torsdag, oktober 02, 2008

Uriasposten fører hetz mod voldsofre

Farcen om Kim Møllers fra Uriaspostens forargelse over at han og hans børn blev omtalt på en væmmelig blog, er nu kulmineret. I denne uge raser han over nyhedsmediernes behandling af overfaldet på en folketingskandidat fra enhedslisten i Aarhus. Kim beklager at nyhedsmedierne kun fokuserede på det faktum at hun som folketingskandidat var blevet groft overfaldet - ikke gik igang med at kritisere hendes politiske holdninger.

Som sædvanligt gør Kims kommentatere det beskidte arbejde, han ikke selv tør - men naturligvis har ansvaret for:

Det genererer mig overhovedet ikke, at de venstreekstremistiske smager deres egen medicin og om dette overfald er politisk motiveret tvivler jeg på, men jeg er sgu ikke ked af at hun har kysset asfalten…

Kommentar af Onion — torsdag 2. oktober 2008 @ 13:52

Senere kommer linket til hendes facebookprofil med tilhørende mobiltelefonnummer:

Her er Sarahs Facebook:

http://da-dk.facebook.com/people/*****

Kommentar af Søren Rasmussen — torsdag 2. oktober 2008 @ 15:31

Så dukker det op at hun tilsyneladende er jøde - så starter den nazistiske stemning..

(..)Og jeg kommer aldrig til at forstå hverken halv eller heljøder som fx. Sarah og Thøger Silketråd(...) Eller er jøder ambivalente i deres hovmod? Søger de selv inkvisationens bål, Galug lejrene, gaskamrene?

Jeg er træt af at skal have ondt af jøder, især dem, der selv beder om volden. (..)

Kommentar af bodil — torsdag 2. oktober 2008 @ 16:51

(..)Som man sår, så høster man.

falkeøje

Kommentar af falkeøje — torsdag 2. oktober 2008 @ 21:35



Som vi før har påvist, så er det en tæt sammenhæng mellem offentlig udhængning på Uriasposten, og voldstrusler mod uskyldige politiske modstandere. Jeg vil vædde en kildevand på at Sarah Bruun snart får højrefløjens stormtropper at føle. Det er ulækkert og ufatteligt lavt.

Etiketter: , , , , ,

fredag, august 22, 2008

Fra Uriasposten til trusselsbreve - 24 timer

Man må sige de har oprustet på den yderste højrefløj. Det må være alle penge i partistøtte til Dansk Folkeparti der bliver kanaliseret ud, eller måske er det pengene fra kronik-skriveriet til Jyllands Posten og Berlingske der finanserer det? Se blot hvorledes en historie på Uriasposten på 24 timer bliver til et trusselsbrev fra den danske forening:

Historien er at Özlem Sara Cekic den 19 august fortæller til 24 timer at hun er ked af at hendes lillebror ikke kan få familiesammenføring.
2 dage senere
11.49 - historien bliver opdaget på Uriasposten
12.25 - første kommentar der på uriasposten linker Özlem Sara Cekic med terrorisme
13:56 - Snaphanen har historien.

Eftermiddag - trusselbrev afsendes til Özlem Sara Cekics hjemadresse c/o den danske forening - me påskriften "GO HOME". Teksten ligger også på Den danske forenings hjemmeside, men er vist blevet taget ned igen.

Uriaspostens rosende indlæg om Den danske forening og den tidligere formand Ole Hasselbalch kan findes her.

De er fanme effektive. Og godt organiserede...




Etiketter: , , , , ,

torsdag, august 21, 2008

Kim Møller opfordrer til drab på muslimer

Ja ovennævnte udsagn er åbenbart en skandale - noget jeg igen og igen af højrefløjsere bliver forlangt dokumentation for. Jeg plejer at linke til dette indlæg fra siden.

Åbenbart er islamofobien så udbredt i visse personers hjerner at de er blinde for opfordringer til krig og drab på muslimer. Lad mig dokumentere én gang for alle - lad os starte med en let omskrivning af Kims indlæg:

"Observationer om jøder

1) They don’t think the same way we do.

2) When you meet them in just the right circumstances, they are a very likable people.

3) Their values are fundamentally different from ours, their self-esteem is derived from a different source.

4) Not only can they not build the infrastructure of a modern society, they can’t maintain it either.

5) They do not think of obligations as running both ways.

6) In warfare, we think they are sneaky cowards, they think we are hypocrites.

7) In rhetoric, they don’t mean to be taken seriously and they don’t understand when we do.

8) They don’t place the same value on an abstract conception of Truth as we do, they routinely believe things of breathtaking absurdity.

9) They do not have the same notion of cause and effect as we do.

10) We take for granted that we are a dominant civilization still on the way up. They are acutely aware that they are a civilization on the skids.

11) We think that everybody has a right to their own point of view, they think that that idea is not only self-evidently absurd, but evil.

12) Our civilization is destroying theirs. We cannot share a world in peace. They understand this; we have yet to learn it"


(Markering lavet af Kim(!))
Så tror jeg det er tydeligt for selv den mest politiske analfabet at ovenstående er et dybt racistisk indlæg, der afslutter med en opfordring til at dræbe jøder. Vi kan ikke leve i fred med disse jøder - de slår os ihjel - vi må slå tilbage.

Lad mig ydermere tilføje et forsvar for serbernes folkdrab på albanerne - det var jo muslimer der "(..) reproducerede sig i hastigt tempo". Se en gennemgang her.

Så er der kommentarfelterne der er et kapitel for sig selv. Kim Møller har hævdet at han blot forsvarer ytringsfriheden og lader alle komme til borde, men lad mig beskrive et typisk indlæg:

Kim Møller: bl.a., bl.a. bl.a. Muslimer er skyld i alt dårligt i Danmark
Kommentar 1 af A: Ja du har ret Kim
Kommentar 2 af B: Ja du har ret Kim
Kommentar 3 af C: Ja du har ret Kim - muslimer er nogle perkere
Kommentar 4 af D: Ja du har ret Kim - muslimer er nogle perkere der skal skydes ved højlys dag
Kommentar 5 af E: Jeg syntes ikke Kim har ret - og nogle af disse kommentarer er noget skidt
Kommentar 6 af Kim Møller: E - du er langt ude - lad mig påvise hvordan - se bare hvor ret jeg har muslimer er skyld i alt dårligt i Danmark.

