tirsdag, februar 28, 2006

Eksempler fra JP

Læserbrev i JP
"Jeg ser kun én langsigtet og effektiv løsning på problemet: At et flertal i Folketinget tager tyren ved hornene og vedtager en barsk lov, der fratager enhver udlænding, som efter omhyggelig individuel granskning skønnes at udgøre en økonomisk byrde for Danmark - eller som vurderes at kunne udgøre nogen som helst form for sikkerhedsmæssig risiko for Danmark, retten til fortsat ophold i vort land. I tilfælde af, at der er tale om udlændinge, som inden for de sidste 30 år har opnået dansk statsborgerskab, må dette statsborgerskab naturligvis suspenderes."

link til hvid front på JP







mandag, februar 27, 2006

Pia K og Anders F. tilter.





Hele oppositionen, nyhedsmedierne, forfatterne og erhvervslivet får nu en på lampen. Anders Fogh kalder folk for ryggeløse, Pia dem for landsforrædere(!). Forhåbentligt bliver Pia sagsøgt langt ned i helvede for den kommentar, men nu får vi at se.
En ting er ihvertfald sikkert, borgfreden er til grin, og det parlamentariske system er sunket langt i dets forsøg på at få Danmark igennem denne krise. Der faktisk kun et parti der kan gøre en forskel lige nu, og det er det konservative folkeparti.


Partiet står i midten med Per Stig som frontfigur og må siges at være tildelt lidt en nøglerolle. Jeg er spændt på om de sidste par dages moderate udtalelser fra Per S. bliver til en krise for regeringen, for det hænger slet ikke sammen med hvad Anders og Pia står og hvæser om. Regeringen og dets parlamentariske grundlag taler med tre tunger, og selvmodsigelserne er til at få øje på. Jeg er spændt på om de selv kan se det

Link til Pia Kjærsgaards lallende spasmer

Link til Per Stigs forsøg på at bygge bro

ulovligt?

hmm..ville lige se hvad al polemiken var om, så jeg tjekkede lige Oprørs appel, der stadig ligger i googles cache. Fatter altså ikke lige hvorfor det skal være forbudt at sige den slags, men det er nok bare mig.
Jeg ved ikke helt om jeg bliver kriminel ved at læse den, eller linke den, men jeg tager chancen alligevel.

link til grænsen for den danske ytringsfrihed: Oprørs appel

nostalgitrip



Har lige bestilt Dragonlance: Krønikkerne og Dragonlance: Legender på engelsk via amazon.co.uk. Hver af disse serier har 3 dele, og jeg har købt dem i hardback med forfatternes Margreth Weis og Tracy Hickmans kommentar. Genialt
Det var disse bøger der introducerede mig til fantasy og hele rollespilsverdenen. Det var de første bøger der koblede sig direkte på et rollespil og jeg har smuglæst dem siden, og de holder stadigvæk!

Ifølge Wizard of the Coast(WoC) hjemmeside begyndte serien i 1984, i det hedengangne rollespilsfirma TSR. Dette blev senere opkøbt af de onde magicfolk fra (WoC), men siden den første bog i Dragons of Autumn Twilight, i krønikke serien er der kommet 120(!) bøger om Dragonlance universet, der har solgt i millioner af eksemplarer.

Så nu skal jeg snart hjem og læse om den forvirrede helt Tanis Half-Elven, den dumme kriger Caramon Majere, den snedige mager Raistlin Majere, den ridderlige Sturm Brightblade, den tyvagtige Tasslehoff Burrfoot, den smukke Tika Waylan og den sure dværg Flint Fireforge.
Tolkien og Harry Potter go home, siger jeg bare :o)

link til wiki om Dragonlance

søndag, februar 26, 2006

den logiske konsekvens...

lifesucks.dk siger det. Vi må melde os ud af FN. Sådan noget djævelskab holder ikke. Og det der med menneskerettigheder, hvem har brug for det når man har sin gode danske forstand og en lidt brovtende humor?

link til lifesucks.dk

faldt liiiiige over den her

Et billede siger mere end tusind ord, så jeg vil for engang skyld holde bøtte

link til modspil hvor jeg fandt det

en integration gælder begge veje..

I en oversættelse af Annans tale i mellemøsten lyder beskrivelsen af Danmark sådan:
»(et land..)som for nylig fik en væsentlig muslimsk befolkningsandel, og som endnu er usikker på, hvordan man skal tilpasse sig til det«.

Det fik Dansk Folkeparti til at flippe ud, det er jo muslimerne der skal tilpasse sig danskerne og ikke omvendt! Anders Fogh må på banen og sige stop! Og det gør han jo nok.
Formoder Annan brugte ordet "adjust" på engelsk, der ikke har helt samme bismag af kulturel kamp som tilpasning, men derimod mere om integration og gensidig respekt.

Mindretal har naturligvis rettigheder i alle demokratiske samfund. Ellers er det blot et flertalsdiktatur. Og vise personager må vågne op og stikke fingrene i jorden. Vi lever ikke i et racerent-hvidskuret land mere, og det har både sine fordele og ulemper. SF har ret når de siger at regeringen(og danskerne) må vælge mellem verdenen eller DF. Som de seneste meningsmålinger har vist, har danskerne valgt DF. Velbekomme.

link DFs krav til Anders Fogh

lørdag, februar 25, 2006

træt...

men nu er det jo også lørdag.

