fredag, december 05, 2008

Grundlovens rettigheder gælder også for udlændinge

I diskussionen om Tuneserne der er blevet udvist uden retsag, for man igen og igen skudt i skoene at udlændinge ikke har samme beskyttelse som danskere og ikke har ret til at komme for den domstol. De er modsat danskere der er beskyttet af grundloven - skyldige indtil det modsatte er bevist.

Nu har
Jacob Mchangama på Berlingske Tidende gennemgået lovteksterne og det juridiske og slår klokkeklart fast - Grundloven gælder for alle - og de grundlovssikrede rettigheder gælder også for alle - udlændinge og danskere.

Så blev det slået fast - nu manger vi bare en højesteret med nosser - og hvis den ikke får det - så må en revision af hele magtstrukturen i det såkaldte danske demokrati tages op til overvejelse. Terrorlovene har på mange måde påvist at den manglende tredeling af magten i Danmark, gør det danske demokrati særdeles skrøbeligt.

link til hudfletningen af regeringens tankegang


Etiketter: , , , , ,

søndag, november 30, 2008

DF indrømmer - der var ingen terrorplaner mod Kurt Westergaard

Dansk Folkeparti er nu ude og sammenligne den tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen med Frank Grevil - PET-agenten der afslørede at den danske regeringen vidste at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak, da vi invaderede. Jeg formoder vi dermed også kan slutte at Hans Jørgens Bonnichsens kritik af fængslingen af tuneserne der er mistænkt for at ville dræbe Kurt Westergaard er korrekt.
Altså - hele sagen er bygget på rygter og tilfældigheder.

Tak for det DF - det er jo svært at vide hvad der er op og ned, når man ikke må få de åh-så afgørende beviser at se.

link til selvmål

Etiketter: , , , , , , ,

lørdag, november 29, 2008

Farvel til tryghed på Strøget i København

Staten vil nu til at lave fast video- og lydovervågning af Strøget i København. Dermed kan man ikke længere udleve den ellers grundlovssikrede privatlivets fred der mere. Nu vil enhver forkert kommentar, enhver forkert gestus blive rapporteret til PET osv.

I et land der nu med terrorloven har indført at udlændinge er skyldige, indtil det modsatte er bevidst, er det mildest talt en skræmmende udvikling. Man kan kun fraråde alle udlændinge, der allerede nu er underlagt PET-ansattes mindste luner, at holde sig langt, langt fra Strøget - tænk hvis det kom til at sige noget der kunne misforståes. Og alle danske statsborgere om at sabotere denne overvågning på alle måder.

link til overvågningssamfundet

Etiketter: , ,

torsdag, september 18, 2008

7 t-shirts og den danske terrorlov

Den danske terrorlov der blev vedtaget i kølvandet af 11. september og var et forsøg på at afskrække terrorhandlinger i Danmark er nu igen blevet taget i brug. Sidste gang var det Greenpeace der blev straffet for sine terrorhandlinger på dansk jord, denne gang var det så nogle unge der havde solgt t-shirt for at støtte en kommunistisk guerilla gruppe i Colombia.

Politiet fandt ved aktionen mod de danske terrorister 24.982 kr og 7 t-shirts.

Jeg føler mig allerede meget tryggere. Og vil opfordre alle til at støtte en anke til højesteret og menneskerettighedsdomstolen.

link til statsterrorisme

Etiketter: , , , ,

onsdag, juli 02, 2008

Vi fik desværre ret..

I 2002 gik jeg til eksamen i offentlig ret på institut på Statskundskab her i København. En ven og jeg havde skrevet en synops om den netop vedtagede terrorlov. Vi konkluderede dengang at loven var:
1. På kant med grundloven og menneskerettighederne da ændringerne i udlændingeloven ikke i tilstrækkelig sikrede de anklagedes rettigheder
2. Farlig, da definitionen på terror var så bred og vag at organisationer der ikke virkede ved terror kunne blive anklaget under den.
3. For bred, da bl.a. ændringerne i udvisningsreglerne inkluderede ikke-terrorrelaterede kriminelle handlinger
(Læs mere om terrorloven her)
Vi gik til eksamen med selvsikkerhed, da vi selv syntes vi havde lavet et grundigt stykke arbejde, men kom til kort overfor vores underviser og censor. Begge mente at vores analyse var for langt ude og at den danske anklagemyndighed og statsadministrationen aldrig ville agere sådan. Et skuffende syvtal endte det med - og dengang i gamle dage (høhø!) var det ikke en imponerende karakter.