Kommentar af F: Fedt Kim der fik han den. Muslimer skal bare dø.
osv..
link til eksempel på opfordringer til drab og etnisk udrenselse på Uriasposten

Naive mennesker vil måske hævde at Kim jo tydeligvis ikke går ind for at slå muslimer ihjel - han videreformidler blot budskabet. Folk der lever i virkelighedens verden, kan jo forsøge at koble ovenstående eksempler på Kims holdninger med Kims stiltiende accept af mordtrusler.

Konklusionen er at Kim Møller på Uriasposten jævnligt opfordrer til drab på muslimer - og godkender endnu flere dødstrusler og folkedrab på muslimer. Det budskab vil jeg opfordre folk til at sprede - I kan jo blot linke til dette indlæg.

Etiketter: , , , , ,

fredag, august 15, 2008

Ballade i blog-Danmark

En af grunden til at mavepusteren startede for nu efterhånden nogle år siden, var at jeg blev træt af at venstrefløjen altid var for pæn når det gjaldt debatter, især på internettet. Mens højrefløjen havde højtråbende, åbentlyse racistiske blogs, med masser af besøgende, bestod venstrefløjen mest af en bunke politikere, der omkring valgtid skrev lidt hyggesnak på nettet.

I den første tid forsøgte jeg at gå i in-fight med det yderste højre - med fri debat og skældsord over hele linjen. Især efter en længere kritik af den højreekstreme blog, Uriasposten, der af en eller anden grund begyndte at være "stueren", gik bølgerne højt. Man mærkede hurtigt at den rabiate højrefløj blev ramt på sit hjerteblod og ikke skyede nogle midler. Hurtigt begyndte personager at lede efter mit fulde navn, min beskæftigelse, min adresse osv. Ofte forsøgte man at tilsvine mig ved at skrive mit fulde navn og så beskylde mig for at være autonom eller voldelig - naturligvis i håbet om at en google-søgning på mit navn, ville skade mit omdømme in-real-life. Der blev også lavet flere fotokollager med mit kontrafej, i mere eller mindre besynderlige situationer. Ja til sidst opstod der hade-blogs.

Nu er jeg rimelig hårdhudet med den slags, men da de første breve fra syge mennesker, begyndte at komme ind af brevsprækken, blev jeg nødt til at sige fra. Siden da har jeg forsøgt at dæmme op, og sikre at mit privatliv, forbliver mit privatliv. Det sker stadig at en højreekstremist publiserer fx mine arbejdsforhold og mit fulde navn med absurde påstande, bl.a. på siden 180grader.dk, men det lykkes som oftest at få det slettet.

Sådan en tur i "blog-møllen" kan tage pusten fra de fleste, og nu ser det ud til at manden med
den helt store orkesterstok, er blevet ramt af samme mølle. Tilsyneladende har en lettere forstyrret blogger publiseret navnet på Kim Møllers(alias Uriasposten) tre børn og anklaget Kim for at svigte sit forældreansvar.

Sådan et slag i mellemgulvet har naturligvis rystet Kim Møller - når ens anonymitet pludselig bliver ophævet og familien bliver udsat for ondsindet sladder kan det tage pusten fra selv den mest rabiate muslimhader. Tilmed føler Kim sig truet, da overskriften på siden er "Racister og anti-muslimer vogt jer vi ånder jer i nakken". Hvis Kim føler sig truet af den slags, hvad mon danske muslimer så føler sig ved opfordringerne til borgerkrig mod dem, der florer overalt på Kims side?

Kim Møller føler sig faktisk så ramt, at han forsøger at slå igen samme midler - nemlig det højreekstremister gør bedst på internettet - personhetz. Via diverse omveje og lettere opfindsomme indicier får han anklaget hans nemesis no. 1, shansen, den nok mest læste private blogger i Danmark - for balladen. Naturligvis forledes man til at tænke.

Jeg håber de personlige angreb får Kim til at tænke lidt over hvad han lader ligge af snavs og skidt på sin blog. Nogle af Kims fans er dem der er værst i personhetz på nettet, se blot en af de første kommentarer på indlægget
"Margrethe Monica Hansen, der værner så omhyggeligt om sin anonymitet, og alligevel efterlader sig utallige elektroniske spor-
(Københavner, katolsk skole, to børn, Radikal, politianmelder af Hvilshøj, deltager i præstedemo Hillerød - Sandholm, et par telefonnumre og meget andet)-, " (wied)
lidt efter:
"Hun er farlig, fordi hun udleverer private oplysninger på nettet(!), ligesom den ulækre blottertype Maltesen og den ulideligt selvfede og evigt forsmåede gås Helen Latifi gjorde om mig på hendes islamist-blog (moralsk kan man roligt holde latifissen ansvarlig for evt. terror mod min bopæl)
Du ved vel at man i krig bruger enheder på jorden til at guide misiler mod deres mål."(Kimporator)

Når man på denne måde ligger blog til horrible personlige angreb og trusler ud over alle grænser, må man sgu også acceptere at nogle engang imellem giver igen af samme skuffe. Ellers er man sgu bare en ynkelig dobbeltmoralsk falliterklæring.
Når man offenliggøre navn, telefon og email på tilfældige RUCere der søger sort arbejde er man ikke fredshellig.
Når man iskoldt misbruger en familie der lige har mistet deres to-årige søn i en ulykke er man ikke fri for personlige angreb.
Når man offentliggører links til bl.a. undertegnedes adressse må man tage personlige angreb istedet for at ynke.

Personligt er jeg holdt op med at læse Uriasposten efter episoden med den 2-årige. Og jeg vil opfordre alle andre til at gøre det samme. Så ynkelige blogs er ikke det værd.

link til urius oregon

ps. Det viser sig at Kim Møller selv har skrevet sine børns navn på sin side...