Vidste I i øvrigt hvorledes apology.dk kom til at se så fremragende ud? Og det tog måske 20 minutter at lave siden. Det skyldtes mit nye legetøj, der kommer med den nye iLife fra Apple. iWeb. Genialt program til statiske simple hjemmesider, med drag and drop, og en masse skabeloner lige til at bruge og tviste så det passer.
I øvrigt køber vi snart powerbook nr. 2 hjem, og så går hele hustanden i macmode. Så skal der shares filer, printere, dvdbrænder...you name it. Og det fede er at det virker. Ikke som i de gamle Windows dage, hvor man måtte kæmpe en halv time med firewall og virusbeskyttelse før man kunne overføre en fil. Dengang var det nemmere bare at brænde lortet og smide det over. Fagre nye tider.

link til den pæne side, apology.dk

t-shirts fører kulturkrigen ud på gaden

Muslimer "..må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse" ifølge Jyllands Posten. Og det gjorde de så ved at få lavet 12 satiretegninger af Mohammed. Konsekvenserne har været talrige, og nu forsøger islamfobisterne så at tage deres selvudnævnte kulturkrig ud blandt den menige befolkning. Så de har fået lavet nogle t-shirts med mohammedtegningerne på, så tykke danskere og hollændere med brovtende selvværd kan gå rundt og provokere muslimer. Det skal nok gå galt og ende med vold mellem forskellige grupper, også her i vesteuropa.

Utroligt så mange spader, der render rundt derude og bruger "forsvar af ytringsfriheden" som løftestang til at udleve deres had til andre kulturer.


Link til S. Molenwijks hjerneblødning

fredag, februar 24, 2006

apropos den ubegrænsede ytringsfrihed..

så virker det vist ikke helt sådan i Danmark. Enhedslistens hjemmeside er således blevet bortcensureret.
Her er et æble-copy-æble-paste citat fra Line Barfoed

»Det er utroligt, at vi har en regering, som i disse dage har travlt med at forsvare ytringsfriheden samtidig med, at den har fået vedtaget en terrorlov som indskrænker ytringsfriheden, så man ikke engang må diskutere, hvilke politiske bevægelser man må støtte. Det er censur, at politiet nu får lukket vores hjemmeside«
Jeg formoder naturligvis at Enhedslistens hjemmeside bliver kopieret af alle de folk, der har kæmpet for ytringsfriheden ved at kopiere tegningerne af Mohammed.

link til historien på politiken.dk

JP - biased?

ser ud til at Jyllands-Posten har bortcensureret den kristne befolknings hævntørst i Nigeria, og kun har beskrevet den muslimske befolknings misgerninger. Har ledt med lys og lygte på Jyllands Postens hjemmeside, men kan ikke finde historien. Biased? Pjat.

kristne jager muslimer..

tragedien er komplet. I Nigeria er mindst 130(!) mennesker døde og 5000 fordrevne i et sandt blodbad. Det var kristne nigerianers hævn for de muslimske demonstrationer i kølvandet på Jyllands Postens tegninger. Skal have opdateret den tæller til 183, men det er næsten for tragisk.
Jeg formoder vi fra nu af slipper for flere kommentarer fra Søren Krarup, om den fredelige kristendom. Syntes han skulle tage til Nigeria med et tørklæde på og teste sin teori i praksis.

link til borgerkrigstilstandene i Nigeria

link til Søren Krarups rablerier

tirsdag, februar 21, 2006

interessant perspektivering..

min tidligere specialevejleder, Ove Kaj Pedersen, har skevet lang og grundig beskrivelse af nybrudende i dansk politik. Jeg tror både for- og modtalere for Jyllands-Postens tegninger vil syntes den er interessant og meget relevant for den videre diskussion af konsekvenserne af tegningerne.
I øvrigt peger han på en meget interessant faktor i sin diskussion. Hvor dælen er fagforeningen henne i denne diskussion? Og hvad med vælgerflugten til Dansk Folkeparti? Er den rationel eller en del af "krigens logik"?

link til Danmark år nul

mit nye flag...

timing?

reklame fra jyllands postens hjemmeside:


tjah..

først var det umligt for statsministeren at tage afstand til tegningerne. Så tog han personligt afstand til tegningerne. Så var det umuligt for regeringen at tage afstand til tegningerne, nu tager regeringen afstand til tegningern. Jeg er forvirret.

link til regeringens afstandstagen fra tegningerne..

partipolitik!

det var naturligvis partipolitik da statsministeren nægtede at gå i dialog med 11 ambasadører sidste år. Det var partipolitik da han nægtede at tage afstand fra tegningerne. Det var partipolitik da han anklagede danske imamer for at sprede løgne, og det var partipolitik, da Jens Rohde svinede Poul Nyrup til fordi han sagde den danske regering for smøl og inkompetence.

Nu vil oppositionen have en uvildig undersøgelse i det alle kalder den største udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig. Lyder meget fornuftigt ikke?

Nej!. Det er partipolitik siger statsministeren med foragt i stemmen, og tilføjer sikkert at der ikke er noget at komme efter. Udover det afviser han naturligvis al kritik af regeringen. Den mand burde være blevet grisehandler i stedet for statsminister. Mere inkompetent og selvfed kan man da ikke blive.

link til foghs spin

mandag, februar 20, 2006

islam er en lovreligion...

hører man konstant. Men hvad med vores eget religiøse udgangspunkt? Læs her et brev med nogle spørgsmål, der blev sendt til dr.Lauras kristne brevkasse i USA.

