Kim fra Uriasposten har været så flink at transskribere de første 20 minutter af min debut på national radio.
Her kommer en frisk kopi, så I slipper for at læse hans rablerier om hvordan man er en satan hvis man kalder ham en racist, blot fordi han mener man ikke kan stole på de dersens kujonagtige arabere, der i øvrigt bør udryddes..:
Irene Manteufel, P1-vært: Velkommen til Kaffeklubben på P1. Jeg hedder Irene Manteufel. Dagens gæst synes at Ungdomshuset på ungdomshusets egne præmisser er en nødvendighed, og han kan godt forstå der bliver demonstrereret for det. Han synes også det er tiptop at Danmarks Radios generaldirektør tager på Roskilde Festival med en Ungdomshus t-shirt på. Og så mener han desuden at Danmarks Radio har bragt et borgerligt propaganda-indslag mod selvsamme ungdomshus, og at vi ikke reelt har ytringsfrihed i Danmark… og gæsten hedder Allan Lindemark, han har bloggen Mavepusteren, og den er et modspil til det han kalder det officielle Danmark, og en modvægt til det store antal meget læste borgerlige blogs der dominerer i bloggossfæren (intro).
Irene Manteufel: - og gæsten hedder Allan Lindemark. Han har bloggen Mavepusteren, og den er et modspil til det han kalder det officielle Danmark, og en modvægt til det store antal meget læste borgerlige blogs der dominerer i bloggossfæren. Velkommen til dig Allan Lindemark.
[…]
Allan Lindemark, Mavepusteren: Da jeg først startede med at blogge - det var imod, i protest over hvad man ser på nettet ligenu - de allerstørste blogs i Danmark, de er meget højreorienterede, tenderende til, ja, ekstremistiske… (vejer ordene, men afbrydes).
Irene Manteufel: - Uriasposten… for eksempel.
Allan Lindemark: Uriasposten, Polemiken og de har flere tusinde besøgende - i hvert fald, og et livligt forum hvor der ofte blev opfordret til vold og had mod anderledes tænkende, og religiøse minoriteter. Ehm, og jeg så mere og mere de her blogs, de er sådan, de kom ind i politik, de fandt et eller andet, det sidste var Kenneth Plummers t-shirt, så gik der et par dage, og så kom DF med et forslag der lignede på en prik. Ehm, jeg kunne ligesom se denne her fødekæde, og så fik de ret, og pressede en eller anden person til at sige undskyld. Så det var et forsøg på at give en mavepuster til det jeg vil definere som det officielle Danmark, på trods af, at de gør meget for at virke oprørske. For at virke som om - det er ikke os der styrer, i virkeligheden er der stadig en 68′er-retorik der ligger som en dyne over os alle. Sådan er det jo ikke - det officielle Danmark styrer med hård hånd, og bloggen er et forsøg på et lille opråb.
Irene Manteufel: Men altså, det er et opråb mod den ekstreme højrefløj, men altså, hele det officielle Danmark, altså, Helle Sjelle er vel også en del af det du kalder det officielle Danmark - hun går ikke ind for vold.
Allan Lindemark: He he, nej, men hun bliver støttet af vold. Ehm, hun får sit parlamentariske grundlag fra de her personer, som nærer meget tætte kontakter med personer som går ind for vold, eller i hvert fald, ikke har noget problem med at de skriver kommentarer på deres blogs. Ehm, nu skal jeg ikke sige noget som helst man kan hænge mig op på, men der var en fødekæde af propaganda op igennem systemet, og det var et forsøg på at starte en anden vej rundt, en der går den anden vej.
Irene Manteufel: Hvordan synes du det går for den modsatte fløj? For venstrefløjen i det hele taget, på nettet.
Allan Lindemark: Nu er det jo ikke fordi venstrefløjen er teknologiforskrækket, men der er ikke samme - nu skal man jo også lige have i mente, at der findes, jeg ved ikke hvorfra de kommer, men lige siden nettets indførelse så har der været tusindvis af højrerabiate mennesker der er her ude, der skriver de mærkeligste ting, også med at blogge, men vi har slet ikke det samme på venstrefløjen, vi har ikke den samme fødekæde, vi har ikke græsrødder der sidder der ude og skriver.