Etiketter: , , ,

torsdag, december 13, 2007

Nej - man er ikke konservativ hvis man forsvarer etniske udrenselser på muslimer

Så skete det igen. Jeg faldt over endnu en journalist der citerede fra Uriasposten som en "konservativ" blogger. Jeg vil gå ud fra at den benævnte journalist ikke kaldte uriasposten for konservativ for at legitimere siden fremmedhadske retorik. Og blot citere det sidste nye indlæg på siden:

"Forleden hørte jeg på P1 Kosovo omtalt som Kosova, men tænkte ikke nærmere over det. Forskellen er alt - Kosova er “det albanske navn for provinsen”. Fra Den Danske Forenings blog, en række citater…
“Vi gav dem mad, vi gav dem husly, men de var ikke taknemmelige… De reproducerede sig i hastigt tempo, de opretholdt kvinderne i faste kønsroller, der blandt andet forbyder dem at arbejde og ytre sig offentligt, og pludselig ønsker de at få deres egen stat.” (Serber i Kosovo, Berlingske Tidende 16/10-1988)"(..)

Herlig fyr ikke sandt. Lad os gå videre til kommentarerne, der som sædvanligt får lov til at stå uimodsagt af Kim Møller:

(..)Det kan også blive Danmarks skæbne.Derfor skylder vi Serbien al mulig støtte i en eventuel ny Balkan-krig - med en stor undskyldning for vor uvidenhed.
Comment af falkeøje


Fra få muslimer i Kososvo for nogle år tilbage til et massivt flertal i 2007- takket været indvandringen fra Albanien samt disses reproduktive evner…. det ER uhyggeligt !
Hvem får ikke umiddelbart et billede af Danmark ind på nethinden i forbindelse med ovennævnte ?
Det er som at få et glimt af Danmarks fremtid - for hvor adskiller den muslimske tilvandring til Danmark sig fra den der foregik fra Albanien til Kosovo ?
Comment af Vivi Andersen


Citater fra den Danske Forening, stædigt forsvar af den serbiske trang til "lebensraum" der har slået 100.000 ihjel. Ignorering af de groveste etniske udrenselser i Europa siden 2. verdenskrig. Reducering af en nationalistisk ekspansiv krig til "udryddelse af grupperinger med "repoduktive evner".
Hvis det er konservativt, så tror jeg der er nogle konservative politikere der ville finde en ny gruppering at tilhøre. Det er ikke konservativt. Det er fremmedfjendsk, populistisk og nationalistisk.

Tak for kaffe

Etiketter: , ,

tirsdag, september 25, 2007

P1 - kaffeklubben - nu på skrift

Kim fra Uriasposten har været så flink at transskribere de første 20 minutter af min debut på national radio.
Her kommer en frisk kopi, så I slipper for at læse hans rablerier om hvordan man er en satan hvis man kalder ham en racist, blot fordi han mener man ikke kan stole på de dersens kujonagtige arabere, der i øvrigt bør udryddes..:


Irene Manteufel, P1-vært: Velkommen til Kaffeklubben på P1. Jeg hedder Irene Manteufel. Dagens gæst synes at Ungdomshuset på ungdomshusets egne præmisser er en nødvendighed, og han kan godt forstå der bliver demonstrereret for det. Han synes også det er tiptop at Danmarks Radios generaldirektør tager på Roskilde Festival med en Ungdomshus t-shirt på. Og så mener han desuden at Danmarks Radio har bragt et borgerligt propaganda-indslag mod selvsamme ungdomshus, og at vi ikke reelt har ytringsfrihed i Danmark… og gæsten hedder Allan Lindemark, han har bloggen Mavepusteren, og den er et modspil til det han kalder det officielle Danmark, og en modvægt til det store antal meget læste borgerlige blogs der dominerer i bloggossfæren (intro).

Irene Manteufel: - og gæsten hedder Allan Lindemark. Han har bloggen Mavepusteren, og den er et modspil til det han kalder det officielle Danmark, og en modvægt til det store antal meget læste borgerlige blogs der dominerer i bloggossfæren. Velkommen til dig Allan Lindemark.

[…]

Allan Lindemark, Mavepusteren: Da jeg først startede med at blogge - det var imod, i protest over hvad man ser på nettet ligenu - de allerstørste blogs i Danmark, de er meget højreorienterede, tenderende til, ja, ekstremistiske… (vejer ordene, men afbrydes).

Irene Manteufel: - Uriasposten… for eksempel.

Allan Lindemark: Uriasposten, Polemiken og de har flere tusinde besøgende - i hvert fald, og et livligt forum hvor der ofte blev opfordret til vold og had mod anderledes tænkende, og religiøse minoriteter. Ehm, og jeg så mere og mere de her blogs, de er sådan, de kom ind i politik, de fandt et eller andet, det sidste var Kenneth Plummers t-shirt, så gik der et par dage, og så kom DF med et forslag der lignede på en prik. Ehm, jeg kunne ligesom se denne her fødekæde, og så fik de ret, og pressede en eller anden person til at sige undskyld. Så det var et forsøg på at give en mavepuster til det jeg vil definere som det officielle Danmark, på trods af, at de gør meget for at virke oprørske. For at virke som om - det er ikke os der styrer, i virkeligheden er der stadig en 68′er-retorik der ligger som en dyne over os alle. Sådan er det jo ikke - det officielle Danmark styrer med hård hånd, og bloggen er et forsøg på et lille opråb.

Irene Manteufel: Men altså, det er et opråb mod den ekstreme højrefløj, men altså, hele det officielle Danmark, altså, Helle Sjelle er vel også en del af det du kalder det officielle Danmark - hun går ikke ind for vold.

Allan Lindemark: He he, nej, men hun bliver støttet af vold. Ehm, hun får sit parlamentariske grundlag fra de her personer, som nærer meget tætte kontakter med personer som går ind for vold, eller i hvert fald, ikke har noget problem med at de skriver kommentarer på deres blogs. Ehm, nu skal jeg ikke sige noget som helst man kan hænge mig op på, men der var en fødekæde af propaganda op igennem systemet, og det var et forsøg på at starte en anden vej rundt, en der går den anden vej.

