DF og ytringsfriheden

Endnu et frontaltangreb på ytringsfriheden fra Dansk Folkeparti - denne gang endda på en folkevalgt borgmester.

link

Anders Fogh latterliggøre bombeofre

Det er ikke nemt at være diplomat for Danmark i disse tider. VKO regeringens militære angreb på alt og alle har gjort ambassaderne til angrebsmål for sindsforvirrede mennesker. Angrebene til trods har embedsmændene holdt pænt mund og arbejdet røven ud af bukserne for at redde Danmarks ære, under alt fra Irak-krigen til karikaturkrisen.

Anders Fogh takker nu disse loyale og grundige embedsmænd ved at fratage dem deres ytringsfrihed. Ikke bare mens de arbejder - hvilket vel giver megen god mening - men også efter de er pensionerede. Det er "upassende" at kritisere en udenrigspolitik der er den største fiasko siden samarbejdspolitikken under 2. verdenskrig.

Som Per Hansen fra DJØF udtaler:

Per Hansen, formand for de offentlige chefer i DJØF, som repræsenterer ambassadørerne, kalder kritikken for forkasteligt.

"Det er nemlig et angreb på ytringsfriheden i almindelighed, og jeg troede sådan set, at regeringens udenrigspolitik går ud på at forsvare ytringsfriheden ude i verden. Så skal vi vel ikke begrænse den herhjemme for hverken offentligt ansatte eller tidligere offentligt ansatte. Og så er det ydermere forkasteligt, da det sår tvivl om de nuværende ambassadørers loyalitet overfor regeringens politik. Og det er der overhovedet ikke noget grundlag for - oven i købet i en situation, hvor vores ambassadører nu er blevet bombemål "

Det er dælme dårlig stil at angribe de mennesker der dagligt risikere liv og lemmer for at VKO kan føre deres "Krig mod Terror"(læs - krig for stemmer).

link til dårlig stil
link til forsvar for ytringsfriheden

ok - nu tror jeg at jeg har fattet det med ytringsfrihed.

Det er såre simpelt.

Enten er man for racisme eller også er man imod ytringsfrihed. Man må vælge en af delene. Enten eller.

Tak Pia.

Endnu et forsvar for ytringsfriheden.

Vi kan da lige gentage det fra mavepusterens side. Så er man ikke i tvivl.

Vi går ind for ytringsfriheden. Og vi vil til alle tider forsvare retten til at ytre sig frit uden at risikere hverken straf eller korporlig afstraffelse af bøller.

Derfor forsvarer vi naturligvis også JyllandsPosten og andre avisers ret til at vise de stupide, idiotiske, racistiske og ondskabsfulde satiretegninger af Mohammed.

Så er det slået fast!. Modsat regeringen går vi ind for en øget ytringsfrihed - ikke en indskrænket via fx en terrorlov.

link til en flip-flop Villy

Internetcensur og ytringsfrihed i Danmark

Frifindelsen af de 7 personer fra Fighter+Lovers må få konsekvenser for justitsministeren. Som nogle måske kan huske blev flere danske hjemmesider pålagt at fjerne en opfordring fra Foreningen Oprør til at støtte FARC og PFLP. De to foreninger som nu af en dansk domstol er blevet frikendt for at være terrorgrupper.
Denne dom viser hvor grotesk og grundlovstridig justitsministerens og politiets angreb på foreningen Oprørs opfordringer var. Avisen Arbejderen - der var offer for grundlovsbruddet - har nu genoptryk opfordringen og adspurgt justitsministeren om hun stadig mener at ytringsfriheden gælder i Danmark. Tak til Arbejderen for det!

ps. Det skal lige til orientering sige at mavepusterne er overbeviste pacifister og ikke støtter hverken FARC eller PFLP. Tilgengæld støtter vi på alle områder ytringsfriheden, hvadenten det gælder mohammedtegninger eller Oprørs opfordringer.

Link til Arbejderens kamp for ytringsfriheden

P1 - kaffeklubben - nu på skrift

Kim fra Uriasposten har været så flink at transskribere de første 20 minutter af min debut på national radio.
Her kommer en frisk kopi, så I slipper for at læse hans rablerier om hvordan man er en satan hvis man kalder ham en racist, blot fordi han mener man ikke kan stole på de dersens kujonagtige arabere, der i øvrigt bør udryddes..:


Irene Manteufel, P1-vært: Velkommen til Kaffeklubben på P1. Jeg hedder Irene Manteufel. Dagens gæst synes at Ungdomshuset på ungdomshusets egne præmisser er en nødvendighed, og han kan godt forstå der bliver demonstrereret for det. Han synes også det er tiptop at Danmarks Radios generaldirektør tager på Roskilde Festival med en Ungdomshus t-shirt på. Og så mener han desuden at Danmarks Radio har bragt et borgerligt propaganda-indslag mod selvsamme ungdomshus, og at vi ikke reelt har ytringsfrihed i Danmark… og gæsten hedder Allan Lindemark, han har bloggen Mavepusteren, og den er et modspil til det han kalder det officielle Danmark, og en modvægt til det store antal meget læste borgerlige blogs der dominerer i bloggossfæren (intro).

Irene Manteufel: - og gæsten hedder Allan Lindemark. Han har bloggen Mavepusteren, og den er et modspil til det han kalder det officielle Danmark, og en modvægt til det store antal meget læste borgerlige blogs der dominerer i bloggossfæren. Velkommen til dig Allan Lindemark.

[…]

Allan Lindemark, Mavepusteren: Da jeg først startede med at blogge - det var imod, i protest over hvad man ser på nettet ligenu - de allerstørste blogs i Danmark, de er meget højreorienterede, tenderende til, ja, ekstremistiske… (vejer ordene, men afbrydes).

Irene Manteufel: - Uriasposten… for eksempel.

Allan Lindemark: Uriasposten, Polemiken og de har flere tusinde besøgende - i hvert fald, og et livligt forum hvor der ofte blev opfordret til vold og had mod anderledes tænkende, og religiøse minoriteter. Ehm, og jeg så mere og mere de her blogs, de er sådan, de kom ind i politik, de fandt et eller andet, det sidste var Kenneth Plummers t-shirt, så gik der et par dage, og så kom DF med et forslag der lignede på en prik. Ehm, jeg kunne ligesom se denne her fødekæde, og så fik de ret, og pressede en eller anden person til at sige undskyld. Så det var et forsøg på at give en mavepuster til det jeg vil definere som det officielle Danmark, på trods af, at de gør meget for at virke oprørske. For at virke som om - det er ikke os der styrer, i virkeligheden er der stadig en 68′er-retorik der ligger som en dyne over os alle. Sådan er det jo ikke - det officielle Danmark styrer med hård hånd, og bloggen er et forsøg på et lille opråb.

Irene Manteufel: Men altså, det er et opråb mod den ekstreme højrefløj, men altså, hele det officielle Danmark, altså, Helle Sjelle er vel også en del af det du kalder det officielle Danmark - hun går ikke ind for vold.

Allan Lindemark: He he, nej, men hun bliver støttet af vold. Ehm, hun får sit parlamentariske grundlag fra de her personer, som nærer meget tætte kontakter med personer som går ind for vold, eller i hvert fald, ikke har noget problem med at de skriver kommentarer på deres blogs. Ehm, nu skal jeg ikke sige noget som helst man kan hænge mig op på, men der var en fødekæde af propaganda op igennem systemet, og det var et forsøg på at starte en anden vej rundt, en der går den anden vej.

Irene Manteufel: Hvordan synes du det går for den modsatte fløj? For venstrefløjen i det hele taget, på nettet.

