fredag, juni 01, 2007

DF-bloggers angreb på retssamfundet

Dansk Folkeparti og dets støtter har som altid problemer med at forstå retssamfundets grundprincipper. Et klassisk eksempel er Uriaspostens rablerier om to unge mennesker der truede nogle politibetjente i Århus Vest. Ifølge Kim Møller er det et tegn på "et konsekvensløst samfund" at de to ballademagere ikke blev varetægtsfængslede.

Her må vi på mavepusteren belære Kim (og også DF der har samme problemer med at forstå) om et så grundlæggende retsprincip som at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Også selv om det er politibetjente der anklager én. Varetægtsfængsling er statens mulighed for at spærre folk inde, hvis der er fare for at de anklagede flygter eller vil påvirke sagens udfald. Og i en sådan sag er risikoen minimal.

At folk på den ekstreme højrefløj har problemer med at forstå retssamfundet - ja egentlig helst så det afskaffet til fordel for korporlig og tilfældig afstraffelse af mistænkte er ikke noget nyt. Det viser også at skelet mellem den nationalsocialistiske tankegang og DF/Uriasposten er minimalt. Se blot en af de kommentarer som Kim Møller stiltiende accepterer:
"De skulle ha skudt perkerne og ædt køteren…" -Comment af Michael S.



DFers kamp mod retssamfundet

Etiketter: , , ,