1. Hver gang jeg brænder en okse af som et offer, ved jeg, at dette giver en duft som behager Herren, (3. Mosebog 1:9). Problemet er at naboerne klager, hvad gør jeg?

2. Jeg ønsker at sælge min datter som slave (2. Mosebog 21:7) Med det nuværende prisniveau, hvad vil du mene er en fornuftigt pris?

3. I 3.Mosebog 24:44 står der klart og tydeligt, at jeg kan eje både mandlige og kvindelige slaver, bare de er købt fra et naboland. En af mine venner påstår, at det kun gælder for mexicanere og ikke canadiere. Her er jeg lidt i tvivl. Kan jeg eje en canadier?

4. Jeg har en nabo der insisterer på at arbejde i sabbatten. 2. Mosebog 35:2 er utvetydig på dette punkt: Han skal helt klart slås ihjel. Er jeg moralsk ansvarlig for at udføre dette selv?

5. De fleste af mine venner går til frisøren. De får klippet håret i siderne og skægget i kanten. Dette er helt klart en synd ifølge 3. Mosebog 19:27. Hvordan bør de straffes?

6. Min onkel er landmand. Han synder mod 3. Mosebog 19:19, fordi han planter to forskellige afgrøder på samme jord. Konen er ikke meget bedre, da hun går iklædt tøj lavet af to forskellige stoftyper (bomuld og polyester). Min onkel har også den uvane, at han bander meget. Er det virkelig nødvendigt, at vi samler hele byen for at stene dem til døde, (3. Mosebog 24:10-16)? Er det ikke nemmere bare at brænde dem ved et familieselskab, som man plejer at gøre ved folk, der har samkvem med sine slægtninge(3.Mosebog 20:14)?

Herlig religion ikke? Nogle burde gøre noget! Har hørt at størstedelen af danskerne er medlem af den. Scary. De lever jo i middelalderlige tilstande.

teksten er blev fundet her

the wild, wild west

man sætter sgu da ikke en pris på en persons hoved. Det er da for beskidt et trick, sådan et rigtigt rockertrick, der viser en hel del om afsenderens mangel på stil og moral.
Så hurra for Per Stig, der siger det som det er. Nu må de få ekstremister, der ikke kan styre deres temperament snart tøjles.
Og nu jeg er igang, burde USA nok også trække sine dusører på Al-qaeda lederne tilbage. Det er dårlig stil, og bøllerne i klassen efterligner den.

link til Per Stig

Imageproblem?

De selvfede danskere har fået et imageproblem. Det er ikke nok at vifte med vimplen, og blære sig med sine fodboldspillere, når man samtidigt ikke kan se ud over sin egen næsetip, og lever i en boble af naivitet og selvglæde. Når det antimuslimske parti Dansk Folkeparti stormer frem i disse tider, bliver det bemærket i udlandet. Også af 60 minutes.

...og kom så bare med alle kommentarene om hvor fede vi er, og hvor dumme de journalister var...

link til beskrivelse af 60 minutes i Politiken(!)

søndag, februar 19, 2006

det går fremad..

mens billederne til apology.dk ligeså langsomt er begyndt at tikke ind på mailen, har jeg fundet andre initiativer på nettet, der forsøger at mindske skelene mellem muslimer og danskere.
Det her er en af de fede, vennebillede.dk, hvor muslimer og danskere kan indsende billeder af dem selv med deres venner dansk/muslimske venner.

tak for alle billederne til apology.dk, de er for fede (og en del er meget opfindsomme :o)

link til vennebillede.dk

lørdag, februar 18, 2006

en sammenstilling..

Uddrag af Jyllandspostens tekst til karikaturtegningerne:

"Det moderne, sekulære samfund afvises af nogle muslimer. De gør krav på en særstilling, når de insisterer på særlig hensyntagen til egne religiøse følelser. Det er uforeneligt med et verdsligt demokrati og ytringsfrihed, hvor man må være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse. Det er bestemt ikke altid lige sympatisk og pænt at se på, og det betyder ikke, at religiøse følelser for enhver pris skal gøres til grin, men det er underordnet i sammenhængen."

Blasfemiparagraffen §140:
"§ 140. Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. "

Racismeparagraffen §266:
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

æble-copy æble-paste fra blålys.dk

undskyld mig her, undskyld mig der...

Jeg hører ofte at regeringen og undertegnede ikke kan "undskylde" for noget de ikke har gjort. Og dermed heller ikke bør gøre det.

Men hvis man har lidt hukommelse kan det jo være man erindrer at Anders Fogh godt kunne stille sig op og sige undskyld for Danmarks opførsel under Anden Verdenskrig. Noget manden i princippet ikke har en disse at gøre med. Men når det gælder muslimers følelser er sagen naturligvis en helt anden.

Efter denne ultraskarpe analyse er der kun en ting at gøre for dig. Gå nu ind på apology.dk og send mig et billede:o) Det allerbedste ville være et link til siden. Der er så småt kommet gang i sagerne, men det går aaaalt for langsomt..

endnu et link til apology.dk
et link til muslimer der siger undskyld til Danmark og Norge

næste skridt..