Allan Lindemark: Nu er det jo ikke fordi venstrefløjen er teknologiforskrækket, men der er ikke samme - nu skal man jo også lige have i mente, at der findes, jeg ved ikke hvorfra de kommer, men lige siden nettets indførelse så har der været tusindvis af højrerabiate mennesker der er her ude, der skriver de mærkeligste ting, også med at blogge, men vi har slet ikke det samme på venstrefløjen, vi har ikke den samme fødekæde, vi har ikke græsrødder der sidder der ude og skriver.

Irene Manteufel: Hvorfor tror du det er sådan?

Allan Lindemark: Jeg tror virkelig - jeg har tænkt over. Jeg tror at det kan komme. Jeg tror det skyldtes, at der skal være nogen at gøre oprør imod, og jeg tror de sidste par år der er en tendens til, der er kommet humanisme.dk, der er kommet Modspil.dk, de stiger, og der kommer flere og flere. Jeg tror folk er ved at indse, at det her er sådan en kanal man kan bruge til at influere. En anden ting kan være at politikerne ikke bruger det. Man ser ikke på samme måde at Enhedslisten eller SF tager de her ting, som popper op, og bringer det videre i systemet, og brokker sig.

Irene Manteufel: - Eller finder nogen venner, som kan sidde og skrive det for dem.

Allan Lindemark: He he. (overraskes over medvinden i studiet).

Irene Manteufel: - Det er jo også en mulighed - Det er det i hvert fald. Hvorfor gør du ikke det Rune Lund?

Rune Lund, Enhedslisten: Jeg tror det er fordi, den måde man traditionelt organiserer sig på venstrefløjen, er at man laver et komsammen, og det at skrive en blog, er meget noget man gør som ensom ulv, ensom cowboy, og derfor har det været mere indlysende for højrefløjen, at gribe fat i den måde at kommunikere på - før venstrefløjen. Og grunden til at jeg så tror venstrefløjen er ved at komme efter det, og vil komme efter det, og forhåbentligt også overtrumfe højrefløjen - det er mit fromme ønske, det er at vi jo på venstrefløjen er begyndt at udvikle fællesskaber over nettet, og organisere os over nettet frem for en mere traditionel organisering hvor man mødes til et møde og snakker og diskuterer, jeg tror det er det der er grunden til at venstrefløjen er kommet langsommere fra start på nettet.

Irene Manteufel: - Morten Østergaard.

Morten Østergaard, Det Radikale Venstre: Jeg tror faktisk det handler en lille smule om, og så kan man lide det eller ej, men jeg tror det handler om at den venstreorienterede, også den yderste venstrefløjs opposition har været en del af billedet i mange år, og der er demonstrationer, og det er man sådan set vant til, at der er en plads, at der er en accept af det, hvorimod jeg tror at den yderste højrefløj - de gemmer sig, forstået på den måde, at de tør ikke, når de bestrider almindelige stillinger rundt omkring, de tør ikke stille sig end på Rådhuspladsen med et stort skilt hvor der står: ‘Udlændinge ud’, eller sådan noget i den stil. Der er man meget mere anonym, og meget mere gemt bag et navn, et bloggernavn som ikke direkte refererer til at man sådan set sidder som ganske almindeligt bankfuldmægtig, eller hvad det var ham fra Den Danske Forening, som, eller ikke engang - hvad hedder de, Dansk Front, som endte med at miste sit job. Og det tror jeg i virkeligheden… (afbrydes)

Irene Manteufel: - Du mener det er fordi deres holdninger er mere lyssky.

Morten Østergaard: Jeg tror simpelthen de er mindre villige til at stå ved med deres eget navn og ansigt - en stor del af dem, end venstrefløjen typisk vil være, og der er bloggossfæren måske et sted hvor man nemmere kan gemme sig. Og det kan man så sige måske er et udslag af… det som mange kalder politisk korrekthed, hvad man kan mene om det som man mener, men nu har jeg selv en blog også inden hos Urban, og hvis jeg skriver en gang imellem lidt om udlændingepolitik, så kigger de også forbi - de der - så får man en svada, hvor (afbrydes).

Irene Manteufel: - De der?

Morten Østergaard: Det er dem fra Uriasposten og den slags ting ik’ - Ehm, og ehm, hvor jeg bare tænker, at jeg trior bare der er mange af dem, der ikke vil stille sig op foran deres arbejdsplads med den holdning på et skilt. Altså det tror jeg ikke, man ville, på samme måde som det måske ville være mere naturligt for folk at stille sig op og sige: ‘Jeg er socialist’, eller ‘Ti ungdomshuse’, eller hvad der.

Irene Manteufel: Tror du?

Morten Østergaard: Det tror jeg bare. Det er så min teori.

Irene Manteufel: Er det mere stueren at stille sig op og sige man er socialist?

Morten Østergaard: Ja.

Helle Sjelle, Konservativ: Det tror jeg ikke det er, og det har man jo kunnet se i forhold til de her demonstrationer der har været. Der har folk, netop fra den yderste venstrefløj maskeret sig i stor stor stil, i forhold til at netop ikke turde stå frem med deres åbne ansigt og ligesom vise hvad det var for nogle mennesker, som demonstrerede imod det ene eller det andet. Og det er faktisk en af de ting som jeg synes har været et stort problem, det er at folk netop ikke tør stå ved de holdninger, og det har især været den yderste venstefløj, hvorimod når man har set den yderste højrefløj, som jeg iøvrigt også tager afstand fra, selvom man prøver på at sige, at det også er dem der støtter regeringen. Ehhh.

Irene Manteufel: - Det sagde Allan Lindemark, for eksempel.

Helle Sjelle: Jamen jeg siger bare, at man prøver på at sige det, at de har da i højere grad stået frem uden masker og andet, så derfor køber jeg egentligt ikke den der præmis med at det er højrefløjen der i højere grad gemmer sig end venstrefløjen, fordi jeg synes man meget tydeligt har kunnet se, at der i hvert fald er nogle mennesker som ikke ønsker at stå åbent frem på, og stå ved de holdninger de har, også på den yderste venstrefløj. Jeg synes det er uanset om det er den yderste venstrefløj eller den yderste højrefløj, om man går ind for nogle ting som vold eller andet, det tager jeg eksempelvis afstand fra.

Allan Lindemark: Man skal også tage ind i billedet, at på den yderste højrefløj har man hvad der jo vel defineres som ulovlige meninger. Altså, hvis man har fået nogle af de kommentarer, så kunne det jo godt være at nogle af dem, altså - hvis der var en politiker som kom med det, så var de blevet meldt for racismeparagraffen med det samme. Så jeg tror også det er en af grundene til at det lever i det skjulte.

Helle Sjelle: Jeg tror også man bliver nødt til at sige, at vi har jo også en lovgivning, som faktisk er med. En over hvad vi egentligt kan tillade os at sige, vi har nogle meget vide rammer for vores ytringsfrihed, men selvfølgelig er der i sidste ende også nogle rammer for hvad man eksempel må prøve på at dæmonisere andre grupper, her i samfundet, på baggrund af deres religion, eller deres etnicitet.

Irene Manteufel: Allan Lindemark. Vi skal tilbage til din blog, Mavepusteren - du har skrevet et indlæg på bloggen der hedder DR - den borgerlige propagandakanal, og ehm, og når du lige har taget en lille tår te, vil du så lige læse det.