Irene Manteufel: Hvorfor tror du det er sådan?
Allan Lindemark: Jeg tror virkelig - jeg har tænkt over. Jeg tror at det kan komme. Jeg tror det skyldtes, at der skal være nogen at gøre oprør imod, og jeg tror de sidste par år der er en tendens til, der er kommet humanisme.dk, der er kommet Modspil.dk, de stiger, og der kommer flere og flere. Jeg tror folk er ved at indse, at det her er sådan en kanal man kan bruge til at influere. En anden ting kan være at politikerne ikke bruger det. Man ser ikke på samme måde at Enhedslisten eller SF tager de her ting, som popper op, og bringer det videre i systemet, og brokker sig.
Irene Manteufel: - Eller finder nogen venner, som kan sidde og skrive det for dem.
Allan Lindemark: He he. (overraskes over medvinden i studiet).
Irene Manteufel: - Det er jo også en mulighed - Det er det i hvert fald. Hvorfor gør du ikke det Rune Lund?
Rune Lund, Enhedslisten: Jeg tror det er fordi, den måde man traditionelt organiserer sig på venstrefløjen, er at man laver et komsammen, og det at skrive en blog, er meget noget man gør som ensom ulv, ensom cowboy, og derfor har det været mere indlysende for højrefløjen, at gribe fat i den måde at kommunikere på - før venstrefløjen. Og grunden til at jeg så tror venstrefløjen er ved at komme efter det, og vil komme efter det, og forhåbentligt også overtrumfe højrefløjen - det er mit fromme ønske, det er at vi jo på venstrefløjen er begyndt at udvikle fællesskaber over nettet, og organisere os over nettet frem for en mere traditionel organisering hvor man mødes til et møde og snakker og diskuterer, jeg tror det er det der er grunden til at venstrefløjen er kommet langsommere fra start på nettet.
Irene Manteufel: - Morten Østergaard.
Morten Østergaard, Det Radikale Venstre: Jeg tror faktisk det handler en lille smule om, og så kan man lide det eller ej, men jeg tror det handler om at den venstreorienterede, også den yderste venstrefløjs opposition har været en del af billedet i mange år, og der er demonstrationer, og det er man sådan set vant til, at der er en plads, at der er en accept af det, hvorimod jeg tror at den yderste højrefløj - de gemmer sig, forstået på den måde, at de tør ikke, når de bestrider almindelige stillinger rundt omkring, de tør ikke stille sig end på Rådhuspladsen med et stort skilt hvor der står: ‘Udlændinge ud’, eller sådan noget i den stil. Der er man meget mere anonym, og meget mere gemt bag et navn, et bloggernavn som ikke direkte refererer til at man sådan set sidder som ganske almindeligt bankfuldmægtig, eller hvad det var ham fra Den Danske Forening, som, eller ikke engang - hvad hedder de, Dansk Front, som endte med at miste sit job. Og det tror jeg i virkeligheden… (afbrydes)
Irene Manteufel: - Du mener det er fordi deres holdninger er mere lyssky.
Morten Østergaard: Jeg tror simpelthen de er mindre villige til at stå ved med deres eget navn og ansigt - en stor del af dem, end venstrefløjen typisk vil være, og der er bloggossfæren måske et sted hvor man nemmere kan gemme sig. Og det kan man så sige måske er et udslag af… det som mange kalder politisk korrekthed, hvad man kan mene om det som man mener, men nu har jeg selv en blog også inden hos Urban, og hvis jeg skriver en gang imellem lidt om udlændingepolitik, så kigger de også forbi - de der - så får man en svada, hvor (afbrydes).
Irene Manteufel: - De der?
