Jyllands Posten overgår sig selv
Jeg havde altid troet at tegninge-krisen var topmålet af idioti fra Jyllands Postens side. At nu kunne det ikke blive værre.
Men der blev jeg så snydt. Dagens leder fra avisen er helt oppe og ringe. Den hedder diabolsk nok:
Missionen fuldført
og så bliver der ellers lukket spandevis af lort ud. Hør blot her.
Det officielle Danmark skylder de mange danske soldater, som siden 2003 har gjort tjeneste i Irak, en varm tak. De besluttede at gøre en forskel. Det har de gjort.
Det er ikke deres skyld, at Irak i dag er plaget af vold og uro. Det er ikke for meget sagt, at Irak står på borgerkrigens rand. Man kan gøre regnestykket meget enkelt op: Hvad gør man, når man tilbyder et folk muligheden for demokrati efter årtiers bestialsk undertrykkelse, og det så viser sig, at demokrati ikke ønskes?
Ja her tilbyder man de sataner det bedste fra Vesten, og så siger de bare nej?!?. Jyllands Posten har ikke lært noget af kolonitiden og de 100vis af millioner af mennesker der døde i forsøget på at "modernisere" dem. Næh, de utaknemmelige skarn i Irak VILLE ikke demokratiet, de VILLE ikke lytte til hvad der var godt for dem. Når deres familie bestialsk blev myrdet, skrev de ikke et klagebrev til den amerikanske hærs ledelse og stemte ved valget - næh de valgte at kæmpe imod.
Sørme om ikke Jyllands Posten lige går skridtet videre:
Man kan med fuld ret spørge, hvorfor de internationale styrker skal vedblive med at være en del af et indre irakisk opgør, når nu Irak i sig selv ikke længere er en decideret trussel mod en hel region, som det var under Saddam Hussei
Jamen halleluja. Nej det er da ikke nogen trussel mod regionen at en borgerkrig med etiske udrenselser og kamp mellem de to største religiøse retninger er i fuld gang. Tyrkiet står ved grænsen til Irak parat med tropper, hvis kurderne skulle frigøre sig, Iran sender dagligt tropper ind i landet, Saudi Arabien står på spring. 30% af de irakiske børn har desperat brug for nødhjælp, som ingen tør bringe til dem.
Jyllands Postens leder fortsætter ud af samme spor og foreslår at man skal straffe alle partier der stemte mod krigsindsatsen, osv osv. Det er helt absurd og så gigantisk en brøler og mangel på realitetssans at Jyllands Posten fremstår som klart og tydeligt som den ekstremistisk avis, den er. Føj for satan.
link til pervers leder
tak til kommentar for linket
Etiketter: ekstremisme, Irak krigen, Jyllands Posten, koloni-tiden, politik
<< Home