Allan Lindemark: Ja… DR - Den borgerlige propagandakanal. Man skal høre en del om DR’s venstreorienterede bias før ørene falder af, og der er da også flere bloggere som stort set ikke laver andet end at brokke sig over de røde lejesvende. Personligt mener jeg ikke, tv-kanalen er specielt til nogen af siderne, men det er jo altid svært at bevise. Hvorledes påviser man afbalanceret og viser begge sider, når alt man har er tre-fire videnskabelige undersøgelser. Den slags preller jo af på højrefløjen, der blot begynder at vræle op om, at deres holdninger og enlige eksempler er mindst ligeså meget værd som undersøgelser over lang tid. Iøvrigt samme mentalitet der gør det umuligt at diskutere indvandrerpolitik sammen med dem. Anyway, jeg sad i en bil på vejen til København, da en stemme tonede frem på DR’s P4. Studieværten benyttede sin taletid til et lille borgerligt-inspireret propaganda-nummer. Det var de altid udskældte unge på Nørrebro der fik en på hatten, eftersom de fleste ved at SF og Enhedslisten er de eneste partier der støtter de unge i retten til et nyt hus, så var det jo et håndgribeligt bevis. Desuden blev jeg harm, og også lidt sur over indlægget, hvilket også er et godt tegn på at noget er borgerligt, eller direkte højreorienteret. Min harme blev dog mildnet af, at Monica Krog- Meyer, der var bagkvinden, gladeligt sendte mig en afskrift af hendes tale.

Irene Manteufel: - og den startede så, hvis bare du vil læse det første af Monica Krog-Meyers monolog i radioen.

Allan Lindemark: Åhh, Nørrebro. Midt i 200-jubilæet for Københavns Bombardement blev byens gader ramt af et moderne bombardement. Brand og hærgen i gaderne, ligesom dengang i 1807 - heldigvis var ødelæggelserne ikke så voldsomme som dengang, og kun tilfældigheder forhindrede at mennesker kom til skade, og bygninger brændte.

Irene Manteufel: - Og så fortsætter hun så i et længere indlæg.

Allan Lindemark: - Og så fortsætter hun med at sammen… (afbrydes).

Irene Manteufel: - Det der skete ik’.

Allan Lindemark: Ja, og sammenligne det der skete, hvor flere hundrede mennesker døde, med det vi ser på Nørrebro lige nu. Ehh, og min slutkommentar til det var at: At sammenligne de unges kamp for et ungdomshus til at understøtte en kreativ social gruppering, med et morderisk bombardement af København, hvor hundredevis døde, som at anklage alle der støtter sagen, for at støtte vold, er klassisk højreorienteret propaganda, i din statsfinansieret radio mandag eftermiddag. Nogen burde gøre noget.

Irene Manteufel: Hvad mener du med klassisk højreorienteret propaganda, Allan Lindemark?

Allan Lindemark: Vi har hørt en masse af gange Fra V og K og DF, at hvis man støtter Ungdomshuset, så støtter man også vold, fordi der er nogen der støtter Ungdomshuset der benytter vold. En anden tendens af den her fuldstændig hysteriske tone der er, når man omhandler de her optrædender der har været - der er ikke nogen der seriøst kom til skade, der har ikke været noget, andet end materielle skader, og alligevel så bliver man, de kaldt voldspokaler (?) og man sammenligner det med terror, og det er jo direkte farligt nu om dage, hvis man bliver anklaget efter terrorparagraffen, så skal man ind og bure i seks år.

Irene Manteufel: Monica Krog-Meyer benytter udtrykket terror.

Allan Lindemark: Ja, og fair nok - det er selvfølgelig skidt at der er nogle der er ude og lave den slags i gaderne, men det er jo er helt opskruet. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre. Det er jo ikke det der sker lige nu. Det er jo ikke noget med at personer er flyver ind i et højhus og 3000 mennesker dør, det har ikke noget med sagen at gøre.

Irene Manteufel: Du hører Kaffeklubben. Hvad mener I om Allan Lindemarks udlægning af klassisk højreorienteret propaganda? Morten Øster…

Morten Østergaard: Nu får jeg lige knyttet an til, jeg synes også man skal være afbalanceret, så kan man måske godt sætte sig ind i, at for dem der bor på Nørrebro, er det måske ikke en super-situation at den her kamp foregår, og selvom det så er materiel skade, så kan det jo være træls nok, når man bor der, og der synes jeg bare at, hvis man vil have et afbalanceret synspunkt, så skal man også leve sig ind i, at det ikke er optimalt for børnefamilierne på Nørrebro, at man skal zigzagge mellem udbrændte containere i ny og næ. Men i forhold til det med propagandaen, så synes jeg ligesom, det bliver en trættende diskussion, det der med at vi sådan set hele tiden går i meta i forhold til den journalistik der er, og det gælder uanset om det er den ene eller anden vej. Jeg tror sådan set at dem der lytter, er udemærket i stand til at høre hvornår de får noget der sådan er meningsbaseret og hvornår de ikke gør, og ind i mellem kan jeg da også høre noget - det var da en udlægning som de bliver glade for i den borgerlige regering, eller hvad det nu er, hvor man ikke synes det rammer den tone man lige vil have, men jeg tror bare, at det ender med at både journalisterne og alle mulige andre bliver bange for deres egen skygge hvis de hele tiden sådan skal være, at man hele tiden bagefter skal hæve sig op, og sige nåh ja, sidste gang der sagde jeg hvis noget som nogen syntes var socialdemokratisk, nu må jeg hellere give den et lidt mere borgerligt ‘ring’ den her gang. Ehm, jeg synes den her diskussion om røde og blå lejesvende, den bliver lidt trættende, og dækker egentligt over en ofte substansdiskussion.

Irene Manteufel: Men der er rigtig mange der ikke er trætte af den - den er jo meget standende kan man sige, også i alle de henvendelser Danmarks Radio hele tiden får. Hvad siger du?

Helle Sjelle: Jeg er faktisk et langt stykke hen ad vejen enig med Morten Østergaard i det her. Jeg synes ikke det handler om at Danmarks Radio er venstreorienteret eller højreorienteret på nuværende tidspunkt. Jeg synes det i højere grad handler om at man er velorienteret som borger når man sidder tilbage og har lyttet til Danmarks Radio, at man ikke er mere forvirret end man var da man egentligt startede med at lukke op for radioen eller for fjernsynet. Så jeg vil også gerne støtte den tanke om at man kommer lidt væk fra at diskutere om man nu er, om Danmarks Radio er højre- eller venstreorienteret.

Irene Manteufel: Men hvis vi nu lige præcis tager det her indlæg som Allan Lindemark synes er højreorienteret propaganda, i og med det sammenligner Ungdomshus-aktivister med bombardementet af København og med terror.

Helle Sjelle: Man kan måske diskutere om det er det rette at sammenligne det direkte med det bombardement der skete den gang, det vil jeg da gerne medgive, men ligesom der også er andre der har været inde på her, så er der jo ingen tvivl om at de mennesker der bor på Nørrebro, de synes det er skrækkeligt i øjeblikket, at være udsat for de ting de bliver udsat for, på grund af Ungdomshuset og på grund af de jo egentlig oplever en verden hvor at de ikke synes det kan være meningen at man skal demonstrere på den måde for at få et ungdomshus. Så jeg kan godt forstå der sidder nogle mennesker, der mener det efterhånden må høre op, og findes nogle løsninger på det her. Men derfra og til at sammenligne det med et bombardement, det er lige voldsomt nok.

