lørdag, september 20, 2008

Kurt Westergaard hopper ud som DFer..

Surprise, surprise - DF og Jyllands Posten arm i arm. Igen, igen.

link
link til desperat forsøg på spin

Etiketter: , , ,

søndag, februar 03, 2008

Det tyske forbillede

i Tyskland har de lange bitre erfaringer med højreekstreme partier. Dette har medført at de "respektable" partier såsom SPD og CDU aldrig har villet samarbejde med hverken højrepopulister eller kommunister. I den nyeste leder fra JP bliver dette beskrevet som en god, demokratisk kontrakt. Noget der skal æres og bevares for at forhindre racisme og kommunisme i at bryde frem igen. 

Hvad Jyllands Postens og Carsten Juste ikke kan se er naturligvis at vi er i akkurat samme situation i Danmark - blot har højrefløjen, med Jyllands Postens store hjælp, valgt at gå i direkte samarbejde med det danske svar på NPD. Blot uden hagekors og vendt mod muslimerne i stedet. Venstre og Konservative har ingen fine fornemmelser når det gælder om at få deres politik igennem. 

Etiketter: , , , , , ,

onsdag, september 19, 2007

Skandale! Der bliver ikke videoovervåget!

Sørme om ikke Jyllands Posten tager konsekvensen af de præmisser som overvågningssamfundet kræver. Nu er det blevet en skandale at nationalmuseet ikke(!) videoovervåger deres udstillinger i Jellinge.
På trods af at det er kommet frem at tyvene havde hætter på og er blevet fundet efter to dage. Altså en påvisning af at det ikke er nødvendig at overvåge alle steder, og bevare lidt af privatlivets fred, og samtidig sikre at forbrydere bliver fanget!

link til big brother logik

Etiketter: , ,

mandag, september 17, 2007

Jyllands Posten vågner op..

Uddrag af dagens leder:

"HISTORIEN OM Dansk Folkeparti er en succes. Det engang undertippede parti har evnet at bryde gennem muren af politisk korrekthed og har udviklet sig fra at være dansk politiks paria til nyere tids måske mest stabile støtteparti.

Ingen tvivl om at uden Dansk Folkeparti ville VK-regeringen ikke kunne have gennemført hverken skattestop eller nødvendige opstramninger af udlændingepolitikken.


På den baggrund kan den noget skingre tone fra partiets årsmøde undre.

Ret beset har Dansk Folkeparti fået gennemført stort set alle de stramninger af udlændingeloven, som partiet krævede allerede, da det blev stiftet i 1995.

Hvorfor så lade en fornuftig kurs afløse af krav, der mest af alt minder om had mod alle, der ikke lever i total overensstemmelse med Dansk Folkepartis definition af en dansker. Og hvorfor kamme over og inddrage nazismen i stedet for sagligt at sætte navn på de problemer, der er nutidens."

Hehe ..som i 1939, vågner Jyllands Posten op og finder ud af at den har næret en slange ved sin barm. Dansk Folkeparti kan kun overleve på at fodre den indre svinehund, og bliver naturligt mere og mere ekstremistiske. Den slags kan vist kun komme bag på Carsten Juste og co. der jo ikke ligefrem er kendte for deres virkelighedssans.

link til farlig naivitet

Etiketter: , , ,

torsdag, august 02, 2007

Jyllands Posten tilter helt over..

Nu læser jeg ikke Jyllands Postens leder så tit, men efter gårsdagens besynderlige udsag, måtte jeg lige tjekke den igen. Og sørme om ikke Carsten Juste eller end anden lettere forstyrret person, igen lossede bizare højreekstremistiske holdninger ud.

Det starter godt nok ikke som en højreekstremistisk leder, næh det er derimod en advarsel mod antisemitisme. Lyder godt ikke sandt, men Jyllands Posten skylder vel også lidt, med deres ofte islamofobiske udsagn og holdninger.

Overskriften lyder:

Køb israelsk

»KØB IKKE hos jøder,« lød råbet fra de nazistiske bøller i 1930'ernes Tyskland. Ufatteligt, men sandt: Nu er vi der igen.

Uhadada. Når selve Jyllands Posten trækker nazikortet må det være alvor. Det var jo trods alt Jyllands Posten der var frontløber i Danmark i 1930erne når det galdt antisemitisme. Så den må virkelige være helt gal.

En dansk organisation, ”Boykot Israel”, opfordrer til at boykotte israelske varer. Tirsdag aften blev hadet til den jødiske stat luftet ved en demonstration mod et israelsk fodboldhold, der spillede i København. Antisemitismen stikker igen sit hæslige fjæs frem.

Øh...her går det så rygende galt for Jyllands Posten. At kritisere en stat er ikke det samme som at kritisere dets religion. Hvis man kritiserer Danmark, så kritisere man heller ikke protestantisme og hvis man kritiserer Rusland for dets atomprogram, kritiserer man ikke den romersk-katolske kirke. Da danskerne boykottede Frankrig pga atomprøvesprængningerne var ingen, heller ikke Jyllands Posten fremme og råbe om racisme mod katolikkerne?!?

Jyllands Posten fortsætter trods denne kortslutning:

Antisemitismen er på march i Europa i disse år. Det hænger sammen med den muslimske indvandring. Men det skyldes også, at venstrefløjen nu tilsyneladende føler sig stærk nok til åbent at vise sit had til den jødiske stat, som man har bekæmpet siden grundlæggelsen.

Halleluja, hvor det køres de store kanoner frem. Det er altså de muslimske flygtninge der er skyld i antisemitismen, men nu har venstrefløjen sørme også gået over og blevet anti-semistisk.

