en hilsen til Pia..
klippede lige den her fra Politiken...den er meget underholdende..:o)
TIL LYKKE, PIA KJÆRSGAARD
[Politiken 30.1.2006]
Af Tøger Seidenfaden
Kære Pia Kjærsgaard,
DET ER sjældent, at en partileder vælger at kuldkaste et af de bærende elementer i sin egen politik. Det er endnu sjældnere,
at det sker, når partiet har succes. Det er nærmest uhørt at gøre det via en intern mail, sendt som en instruks til partiets
folketingsgruppe.
Det er ikke desto mindre, hvad du har gjort med mailen i onsdags, og så her på forsiden i går. Du har lagt en helt ny linje
for Dansk Folkeparti:
»Kritik af islam som sådan og muslimer i al almindelighed er ikke Dansk Folkepartis politiske ærinde. Men lodret, målrettet,
entydig kritik af og afstandtagen til islamisme og islamister er både velkomment og nødvendigt«.
Så klare var ordene, og jeg går ud fra, at du til gruppemødet fik al den opbakning, du bad om.
Med denne udmelding har du bragt dit parti på linje med alle dets kritikere.
HER PÅ Politiken skal vi være de første til at indrømme, at fastholder du den linje, så falder store dele af vores stædige
kritik af Dansk Folkeparti og dig bort. At kritisere og fordømme islamister og islamisme – for slet ikke at tale om den
terror, der vokser ud af ekstremismen – er fælles gods for alle demokrater. Når vi har angrebet Dansk Folkeparti og dig for
fremmedhad, intolerance og racistiske udfald, så skyldes det jo ikke, at I ligesom os er modstandere af religiøs fanatisme,
had og terror. Men derimod,at I hidtil over en bred kam har gjort muslimer i al almindelighed og islam som sådan til
problemet –ja, til det altoverskyggende problem overhovedet, både hjemme og ude.
HVIS DET nu er slut, er det en kæmpegevinst for det danske samfund. For det, mange kalder tonen i debatten, og som du mere
præcist kalder sprogbrugen. Den sprogbrug, der har ført til en stribe domme over ledende medlemmer af dit parti for racisme.
Den sprogbrug, som har trukket hele det politiske spektrum i retning af intolerance. Og den sprogbrug, der er en stor del af
baggrunden for den storm, som profettegningerne har rejst, og som nu rammer danske interesser i Mellemøsten med orkanstyrke.
Der vil stadig være en del at udsætte på den lovgivning, som sprogbrugen har ført med sig. Men her må det øvrige Folketing
tage sin store del af ansvaret.
JEG HAR dog lige et spørgsmål. Vores politiske redaktør forelagde dig i går en række udtalelser, som du har fremsat i de
senere år. Der er, som du ved, mange flere af samme slags. Alle er de stærkt kritiske og fordømmende, og alle taler de om
muslimer og islam i almindelighed. Ingen af dem nævner islamisme og islamister. Min tanke var, at du ville benytte
lejligheden til at trække udtalelserne tilbage, og sige undskyld til muslimer ude og hjemme. Udtalelserne lever jo helt
åbenbart ikke op til den ny standard, du har sat for partiet. Samtidig var det nærliggende, hvis du beklagede de godt ti år,
hvor du og dit parti er gået galt i byen.
Du sagde imidlertid til vores medarbejder, at du ikke engang ville se citaterne, og at vi bare skulle bringe dem. Det har vi
så gjort.
Jeg håber meget at høre fra dig. Hvis du ikke vil tage afstand fra så klare brud på den ny linje, må offentligheden jo
konkludere, at den ny linje er løgn og latin.
Hvad skal jeg tro?
Med venlig hilsen
Tøger Seidenfaden
-----------------
»De ville nemlig ikke i deres vildeste fantasi have kunnet forestille sig [i 1900], at store bydele i København og andre
danske storbyer i 2005 ville være befolket af mennesker på et lavere civilisationstrin. Med medbragte primitive og grusomme
skikke, såsom æresdrab, tvangsægteskaber, halalslagtning –og blodhævn. Det er nemlig lige præcis det, der er sket. At
titusindvis og atter titusindvis af mennesker, der tilsyneladende civilisatorisk, kulturelt og åndeligt befinder sig i 1005 –
i stedet for i 2005 – er søgt til et land, der for århundreder siden lagde middelalderen bag sig« PIA KJÆRSGAARD, Ugebrev,
13.6.2005
»Nutidens indvandrere er for det meste mennesker fra den tredje verden og hovedsagelig muslimer, som ikke har nogen som helst
vilje til at blive en del af danskheden. Tværtimod ankommer disse mennesker med bagagen fuld af noget helt andet. De kommer
ofte med den dybeste foragt for alt vestligt, for alt dansk og for alt kristent. De kommer med bagagen fuld af
mandschauvinisme, af rituelle slagtninger, af omskæring af pigebørn og af kvindeundertrykkende tøj og traditioner, som hører
hjemme i den mørkeste middelalder. Og frem for alt ankommer mange med bagagen fuld af religionsfanatisme, bedreviden og
arrogance« PIA KJÆRSGAARD, Dansk Folkeblad nr. 5/1999; årsmødetale 1999
»Den muslimske levevis er med andre ord uforenelig med dansk kristen tankegang. Det strider nemlig mod dansk tankegang at
acceptere ekstrem mandschauvinisme, voldelig opdragelse, adskillelse mellem kønnene, tvangsægteskaber, pigeomskæringer, prygl
og hjernevask af skolebørn –i kke at forglemme: Dannet, pæn og civiliseret omgangsform. Derfor vender vi os mod frivilligt at
forære islam det overvældende brohoved, en stormoské midt i Danmark ville blive« PIA KJÆRSGAARD, B.T., 24.11.1998

<< Home