Rune Lund: Der er ingen tvivl om at det er en rigtig dårlig sammenligning. Et terrorbombardement hvor der dør omkring 1000 mennesker, det er ikke det samme som at der bliver smadret ruder på Nørrebrogade, selvom det er langt ude, og der blev smadret ting på Nørrebrogade og Nørrebro blive raseret på den måde. Men jeg synes at de diskussioner omkring Danmarks Radio er utrolig vigtig, og jeg synes det er lidt spil for galleriet, specielt at en repræsentant for et af regeringspartierne mener den her diskussion er vigtigt, for i øjeblikket bliver der jo kørt en kampagne imod Danmarks Radio for at være for venstreorienteret, og den har kørt i årevis. Og den har faktisk kørt så længe at det er lykkedes at få Danmarks Radio til at indføre en høj grad af selvcensur, og jeg kan mærke det bare de to et halvt år jeg har siddet i Folketinget, at journalister generelt, ikke kun Danmarks Radio er blevet mere bange for at lave såkaldte venstreorienterede vinkler, som tit i virkeligheden bare er kritiske vinkler…

Ekstremistisk højrefløj i selvsving over Selvsving!

Højrefløjens tese om de røde lejesvende på DR har nået nye absurde højder. Ikke nok med at den ekstremistiske del af DRs bestyrelse brokker sig over at de får mundkurv på af bestyrelsesformanden(en mundkurv de burde få, hvis ikke en fyreseddel var mere korrekt), nu er næste mål satire på DR!. Venstre ungdom og Kim Møller fra Uriasposten fører an.

Glemt er naturligvis "kampen for ytringsfrihed" som blev før for at forsvare "satiretegninger", nu er det den venstreorienterede propaganda-satire der står for skud. Mere præcist programmet Selvsving på P3 og et teater i Århus. Som Uriaspostens Kim Møller skriver:
"Problemet med den politiske satire herhjemme på teatrene og på DR (Selvsving, Tjenesten) er at den er fuldstændigt ensrettet."

Kulturkampen og kampen mod ytringsfriheden skal føres på alle felter. Jeg er sikker på at Ole Hyltoft snart hyler højt om den venstreorienterede propaganda-satire. Glemt er naturligvis alle Poul Nyrup-angrebene der i ti år strømmede ud af DR. Nu skal ytringsfriheden bekæmpes med alle midler - teater skal fratages støtte og satirikerne skal rette ind.
Det er naturligvis satirens angreb på magthaverne der er dens fornemmeste funktion. Tak til Selvsving og Tjenesten for deres indsats, både mod Nyrup og mod Anders Fogh. Lad os håbe Kenneth Plummer snart træder i karakter og ikke konstant er en stor undskyldning. Og lad så ytringsfriheden leve, Kim Møller, dobbeltmoralen råber til himlen.


link til højrefløjens konstante og vedholdende kamp mod ytringsfrihed

Mavepusteren går i luften..på P1(!)

Hvis du lytter til P1 imorgen kl 10.00, så kan du høre den ene halvdel af mavepusterne debattere med tre folketingsmedlemmer. Det sker i Kaffeklubben på P1, hvor Irene Manteufel styrer debatten der omhandler aktuelle emner. Der er lidt om ytringsfrihed, DR som borgerlige lejesvende og den famøse Kenneth Plummer T-shirt affære.

Fra Irenes blog om programmet:

"Hvad sker der i en studieværts hoved når det regner, og hun bliver tilbudt at låne en paraply, der er rød med tre gule prikker på? Og hvad bør der ske? Hvad bør der ikke ske? Hvad bør hun gøre?

Jagten på de røde lejesvende er heftig, og nogle lugter vist blod….Set i det lys diskuterer Kaffeklubben bl.a. paraply-historien i morgen. Jeg ved ikke om jeg skal kalde det et dilemma? Nogen vil mene, at det bør være det!"

Så åbn for P1 imorgen kl 10.00-11.30 eller tjek podcasten ud. Programmet bliver desuden genudsendt om aftenen kl 20-2130.

link til kaffeklubben på P1

ytringsforbud for offentlige ansatte

I lyset af højrefløjens opgør med offentlige ansattes ytringsfrihed i privatlivet, skal der herfra komme en opfordring til civil ulydighed. Lad 100vis af offentlige ansatte bryde ud af meningstyranniet og bære t-shirts som regeringspartierne ikke kan lide. Genvind ytringsfriheden og lad ikke selvcensuren vinde. Mavepusterne giver gerne gode ideer til t-shirts:

Ytringsfrihed er kun for de korrekte meninger.

I nogle lande er det forbudt og man bliver korsfæstet og fyret hvis man tegner en Mohammed-tegning. I Danmark bliver man offentligt korsfæstet og truet med fyring hvis man går rundt med den forkerte t-shirts i sin fritid.

Ytringsfriheden og meningsfriheden har hårde kår i Danmark. Og Dansk Folkeparti er den største trussel.

link til kampen mod ytringfrihed

Den kære ytringsfrihed

De konservative, Venstre og Dansk Folkeparti har på det seneste skamredet begrebet ytringsfrihed, så begrebet nu efterhånden er blevet en kliche. Det er ytringsfrihed når Pia K kalder alt og alle for landsforræddere, det er ytringsfrihed Anders Fogh brugte som undskyldning da han afviste at tage afstand fra Jyllands Postens racisme-trip-tegninger, og det er ytringsfrihed regeringen påkalder sig når Dansk Folkepartis medlemmer raver rundt og benytter nazistisk retorik.

Samtidig har regeringen arbejdet for at begrænse danskernes ytringsfrihed så meget som muligt. Man har blandt andet vedtaget en terror-lov der for første gang siden 60erne begrænser ytringsfriheden og straffer anderledestænkende hårdt.

Nu er kampen mod ytringsfriheden så gået ind i en ny fase. Nu bliver personer der er uenige i regeringens politik meldt til politiet for landsforræderi. Man kunne naturligvis have sagsøgt enhedslisten og dets partiprogram år tilbage, da de først hævdede at modstand mod den ulovlige besættelseshæren i Irak var legitim, men man har tilsyneladende ventet på at et mere synligt offer.

Det er således naturligvis nemmere at få danskerne accept af at ytringsfriheden for muslimer med tørklæde skal begrænses frem for et angreb på den blege Frank Aaen. Trods det åbenbare hykleri, baserer regeringen sit angreb på flere meningsmålinger der har påvist at mange danskere ikke er så stærke tilhængere af ytringsfriheden som nydanskere, men gerne vil have den begrænset når det gælder anderledes-tænkende og religiøse mindretal.

Almindelige danskere må tænke sig om, inden de støtter disse angreb på ytringsfriheden. Man behøver ikke at være enig med Asmaa i disse udtalelser, men man kan godt kræve at politikerne får et vist spillerum. Sålænge Asmaa ikke opfordrer til had og forfølgelse af minoriteter, men blot kalder kampen mod en ulovlig besættelse for legitim, kan man næppe kalde hendes udtalelser for skadelig for hverken Danmark eller demokratiet.

link til regeringens kamp mod ytringsfrihed for alle

Jyllands Postens læsere og ytringsfriheden..

Det var vist blot dobbeltmoral...

Kan man erklære krig mod terror?

Diskussionen om Mansours fængselsdom på 3 1/2 års fængsel er en mudret affære. Dette skyldtes naturligvis at dommen lander lige ned i en rygende diskussion om Irak-krigens legitimitet, den konstante diskussion om muslimer i Danmark og den tiltagende "islamist-forskrækkelse" i Danmark. Ud over det er parallelen til diskussionen om ytringsfriheden fra tegningekrisen også slående.

Lad mig kort opsummere hvad Mansour er blevet straffet for. Han er blevet straffet efter den nye terrorlovs §114 B,, der gør det ulovligt ved "tilskyndelse, råd eller dåd" at opfordre til terrorangreb. Terrorangreb er her defineret som:

"(...) med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer(...)" link

Mansour er IKKE blevet anklaget eller dømt for landsforrædderi, dvs støtte til en fremmede magt som Danmark er i krig med. Danmark er nemlig ikke i krig med hverken terrorister, islamister eller Irak. Man kan ikke juridisk erklære krig mod andet end andre nationer og begrebet "krigen mod terror" er også helt hen i vejret. Danmark er jo heller ikke i krig mod Irak, da den nuværende (marionet)-regering jo - som Anders Fogh og Co. gentager igen og igen - har inviteret de danske tropper ind i landet.