Morten Østergaard: Det er dem fra Uriasposten og den slags ting ik’ - Ehm, og ehm, hvor jeg bare tænker, at jeg trior bare der er mange af dem, der ikke vil stille sig op foran deres arbejdsplads med den holdning på et skilt. Altså det tror jeg ikke, man ville, på samme måde som det måske ville være mere naturligt for folk at stille sig op og sige: ‘Jeg er socialist’, eller ‘Ti ungdomshuse’, eller hvad der.
Irene Manteufel: Tror du?
Morten Østergaard: Det tror jeg bare. Det er så min teori.
Irene Manteufel: Er det mere stueren at stille sig op og sige man er socialist?
Morten Østergaard: Ja.
Helle Sjelle, Konservativ: Det tror jeg ikke det er, og det har man jo kunnet se i forhold til de her demonstrationer der har været. Der har folk, netop fra den yderste venstrefløj maskeret sig i stor stor stil, i forhold til at netop ikke turde stå frem med deres åbne ansigt og ligesom vise hvad det var for nogle mennesker, som demonstrerede imod det ene eller det andet. Og det er faktisk en af de ting som jeg synes har været et stort problem, det er at folk netop ikke tør stå ved de holdninger, og det har især været den yderste venstefløj, hvorimod når man har set den yderste højrefløj, som jeg iøvrigt også tager afstand fra, selvom man prøver på at sige, at det også er dem der støtter regeringen. Ehhh.
Irene Manteufel: - Det sagde Allan Lindemark, for eksempel.
Helle Sjelle: Jamen jeg siger bare, at man prøver på at sige det, at de har da i højere grad stået frem uden masker og andet, så derfor køber jeg egentligt ikke den der præmis med at det er højrefløjen der i højere grad gemmer sig end venstrefløjen, fordi jeg synes man meget tydeligt har kunnet se, at der i hvert fald er nogle mennesker som ikke ønsker at stå åbent frem på, og stå ved de holdninger de har, også på den yderste venstrefløj. Jeg synes det er uanset om det er den yderste venstrefløj eller den yderste højrefløj, om man går ind for nogle ting som vold eller andet, det tager jeg eksempelvis afstand fra.
Allan Lindemark: Man skal også tage ind i billedet, at på den yderste højrefløj har man hvad der jo vel defineres som ulovlige meninger. Altså, hvis man har fået nogle af de kommentarer, så kunne det jo godt være at nogle af dem, altså - hvis der var en politiker som kom med det, så var de blevet meldt for racismeparagraffen med det samme. Så jeg tror også det er en af grundene til at det lever i det skjulte.
Helle Sjelle: Jeg tror også man bliver nødt til at sige, at vi har jo også en lovgivning, som faktisk er med. En over hvad vi egentligt kan tillade os at sige, vi har nogle meget vide rammer for vores ytringsfrihed, men selvfølgelig er der i sidste ende også nogle rammer for hvad man eksempel må prøve på at dæmonisere andre grupper, her i samfundet, på baggrund af deres religion, eller deres etnicitet.
Irene Manteufel: Allan Lindemark. Vi skal tilbage til din blog, Mavepusteren - du har skrevet et indlæg på bloggen der hedder DR - den borgerlige propagandakanal, og ehm, og når du lige har taget en lille tår te, vil du så lige læse det.
Allan Lindemark: Ja… DR - Den borgerlige propagandakanal. Man skal høre en del om DR’s venstreorienterede bias før ørene falder af, og der er da også flere bloggere som stort set ikke laver andet end at brokke sig over de røde lejesvende. Personligt mener jeg ikke, tv-kanalen er specielt til nogen af siderne, men det er jo altid svært at bevise. Hvorledes påviser man afbalanceret og viser begge sider, når alt man har er tre-fire videnskabelige undersøgelser. Den slags preller jo af på højrefløjen, der blot begynder at vræle op om, at deres holdninger og enlige eksempler er mindst ligeså meget værd som undersøgelser over lang tid. Iøvrigt samme mentalitet der gør det umuligt at diskutere indvandrerpolitik sammen med dem. Anyway, jeg sad i en bil på vejen til København, da en stemme tonede frem på DR’s P4. Studieværten benyttede sin taletid til et lille borgerligt-inspireret propaganda-nummer. Det var de altid udskældte unge på Nørrebro der fik en på hatten, eftersom de fleste ved at SF og Enhedslisten er de eneste partier der støtter de unge i retten til et nyt hus, så var det jo et håndgribeligt bevis. Desuden blev jeg harm, og også lidt sur over indlægget, hvilket også er et godt tegn på at noget er borgerligt, eller direkte højreorienteret. Min harme blev dog mildnet af, at Monica Krog- Meyer, der var bagkvinden, gladeligt sendte mig en afskrift af hendes tale.