Irene Manteufel: Hvordan synes du det går for den modsatte fløj? For venstrefløjen i det hele taget, på nettet.

Allan Lindemark: Nu er det jo ikke fordi venstrefløjen er teknologiforskrækket, men der er ikke samme - nu skal man jo også lige have i mente, at der findes, jeg ved ikke hvorfra de kommer, men lige siden nettets indførelse så har der været tusindvis af højrerabiate mennesker der er her ude, der skriver de mærkeligste ting, også med at blogge, men vi har slet ikke det samme på venstrefløjen, vi har ikke den samme fødekæde, vi har ikke græsrødder der sidder der ude og skriver.

Irene Manteufel: Hvorfor tror du det er sådan?

Allan Lindemark: Jeg tror virkelig - jeg har tænkt over. Jeg tror at det kan komme. Jeg tror det skyldtes, at der skal være nogen at gøre oprør imod, og jeg tror de sidste par år der er en tendens til, der er kommet humanisme.dk, der er kommet Modspil.dk, de stiger, og der kommer flere og flere. Jeg tror folk er ved at indse, at det her er sådan en kanal man kan bruge til at influere. En anden ting kan være at politikerne ikke bruger det. Man ser ikke på samme måde at Enhedslisten eller SF tager de her ting, som popper op, og bringer det videre i systemet, og brokker sig.

Irene Manteufel: - Eller finder nogen venner, som kan sidde og skrive det for dem.

Allan Lindemark: He he. (overraskes over medvinden i studiet).

Irene Manteufel: - Det er jo også en mulighed - Det er det i hvert fald. Hvorfor gør du ikke det Rune Lund?

Rune Lund, Enhedslisten: Jeg tror det er fordi, den måde man traditionelt organiserer sig på venstrefløjen, er at man laver et komsammen, og det at skrive en blog, er meget noget man gør som ensom ulv, ensom cowboy, og derfor har det været mere indlysende for højrefløjen, at gribe fat i den måde at kommunikere på - før venstrefløjen. Og grunden til at jeg så tror venstrefløjen er ved at komme efter det, og vil komme efter det, og forhåbentligt også overtrumfe højrefløjen - det er mit fromme ønske, det er at vi jo på venstrefløjen er begyndt at udvikle fællesskaber over nettet, og organisere os over nettet frem for en mere traditionel organisering hvor man mødes til et møde og snakker og diskuterer, jeg tror det er det der er grunden til at venstrefløjen er kommet langsommere fra start på nettet.

Irene Manteufel: - Morten Østergaard.

Morten Østergaard, Det Radikale Venstre: Jeg tror faktisk det handler en lille smule om, og så kan man lide det eller ej, men jeg tror det handler om at den venstreorienterede, også den yderste venstrefløjs opposition har været en del af billedet i mange år, og der er demonstrationer, og det er man sådan set vant til, at der er en plads, at der er en accept af det, hvorimod jeg tror at den yderste højrefløj - de gemmer sig, forstået på den måde, at de tør ikke, når de bestrider almindelige stillinger rundt omkring, de tør ikke stille sig end på Rådhuspladsen med et stort skilt hvor der står: ‘Udlændinge ud’, eller sådan noget i den stil. Der er man meget mere anonym, og meget mere gemt bag et navn, et bloggernavn som ikke direkte refererer til at man sådan set sidder som ganske almindeligt bankfuldmægtig, eller hvad det var ham fra Den Danske Forening, som, eller ikke engang - hvad hedder de, Dansk Front, som endte med at miste sit job. Og det tror jeg i virkeligheden… (afbrydes)

Irene Manteufel: - Du mener det er fordi deres holdninger er mere lyssky.

Morten Østergaard: Jeg tror simpelthen de er mindre villige til at stå ved med deres eget navn og ansigt - en stor del af dem, end venstrefløjen typisk vil være, og der er bloggossfæren måske et sted hvor man nemmere kan gemme sig. Og det kan man så sige måske er et udslag af… det som mange kalder politisk korrekthed, hvad man kan mene om det som man mener, men nu har jeg selv en blog også inden hos Urban, og hvis jeg skriver en gang imellem lidt om udlændingepolitik, så kigger de også forbi - de der - så får man en svada, hvor (afbrydes).

Irene Manteufel: - De der?

Morten Østergaard: Det er dem fra Uriasposten og den slags ting ik’ - Ehm, og ehm, hvor jeg bare tænker, at jeg trior bare der er mange af dem, der ikke vil stille sig op foran deres arbejdsplads med den holdning på et skilt. Altså det tror jeg ikke, man ville, på samme måde som det måske ville være mere naturligt for folk at stille sig op og sige: ‘Jeg er socialist’, eller ‘Ti ungdomshuse’, eller hvad der.

Irene Manteufel: Tror du?

Morten Østergaard: Det tror jeg bare. Det er så min teori.

Irene Manteufel: Er det mere stueren at stille sig op og sige man er socialist?

Morten Østergaard: Ja.

Helle Sjelle, Konservativ: Det tror jeg ikke det er, og det har man jo kunnet se i forhold til de her demonstrationer der har været. Der har folk, netop fra den yderste venstrefløj maskeret sig i stor stor stil, i forhold til at netop ikke turde stå frem med deres åbne ansigt og ligesom vise hvad det var for nogle mennesker, som demonstrerede imod det ene eller det andet. Og det er faktisk en af de ting som jeg synes har været et stort problem, det er at folk netop ikke tør stå ved de holdninger, og det har især været den yderste venstefløj, hvorimod når man har set den yderste højrefløj, som jeg iøvrigt også tager afstand fra, selvom man prøver på at sige, at det også er dem der støtter regeringen. Ehhh.

Irene Manteufel: - Det sagde Allan Lindemark, for eksempel.