Mansour er altså "blot" blevet dømt for at opfordre diverse grupperinger/personer til at bekæmpe en - for ham - illegitim vestlig besættelse af Irak, Afghanistan og Palæstina - med voldelige midler.

Den næste diskussion må så være om dette burde være ulovligt at opfordre til sådan en voldelig kamp? I så fald må man naturligvis også erklære enhver opfordring til den danske og amerikanske regering om at angribe Iran for ulovlig. Her opfordrer man jo også diverse grupperinger til at starte en blodig og voldelig "ødelægge(lse af) et lands (...) grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer".

De fleste mennesker ville jo nok vægre sig ved at miste muligheden for at foreslå den slags, men jeg har altså svært ved at se forskellen på sådanne ytringer og det Mansour er blevet dømt for. Som overbevist pacifist syntes jeg da det kunne være fantastisk hvis det blev ulovligt at opfordre til krig og militære angreb, men så alligevel?

Så kan man naturligvis som Trads gå i gang med en legitimering af demokratiske landes ret til at invadere ikke-demokratiske lande og myrde og torturere løs. Samt skelne mellem stater og ikke-statslige aktørers ret til at snigmyrde pg bombe uskyldige mennesker.

Men det står der ikke noget om i §114 B! Den er blot en kraftig indskrænkning af alle danskeres ytringsfrihed - der af domstole og politi åbenbart bliver tolket som at det kun er ekstremistiske muslimer der har mistet retten til at støtte terror. Jeg har endnu ikke set politiet ransage fortalere for Greenpeaces(den eneste danske organisation der er blevet dømt for "terror") og smide dem i fængsel for at ytre støtte til en organisation der har lavet "Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler" - også en terrorhandling efter den nye terrorlov.

Konklusionen må altså være at den nye terrorlov er et frontaltangreb på danskernes ytringsfrihed. Man må ikke mere ytre sin støtte voldelige eller militære angreb - en juridisk gummiparagraf af kaliber der i sagen om Mansour er blevet benyttet til at smide en politisk dissident 3 1/2 års fængsel for at opfordre til voldelig modstand mod en besættelse af Irak der har kostet en lille million mennesker livet.

At Mansour er blevet anklaget og dømt kan kun ses som det dominerende politiske systems forsøg på at smide modstandere i fængsel. Jeg mener så absolut at mange af Mansours holdninger er ulækre og voldsforherligende og særdeles sexistiske/homofobiske og homofobiske. Men jeg vil naturligvis ligesom det var tilfældet med Jyllands Posten forsvare hans ytringsfrihed. Ideer og holdninger som dem Mansour har (og Jyllands Posten) skal bekæmpes via den frie debat. Han skal udstilles og grines af og man skal undervise i hans idiokracier i folkeskolen. Men at smide ham i fængsel er ikke en retsstat værdig.

link til mudder-diskussion

Endnu et slag mod retsstaten

Denmark Tries to Act Against Terrorism as Mood in Europe Shifts
Law Raises Concerns of Civil Libertarians

By Kevin Sullivan
Washington Post Foreign Service
Monday, August 29, 2005; A09

COPENHAGEN -- Said Mansour, a slightly built man with a bushy beard, believes Muslims have a right to kill Americans in Iraq because, he said, "This is war; it's not a picnic."

So, he explained in an interview last week, he had no qualms about downloading and burning CDs of Internet videos depicting beheadings in Iraq and speeches by Abu Musab Zarqawi, the terrorist mastermind behind much of the Iraqi insurgency.

Now, Danish police intend to make Mansour, 45, a Moroccan-born Danish citizen, the first person ever charged under an anti-terrorism law enacted in 2002 that forbids instigation of terrorism or offering advice to terrorists. Police sources said Mansour would probably be charged for distributing CDs that contained the inflammatory jihadist speeches and gruesome images.

The law contains curbs on free speech that are remarkable in a country famous for tolerating all points of view. It illustrates how democracies across Europe are adopting tougher measures in an era of rising extremist violence, despite protests that civil liberties are being sacrificed in the process.

The 2004 Madrid train bombings, which killed 191 people, and the London bombings last month, which killed 56 people, including the four bombers, have added new urgency to the issue.

"We have to look at reality," said Rikke Hvilshoj, Denmark's minister of refugee, immigration and integration affairs, noting that some have abused Denmark's free speech guarantees to encourage violence and killing. "The day we don't have freedom of speech, the fundamentalists have won," she said. "On the other hand, we can't be naive."

Experts said the debate about how to balance anti-terrorism protections with individual freedoms is at the top of the agenda for European nations. The issue is particularly acute in Denmark, Italy and Poland -- which have troops in Iraq as part of the U.S.-led military coalition and fear they could be the next target -- and in Spain, following the train attacks there.

"The mood has shifted in Europe more toward security than it was before the London bombings," said Daniel Keohane, senior research fellow at the Center for European Reform in London. "The Europeans have always been very nervous about infringing on civil liberties. But when you experience terrorism, it changes your views."

Some political activists here said their government was trampling free speech guarantees contained in the Danish constitution.

"They have crossed the line," said Naser Khader, 42, a Syrian-born member of Parliament who has been a vocal critic of Muslim extremists. "The society must be open and free. If you close it and make a lot of restrictions, the terrorists get what they want."

But a recent survey found that 80 percent of Danes supported the new laws to battle terrorism and control immigration. In Britain, 73 percent of people polled by the Guardian newspaper in mid-August said that they were willing to give up some civil liberties to improve security.

"The terror is getting closer," said Morten Messerschmidt, a member of Parliament from the strongly anti-immigration Danish People's Party. "First it was D.C. and New York, then Madrid and now London. Who's next? There's no doubt we are in a potential threat situation, and that scares people."

Messerschmidt said curbing free speech was "very tough and emotional to do in England or Denmark or any other country that respects freedom, but it's out of necessity." He said a terror attack in Denmark was inevitable. "You'd have to live in a fantasy world to think it won't happen here."

Danish Prime Minister Anders Fogh Rasmussen ordered a review of national laws governing security and civil liberties immediately after the London bombings. "We must not have a police state and a surveillance society," he said in a recent radio broadcast. "But we must not be overindulgent either."

Many European countries have long had laws banning racist hate speech, an outgrowth of their experiences with Nazi Germany and the Holocaust. But analysts said Denmark's new speech law, part of a package of anti-terror laws enacted in the aftermath of the attacks of Sept. 11, 2001, was at the forefront of tougher European laws. The law banning instigation of terrorism carries a penalty of up to six years in prison.

Denmark's anti-terror laws also ban financing of radical groups and give police new powers to electronically eavesdrop on suspected radicals. Danish intelligence officers have also increased what Hans Jorgen Bonnichsen, commander of the Danish Security Intelligence Service, called "preventive talks" with potential radicals.

In an interview, Bonnichsen said his officers conduct close surveillance of suspected radicals and occasionally let them know they are being watched in order to disrupt their activities. He said intelligence officers work closely with Danish universities to monitor foreign-born students and watch for suspicious activity.

"Three years ago, people thought it was terrifying what Denmark was doing," said Hvilshoj, the immigration affairs minister. But with the shifting mood in Europe, she said, "that has changed. People are looking at Denmark differently."