..i overvågningssamfundet? Denne amerikanske sheriff i Houston har foreslået at det skal være lovligt at overvåge indenfor i privatboliger, hvis politiet er blevet tilkaldt til stedet tilstrækkelig mange gange.
Til alle dem der bekymrer sig om Big Brother samfundet, er svaret det samme, som når vi bekymrer os om overvågning af gader og stræder. "Hvis man ikke laver noget forkert, er der jo ingen grund til at bekymre sig"
Da dette argument også jævnligt bliver brugt herhjemme, når man brokker sig overvågning af busser, S-tog og veje, kan det vist kun være et spørgsmål om tid før dette her kommer til Danmark, så være beredte.

link historien på seattlepi.com

det var ikke imamerne..

..men derimod Ægypten der i et mellemstatsligt stunt fik sat Muhammedtegningerne på den internationale dagsorden. Mens I alle tygger jer igennem nedenstående historie, kan I jo tænkte lidt på hvorledes den danske befolkning fik den opfattelse at det var nogle danske imamer der var skurkene?
Måske var det en kombination af de borgerlige medier og førende politikere, med statsministeren og Pia Kjærsgaard, der havde travlt med at føre deres personlige kamp mod muslimske præster til yderligheder? Kombineret med en stigende fremmed- og terrorfrygt i befolkningen, der slog ud i fuldt flor?

link til historien i (!) Jyllands Posten

fredag, februar 17, 2006

citater af fogh...

[dokumentation, citater af Fogh]
Man skulle tro, Danmark havde fået en ny statsminister. Nu optræder Anders Fogh Rasmussen i alverdens medier med forsvar for alt, han ellers har lagt for had. Manden, der har hånet danskernes lalleglade tolerance, forsikrer nu i udenlandske aviser, at vi er et af de mest tolerante samfund i verden. Manden, der har sagt, at kulturkampen afgør alt, benægter nu over for Spiegel, at der skulle findes en dansk kulturkamp. Anders Fogh Rasmussen, der har holdt kamptaler mod den slappe politik, den misforståede tolerance, tossegodheden og pladderhumanisme, praler nu med den særlige danske tradition for konsensus og dialog. Statsministeren taler med to tunger – heldigvis

link til artiklen i information

Google news!


Mads Mikkelsen som den nye bondpige??? Ja, hvorfor ikke :o). Google news fucker engang imellem op i det, men det her er godt nok en af de mere sjove versioner. Hehe.

link til googlenews

torsdag, februar 16, 2006

Man er terrorist-sympatisør...

1. Hvis man syntes Danmark burde trække sig ud af Irak, eller ihvertfald sætte en deadline.
2. Hvis man vil forsøger at skabe forsoning mellem vesten og muslimske lande
3. Hvis man er medlem af Greenpeace
Krig er fred. Fred er krig.

onsdag, februar 15, 2006

så kører det sgu..

efter en uges kamp er www.apology.dk i luften. Pyha, det var en hård kamp, først med web-hotel a/s, der viste sig ikke engang at kunne sende en fax, og slet ikke et brev. Derefter valgte jeg DanDomain, der imponerede, og klarede det hele på 18 timer. Fanme godt.

Så nu er den oppe og køre og de mere moderate danskere, har nu en chance for at vise at det ikke er i deres navn, at mohammedtegningerne er blevet bragt. Jeg håber det kan blive et supplement til anotherdenmark.org og forsoningnu.dk. Selvom mange af de hyppige debattører ikke umiddelbart er målgruppen, håber jeg alligevel på mange billeder.

Nu har jeg ihvertfald talt :o)

link til apology.dk

Danish Cartoonist


Scott Adams, skaberen af dilbert skriver i sin blog "People often ask me why I don't draw political cartoons. So I tried one. I think you'll agree that the world is better off without it."
Jeg syntes nu den er meget grineren, men man skal lige kigge efter en ekstra gang.

tirsdag, februar 14, 2006

voldelige muslimer?

Denne syrede film viser en dansker, med det danske flag på maven, der vader ind i en antidansk demonstration i Paris. Han slipper helskindet fra provokationen, hvilket man må tage hatten af for. Godt at vide at det store flertal af muslimer ikke lader sig opilne til vold så nemt. Og det viser lidt om hvor desperate nogle danskere er for at oppuste en konflikt med muslimerne.

link til filmen

fæle rygter...

der går fæle rygter i den københavnske undergrund om at trekløveret Carsten Juste, Flemming Rose og Arlas Direktør Peter Tuborgh alle er medlem af den danske forening(!). Nu er jeg jo ikke typen der vidergiver den slags rygter ;), men det kunne måske være en del af forklaringen på at Per Nyholm er blevet ansat på Jyllands Posten. Hør her uddrag fra en artikel fra JP, under titlen Man pisser på os:

"Det amerikanske udenrigsministeriums talsmand pisser på Danmark, den britiske udenrigsminister pisser på Danmark, den tyrkiske udenrigsminister pisser på Danmark(...)Jyllands-Postens indsats bestod i, at den med et nålestik fik en byld af ækelhed til at eksplodere.(...)

Måske skulle vi begynde at tørre op. Måske skulle chefredaktør Carsten Juste fjerne sin beklagelse, der længe nok har stået på avisens internetforside, og som alligevel ikke interesserer galningene. Måske skulle regeringen meddele Mona Omar Attia, Egyptens mærkelige ambassadør, at hun er uønsket.

Måske skulle man meddele de ambassadører, som er kaldt hjem til fiktive konsultationer i Mellemøsten, at de kan spare returbilletten.

I muligt omfang bør man nok udvise de løgnagtige imamer. Og derefter gøre en indsats for de herboende, loyale muslimer, der i en vanskelig situation har optrådt som rigtig gode samfundsborgere.