Helle Sjelle: Jamen jeg siger bare, at man prøver på at sige det, at de har da i højere grad stået frem uden masker og andet, så derfor køber jeg egentligt ikke den der præmis med at det er højrefløjen der i højere grad gemmer sig end venstrefløjen, fordi jeg synes man meget tydeligt har kunnet se, at der i hvert fald er nogle mennesker som ikke ønsker at stå åbent frem på, og stå ved de holdninger de har, også på den yderste venstrefløj. Jeg synes det er uanset om det er den yderste venstrefløj eller den yderste højrefløj, om man går ind for nogle ting som vold eller andet, det tager jeg eksempelvis afstand fra.

Allan Lindemark: Man skal også tage ind i billedet, at på den yderste højrefløj har man hvad der jo vel defineres som ulovlige meninger. Altså, hvis man har fået nogle af de kommentarer, så kunne det jo godt være at nogle af dem, altså - hvis der var en politiker som kom med det, så var de blevet meldt for racismeparagraffen med det samme. Så jeg tror også det er en af grundene til at det lever i det skjulte.

Helle Sjelle: Jeg tror også man bliver nødt til at sige, at vi har jo også en lovgivning, som faktisk er med. En over hvad vi egentligt kan tillade os at sige, vi har nogle meget vide rammer for vores ytringsfrihed, men selvfølgelig er der i sidste ende også nogle rammer for hvad man eksempel må prøve på at dæmonisere andre grupper, her i samfundet, på baggrund af deres religion, eller deres etnicitet.

Irene Manteufel: Allan Lindemark. Vi skal tilbage til din blog, Mavepusteren - du har skrevet et indlæg på bloggen der hedder DR - den borgerlige propagandakanal, og ehm, og når du lige har taget en lille tår te, vil du så lige læse det.

Allan Lindemark: Ja… DR - Den borgerlige propagandakanal. Man skal høre en del om DR’s venstreorienterede bias før ørene falder af, og der er da også flere bloggere som stort set ikke laver andet end at brokke sig over de røde lejesvende. Personligt mener jeg ikke, tv-kanalen er specielt til nogen af siderne, men det er jo altid svært at bevise. Hvorledes påviser man afbalanceret og viser begge sider, når alt man har er tre-fire videnskabelige undersøgelser. Den slags preller jo af på højrefløjen, der blot begynder at vræle op om, at deres holdninger og enlige eksempler er mindst ligeså meget værd som undersøgelser over lang tid. Iøvrigt samme mentalitet der gør det umuligt at diskutere indvandrerpolitik sammen med dem. Anyway, jeg sad i en bil på vejen til København, da en stemme tonede frem på DR’s P4. Studieværten benyttede sin taletid til et lille borgerligt-inspireret propaganda-nummer. Det var de altid udskældte unge på Nørrebro der fik en på hatten, eftersom de fleste ved at SF og Enhedslisten er de eneste partier der støtter de unge i retten til et nyt hus, så var det jo et håndgribeligt bevis. Desuden blev jeg harm, og også lidt sur over indlægget, hvilket også er et godt tegn på at noget er borgerligt, eller direkte højreorienteret. Min harme blev dog mildnet af, at Monica Krog- Meyer, der var bagkvinden, gladeligt sendte mig en afskrift af hendes tale.

Irene Manteufel: - og den startede så, hvis bare du vil læse det første af Monica Krog-Meyers monolog i radioen.

Allan Lindemark: Åhh, Nørrebro. Midt i 200-jubilæet for Københavns Bombardement blev byens gader ramt af et moderne bombardement. Brand og hærgen i gaderne, ligesom dengang i 1807 - heldigvis var ødelæggelserne ikke så voldsomme som dengang, og kun tilfældigheder forhindrede at mennesker kom til skade, og bygninger brændte.

Irene Manteufel: - Og så fortsætter hun så i et længere indlæg.

Allan Lindemark: - Og så fortsætter hun med at sammen… (afbrydes).

Irene Manteufel: - Det der skete ik’.

Allan Lindemark: Ja, og sammenligne det der skete, hvor flere hundrede mennesker døde, med det vi ser på Nørrebro lige nu. Ehh, og min slutkommentar til det var at: At sammenligne de unges kamp for et ungdomshus til at understøtte en kreativ social gruppering, med et morderisk bombardement af København, hvor hundredevis døde, som at anklage alle der støtter sagen, for at støtte vold, er klassisk højreorienteret propaganda, i din statsfinansieret radio mandag eftermiddag. Nogen burde gøre noget.

Irene Manteufel: Hvad mener du med klassisk højreorienteret propaganda, Allan Lindemark?

Allan Lindemark: Vi har hørt en masse af gange Fra V og K og DF, at hvis man støtter Ungdomshuset, så støtter man også vold, fordi der er nogen der støtter Ungdomshuset der benytter vold. En anden tendens af den her fuldstændig hysteriske tone der er, når man omhandler de her optrædender der har været - der er ikke nogen der seriøst kom til skade, der har ikke været noget, andet end materielle skader, og alligevel så bliver man, de kaldt voldspokaler (?) og man sammenligner det med terror, og det er jo direkte farligt nu om dage, hvis man bliver anklaget efter terrorparagraffen, så skal man ind og bure i seks år.

Irene Manteufel: Monica Krog-Meyer benytter udtrykket terror.

Allan Lindemark: Ja, og fair nok - det er selvfølgelig skidt at der er nogle der er ude og lave den slags i gaderne, men det er jo er helt opskruet. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre. Det er jo ikke det der sker lige nu. Det er jo ikke noget med at personer er flyver ind i et højhus og 3000 mennesker dør, det har ikke noget med sagen at gøre.