In Denmark, as in much of Europe, fears of terrorism are often intertwined with concerns about immigration, particularly the immigration of Muslims. There are about 15 million Muslims living in the 25 countries of the European Union. Roughly 200,000 of Denmark's 5.4 million people are Muslim.

Rasmussen's right-leaning government was elected in November 2001, riding a wave of popular anger about rising immigration. Nearly overnight, the government reversed Denmark's generous immigration policies, tightening requirements for asylum-seekers and for foreign residents trying to bring in spouses.

Many Muslims in Demark see racist motives in the government's policies.

"The Danes have a fear of disappearing into the bigger European ocean," said Ahmed Abu Laban, one of Denmark's most prominent imams. "They have made immigrants pay the price. Muslims have become the scapegoat. They think we will undermine their culture and their values."

Angst, racisme og magtbegærlige politikere - den perfekte coctail til afskaffelse af et retssamfund.

Regeringen og den ubøjelige ytringsfrihed

Citat: Foghs nytårstale:
Derfor er ytringsfriheden så afgørende. Og ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Den er ikke til forhandling. Men vi har hver især et ansvar for at forvalte den på en sådan måde, at vi ikke opildner til had og ikke splintrer det fællesskab, som er én af Danmarks stærke sider..

Citat: Politiken 11 April

Mansour skal i fængsel for terror-opfordring

Så du løj Anders? For åben mikrofon? Ytringsfriheden kan gradbøjes, og bliver det?

link til regeringens gradbøjning af ytringsfriheden

DR presset til positiv dækning af Irak-krigen

Man kan godt undre sig over de danske nyhedsmediers dækning af Irak-krigen. At der ikke har været flere kritiske repportager om tortur og overgreb på civilbefolkningen. En forklaring kan naturligvis være at "de danske soldater er nogle engle" og at "Basra er en fredelig region". En anden kan naturligvis være at regeringen har truet nyhedsmedierne til tavshed.

Det sidste er nu blevet påvist efter at en afslørende email af kulturminister Brian Mikkelsen er kommet frem. Her truer han DR og visse navngivne journalister til at dække Irak-krigen mindre kritisk. Et klokkeklart lovbrud, der desværre først kommer frem nu. Skaden er sket og den danske befolkning er blevet vildledt - således mener et flertal af den danske befolkning stadigvæk at de danske soldater har gjort gavn i Irak. Noget man skal leve i en glasklokke bestående af lalleglade danske nyhedsmedier for at tro på.

At Brian Mikkelsen forsøger at dække sig ind under "ytringsfriheden" er komisk, men jo et klassisk eksempel på højrefløjens forsøg på at dække sig ind. Formoder også at Brixtofte snart hævder at han blot benyttede sin ytringsfrihed når han bestilte dyre vine og bestak vennerne.

link til korruption og magtmisbrug af værste skuffe

Censur i den danske blogsfære

Mavepusteren har altid været en nævenyttig størrelse. I en dansk blogsfære, domineret af nogle vældigt populære højre-nationalistiske bloggere, er det ikke god latin at give de store drenge fuckfingeren. Derfor har mavepusteren altid været en torn i øjet på flertallet af danske politiske bloggere, der ikke kan forstå hvorfor de ikke bare kan få lov til at svine minoriteter og muslimer til som de nu engang har lyst til.
Med mavepusternes sidste indlæg var bægeret åbenbart flydt over. Sådan at pointere at man har et moralsk ansvar for ikke at lade opfordringer til etniske udryddelser og vold mod navngivne muslimer (som man kaldte rotter)!! Straffen faldt prompte, fra midnat bliver mavepusteren ikke længere vist på politik.blogbot.dk, da Kim Poulsen, administratoren, føler at vi "forøger Møllers risiko for at blive meldt til politiet." og dermed "fører en hetz mod ytringsfriheden". Så nu har mavepusterne fået  "til midnat" til at slette forrige indlæg - ellers bliver bloggen slettet fra politik.blogbot.dk.

Vi lader den liiige stå lidt. Tre punkter springer i øjenene:
1. Opfordringer til folkedrab er helt fint, men henvisninger til disse er ikke!
2. For at beskytte ytringsfriheden vil den kære Kim fjerne den.
3. Højrefløjens bloggere beskytter sine egne.

På mavepusteren må vi blot erkende at sådan er spillet og vi mister lidt hits fra en ellers god politisk blogoversigt. Desuden må man erkende  at højrefløjsbloggernes holdning til ytringsfriheden er den samme som regeringen og DFs.
Man har masser af ytringsfrihed, så længe man er enige med dem!

link til politisk motiveret censur
link til flere bizare argumenterne

Unik chance

Så for dælen. Mærsk - det nærmeste det danske samfund kommer på en paria - spiller med musklerne igen. Først solgte koncernen Berlingske Tidende - da avisen kritiserede koncernen og viste dermed sin foragt for den kritiske presse og ytringsfriheden. Dernæst fik Dansk Supermarked underkendt en højesterets afgørelse i sagen om Bilka i Horsens.

Og nu forsøger Mærsk altså at være lovgivende magt ved at true med at flytte investeringer til udlandet, hvis regeringen gennemfører sin skattelovgivning. Problemet for Mærsk med den nye lov er at Mærsk A/S ikke betaler selskabsskat i Danmark men lystigt benytter fradragene som nu bliver formindskede. Det eneste Mærsk betaler her i Danmark er en særlig lav skat på de olieforekomster koncernen finder i Nordsøen - godt 13 mia kr.

Jamen her har vi jo en ganske fantastisk til at give Mærsk koncernen en lærestreg. Stram reglerne og fjern samtidigt de helt absurde særregler som Mærsk har fået gennemført igennem tiden. Deres sømænd skal ikke betale skat fx., og alle ansatte på boreplatforme skal heller ikke.

Jamen så fjerner Mærsk jo blot deres investeringer i Danmark, tuder de borgerlige!. Jamen så fjerner vi da blot Mærsks ret til Nordsøen, og dermed hele deres kæmpe overskud. Så skal de sku nok komme kravlende tilbage.

Intet firma har ret til at agere lovgivende og dømmende magt i Danmark. Ligegyldigt hvor meget man slikker røv på Dronningen og støtter Dansk Folkepartis valgkasse. Det er ihvertfald mavepusternes mening.

Interessant at se om regeringen bøjer af for afpressning. På mavepusterne giver vi odds 1.1:1 på at den gør.

link til afpresning

Regeringens kamp mod ytringsfriheden fortsætter

Ja, man må gerne svine muslimer til uden nogen som helst baggrund andet end rygter, men hvis man fremkommer med en kritisk dokumentarfilm om regeringen, så får man smæk for skillingerne.
ps. og den første der siger at DRs bestyrelse er "uafhængig" er for blind og dum


link til regeringens lakajer i DRs bestyrelses beslutning om hetz mod regeringskritiske journalister

god gennemgang.

DRs ombudsmand har gennemgået kritikken af dokumentarfilmen "Den hemmelige krig" og han har mange gode pointer. Læs løs:

Krigen om troværdigheden

26. jan. 2007 15.08 Klumme

”Min klare opfattelse er, at Danmarks Radio har et meget, meget stort troværdighedsproblem i hele denne her sag”, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til Berlingske Tidende torsdag den 25. januar.

Udfaldet er den foreløbige kulmination på den kritik, der i løbet af de seneste otte uger er blevet rettet mod dokumentarfilmen ”Den hemmelige krig” og TV Avisens følgende dækning. Regeringschefen understregede: ”...jeg jamrer ikke over, at både Danmarks Radio og andre er kritiske over for den til enhver tid siddende regering, for det er deres opgave...”