I dag seks år efter venter jeg stadig på at min daværende underviser ringer og giver mig en uforbeholden undskyldning og måske endda en flaske vin. I dag gik nemlig den sidste af vores forudsigelser i opfyldelse:
1. Højesteret har netop udtalt at terrorloven fra 2002 var grundlovsstridig og overtrådte menneskerettighederne, da de anklagede ikke har haft en retsmæssig retsag - link
2. Indtil videre er den eneste organisation der er blevet dømt efter terrorloven, Greenpeace - link
3. En enlig mor står til udvisning af landet for narkosmugling i USA - link

"I rest my case..."

Etiketter: , , , , ,

fredag, juni 13, 2008

Demokratiet genindført i USA med stemmerne 5-4

I går blev en historisk dag for demokratiet i USA og resten af verdenen. For tredje gang slog den amerikanske højesteret fast, at man som tilbageholdt af amerikanske tropper eller politi har ret til at få sin sag prøvet ved en domstol. Og ikke bare en kafka-inspireret domstol hvor man ikke får adgang til en forsvarer eller beviserne mod én, men en rigtig god-gammeldags domstol.

Vi har haft en lignende sag i Danmark, hvor to terrormistænkte udlændinge er blevet udvist administrativt - uden mulighed for at prøve sagen ved domstolene. Også her havde man opfundet en "domstol", der bestod af Politiet Efterretningstjeneste der hviskede Lene Espersen grimme ting i øret. De anklagede blev aldrig præsenteret for beviser - de blev blot hentet midt om natten og bortført fra deres familie - uden forklaringer - uden rettergang.
Lad os høre hvad den amerikanske højesteret mener om den slags:

The Framers' inherent distrust of government power was the driving force behind the constitutional plan that allocated powers among three independent branches. This design serves not only to make Government accountable but also to secure individual liberty. . . .

Where a person is detained by executive order rather than, say, after being tried and convicted in a court, the need for collateral review is most pressing. . . . The habeas court must have sufficient authority to conduct a meaningful review of both the cause of detention and the Executive's power to detain. . . .

Security depends upon a sophisticated intelligence apparatus and the ability of our Armed Forces to act and interdict. There are further considerations, however. Security subsists, too, in fidelity to freedom's first principles. Chief among these are freedom from arbitrary and unlawful restraint and the personal liberty that is secured by adherence to separation of powers. . . .

The laws and Constitution are designed to survive, and remain in force, in extraordinary times. Liberty and security can be reconciled; and in our system, they are reconciled within the framework of law. The Framers decided that habeas corpus, a right of first importance, must be a part of that framework, part of that law.

In ruling that the CSRTs woefully fail to provide the constitutionally guaranteed safeguards, the Court quoted Alexander Hamilton's Federalist No. 84: "The practice of arbitrary imprisonments, in all ages, is the favorite and most formidable instruments of tyranny." It is that deeply tyrannical practice -- implemented by the Bush administration and authorized by a bipartisan act of Congress -- which the U.S. Supreme Court, today, struck down.

Vi har seriøst brug for en grundlovsrevision når Fogh bliver slået af banen og vi får tyranniet skubbet til side. Og så skal vi have en højesteret med nosser og magt.

Danmarks tyranniske love

Tak til USAs højesteret for at vise vejen
link til citater

Etiketter: , , , ,

mandag, maj 26, 2008

Mere magt til 53 årige pædofile politibetjente!