Ud fra samme logik må man vist kalde Jyllands Posten for decideret racistisk, jeg har ihvertfald læst et par ledere hvor kritikken af bl.a. Iran var helt oppe at køre. Ondskabens akse osv. Hvis man benytter Jyllands Postens logik må dette ses som en frontalangreb på muslimer, og bør føre til en politi-anmeldelse.

Jyllands Postens leder lyder på anden dag engang som om den er blevet skrevet af en tilfældig person på en bodega, der har fået lidt for mange snaps, og som lige skal have luftet fordommene inden han går hjem og sover rusen ud. Nogle bør gribe ind og kræve udskiftninger i lederstaben. Om ikke andet så Dansk Front eller den danske forening der her bliver overhalet højre-om.

link til bodega-logik

Etiketter: , , , ,

onsdag, august 01, 2007

Jyllands Posten overgår sig selv

Jeg havde altid troet at tegninge-krisen var topmålet af idioti fra Jyllands Postens side. At nu kunne det ikke blive værre.

Men der blev jeg så snydt. Dagens leder fra avisen er helt oppe og ringe. Den hedder diabolsk nok:

Missionen fuldført

og så bliver der ellers lukket spandevis af lort ud. Hør blot her.

Det officielle Danmark skylder de mange danske soldater, som siden 2003 har gjort tjeneste i Irak, en varm tak. De besluttede at gøre en forskel. Det har de gjort.

Det er ikke deres skyld, at Irak i dag er plaget af vold og uro. Det er ikke for meget sagt, at Irak står på borgerkrigens rand. Man kan gøre regnestykket meget enkelt op: Hvad gør man, når man tilbyder et folk muligheden for demokrati efter årtiers bestialsk undertrykkelse, og det så viser sig, at demokrati ikke ønskes?

Ja her tilbyder man de sataner det bedste fra Vesten, og så siger de bare nej?!?. Jyllands Posten har ikke lært noget af kolonitiden og de 100vis af millioner af mennesker der døde i forsøget på at "modernisere" dem. Næh, de utaknemmelige skarn i Irak VILLE ikke demokratiet, de VILLE ikke lytte til hvad der var godt for dem. Når deres familie bestialsk blev myrdet, skrev de ikke et klagebrev til den amerikanske hærs ledelse og stemte ved valget - næh de valgte at kæmpe imod.

Sørme om ikke Jyllands Posten lige går skridtet videre:

Man kan med fuld ret spørge, hvorfor de internationale styrker skal vedblive med at være en del af et indre irakisk opgør, når nu Irak i sig selv ikke længere er en decideret trussel mod en hel region, som det var under Saddam Hussei


Jamen halleluja. Nej det er da ikke nogen trussel mod regionen at en borgerkrig med etiske udrenselser og kamp mellem de to største religiøse retninger er i fuld gang. Tyrkiet står ved grænsen til Irak parat med tropper, hvis kurderne skulle frigøre sig, Iran sender dagligt tropper ind i landet, Saudi Arabien står på spring. 30% af de irakiske børn har desperat brug for nødhjælp, som ingen tør bringe til dem.

Jyllands Postens leder fortsætter ud af samme spor og foreslår at man skal straffe alle partier der stemte mod krigsindsatsen, osv osv. Det er helt absurd og så gigantisk en brøler og mangel på realitetssans at Jyllands Posten fremstår som klart og tydeligt som den ekstremistisk avis, den er. Føj for satan.

link til pervers leder
tak til kommentar for linket

Etiketter: , , , ,

torsdag, april 19, 2007

Jyllands Postens læsere og ytringsfriheden..









Det var vist blot dobbeltmoral...

Etiketter: , ,

onsdag, marts 14, 2007

Hvor brun en tunge har Jyllands Posten?

Nogle gange græmmer man sig over Jyllands Postens nyhedsdækning. I disse dage hvor regeringen har erklæret irakkrigen vundet og er ved at trække lidt over halvdelen af tropperne hjem - uden at bekymre sig om den borgerkrig og de etniske udrenselser vi har forårsaget- og samtidigt ignorer det faktum at Venstre tilsyneladende har et moralsk problem med dets politikere.
Hvad putter Jyllands Posten på forsiden?














Så kan man vist ikke slikke regeringen længere oppe, hva?

Etiketter: , , , ,

tirsdag, februar 27, 2007

dæmonisering af de arbejdsløse...

Jyllands Posten er som altid i front når det gælder angreb på de svageste i samfundet. De daglige angreb på etniske minoriteter bliver nu suppleret med hadske udfald mod arbejdsløse.
fra dagens leder:
"(..)Det politisk kontroversielle spørgsmål er herefter, hvordan samfundet skal reagere på disse åbenlyse parasitter, som snylter på det solidariske system"
At sammenligne arbejdsløse med parasitter på samfundet er et farligt ordbrug fra en avis der for blot 60 år siden brugte samme ordvalg om jøder. De arbejdsløse er mennesker på linje med alle andre og bør behandles med respekt og ikke udsættes for hetz.
At avisen helst ville se alle arbejdsløse tvangsudskrevent til slavearbejde i et stenbrud kan naturligvis ikke komme bag på nogle der kender andre af avisens ekstremistiske holdninger, men derfra og så til at bruge nedgørende udtryk af den her type er der et stykke.

Det er før bevist at Jyllands Postens ekstremistiske holdninger er en trussel mod det danske samfunds sammenholdskraft, men det virker ikke som om de har taget ved lære. De bør allesammen skamme sig derinde på Kgs Nytorv.

link til facistisk sprogbrug fra en af Danmarks største aviser

Etiketter: , , ,