Irene Manteufel: Du hører Kaffeklubben. Hvad mener I om Allan Lindemarks udlægning af klassisk højreorienteret propaganda? Morten Øster…

Morten Østergaard: Nu får jeg lige knyttet an til, jeg synes også man skal være afbalanceret, så kan man måske godt sætte sig ind i, at for dem der bor på Nørrebro, er det måske ikke en super-situation at den her kamp foregår, og selvom det så er materiel skade, så kan det jo være træls nok, når man bor der, og der synes jeg bare at, hvis man vil have et afbalanceret synspunkt, så skal man også leve sig ind i, at det ikke er optimalt for børnefamilierne på Nørrebro, at man skal zigzagge mellem udbrændte containere i ny og næ. Men i forhold til det med propagandaen, så synes jeg ligesom, det bliver en trættende diskussion, det der med at vi sådan set hele tiden går i meta i forhold til den journalistik der er, og det gælder uanset om det er den ene eller anden vej. Jeg tror sådan set at dem der lytter, er udemærket i stand til at høre hvornår de får noget der sådan er meningsbaseret og hvornår de ikke gør, og ind i mellem kan jeg da også høre noget - det var da en udlægning som de bliver glade for i den borgerlige regering, eller hvad det nu er, hvor man ikke synes det rammer den tone man lige vil have, men jeg tror bare, at det ender med at både journalisterne og alle mulige andre bliver bange for deres egen skygge hvis de hele tiden sådan skal være, at man hele tiden bagefter skal hæve sig op, og sige nåh ja, sidste gang der sagde jeg hvis noget som nogen syntes var socialdemokratisk, nu må jeg hellere give den et lidt mere borgerligt ‘ring’ den her gang. Ehm, jeg synes den her diskussion om røde og blå lejesvende, den bliver lidt trættende, og dækker egentligt over en ofte substansdiskussion.

Irene Manteufel: Men der er rigtig mange der ikke er trætte af den - den er jo meget standende kan man sige, også i alle de henvendelser Danmarks Radio hele tiden får. Hvad siger du?

Helle Sjelle: Jeg er faktisk et langt stykke hen ad vejen enig med Morten Østergaard i det her. Jeg synes ikke det handler om at Danmarks Radio er venstreorienteret eller højreorienteret på nuværende tidspunkt. Jeg synes det i højere grad handler om at man er velorienteret som borger når man sidder tilbage og har lyttet til Danmarks Radio, at man ikke er mere forvirret end man var da man egentligt startede med at lukke op for radioen eller for fjernsynet. Så jeg vil også gerne støtte den tanke om at man kommer lidt væk fra at diskutere om man nu er, om Danmarks Radio er højre- eller venstreorienteret.

Irene Manteufel: Men hvis vi nu lige præcis tager det her indlæg som Allan Lindemark synes er højreorienteret propaganda, i og med det sammenligner Ungdomshus-aktivister med bombardementet af København og med terror.

Helle Sjelle: Man kan måske diskutere om det er det rette at sammenligne det direkte med det bombardement der skete den gang, det vil jeg da gerne medgive, men ligesom der også er andre der har været inde på her, så er der jo ingen tvivl om at de mennesker der bor på Nørrebro, de synes det er skrækkeligt i øjeblikket, at være udsat for de ting de bliver udsat for, på grund af Ungdomshuset og på grund af de jo egentlig oplever en verden hvor at de ikke synes det kan være meningen at man skal demonstrere på den måde for at få et ungdomshus. Så jeg kan godt forstå der sidder nogle mennesker, der mener det efterhånden må høre op, og findes nogle løsninger på det her. Men derfra og til at sammenligne det med et bombardement, det er lige voldsomt nok.

Rune Lund: Der er ingen tvivl om at det er en rigtig dårlig sammenligning. Et terrorbombardement hvor der dør omkring 1000 mennesker, det er ikke det samme som at der bliver smadret ruder på Nørrebrogade, selvom det er langt ude, og der blev smadret ting på Nørrebrogade og Nørrebro blive raseret på den måde. Men jeg synes at de diskussioner omkring Danmarks Radio er utrolig vigtig, og jeg synes det er lidt spil for galleriet, specielt at en repræsentant for et af regeringspartierne mener den her diskussion er vigtigt, for i øjeblikket bliver der jo kørt en kampagne imod Danmarks Radio for at være for venstreorienteret, og den har kørt i årevis. Og den har faktisk kørt så længe at det er lykkedes at få Danmarks Radio til at indføre en høj grad af selvcensur, og jeg kan mærke det bare de to et halvt år jeg har siddet i Folketinget, at journalister generelt, ikke kun Danmarks Radio er blevet mere bange for at lave såkaldte venstreorienterede vinkler, som tit i virkeligheden bare er kritiske vinkler…

Etiketter: , , , , ,

mandag, september 24, 2007

Araberne er ikke som os..

Skægt som den ekstreme højrefløj altid ender med at rable racistisk kommentarer af sig, på trods af deres stædige fastholden i at de blot er "stolte nationalister", "konservative" eller "indvandrerkritiske". Igen er det Uriaspostens Kim Møller der går over grænsen, med følgende citater fra en "antropolog", der tilsyneladende har studeret Mein Kampf et par gange for meget. Lad os høre Kim Møllers syn på Araberne:

1) They don’t think the same way we do. (Interesant. Så de er ikke så racistiske som Kim, eller?)
(..)
4) Not only can they not build the infrastructure of a modern society, they can’t maintain it either.

Nånå, interessant. Mon det ligger i de arabiske gener, at de ikke kan bygge infrastruktur? Burde vi forbyde folk fra mellemøsten i at arbejde i banestyrelsen?


6) In warfare, we think they are sneaky cowards, they think we are hypocrites.


Altid rart at få at vide hvad man mener. Og ikke mindst hvad de alle tænker.

8) They don’t place the same value on an abstract conception of Truth as we do, they routinely believe things of breathtaking absurdity.

Den lader vi lige stå. Dvs. at tro at en fyr kunne gå på vandet for 2000 år siden er klogere end at tro man får jomfruer som gave når man kommer i himlen? Det er dummere at tro at jøderne står bag al ondskab end at tro at muslimerne gør det samme? Det er dummere at tro at Israel i al hemmelighed har masseødelæggelsesvåben end at tro at Iran/Irak har det samme?
(..)
11) We think that everybody has a right to their own point of view, they think that that idea is not only self-evidently absurd, but evil

I Kim Møllers tilfælde mener alle, naturligvis alle der er enig med ham, og især ikke personer der arbejder i DR. Og rart at vide at alle arabiske personer mener meningsfrihed er ondt.

12) Our civilization is destroying theirs. We cannot share a world in peace. They understand this; we have yet to learn it.