Det her er et opråb til de danskere, der jævnligt ønsker sig mere videoovervågning, mere magt til politiet og mindre kontrol af statens magtapparat. De folk der har ladet sig overbevise af argumentet: "Hvis man ikke har noget noget at skjule, så kan man ikke have noget mod overvågning/politimagt/terrorlove"
Magt korrumperer, og vi er alle mennesker. Og når man giver politiet uindskrænket magt og muligheden for at overvåge os alle, ja så giver man også folk som den pædofile 53 årige betjent der netop er røget i EkstraBladet-saksen uindskrænket magt. Også blandt politiet er der pædofile, jalousi ægtefolk og psykopater. Og hver eneste gang der bliver sat et kamera op får disse personager muligheder for at invadere vores privatliv og smugkigge og jagte uskyldige børn og voksne.
Tænk over det. Er dit barn blevet overvåget af en liderlig politibetjent i dag?

link til bigbrother

Etiketter: , , , ,

torsdag, december 13, 2007

Justitsministeren med den røde tud

De må sidde og skamme sig i justitsministeriet lige nu. Og forhåbentlig også i EU.

EUs terrorliste var nemlig til eksamen i byretten og dumpede med et højlydt brag. Organisationerne FARC og PFLP kunne nemlig ikke klassificeres som terrororganisationer, og dermed kunne de 7 anklagede for terrorstøtte frifindes. Frifindelsen viser naturligvis først og fremmest at terror ikke er et så entydigt begreb som regeringen, EU og USA gerne vil lave det til.

Det Danmark og USA laver i Irak kan med ligeså god ret kaldes terror, bare terror mod civilbefolkningen. Og hvad med de danske terrorister under 2. verdenskrig der bekæmpede nazityskland.

Næh justitsministeren burde tage konsekvensen og få "terrorbekæmpelsen" i EU genforhandlet. Terrorister skal ikke bekæmpes ved at fjerne almindelige menneskers rettigheder og skyde med spredehagl. De skal bekæmpes ved en velfungerende efterretningstjeneste, under streng demokratisk kontrol.

Angst er basis for elendig lovgivning. Den eneste organisation der herhjemme er blevet dømt efter den nye terrorlov er Greenpeace! Lad os få fjernet terrorloven og terrorlisten. Det kan kun gå for langsomt.

link til Lene Espersens fadæse

Etiketter: , ,

onsdag, juli 25, 2007

Den kære ytringsfrihed

De konservative, Venstre og Dansk Folkeparti har på det seneste skamredet begrebet ytringsfrihed, så begrebet nu efterhånden er blevet en kliche. Det er ytringsfrihed når Pia K kalder alt og alle for landsforræddere, det er ytringsfrihed Anders Fogh brugte som undskyldning da han afviste at tage afstand fra Jyllands Postens racisme-trip-tegninger, og det er ytringsfrihed regeringen påkalder sig når Dansk Folkepartis medlemmer raver rundt og benytter nazistisk retorik.

Samtidig har regeringen arbejdet for at begrænse danskernes ytringsfrihed så meget som muligt. Man har blandt andet vedtaget en terror-lov der for første gang siden 60erne begrænser ytringsfriheden og straffer anderledestænkende hårdt.

Nu er kampen mod ytringsfriheden så gået ind i en ny fase. Nu bliver personer der er uenige i regeringens politik meldt til politiet for landsforræderi. Man kunne naturligvis have sagsøgt enhedslisten og dets partiprogram år tilbage, da de først hævdede at modstand mod den ulovlige besættelseshæren i Irak var legitim, men man har tilsyneladende ventet på at et mere synligt offer.

Det er således naturligvis nemmere at få danskerne accept af at ytringsfriheden for muslimer med tørklæde skal begrænses frem for et angreb på den blege Frank Aaen. Trods det åbenbare hykleri, baserer regeringen sit angreb på flere meningsmålinger der har påvist at mange danskere ikke er så stærke tilhængere af ytringsfriheden som nydanskere, men gerne vil have den begrænset når det gælder anderledes-tænkende og religiøse mindretal.

Almindelige danskere må tænke sig om, inden de støtter disse angreb på ytringsfriheden. Man behøver ikke at være enig med Asmaa i disse udtalelser, men man kan godt kræve at politikerne får et vist spillerum. Sålænge Asmaa ikke opfordrer til had og forfølgelse af minoriteter, men blot kalder kampen mod en ulovlig besættelse for legitim, kan man næppe kalde hendes udtalelser for skadelig for hverken Danmark eller demokratiet.


link til regeringens kamp mod ytringsfrihed for alle

Etiketter: , , , , , ,