Vi har fra dansk side intet ønske om at ligge araberne til last. Vi trækker gerne vore soldater, politifolk og diplomater hjem. Synes de, at vore penge lugter, kan vi indstille vor bistand. Handlen må klare sig, som den kan. Vi lover ikke at bære nag, og med tidens fylde vender vi også gerne tilbage, men vi er færdige med hykleriet. Vi har andet at tage os til end at blive pisset på for egen regning.

Skru ned for blusset i Mellemøsten. Der er andre muligheder i denne verden."

Ækelt.






mandag, februar 13, 2006

amerikansk imam...

udtaler:
»Grunden til, at amerikanske muslimer reagerer anderledes end de gør i Europa, er, at vi ved, at så mange mennesker har været modstandere af den slags snæversynede udfald, og så mange aviser har valgt ikke at trykke tegningerne«

link til historien

søndag, februar 12, 2006

Kofi knows...

så et interview i fjernsynet med Kofi Annan. Han ved sgu hvad han snakker om. Han virkede som en sympatisk mand, med hjertet det rette sted. Hvis bare flere folk ville lytte efter sådan nogle som ham. Og ikke reagere som de fjolser der går rundt og sparker muslimske grave ned i Esbjerg.

Link til artikel om Kofi Annan
Link til de danske fundamentalister

Danmark alene i verden...

Ja så gik Socialdemokraterne helt ned i meningsmålingerne. Og Dansk Folkeparti stormer naturligvis frem. Det kan naturligvis undre én at et så nationalistisk og antimuslimsk parti som Socialdemokratiet kan tabe på denne sag, men folk vil nok gerne have den "ægte vare".
Det skal nok blive rigtigt kønt når Dansk Folkeparti bliver det næststørste parti og indgår i en flertalsregering med Venstre. Så vil "den menige dansker" have vundet magten og håneretten over det muslimske mindretal. Naturligvis vil Danmark blive isoleret af det internationale samfund, og de veluddannede vil finde andre og mere moderate lande at bo i, men hvem bekymrer sig om det.
Omar Mazouk har vist vejen, og er på vej til England. Flere vil følge efter.

Tendensen har været der i mange år, og denne sag har vist bare pustet til ilden, så at sige. Men måske kan danskerne snart få den dejlige bramfri og ægte debat, der er blevet ønsket, istedet for selvcensur og politisk korrekthed. Vi kan få brændt nogle koraner af, måske endda en enkelt moske eller to? Måske skulle man tilmed tage meget religiøse muslimers statsborgerskab op til overvejelse samtidigt. "Så kan vi også slippe af med de brune abekatte" - som en DFer så elegant udtrykte det i fjernsynet forleden

link til DFs triumftog

lørdag, februar 11, 2006

humor vs tilsvinen.


Det er her er sgu ytringsfrihed og satire der vil frem. De anarkistiske typer bag South Park lavede for to år siden et afsnit hvor bl.a. Jesus og Mohammed bliver tegnet. Se den her slags satire vil jeg kæmpe for, og dermed kommer også min første fremvisning af Mohammed. Så vil jeg ikke høre mere om at jeg ikke går ind for ytringsfrihed og bla bla bla.

Men det Jyllands Posten laver? Se det er noget svineri! Og hvis det stod til mig skulle de ansvarlige undskylde, og derefter opsige deres stilling. Den slags anti-islamisme kan jeg ikke bruge til noget. Og det vil resten af verden heller ikke høre på.

link til referat af South Park afsnittet.

the blame game

Der er et eneste problem, og det er muslimernes tørklæde. Fordi det historisk, principielt og faktisk signalere en tilslutning til at indføre sharia-lovgivning. Det er en symbolik, der er i styrke svarer til at rockere går med hagekors malet på ryggen
Jesper Langballe(DF) Berlingske Tidende, 14/10

Ovenstående citat er min kommentar til den rivende diskussion i forrige indlæg, om hvorvidt man kortslutter debatten ved at kalde modparten for facist/nazist. Der er vist ingen tvivl om at den danske udlændingedebat har været kortsluttet i meget længe, og at tegningedebatten blot er en aflægger af dette.

Fik det skidt på danskernes vegne, mens jeg tyggede mig igennem Politiken hertil morges. Hvor kan vi dog være et selvretfærdigt folkefærd engang imellem!. "Skylden" for hele miseren bliver af 59% af befolkningen lagt på de imamer der tog til mellemøsten, mens 22% ligger skylden på Jyllands Posten. Vores "hævn" bliver formuleret af Pia K, der kræver at de danske imamers statsborgerskab bliver "genforhandlet".
Man kan kun ryste opgivende på hovedet. Millioner af folk på gaderne protestere over tegningerne og vi kan ikke se ud over vores egen næsetip, men ligger skylden på "de skide muslimske præster". Og planlægger at fratage dem deres statsborgerskab, hvilket i parentes bemærket er hamrende ulovligt.

Hvem syntes jeg har skylden for hele miseren? Pia Kjærsgård, Jesper Langballe og stormuftien i Saudi-Arabien. Hvis de tre mennesker ikke havde eksisteret, var vi aldrig kommet i denne situation...

Anders Fogh? Han er bare en hund i et spil kegler...

fredag, februar 10, 2006

få din mening ud..