Med andre ord: Det er måden, den er helt gal med. Den er ikke ”...balanceret og nuanceret og objektiv i sin måde at være kritisk på,” forklarede Anders Fogh. Han efterlyste på den baggrund, at Danmarks Radio ser kritisk på sig selv.

Som DRs programchef for etik og klagesager er det en del af mit job at sikre, at DR forholder sig til seriøs kritik. I dagligdagen handler det mest om den kritik, der kommer fra andre end ministre - men jeg gør ikke forskel på folk. Det er min opgave at gå til generaldirektøren og DRs bestyrelse, hvis jeg mener, at DR er på afveje, når det gælder redelighed og troværdighed.

Er DR så helt på afveje i denne sag? Nej, det mener jeg ikke. Og i hvert fald ikke i det omfang, statsministeren taler om. Påstandene om de lange rækker af faktuelle fejl holder ikke for en nærmere prøvelse. Det siger jeg ikke for at bortforklare de fejltrin, der har været. Der har bestemt været nogle undervejs - lige fra det særegne lanceringsforløb til et par upræcise formuleringer i selve dokumentaren - og et par fejl i den seneste uges omtale af diskussionerne i TV Avisen. Jeg skal komme tilbage til enkelthederne. Men fejlene og udeladelserne er ikke af en karaktér, der gør det berettiget at tale om hverken fusk eller grov manipulation.

I den hede debat om filmen har der været en tendens til at misbruge DRs indrømmelser af mindre fejl. ”DR erkender fusk”, hedder det efter en mindre rettelse om en tekstning. Det er vel den slags erfaringer, der har fået mange til at konkludere, at det er bedst at afvise enhver kritik. Men trods muligt misbrug af selv den mindste indrømmelse vil det i det lange løb give den højeste troværdighed, hvis man retter sine fejl. Det er ikke nogen tilfældighed, at nogle af verdens bedste aviser har modet til at bringe en lang daglig spalte med fejl og rettelser!

Der er mange detaljer i den aktuelle kritik af DR. Det flyver med flag, citater og påstande. Derfor er det relevant at minde om, hvad selve filmen - ”Den hemmelige krig” - faktisk handler om.

Den beskriver nogle af de problemer, som Danmark havnede midt i, efter at et stort flertal i Folketinget i december 2001 havde sagt ja til at sende danske specialtropper i kamp i Afghanistan. Dengang lovede den nytiltrådte regering, at Danmark og USA ville overholde Genéve-konventionerne. USA distancerede sig imidlertid allerede i starten af 2002 fra den fulde overholdelse af konventionerne. Det satte Danmark i en vanskelig situation. Dokumentarfilmen kaster et kritisk lys på, hvordan regeringen håndterede dette problem:

De danske specialstyrker blev i 2002 indkvarteret i Kandahar - tæt ved en meget omtalt amerikansk fangelejr. Dokumentaren sandsynliggør, at der fandt fangemishandlinger sted i Kandahar, og at mange fanger blev sendt videre til Guantanamo. De danske troppers overlevering af 31 afghanere til amerikanerne den 18. marts 2002 beskrives nøje ved hjælp af dokumenter, fotos og interviews med en række øjenvidner - herunder en amerikansk journalist fra AP. Den fremlagte dokumentation tyder på, at de 31 blev mishandlet. Det beskrives også, hvordan de danske myndigheder først gradvist giver fuld besked om, at der har været en egentlig overdragelse af fanger til amerikanerne. En ledende amerikansk forhørsleder omtaler samtidig flere fangeoverleveringer end dem, den danske regering har oplyst. Der leveres ingen fældende beviser herfor, men af filmen fremgår det, at forsvaret ikke er i besiddelse af den ellers meget omhyggelige registrering, der blev foretaget af samtlige danske fanger - og som kunne have afklaret dette væsentlige spørgsmål. Endelig refererer filmen et par juridiske eksperter, der er meget kritiske over for regeringens håndtering.

Hvis statsministeren mener, at enhver udsendelse i DR skal være ”balanceret og nuanceret” er det klart, at Christoffer Guldbrandsens film ikke kommer ind blandt favoritterne. Det er en film, der fra starten har sat sig for at være kritisk over for magthavernes forklaringer. Den pirker til det officielle glansbillede og prøver at komme ind bag facaden. Og den er i sit udgangspunkt skeptisk over for myndighederne. Netop den indstilling er der brug for i sager som denne, hvis man ikke vil nøjes med pressemeddelelserne og de officielle forklaringer.

Det kan ske, at den slags journalistik går galt i byen. At den ender med at tegne et falsk billede af virkeligheden - med overdreven og misforstået skepsis over for saglige og dygtige myndigheder. Men vi kan på ingen måde undvære de kritiske snushaner. Når de er gode, er de med til at gøre samfundet bedre. Og i det lange løb bliver myndigheder og regeringer og samfund bedre af at have dem rendende omkring. Statsministeren omtalte selv princippet meget flot i sin nytårstale den 1. januar 2006:

”Det er denne tradition for manglende autoritetstro, det er denne trang til at sætte spørgsmålstegn ved det bestående, det er denne tilbøjelighed til at sætte alt til kritisk debat, som har skabt fremskridtet i vores samfund.”

Det var relevant og væsentligt, at der blev lavet en kritisk dokumentar om nogle af de centrale aspekter ved den danske krigsdeltagelse. Der har ikke været megen kritisk journalistik om Danmarks deltagelse i krigen i Afghanistan - og det gælder til en vis grad også krigen i Irak. Danmark er nok det af de krigsførende vestlige lande, hvor der har været mindst debat og mindst kritisk journalistik om krigene og deres følger.

Men tilbage til detaljerne - der hvor djævlen som bekendt bor.

Den første bølge af kritik af ”Den hemmelige krig” kom, før ret mange havde set filmen - og handlede om lanceringen. Flere nyhedsmedier fik materiale til at omtale filmens vigtigste pointer allerede fra den 30. november - syv dage før filmen blev sendt på DR2. Forsvarsminister Søren Gade (V) fik som den centrale politisk ansvarlige flere tilbud om at få filmen forevist i dagene fra den 4. til den 7. december - men afviste dem alle.

Det betød, at DR i løbet af den pågældende uge blev udsat for en kritik for at føre debat på unfair vilkår. Det burde være undgået. Uagtet at forsvarsminister Søren Gade længe må have haft en grundig viden om indholdet i ”Den hemmelige krig” - og uagtet af han fik flere visningstilbud - var det uklogt, at DR ikke tidligere i forløbet offentligt gav Søren Gade et helt åbent tilbud om at få forevist dokumentaren i ministeriet eller i DR Byen. Den 1. december kunne et sådant åbent tilbud været givet - med løfte om en forevisning, så snart dokumentaren var færdigredigeret (det var den 4. december). I stedet gav forløbet forsvarsministeren anledning til at kritisere lanceringen af filmen - frem for at forholde sig til filmens pointer.

Den anden bølge af kritik kom i dagene efter visningen på DR2 - og satte spørgsmålstegn ved filmens påstande og ved dokumentationen. En af kritikerne i denne debat var den konservative gruppeformand Helge Adam Møller, der i en klage den 19. december fremførte otte klager over filmen. DR har den 11. januar afvist kritikken i et længere svar og henvist til, at afslaget kan påklages til mig som lytternes og seernes redaktør - jeg er DRs ankeinstans i sådanne sager. Jeg har d.d. ikke modtaget nogen anke fra Helge Adam Møller. Med den voldsomme debat ville det være nyttigt, hvis også alle de dertil indrettede klageveje blev benyttet.

