Ballade i blog-Danmark

En af grunden til at mavepusteren startede for nu efterhånden nogle år siden, var at jeg blev træt af at venstrefløjen altid var for pæn når det gjaldt debatter, især på internettet. Mens højrefløjen havde højtråbende, åbentlyse racistiske blogs, med masser af besøgende, bestod venstrefløjen mest af en bunke politikere, der omkring valgtid skrev lidt hyggesnak på nettet.

I den første tid forsøgte jeg at gå i in-fight med det yderste højre - med fri debat og skældsord over hele linjen. Især efter en længere kritik af den højreekstreme blog, Uriasposten, der af en eller anden grund begyndte at være "stueren", gik bølgerne højt. Man mærkede hurtigt at den rabiate højrefløj blev ramt på sit hjerteblod og ikke skyede nogle midler. Hurtigt begyndte personager at lede efter mit fulde navn, min beskæftigelse, min adresse osv. Ofte forsøgte man at tilsvine mig ved at skrive mit fulde navn og så beskylde mig for at være autonom eller voldelig - naturligvis i håbet om at en google-søgning på mit navn, ville skade mit omdømme in-real-life. Der blev også lavet flere fotokollager med mit kontrafej, i mere eller mindre besynderlige situationer. Ja til sidst opstod der hade-blogs.

Nu er jeg rimelig hårdhudet med den slags, men da de første breve fra syge mennesker, begyndte at komme ind af brevsprækken, blev jeg nødt til at sige fra. Siden da har jeg forsøgt at dæmme op, og sikre at mit privatliv, forbliver mit privatliv. Det sker stadig at en højreekstremist publiserer fx mine arbejdsforhold og mit fulde navn med absurde påstande, bl.a. på siden 180grader.dk, men det lykkes som oftest at få det slettet.

Sådan en tur i "blog-møllen" kan tage pusten fra de fleste, og nu ser det ud til at manden med
den helt store orkesterstok, er blevet ramt af samme mølle. Tilsyneladende har en lettere forstyrret blogger publiseret navnet på Kim Møllers(alias Uriasposten) tre børn og anklaget Kim for at svigte sit forældreansvar.

Sådan et slag i mellemgulvet har naturligvis rystet Kim Møller - når ens anonymitet pludselig bliver ophævet og familien bliver udsat for ondsindet sladder kan det tage pusten fra selv den mest rabiate muslimhader. Tilmed føler Kim sig truet, da overskriften på siden er "Racister og anti-muslimer vogt jer vi ånder jer i nakken". Hvis Kim føler sig truet af den slags, hvad mon danske muslimer så føler sig ved opfordringerne til borgerkrig mod dem, der florer overalt på Kims side?

Kim Møller føler sig faktisk så ramt, at han forsøger at slå igen samme midler - nemlig det højreekstremister gør bedst på internettet - personhetz. Via diverse omveje og lettere opfindsomme indicier får han anklaget hans nemesis no. 1, shansen, den nok mest læste private blogger i Danmark - for balladen. Naturligvis forledes man til at tænke.

Jeg håber de personlige angreb får Kim til at tænke lidt over hvad han lader ligge af snavs og skidt på sin blog. Nogle af Kims fans er dem der er værst i personhetz på nettet, se blot en af de første kommentarer på indlægget
"Margrethe Monica Hansen, der værner så omhyggeligt om sin anonymitet, og alligevel efterlader sig utallige elektroniske spor-
(Københavner, katolsk skole, to børn, Radikal, politianmelder af Hvilshøj, deltager i præstedemo Hillerød - Sandholm, et par telefonnumre og meget andet)-, " (wied)
lidt efter:
"Hun er farlig, fordi hun udleverer private oplysninger på nettet(!), ligesom den ulækre blottertype Maltesen og den ulideligt selvfede og evigt forsmåede gås Helen Latifi gjorde om mig på hendes islamist-blog (moralsk kan man roligt holde latifissen ansvarlig for evt. terror mod min bopæl)
Du ved vel at man i krig bruger enheder på jorden til at guide misiler mod deres mål."(Kimporator)

Når man på denne måde ligger blog til horrible personlige angreb og trusler ud over alle grænser, må man sgu også acceptere at nogle engang imellem giver igen af samme skuffe. Ellers er man sgu bare en ynkelig dobbeltmoralsk falliterklæring.
Når man offenliggøre navn, telefon og email på tilfældige RUCere der søger sort arbejde er man ikke fredshellig.
Når man iskoldt misbruger en familie der lige har mistet deres to-årige søn i en ulykke er man ikke fri for personlige angreb.
Når man offentliggører links til bl.a. undertegnedes adressse må man tage personlige angreb istedet for at ynke.

Personligt er jeg holdt op med at læse Uriasposten efter episoden med den 2-årige. Og jeg vil opfordre alle andre til at gøre det samme. Så ynkelige blogs er ikke det værd.

link til urius oregon

ps. Det viser sig at Kim Møller selv har skrevet sine børns navn på sin side...