Så nu har du chancen. Vis at det ikke er i dit navn at Jyllands Posten har sværtet 1. mia muslimer, men at der også findes mere rare og tolerante mennesker i Danmark. Jeg er så småt ved at få banket en international hjemmeside op. Den skal vise billeder af almindelige danskere der siger undskyld til alle de fredelige muslimer der er blevet såret af de miserable tegninger.

Indtil domænet er i hus, og det skulle gerne ske i starten af næste uge, kan I finde siden her:

http://allan.swooplinux.org/sorry

hvis du skulle have lyst til at deltage, kan du sende billeder til mig på minkonto@gmail.com, så ligger jeg dem op indenfor 24 timer.

torsdag, februar 09, 2006

At være træt..

Man kan godt være træt efter sådan en kold og våd dag med arbejde. Og så kom en af de situationer der jo skal ske i disse blogtider. Jeg kom simpelthen til at ligge en post op på kærestens blog, uden at jeg opdagede det. Hun grinede, men var enig, så nu bliver den der bare :o)
Fagre nye tider!

link til den fejlplacerede post

at snakke med tre tunger..

JyllandsPosten, Danmarks internationale avis(!) vil ikke vise antikristne eller antijødiske tegninger. Man skulle jo nødig træde på nogle følelser - ikke sandt? At Carsten Sjuske så kom til at sige det på en arabisk tv-station må bero på en misforståelse, noget med et argument der blev fremført til forsvar af Mohammedtegningerne - at JyllandsPosten vil udfordre ytringsfrihedens grænser. Dette er naturligvis ikke sandt. Hvor dælen mon folk har fået den ide fra?

Link til Carstens lille spøg

onsdag, februar 08, 2006

hold da op hvor er vi gået i selvsving..

Jeg er efterhånden godt træt af de danske medier, og de såkaldte udenrigseksperter. De står på nakken af hinanden for at fyre statements af ala:
"Dette handler ikke kun om Danmark, nu er det Europa"
"Dette er større end de 12 tegninger"
"Det hele skyldtes at folk er undertrykte"
"Vanviddet ikke har noget med Danmark at gøre mere."

Jeg kan respektere folk der tager ansvaret for tegningerne og begrunder det med kampen for ytringsfriheden, og jeg respekterer folk der mener det var noget lort JP lavede, og nu må vi vende skuden.
Men ansvarsforflygtigelse? Diverse søforklaringer? Kringlede teorier om alt muligt? Alt dette her kaos og ballede skyldtes kun én ting og det er de 12 tegninger. De konfliktede med en kæmpe gruppe muslimers holdning, og nu er der brand i gaderne. At visse grupperinger af disse muslimer så bruger ret så hidsige metoder, det er en anden sag. Men ansvaret ligger tungt og klamt på JyllandsPostens skuldre. Ikke noget udenomsnak her..

løsning

Mener du, at løsningen på krisen om Mohammed tegningerne er mere tolerance og respekt?

Hvis du gør, så gå ind på www.anotherdenmark.org

Her kan du sende et brev til den muslimske verden - og være med til at vise verden, at der findes et andet Danmark.

nye navne til Roskilde...

MAGTENS KORRIDORER!

jep..nyheden plingede ind i min inbox for få minutter siden, og selvom man naturligvis havde en mistanke om det, så er det nu endelig bekræftiget. Jeg ved det er en af drengenes største ønsker der her bliver opfyldt, så et stort tillykke herfra. Vi ses oppe ved scenekanten :)

vågn op til dåd..

det er omkring nu at danskerne skal vågne op til dåd og sige fra. Forsoning er det der er brug for nu, og forskellige folkelige iniativer er på vej. Den første jeg har set er www.forsoningnu.dk hvor man kan underskreve en erklæring, citat:
"..Vi fordømmer på det kraftigste alle trusler og voldshandlinger og anmoder indtrængende alle, der opfatter sig som part i konflikten, om at trappe ned og tage afgørende skridt mod forsoning. Alle, i Danmark og i udlandet, skal anerkende at mødet mellem kulturer kræver gensidig respekt. Vi anmoder derfor alle om at udvise denne nødvendige respekt.."
En anden side der er under udarbejdelse er sorry.dk.

Mere info senere...

link til forsoningnu.dk

forestil dig..

at du havde et job hvor du havde lavet en bommert. En bommert som har kostet et par milliarder kroner, seks mennesker livet og en milliard mennesker er sure på dig. Ville du så sige din stillling op? Bare en tanke..


link til Uffe Ellemans opfordring til JyllandsPostens chefredaktør Carsten Juste

mandag, februar 06, 2006

det er jo vildt det her..

..man sidder og ser nyhederne, og millioner af mennesker over hele verdenen demonstrere frådende mod Danmark. Folk ønsker os døde og borte, og vi kommer alle til at brænde i helvede.

Tænk at der er folk der er døde pga. de tegninger!. Tænk at tegningerne måske kommer til at betyde en genopblusning af borgerkrigen i Libanon. Tænk at der er folk der løber for deres liv lige nu.

