia trekanten

Etiketter: , , , ,

onsdag, juni 04, 2008

Obama som Præsident

Som de trofaste læsere måske kan huske har vi haft overvældende succes på mavepusteren med at forudsige valgresultater. Så nu vil vi fortsætte succesen og satse butikken på at Barack Obama Hussein, Jr. bliver USAs næste præsident. Der er to hovedårsager til at Obama er en fuldstændig suveræn kandidat til det kommende valg:

1. George Bush
Som i de fleste demokratier er der en tendens til at man efter 8-10 år gerne vil have nyt blod i ledelsen. Amerikanerne er, med god grund trætte af et republikansk parti, der virker slapt og viljeløst. Tilmed ligger George Bush ekstremt lavt i meningsmålingerne, og mon ikke demokraterne har et par videooptagelser af McCain og Bush i kærlig omfavnelse de kan smide på Youtube hvis det kniber
2. Amerikanernes "demokrati"-system
De sidste to præsidenvalg har republikanerne vundet ved hjælp af to teknikker. Den første er de efter hård kamp har fået opdelt valgdistrikterne så de - uden at have flertal i befolkningen - stadig kan vinde flest valgmænd. Det er naturligvis en kynisk og særdeles udemokratisk taktik, men det virkede i 2004. Som de fleste ved er George Bush ikke en reelt demokratisk legitim leder - han fik færrest stemmer i 2004.
Dette har demokraterne ikke fået rettet op på. De kunne have kæmpet for en nyopdeling af distrikterne eller opgivelse af valgmandssystemet, men på disse punkter har de fejlet. Derimod har de satset på en anden hest, nemlig motivering af potentielle vælgere.
I USA stemmer kun ca. halvdelen af befolkningen. Dette skyldtes først og fremmest at man skal registrere sig som vælger, hvilket uanset hvor nemt det er, er en barriere for mange, især uuddannede og fattige. Med Obama som bannerfører har demokraterne gjort denne barriere til en fordel, da deres græsrods baserede kampagne har medført en kraftig stigning i antallet af registrede vælger hos demokraterne. Flere millioner nye vælgere er blevet registreret og det er sådan Obama kommer til at vælge valget.

Meningsmålingerne viser ganske vist at Obama umiddelbart ikke fører stort over McCain i meningsmålingerne - højst sandsynligt fordi republikanerne igen og igen har forsøgt at male ham op som muslim - han har jo en skummel hudfarve) og dermed inddirekte (naturligvis) en terrorist. Men disse meningsmålinger ignorer jo at ikke alle amerikanere kommer ud af hængekøjerne og stemmer - det er kun halvdelen og kun dem der føler stærkt nok for det.

Så herfra mavepusterne spår vi en komfortabel valgsejr til Obama. Og så får USA endnu en krigsliderlig, kristen fanatiker ved magten - men sådan vil de jo åbenbart gerne have det. Og alternativet er jo McCain, en endnu hårdere fanatiker og samtidig en modstander af retssamfundet.

link til Obamas sejr

Etiketter: , , ,

tirsdag, juni 03, 2008

De gjorde seks uskyldige fortræd

Igår kørte en person i en Toyota Corolla med falske diplomatplader ind i Islamabad i Pakistan. Han styrede bilen ind i ambassadekvarteret og blev viftet igennem afspærringerne ind til den danske ambassade. Her fik han rodet lidt med de forkerte ledninger og nogle meter uden for ambassaden sprængte han sig selv og bilen i luften. Et lille barn gik på gade og døde, sammen med en politibetjent, en altmuligmand og to sikkerhedsvagter. Desuden døde en ældre herre der sikkert var forbi for at tjekke åbningstiderne. 10-20 mennesker i nærheden blev såret og blod og lemmer fløj til alle sider.

Dette var ikke en usædvanlig dag i Pakistan, hvor religiøse og nationalistiske spændinger koblet med en ekstrem fattigdom jævnligt medfører for dødelige angreb af denne slags. Uskyldige børn og tilfældige forbipasserende er dem der dør flest af, når ambitiøse fanatikere skal vise muskler.

Den eneste grund til at danske aviser koger over er naturligvis at det tilfældigvis er den danske ambassade der denne gang blev ramt. Og som sædvanligt blev terroristernes desperation og impotens udstillet. Forsøget på at slå til mod det imperialistiske vesten medførte selvmordsbomberens død, fem pakistaneres død, samt en tilfældig dansker der havde forvildet sig forbi ambassaden. En stor tragedie for de døde og deres familie, men i det lidt større perspektiv - kampen mod vesten - en parantes af et angreb.

Vores tanker går til de døde og deres efterladte. Både for dette angreb og for de mange andre. Og det vækker glæde at folketinget og de danske medier så entydigt tager afstand og viser afsky for drab og mord. Det er sjældent at man ser Søren Espersen og DF sørge over fem døde pakistanere og en indvandrer - højst sandsynligvis alle muslimer, og derfor vel hovedfjenden for et antimuslimsk parti, men lad os i denne sag lade tvivlen komme dem til gode.

link til historien

ps. i dag på Urbans forside er danskeren der døde blevet til "(..) en pakistansk mand med dansk statsborgerskab". Den kan man så lige tygge over...

Etiketter: , , , , ,