Ah, de onde arabere har indset vesten bliver nødt til at slå alle arabere ihjel eller få dem konverteret til vestlige kultur. Nu mangler vi andre bare at forstå at dette er den eneste måde vesten kan overleve.

Tak til Kim for den klare tale. Altid rart når racister med hang til udryddelse af andre kulturer, skriver deres holdning med sprit-tus i panden.

link til endlösung das arabiche problem(og ja mit tyske kunne være bedre)

Etiketter: , , ,

søndag, september 23, 2007

Ekstremistisk højrefløj i selvsving over Selvsving!

Højrefløjens tese om de røde lejesvende på DR har nået nye absurde højder. Ikke nok med at den ekstremistiske del af DRs bestyrelse brokker sig over at de får mundkurv på af bestyrelsesformanden(en mundkurv de burde få, hvis ikke en fyreseddel var mere korrekt), nu er næste mål satire på DR!. Venstre ungdom og Kim Møller fra Uriasposten fører an.

Glemt er naturligvis "kampen for ytringsfrihed" som blev før for at forsvare "satiretegninger", nu er det den venstreorienterede propaganda-satire der står for skud. Mere præcist programmet Selvsving på P3 og et teater i Århus. Som Uriaspostens Kim Møller skriver:
"Problemet med den politiske satire herhjemme på teatrene og på DR (Selvsving, Tjenesten) er at den er fuldstændigt ensrettet."

Kulturkampen og kampen mod ytringsfriheden skal føres på alle felter. Jeg er sikker på at Ole Hyltoft snart hyler højt om den venstreorienterede propaganda-satire. Glemt er naturligvis alle Poul Nyrup-angrebene der i ti år strømmede ud af DR. Nu skal ytringsfriheden bekæmpes med alle midler - teater skal fratages støtte og satirikerne skal rette ind.
Det er naturligvis satirens angreb på magthaverne der er dens fornemmeste funktion. Tak til Selvsving og Tjenesten for deres indsats, både mod Nyrup og mod Anders Fogh. Lad os håbe Kenneth Plummer snart træder i karakter og ikke konstant er en stor undskyldning. Og lad så ytringsfriheden leve, Kim Møller, dobbeltmoralen råber til himlen.


link til højrefløjens konstante og vedholdende kamp mod ytringsfrihed

Etiketter: , , , ,

onsdag, september 12, 2007

Mavepusterne udkonkurrer Thøger Seidenfaden

Nu skal man jo ikke være alt for stolt af at være noget i den danske politiske blogosphere. Store læsertal og links fra alle, betyder jo blot at den dominerende horde af højreekstremister der ynder at boltre sig på blogs som Uriasposten og Snaphanen, tilsynelandene har fattet interesse for dig.

Ikke desto mindre skal de da kommenteres at mavepusteren i en undersøgelse er blevet kåret som den 39. mest indflydelsesrige weblog i Danmark. Ikke dårligt og vi ligger lige over Politikens leder, hehe. Så Thøger din djævel, tag den!.

I øvrigt viser oversigten meget tydeligt at blogospheren er et rimeligt lukket kredsløb. Således bliver den meget læste blog på avisen.dk, shansen, slet ikke nævnt i oversigten. Og det på trods af at ca. ligeså mange læser denne blog end nr.1. på listen, Uriasposten. Hermed et link til shansen, sådan bare for at hjælpe lidt på det.

link til oversigten over top 99 blogs i Danmark

Etiketter: , , ,

fredag, juni 01, 2007

DF-bloggers angreb på retssamfundet

Dansk Folkeparti og dets støtter har som altid problemer med at forstå retssamfundets grundprincipper. Et klassisk eksempel er Uriaspostens rablerier om to unge mennesker der truede nogle politibetjente i Århus Vest. Ifølge Kim Møller er det et tegn på "et konsekvensløst samfund" at de to ballademagere ikke blev varetægtsfængslede.

Her må vi på mavepusteren belære Kim (og også DF der har samme problemer med at forstå) om et så grundlæggende retsprincip som at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Også selv om det er politibetjente der anklager én. Varetægtsfængsling er statens mulighed for at spærre folk inde, hvis der er fare for at de anklagede flygter eller vil påvirke sagens udfald. Og i en sådan sag er risikoen minimal.

At folk på den ekstreme højrefløj har problemer med at forstå retssamfundet - ja egentlig helst så det afskaffet til fordel for korporlig og tilfældig afstraffelse af mistænkte er ikke noget nyt. Det viser også at skelet mellem den nationalsocialistiske tankegang og DF/Uriasposten er minimalt. Se blot en af de kommentarer som Kim Møller stiltiende accepterer:
"De skulle ha skudt perkerne og ædt køteren…" -Comment af Michael S.



DFers kamp mod retssamfundet

Etiketter: , , ,

mandag, april 02, 2007

Vold og abelyde er dansk kultur

Åh den kære Kim Møller på den opstyltede blog Uriasposten, har endnu engang overgået sig selv. Denne gang er det de ekstremistiske dele af AGFs fangruppe der bliver forsvaret. Den såkaldte "Ultra White pride" del, der er notorisk kendt for voldelige overfaldt af spillere og tilskuere med mørk hud - kast af banankasser og abelyde er dagens orden for disse racistiske tomhjerne.

Det er disse grupperinger - samt lignende fra andre fodboldklubber der står bag jævnlige optøjer hver uge, med vold og overfald - optøjer der ugentligt koster skatteborgerne millioner og skaber utryghed over alt i landet. Gerne med racistisk motiverede slagord og opfordringer. Vold og racisme, vel at mærke foran de tusindvis af børn der også nyder at se fodbold.

I Kim Møllers univers er AGFs tiltag i kampen for at redde disse ofres liv og levned til grin. Voldelige overfald og abelyde er blot en "kulturel arv" som vi skal være stolte af.