Det hele bliver endnu mere syret, at man vader rundt i sne til anklerne og blæsten går igennem skind og ben. Man tager metroen på trods af den sikkert øgede terrortrussel, da alt andet ville være alt for koldt.

en gang til...

ja..skrev dette i oktober, men da der åbenbart er nogle der har problemer med at forstå min holdning til de dersens tegninger, prøver jeg lige igen:

Ja Jyllands-Posten er kommet i vælten efter offentliggørelsen af de tolv billeder af Mohammed, muslimernes profet. Avisen selv fortjener efter min mening ikke megen opmærksomhed. På dens læserbrevs spalter huserer nogle af landets største svin/racister der kan gå på to ben og det er ikke et kønt syn.
Derfor kan jeg godt forstå de muslimer der føler sig oprørte over de satiriske tegninger af Mohammed, det er lidt ligesom hvis det var i den danske forenings nyhedsbrev tegningerne blev vist. Eller på Polemiken.dk.
På den anden side, så er jeg absolut skeptisk overfor alt hvad der hedder religion og mener at Life of Brian er en af de skarpeste og fedeste film der findes. Men baggrunden for Life of Brian er jo også nogle geniale engelske komikere, der aldrig har udtalt sig racistisk eller på nogen måde diskrimineret folk udfra deres hudfarve eller religion.
Så det er derfor jeg er i syv sind angående hele tumulten. Jeg forstår godt muslimerne er sure på Jyllandsposten - det er der sgu masser af årsager til, men samtidig syntes jeg det er fedt at nogle folk angriber og udsætter religioner for satire og humor.
Derfor skal diverse komikere i Danmark og udlandet opfordres til at følge op på sagen og få pillet lidt ved selvhøjtideligheden ved Islam. Og samtidigt skal alle de racister der boltrer sig i mediernes spotlys have nogle sproglige mavepustere. Fanme.

Danmark i top

ja det er faktisk lykkes. Danmark har nu et stykke tid lagt nr. 1 på Google News. Det burde fejres hvis det ikke liiige var på den baggrund.

link til google news

søndag, februar 05, 2006

forbyd tegninger af profeten!

...på hvilken måde ville det ødelægge demokratiet? Hvorledes ville det hæmme den demokratiske debat? På hvilken måde ville det afmontere demokratiet?

Jeg mener naturligvis ikke man skal forbyde nogensomhelst tegninger, men når højrefløjen bliver ved med at skrige ytringsfrihed, ja så burde man måske prøve at nuancere begreberne. Det er ulovligt at afbrænde fremmede landes flag og at afbrænde koranen i Danmark. Hvis man hævder at pædofili er det fede bliver man tæsket offentligt af både medier og de lokale bøller. Så kære Anders Fogh kom ikke og sig at ytringsfriheden er ukrænkelig i Danmark - enhver der hævder dette, er simpelthen fuld af l***.

presseklip

fandt følgende kommentar fra Sydsvenskan, der meget godt beskriver mine tanker ang. mohammedtegningerne:

En provokation som denne har ikke meget med ytringsfrihed at gøre, men ganske meget at gøre med disrespekt for andre religioner og kulturer. Det er samme taktik som Rote Armée Fraktion betjente sig af i 1970´ernes Vesttyskland: Med terrorhandlinger ville de skærpe konfrontationen mellem deet, de så som den vesttyske politistat, og folket for at synliggøre statens ´sande facistiske ansigt´, således at nationens proletarer ville rejse sig og revoltere. På samme måde forsøger den fundementalistiske kristendom i Danmark nu at provokere islam til at vise ´vise sit sande ansigt´ og dermed kalde sit folk til modstand mod islam.

de får ikke mig kaldt til modstand mod islam. Ikke i tusind år. Så kan de tude så meget de vil på Jyllands-Posten, men jeg gør det ikke..

link til JPs tuderi

at brænde en ambassade af...

..er hvis det nærmeste man kommer en krigserklæring i moderne tider.

Man kan frygte at situationen er kommet ud af kontrol, og det er for sent at standse opgøret. Og det værste er at de forskellige hysteriske grupper trækker uskyldige med i kampen. Jeg har lyst til at sige "Hold mig udenfor, tak", men i ekstreme tider bliver alle virvlet ind i kampen.

link til ambassadeafbrændingen

lørdag, februar 04, 2006

at tale med to tunger...

I Politiken (debat s. 6)i dag bliver det afsløret at en satiretegner i påsken 2003 fik afvist nogle satiriske tegninger af Jesus, med følgende svada fra Jyllands-Postens debatredaktør:
"Jeg tror ikke Jyllands-Postens læsere vil more sig over tegningen. Faktisk tror jeg den ville
udløse ramaskrig. Derfor vil jeg ikke gøre brug af den"

Den lader vi lige stå lidt...

...

Stadig nogle der tror på at dette handler om ytringsfrihed og ikke Jyllands-Postens ret til at nedgøre islam og muslimere som de finder bedst for?? Anyone?

fandt lige linket til de censurede tegninger, tak til kirle

fredag, februar 03, 2006

Ytringsfriheden har aldrig haft det bedre..

så hold nu kæft!
professor i forvaltningsret Henning Koch slår fast:

»Når statsministeren reducerer Muhammed-tegningerne til et juridisk problem, som samtidig ikke er der, så er det dyb manipulation. Der er jura, og så er der politik og etik. Hvis man mener, at ytringsfriheden er blevet udvidet af en fuldstændig unødvendig krænkelse af muslimers følelser, så er det kun politisk.«

og fortsætter:
»Lige fra vedtagelsen af Grundloven har det været en selvfølge, at ytringsfriheden har grænser. Man har gerne villet have det sådan for at beskytte befolkningsgrupper, og for at opretholde en vis social orden. Siden hen
er der kommet flere forbehold til, blandt andet med den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« fortæller Henning Koch, som understreger, at begrænsningerne hver gang har været en politisk beslutning.
Derfor griner han lidt ad de politikere, som vedholdende hævder, at ytringsfriheden er ukrænkelig.

læs resten her, i Information


en tegner rammer plet

ja, efter al den hersens hurlumhej med tegninger af det ene og det andet, vil jeg blot henlede til den sejeste tegner i Danmark, nu da Strid er borte, nemlig egoland, der idag runder meget godt af.

tjek det selv på egoland.dk

ses vi? Det tror jeg nok vi gør!