Irene Manteufel: - og den startede så, hvis bare du vil læse det første af Monica Krog-Meyers monolog i radioen.
Allan Lindemark: Åhh, Nørrebro. Midt i 200-jubilæet for Københavns Bombardement blev byens gader ramt af et moderne bombardement. Brand og hærgen i gaderne, ligesom dengang i 1807 - heldigvis var ødelæggelserne ikke så voldsomme som dengang, og kun tilfældigheder forhindrede at mennesker kom til skade, og bygninger brændte.
Irene Manteufel: - Og så fortsætter hun så i et længere indlæg.
Allan Lindemark: - Og så fortsætter hun med at sammen… (afbrydes).
Irene Manteufel: - Det der skete ik’.
Allan Lindemark: Ja, og sammenligne det der skete, hvor flere hundrede mennesker døde, med det vi ser på Nørrebro lige nu. Ehh, og min slutkommentar til det var at: At sammenligne de unges kamp for et ungdomshus til at understøtte en kreativ social gruppering, med et morderisk bombardement af København, hvor hundredevis døde, som at anklage alle der støtter sagen, for at støtte vold, er klassisk højreorienteret propaganda, i din statsfinansieret radio mandag eftermiddag. Nogen burde gøre noget.
Irene Manteufel: Hvad mener du med klassisk højreorienteret propaganda, Allan Lindemark?
Allan Lindemark: Vi har hørt en masse af gange Fra V og K og DF, at hvis man støtter Ungdomshuset, så støtter man også vold, fordi der er nogen der støtter Ungdomshuset der benytter vold. En anden tendens af den her fuldstændig hysteriske tone der er, når man omhandler de her optrædender der har været - der er ikke nogen der seriøst kom til skade, der har ikke været noget, andet end materielle skader, og alligevel så bliver man, de kaldt voldspokaler (?) og man sammenligner det med terror, og det er jo direkte farligt nu om dage, hvis man bliver anklaget efter terrorparagraffen, så skal man ind og bure i seks år.
Irene Manteufel: Monica Krog-Meyer benytter udtrykket terror.
Allan Lindemark: Ja, og fair nok - det er selvfølgelig skidt at der er nogle der er ude og lave den slags i gaderne, men det er jo er helt opskruet. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre. Det er jo ikke det der sker lige nu. Det er jo ikke noget med at personer er flyver ind i et højhus og 3000 mennesker dør, det har ikke noget med sagen at gøre.
