onsdag, februar 01, 2006

så er det ud!

"Louise Frevert har videresendt en sms der opfordrede kristne til at boykotte muslimske forretninger." - overskrift på Politikens hjemmeside

Det var da det snotdummeste jeg længe har hørt om. Selv i de arabiske lande kan man da finde ud af at skelne mellem kristne og danskere. I øvrigt skal man vist være døv og blind hvis man ikke kan se hvor ideen med boykot af butiksindehavere med en bestemt religion kommer fra....

Diskussionen om tegningerne af Mohammed og deres konsekvenser har bølget frem og tilbage her på siden, og tak til alle der har deltaget, især hvis det har været i en nogenlunde sober tone. Trods mange gode argumenter for at vi skal stå fast og kæmpe for ytringsfriheden, vil jeg stadig sige at sålænge det er nationalxenophober som JP og co. der kommer med tegningerne/udtalelserne så gider jeg sgu ikke ofre en finger for deres ytringsfrihed. Lidt ligesom hvis det var den danske forening der havde lavet tegningerne. De har selv stukket næsen frem og må tage de slag de får. Naturligvis kan vi ikke acceptere terror, trusler osv. men som min kæreste så klogt sagde, så var vi trods alt i gang med at besætte et arabisk land, så jeg tror det bliver svært at argumentere for at man ikke må bruge voldelige metoder

Hvis det derimod havde været en liberal forfatter ala Salman Rushdie, eller en humoristisk enhed ala Monty Python, der havde været i fedtefadet - så havde jeg været på barrikaderne for dem. Man må vælge sine slag med omhu.


Men det var ikke pointen med min kommentar her. Pointen var at nu må regeringen da tage sig sammen, og presse Dansk Folkeparti til at smide Louise Frevert. Sådan en muslimhader af værste skuffe. Krystalnat-Louise vil hun blive benævnt her på siden fra nu af. Føj!

link til den ulækre historie i Politiken