Freds/tolerance/solidaritets forsamling

Kære medborger:

På baggrund af optrapningen relateret til profeten Mohammad’s tegninger i
J.P. og det vi ser/hører i medierneom opfordring til at boykotte
Danmark/danske varer fra den ene side og opfordring til anti-muslimiske
demonstrationer fra den anden side, beder jeg (et menneske) alle (medier,
organisationer, foreninger, partier, individer), der kan hjælpe med at
sprede en fredelig stemning og tolerance i vores samfund, om at opfordre
til deltagelsen i en freds/tolerance/solidaritets forsamling foran rådhuse
i samtlige danske byer. Forsamlingen vil starte:

fra på torsdag (02/02-06) til og med søndag (05/02-06)
mellem kl. 18:00 og 20:00

Lad os mødes, hilse på hinanden og vise, at vi trods alt er
civiliseredemennesker,der kan omgås hinanden og andre. Jeg håber, at
der findes mere en million fredselskere i Danmark
Jeg vil prøve at sende e-mailen til alle medier, foreninger,
organisationer… og har brug for hjælp med at sende e-mailen/SMS videre
til
alle bekendte, venner og medmennesker.


De Varmeste Venlige hilsner
(En dansk) Mohammad
uafhængig person der tilhører intetpolitisk/religiøst parti
---
Det bliver koldt på rådhuspladsen, men lad os se hvad lidt hjertevarme kan gøre...

torsdag, februar 02, 2006

Selvfølgelig skal København da have en Moske

og det kunne da være et symbol på viljen til integrering af de muslimer der findes her i landet. En folkegave til muslimerne her i landet ville være en smuk ting. En fremstrakt hånd. Vi har ytringsfrihed her i landet, så vi tegner jeres profet, men det betyder ikke vi ikke respektere jeres religion ville det signalere

Men nu er jeg vel bare naiv og fjollet, selvfølgelig sker det aldrig.

Og inden der er nogle der råber "vi giver ikke efter for afpresning!", så tænk lige over disse to ting.

1. Muslimerne har ikke krævet en moske som plaster på såret, det var et foreslag fra Politiken
2. Vil vi have en dialog eller konflikt med muslimerne her i landet?

link til DFs forslag om en særlov for at forhindre en moske(!)

årets joke..

Dansk Folkeparti freder Frevert

Ifølge partiets pressechef Søren Søndergaard var det ikke Louise Freverts hensigt at opildne til boykot. Han forklarer, at hun hver dag får dynger af post, mails og sms'er og er kommet til at videresende beskeden uden at tænke nærmere over det.

for helvede..FOR HELVEDE...ARRRGHHH!!!

sgu!

link til historien om verdensmesteren i dårlige undskyldninger

onsdag, februar 01, 2006

så er det ud!

"Louise Frevert har videresendt en sms der opfordrede kristne til at boykotte muslimske forretninger." - overskrift på Politikens hjemmeside

Det var da det snotdummeste jeg længe har hørt om. Selv i de arabiske lande kan man da finde ud af at skelne mellem kristne og danskere. I øvrigt skal man vist være døv og blind hvis man ikke kan se hvor ideen med boykot af butiksindehavere med en bestemt religion kommer fra....

Diskussionen om tegningerne af Mohammed og deres konsekvenser har bølget frem og tilbage her på siden, og tak til alle der har deltaget, især hvis det har været i en nogenlunde sober tone. Trods mange gode argumenter for at vi skal stå fast og kæmpe for ytringsfriheden, vil jeg stadig sige at sålænge det er nationalxenophober som JP og co. der kommer med tegningerne/udtalelserne så gider jeg sgu ikke ofre en finger for deres ytringsfrihed. Lidt ligesom hvis det var den danske forening der havde lavet tegningerne. De har selv stukket næsen frem og må tage de slag de får. Naturligvis kan vi ikke acceptere terror, trusler osv. men som min kæreste så klogt sagde, så var vi trods alt i gang med at besætte et arabisk land, så jeg tror det bliver svært at argumentere for at man ikke må bruge voldelige metoder

Hvis det derimod havde været en liberal forfatter ala Salman Rushdie, eller en humoristisk enhed ala Monty Python, der havde været i fedtefadet - så havde jeg været på barrikaderne for dem. Man må vælge sine slag med omhu.


Men det var ikke pointen med min kommentar her. Pointen var at nu må regeringen da tage sig sammen, og presse Dansk Folkeparti til at smide Louise Frevert. Sådan en muslimhader af værste skuffe. Krystalnat-Louise vil hun blive benævnt her på siden fra nu af. Føj!

link til den ulækre historie i Politiken

modtog følgende..

Denne sms er en reaktion på den klamme opfordring til at Boycotte de muslimsk ejede butikker i Danmark. Smil til din grønthandler, køb en ekstra pizza og husk et smut i kiosken.! Vi skal ikke gå med på hadet. Send denne sms videre til alle du kender.

håber I sender den videre. Ingen grund til at starte en religionshetz.