mandag, juli 09, 2007

Agurketid og tømmermænd..

Ja så er Roskilde vel overstået, og nu mangler gummistøvlerne lige at blive skrabet mudderfri, så starter hverdagen igen.
Det er som altid agurketid her i sommermånederne, hvilket skal forståes sådan at eftersom det danske folketing holder sommerferie, så udnytter nyhedsmedierne pausen til at lave små sjove historier om dyr eller underlige mennesker. Hvem gider også at høre om sult, fattigdom og krige i det store udland når man kan høre om momsfusk på Roskilde Festival, eller om tyvagtige "sigøjnere" (eg. romaer) i Jylland. I den sidste historie var Ekstra Bladet i øvrigt ude med en store brede nazi-pensel da de valgte at lade en billede af en ældre Roma-kvinde og overskriften "Sigøjner bander hærger!" og underteksten "Hun stjæler dine penge!"(citeret fra hukommelsen). Goebels må have rullet rundt af fryd nede i graven. Sjældent har man set så racistisk propaganda på dansk jord.

Ekstra Bladets inspirationskilder?

Etiketter: , , , , ,

mandag, februar 05, 2007

- "Den største politiske blog i den danske blogsfære.. "

- "Jeg synes man må respektere uriasposten for at være i stand til igen og igen at være i stand til at sætte en politisk dagsorden"
- "en nationalkonservativ blogger"
- "intellektuel"

Igen og igen falder jeg over semi-rosende udsagn om den største had-spreder i den danske blogsfære. Og igen og igen falder jeg over absurde udsagn og kommentarer på denne, der burde få enhver moderat med respekt for sig selv til at tage afstand fra personagen Kim Møller.

Lad mig citere nogle af indlæggene der kom om Abu Laban og Ahmed Akkari:

"Et godt ROTTE digt,
om dette have sit mas,
med ROTTER på LOFTET.(...)

SLIP LÆNKEHUNDEN LØS,
bedre NU end ALDRIG,
kom ROTTERNE TIL LIVS."
Erik Rau Hansen

“O, Danmark, på rænker du aldrig dig forstod,
det har du tit betalt med dit reneste blod.”
Mette

Ubudne Gjæster — I skal føle det nu,
at hvad Fædrene glemte, kommer Sønner i Hu.
Alfred Hansen

Lad os dog tale højt om, at vi ikke undgår borgerkrigen.
Den er nødvendig, hvis vi fortsat skal være et frit folk.
falkeøje

Som alle og enhver kan se er Uriasposten et arnested for personer der opfordrer til etniske udrenselser og racistiske overfald på muslimer. At Kim Møller ikke har kommenteret eller slettet disse mord-opfordringer kan ikke være andet end en tavs accept af at etniske udrenselser er helt fint - og en del af endemålet med Uriasposten. Fx går der næppe to sekunder fra at jeg nævner menneskerrettighederne på bloggen, før jeg får rap over nallerne af den allestedsværende Kim.

Så kære naive bloggere. Uriasposten er ikke andet end et dække for et propaganda apparat for den ekstreme højrefløj. Derude hvor opfordringer til mord på muslimer er en daglig forteelse. Og Kim er på alle måder en del af problemet. At han i dække af at være "historiker" kan blive citeret i P1 og blive interviewet i Berlingske Tidende er helt absurd og dårlig research fra journalisternes side.

det var alt.

link til opfordringer til etniske udryddelser

Etiketter: , , , ,

onsdag, januar 24, 2007

Når en blogger kommer i nyhedsmedierne.

Trenden i tiden er at diverse bloggere begynder at blive trukket ind i nyhedsmedierne. Jeg formoder dette er en naturlig konsekvens af journalister efterhånden laver det meste af deres research på internettet. Således er selv mavepusteren blevet nævnt i Kaffeklubben på P1 og Urban har dagligt (rimeligt kedelige)blogindlæg i deres trykte version.
Det er naturligvis herligt at en sådan "demokratisering" af nyhedsmedierne sker, men der er også mange faldgrubber. Således blev Politikens chefredaktør i et P1 program præsenteret for rygter spredt af islamofoben og homofoben Kim Møller på bloggen Uriasposten. Kim havde "forsket" sig frem til at der er en rød sammensværgelse mellem DR og Politiken, da Tøger Seidenfaden var med i flere programmer en Berlingske Tidendes Thomas Larsen. "Forskningen" bestod af en søgning på DRs hjemmeside!.

At konkludere den slags baseret på en løs søgning på en hjemmeside er naturligvis helt hen i vejret. At Tøger Seidenfaden er en populær kommentater i mange nyhedsmedier vist ikke nogen hemmelighed, men fx giver følgende søgninger på Uriasposten et lignende "bevis" på at Uriasposten er i alliance med Politiken(!)
site:uriasposten.net “Tøger seidenfaden”
giver 582 hits
site:uriasposten.net “thomas larsen”
giver 3 hits!

Hermed skal der lyde en opfordring til eventuelle journalister der læser denne blog. Lad jer ikke narre af rygter og propaganda fra disse højreorienterede blogs. Det er sindsforvirrede mennesker der hader alle venstreorienterede og indvandrer af et ondt hjerte og der ikke har skyggen af forstand på "forskning".

Lad os for guds skyld ikke få amerikanske tilstande hvor ondsindede højreorienterede radioværter og bloggere i sammen forsøger at beskrive Barack Obama som islamist og hvor de har held til at får deres rygter og løgne i de store nyhedsmedier. At højrefløjen har haft held til at få sat dagsordenen med de ubekræftigede rygterne om Outlandish er decideret skræmmende.

Etiketter: , , , , ,