Den oprindelige klage fra den konservative gruppeformand handlede bl.a. om tolkningen af det amerikanske forbehold over for Genéve-konventionerne - her er DRs første svar meget udførligt. En del af dokumentationen på dette felt kan læses på www.dr.dk/hemmelig, hvor også forløbet omkring informationerne til Folketinget er grundigt gennemgået.

På et af de omstridte punkter er DRs forklaring imidlertid noget indviklet. Det handler om slutningen af Christoffer Guldbrandsens interview med den tidligere chef for Jægerkorpset, Frank Lissner. Her siger Guldbrandsen til en udtalelse fra Lissner:

”Det du fortæller i dag, det er helt nyt. Forsvarsministeren har besvaret et paragraf 20-spørgsmål til Folketinget, hvor han siger, at danskerne slet ikke har tilbageholdt nogen.”

Guldbrandsen er blevet kritiseret for dette spørgsmål. Kritikken går på, at hans udlægning af det omtalte ministersvar til Folketinget den 27. maj 2004 er forkert - og at han dermed forvirrer Lissner, der ender med at fremstå som utroværdig. Argumentet er, at Søren Gade den pågældende majdag havde fortalt Folketinget, at 34 personer var blevet tilbageholdt af danske soldater.

Filmen har imidlertid en særlig pointe omkring den reelle betydning af dette 27. maj-svar. Udgangspunktet for svaret var rent faktisk, at de danske styrker ikke fysisk havde tilbageholdt nogen - og at der følgelig ikke havde fundet nogen fangeoverlevering sted. Det er i hvert fald den udlægning, som i filmen gives af den embedsmand, der skrev svaret. Da Guldbrandsen imidlertid kan dokumentere, at der faktisk fandt en fangeoverlevering sted i 2002, konkluderer filmen, at ministeren vildledte Folketinget den 27. maj 2004. Det er nemlig først senere, at ministeren klart erkender, at der har fundet en egentlig fangeoverlevering sted.

Selvom der kan argumenteres godt for filmens udlægning - og Guldbrandsens spørgsmål - er sondringen svær at forstå for seerne. Hele tolkningen af Søren Gades svar bliver for indviklet. Løgn er det ikke, men det er utilfredsstillende forklaret. Det bliver for kludret.

Tilsvarende er der et par absolutte konklusioner i ”Den hemmelige krig”, som er faldet nogen for brystet. Filmen fremlægger imidlertid sin dokumentation og sine indicier for påstandene - og supplerer med mange relevante dokumenter og klip på hjemmesiden. Man kan i et par tilfælde mene, at det, filmen anser for bevist, kun er sandsynliggjort. Men præmisserne er rimelig klart præsenteret - og de angrebne har mulighed for at svare for sig. Og vi taler om en kritisk dokumentar, som naturligt må have et spillerum for at sætte tingene på spidsen.

Så er der flag-debatten. Den har taget flere forvirrende drejninger. I filmen henviser den ledende amerikanske forhørsleder fra Kandahar til, at danskerne ved flere lejligheder bragte fanger ind - og at de danske soldater var lette at identificere pga. små Dannebrog-flag på ærmerne. Det tog flere kritikere som bevis for udsendelsens manglende troværdighed: De mente at kunne påvise, at specialtropper aldrig bar Dannebrog under operationer.

Da det så senere kom frem, at en god del af specialtropperne havde båret flag, kunne man jo have forventet, at disse beskyldninger mod filmen blev trukket tilbage. Det har mig bekendt ikke været tilfældet. I stedet har flagdebatten udviklet sig til en debat om nogle detaljer, der ikke har meget at gøre med filmens oprindelige tema.

I den seneste uge har bl.a. Nyhedsavisen suppleret med en række angreb på filmens troværdighed. DRs umiddelbare svar på de fleste af disse anklager kan også læses på www.dr.dk/hemmelig.

Det vigtigste nye element er en miskreditering af en af udsendelsens amerikanske hovedkilder - daværende ledende forhørsleder i Kandahar-lejren Chris Hogan. Tidligere på ugen i TV Avisen gentog han en række af sine udsagn fra filmen. Her fremstod det også klart, at det omstridte ord ”might” - som var udeladt i en tekstning - ikke går på, om de danske soldater afleverede fanger eller ej. Usikkerheden går alene på antallet af gange. En anden kilde - forhørslederen Edward Herman - har ligeledes over for DR nøje bekræftet sine udtalelser. Hvorfor Herman over for Nyhedsavisen kommer med en forklaring, der tilsyneladende modsiger hans oprindelige, kan man gisne om. Men der er i filmens oprindelige interviews med de to forhørsledere ikke noget, der giver anledning til at tro, at de ikke der har udtalt sig velovervejet.

I den sammenhæng kan et gensyn med ”Den hemmelige krig” i øvrigt anbefales. Flere af diskussionerne om filmen er endt med at handle om så uvæsentlige detaljer, at det kan være nyttigt at se hele filmen igen. Det kan gøres via et link på forsiden af www.dr.dk/hemmelig.

Filmen rummer mange dramaturgiske greb - og som seer må man ind imellem spørge sig selv, hvad der er autentiske billeder fra de omtalte begivenheder, og hvad der er arkivbilleder mv. Det ville være forvirrende at angive det gennem hele filmen, men den veludbyggede hjemmeside kunne med fordel rumme en liste over de klip, der er brugt.

Den seneste bølge af kritik har også handlet om nogle kortere indslag i TV Avisen i den seneste uge, hvor der er blevet fulgt op på diskussionen. Her har bl.a. forsvarsminister Søren Gade (V) klaget. Han citeres for et svar til Folketinget om ”... at soldaterne som udgangspunkt ikke havde flag på skulderen” - og mener, at det var ufuldstændigt ikke at nævne resten af svaret, hvor han understreger, at der kan være undtagelser.

Den seneste dækning i TV Avisen indeholdt et par fejl. Værst var det, at det blev hævdet, at regeringen først efter udsendelsen af ”Den hemmelige krig” havde erkendt, at man ved to lejligheder direkte havde overleveret fanger til amerikanerne. Som det fremgik af dokumentaren, kom erkendelsen langt tidligere - mens arbejdet med filmen var i gang. Fejlen er rettet og beklaget.

Mit hovedindtryk er, at ”Den hemmelige krig” er en tiltrængt film om et vigtigt emne. Det er relevant journalistik, som stædigt prøver at udfordre de officielle forklaringer. Filmens lancering var ikke særlig genial - og gav de angrebne gode muligheder for at tale om andet end filmens hovedindhold. Samtidig var der enkelte uheldige formuleringer i dokumentaren - bl.a. var en af instruktørens påstande for indviklet.. Men det giver ikke et grundlag for at tale om ”store troværdighedsproblemer”.

Statsministeren har bedt om en undersøgelse. Meget er allerede belyst og dokumenteret. Men han og andre ministre mv. er selvsagt meget velkomne til at bruge de klageveje, der nu engang er lavet - herunder mulighederne for at klage videre til Pressenævnet eller sågar til mig.

Jeg har i denne kommentar forklaret mit helhedsindtryk af den kritik, jeg har set og fulgt og undersøgt i de seneste to måneder. Men mener nogen, at DR har afvist en berettiget og konkret klage på et forkert grundlag, så undersøger jeg gerne den pågældende enkeltsag.

Det er vigtigt at rette og korrigere alle væsentlige fejl. Men det er mindst lige så vigtigt, at det politiske tryk ikke giver sig udslag i selvcensur og manglende mod til at udfordre. Sker det, vil vi alle tabe i længden

Skrevet af: Jacob Mollerup, Lytternes og Seernes redaktør i DR

link

Regeringen har med andre ord et problem. Og alt for tynde argumenter.