Irene Manteufel: Du hører Kaffeklubben. Hvad mener I om Allan Lindemarks udlægning af klassisk højreorienteret propaganda? Morten Øster…
Morten Østergaard: Nu får jeg lige knyttet an til, jeg synes også man skal være afbalanceret, så kan man måske godt sætte sig ind i, at for dem der bor på Nørrebro, er det måske ikke en super-situation at den her kamp foregår, og selvom det så er materiel skade, så kan det jo være træls nok, når man bor der, og der synes jeg bare at, hvis man vil have et afbalanceret synspunkt, så skal man også leve sig ind i, at det ikke er optimalt for børnefamilierne på Nørrebro, at man skal zigzagge mellem udbrændte containere i ny og næ. Men i forhold til det med propagandaen, så synes jeg ligesom, det bliver en trættende diskussion, det der med at vi sådan set hele tiden går i meta i forhold til den journalistik der er, og det gælder uanset om det er den ene eller anden vej. Jeg tror sådan set at dem der lytter, er udemærket i stand til at høre hvornår de får noget der sådan er meningsbaseret og hvornår de ikke gør, og ind i mellem kan jeg da også høre noget - det var da en udlægning som de bliver glade for i den borgerlige regering, eller hvad det nu er, hvor man ikke synes det rammer den tone man lige vil have, men jeg tror bare, at det ender med at både journalisterne og alle mulige andre bliver bange for deres egen skygge hvis de hele tiden sådan skal være, at man hele tiden bagefter skal hæve sig op, og sige nåh ja, sidste gang der sagde jeg hvis noget som nogen syntes var socialdemokratisk, nu må jeg hellere give den et lidt mere borgerligt ‘ring’ den her gang. Ehm, jeg synes den her diskussion om røde og blå lejesvende, den bliver lidt trættende, og dækker egentligt over en ofte substansdiskussion.
Irene Manteufel: Men der er rigtig mange der ikke er trætte af den - den er jo meget standende kan man sige, også i alle de henvendelser Danmarks Radio hele tiden får. Hvad siger du?
Helle Sjelle: Jeg er faktisk et langt stykke hen ad vejen enig med Morten Østergaard i det her. Jeg synes ikke det handler om at Danmarks Radio er venstreorienteret eller højreorienteret på nuværende tidspunkt. Jeg synes det i højere grad handler om at man er velorienteret som borger når man sidder tilbage og har lyttet til Danmarks Radio, at man ikke er mere forvirret end man var da man egentligt startede med at lukke op for radioen eller for fjernsynet. Så jeg vil også gerne støtte den tanke om at man kommer lidt væk fra at diskutere om man nu er, om Danmarks Radio er højre- eller venstreorienteret.
Irene Manteufel: Men hvis vi nu lige præcis tager det her indlæg som Allan Lindemark synes er højreorienteret propaganda, i og med det sammenligner Ungdomshus-aktivister med bombardementet af København og med terror.
Helle Sjelle: Man kan måske diskutere om det er det rette at sammenligne det direkte med det bombardement der skete den gang, det vil jeg da gerne medgive, men ligesom der også er andre der har været inde på her, så er der jo ingen tvivl om at de mennesker der bor på Nørrebro, de synes det er skrækkeligt i øjeblikket, at være udsat for de ting de bliver udsat for, på grund af Ungdomshuset og på grund af de jo egentlig oplever en verden hvor at de ikke synes det kan være meningen at man skal demonstrere på den måde for at få et ungdomshus. Så jeg kan godt forstå der sidder nogle mennesker, der mener det efterhånden må høre op, og findes nogle løsninger på det her. Men derfra og til at sammenligne det med et bombardement, det er lige voldsomt nok.
Rune Lund: Der er ingen tvivl om at det er en rigtig dårlig sammenligning. Et terrorbombardement hvor der dør omkring 1000 mennesker, det er ikke det samme som at der bliver smadret ruder på Nørrebrogade, selvom det er langt ude, og der blev smadret ting på Nørrebrogade og Nørrebro blive raseret på den måde. Men jeg synes at de diskussioner omkring Danmarks Radio er utrolig vigtig, og jeg synes det er lidt spil for galleriet, specielt at en repræsentant for et af regeringspartierne mener den her diskussion er vigtigt, for i øjeblikket bliver der jo kørt en kampagne imod Danmarks Radio for at være for venstreorienteret, og den har kørt i årevis. Og den har faktisk kørt så længe at det er lykkedes at få Danmarks Radio til at indføre en høj grad af selvcensur, og jeg kan mærke det bare de to et halvt år jeg har siddet i Folketinget, at journalister generelt, ikke kun Danmarks Radio er blevet mere bange for at lave såkaldte venstreorienterede vinkler, som tit i virkeligheden bare er kritiske vinkler…
Etiketter: DR, kaffeklubben, p1, politik, uriasposten, ytringsfrihed