Velbekomme

Etiketter: , , , ,

mandag, februar 05, 2007

Censur i den danske blogsfære

Mavepusteren har altid været en nævenyttig størrelse. I en dansk blogsfære, domineret af nogle vældigt populære højre-nationalistiske bloggere, er det ikke god latin at give de store drenge fuckfingeren. Derfor har mavepusteren altid været en torn i øjet på flertallet af danske politiske bloggere, der ikke kan forstå hvorfor de ikke bare kan få lov til at svine minoriteter og muslimer til som de nu engang har lyst til.
Med mavepusternes sidste indlæg var bægeret åbenbart flydt over. Sådan at pointere at man har et moralsk ansvar for ikke at lade opfordringer til etniske udryddelser og vold mod navngivne muslimer (som man kaldte rotter)!! Straffen faldt prompte, fra midnat bliver mavepusteren ikke længere vist på politik.blogbot.dk, da Kim Poulsen, administratoren, føler at vi "forøger Møllers risiko for at blive meldt til politiet." og dermed "fører en hetz mod ytringsfriheden". Så nu har mavepusterne fået  "til midnat" til at slette forrige indlæg - ellers bliver bloggen slettet fra politik.blogbot.dk.

Vi lader den liiige stå lidt. Tre punkter springer i øjenene:
1. Opfordringer til folkedrab er helt fint, men henvisninger til disse er ikke!
2. For at beskytte ytringsfriheden vil den kære Kim fjerne den.
3. Højrefløjens bloggere beskytter sine egne.

På mavepusteren må vi blot erkende at sådan er spillet og vi mister lidt hits fra en ellers god politisk blogoversigt. Desuden må man erkende  at højrefløjsbloggernes holdning til ytringsfriheden er den samme som regeringen og DFs.
Man har masser af ytringsfrihed, så længe man er enige med dem!

link til politisk motiveret censur
link til flere bizare argumenterne



Etiketter: , , , ,

- "Den største politiske blog i den danske blogsfære.. "

- "Jeg synes man må respektere uriasposten for at være i stand til igen og igen at være i stand til at sætte en politisk dagsorden"
- "en nationalkonservativ blogger"
- "intellektuel"

Igen og igen falder jeg over semi-rosende udsagn om den største had-spreder i den danske blogsfære. Og igen og igen falder jeg over absurde udsagn og kommentarer på denne, der burde få enhver moderat med respekt for sig selv til at tage afstand fra personagen Kim Møller.

Lad mig citere nogle af indlæggene der kom om Abu Laban og Ahmed Akkari:

"Et godt ROTTE digt,
om dette have sit mas,
med ROTTER på LOFTET.(...)

SLIP LÆNKEHUNDEN LØS,
bedre NU end ALDRIG,
kom ROTTERNE TIL LIVS."
Erik Rau Hansen

“O, Danmark, på rænker du aldrig dig forstod,
det har du tit betalt med dit reneste blod.”
Mette

Ubudne Gjæster — I skal føle det nu,
at hvad Fædrene glemte, kommer Sønner i Hu.
Alfred Hansen

Lad os dog tale højt om, at vi ikke undgår borgerkrigen.
Den er nødvendig, hvis vi fortsat skal være et frit folk.
falkeøje

Som alle og enhver kan se er Uriasposten et arnested for personer der opfordrer til etniske udrenselser og racistiske overfald på muslimer. At Kim Møller ikke har kommenteret eller slettet disse mord-opfordringer kan ikke være andet end en tavs accept af at etniske udrenselser er helt fint - og en del af endemålet med Uriasposten. Fx går der næppe to sekunder fra at jeg nævner menneskerrettighederne på bloggen, før jeg får rap over nallerne af den allestedsværende Kim.

Så kære naive bloggere. Uriasposten er ikke andet end et dække for et propaganda apparat for den ekstreme højrefløj. Derude hvor opfordringer til mord på muslimer er en daglig forteelse. Og Kim er på alle måder en del af problemet. At han i dække af at være "historiker" kan blive citeret i P1 og blive interviewet i Berlingske Tidende er helt absurd og dårlig research fra journalisternes side.

det var alt.

link til opfordringer til etniske udryddelser

Etiketter: , , , ,

onsdag, januar 24, 2007

Når en blogger kommer i nyhedsmedierne.

Trenden i tiden er at diverse bloggere begynder at blive trukket ind i nyhedsmedierne. Jeg formoder dette er en naturlig konsekvens af journalister efterhånden laver det meste af deres research på internettet. Således er selv mavepusteren blevet nævnt i Kaffeklubben på P1 og Urban har dagligt (rimeligt kedelige)blogindlæg i deres trykte version.
Det er naturligvis herligt at en sådan "demokratisering" af nyhedsmedierne sker, men der er også mange faldgrubber. Således blev Politikens chefredaktør i et P1 program præsenteret for rygter spredt af islamofoben og homofoben Kim Møller på bloggen Uriasposten. Kim havde "forsket" sig frem til at der er en rød sammensværgelse mellem DR og Politiken, da Tøger Seidenfaden var med i flere programmer en Berlingske Tidendes Thomas Larsen. "Forskningen" bestod af en søgning på DRs hjemmeside!.

At konkludere den slags baseret på en løs søgning på en hjemmeside er naturligvis helt hen i vejret. At Tøger Seidenfaden er en populær kommentater i mange nyhedsmedier vist ikke nogen hemmelighed, men fx giver følgende søgninger på Uriasposten et lignende "bevis" på at Uriasposten er i alliance med Politiken(!)
site:uriasposten.net “Tøger seidenfaden”
giver 582 hits
site:uriasposten.net “thomas larsen”
giver 3 hits!

Hermed skal der lyde en opfordring til eventuelle journalister der læser denne blog. Lad jer ikke narre af rygter og propaganda fra disse højreorienterede blogs. Det er sindsforvirrede mennesker der hader alle venstreorienterede og indvandrer af et ondt hjerte og der ikke har skyggen af forstand på "forskning".

Lad os for guds skyld ikke få amerikanske tilstande hvor ondsindede højreorienterede radioværter og bloggere i sammen forsøger at beskrive Barack Obama som islamist og hvor de har held til at får deres rygter og løgne i de store nyhedsmedier. At højrefløjen har haft held til at få sat dagsordenen med de ubekræftigede rygterne om Outlandish er decideret skræmmende.

Etiketter: , , , , ,