De fire elementer i overskriften er alle hjørnesten i et moderne og ægte demokrati. Danskerne må acceptere og kæmpe for alle fire idealer, hvis det danske demokrati skal vokse og blive stærkere.
Lad os tage elementerne én for én.
1. Ytringsfrihed er vigtigt i demokrati. Basta, punktum osv. Ytringsfriheden betyder at man frit kan ytre hvad man har lyst til, uden forhåndscensur af myndighederne. Man kan dog senere risikere at blive straffet, hvis man fx udtaler sig racistisk. En sådan straf er naturligvis en indskrænkning af ytringsfriheden, men af historiske årsager har det vist sig nødvendigt. Man må hellere ikke håne religioner eller kongehuset osv osv.
Mange har forsøgt at gøre sagen om karikaturtegningerne til en sag om ytringsfrihed, hvilket er en lidt bagvendt logik. Det mest præcise ord er naturligvis at det er en sag om angst og selvcensur. Hvem tør tegne en profet, hvis man får dødstrusler af ekstremister?
Tjah, det turde 12 stks tegnere i Jyllands Posten og dermed burde sagen vel være afsluttet. Der var ingen selvcensur eller angst. Dødstrusler kom der, men
dødstrusler kan man også få hvis man forsøger at arrangere et Rodeoshow i Parken. Eller bygger en motorvej det forkerte sted i Jylland. Der er rigeligt af syge mennesker derude.
Men hvad med selvcensuren? Har sagen fået debatten til at dø ud, mens folk sidder derhjemme angste for ekstreme muslimer - forkrøblet debatten, så det er blevet politisk korrekt pladder det hele? Tjah lad os tage et udklip fra debatten på avisen.dk:
Aleph:
"Der har kun været en Muhammed krise den startede i 600 tallet da Muhammed fik sine åbenbaringer og dannede sin første hær. Den har varet lige siden, og den vil fortsætte så længe muslimer ikke anerkender demokrati og menneskerettigheder."
Bruce1
"Islam må da vist være det mest dæmoniske sammenbryg af nonsens på Guds grønne jord, selv det mest positive aspekt i koranen er ikke godt nok til idag. "
linkAngsten og selvcensuren er vist ikke-eksisterende. Ytringsfriheden og islamkritikken lever videre. Nu på forsiden.
2. Retssamfundet - en mindst ligeså vigtig ingrediens som ytringsfriheden. Retten til at være anset som uskyldig til det modsatte er bevist, at få en fair retssag, blive sat for en dommer inden for 24 timer osv, er hvad der skelner Danmark fra diktaturer og (ironisk nok) islamistiske stater. Hvis vi mister denne rettighed er danskerne ikke længere et frit folk, men blot marionetter i en demokratisk farce. Med terrorlovgivningen har udlændinge i Danmark mistet retten til retfærdighed og må nu se staten og dens håndlangere som en ekstremistisk fjende, der uden begrænsninger har hånds og halsret over individet. Historien har vist at en sådan magt ALTID bliver misbrugt, og fører til nedbrydning af samfundet.
De fleste politikere kender godt til faren. Men retfærdiggører sig med at det er en ekstrem situation - terror - statens overlevelse osv.
Nu skal man dog være særdeles enøjet hvis man tror et demokrati eller en stat bryder sammen ved et mordforsøg på en tegner. Således lever den hollandske stat hvis stadig i bedste velgående selvom en filminstruktør blev dræbt for nogle år siden.
Et andet argument er at det jo svarer til at give en adminstrativ parkeringsbøde. Man kan til den slags latterlige argumenter blot nævne at hvis parkeringsbøder blev straffet med afhentning fra hjemmet midt om nettet af PET og udsmidning af landet, ville det nok have vakt betydelig større opstand end 510 danske kroner i bøde.
3. Religionsfriheden er under kraftigt pres i Danmark for tiden. Selvom Grundloven forbyder fx et tørklædeforbud er DF og co. godt i gang med at sabotere denne rettighed. Vi må håbe at det i denne sag er grundloven der vinder og ikke DFs facistiske ideer.
4. Gensidig respekt - især overfor minoriteter er ikke noget vi benytter i Danmark mere. Mohammedtegningerne er blot et eksempel på dette - læs igen på avisen.dk eller i Jyllands Posten. I racismens hellige tegn er alt blevet lovligt. Alt kan siges, og den borgerlige respektable tone som bl.a. Uffe Elleman står som forkæmper for, ligger og puster i grøftekanten. Debatten i Danmark er nået sit lavpunkt, og fordommene luftet i Iran, Rusland og Danmark er ikke til at skelne fra hinanden. Alle dårligdomme i Iran skyldtes jøder - alle dårligdomme i Danmarks skyldtes muslimer. Vi er banket 40 år tilbage, efter socialdemokraternes forgæves forsøg på at højne debatten i 1980-90erne.
Etiketter: mohammedkrise, politik, religionsfrihed, respekt, retssamfund
