onsdag, juni 11, 2008

Hvis du ikke er med os er du terrorist!

Åh, VKO er da nogle idioter. Nu skal Vestagers udtalelser om at Danmarks udenrigspolitik måske skulle justeres, eftersom folk er begyndt at kaste sig over vores ambassader, naturligvis udlægges som om hun "er dikteret af terrorister".
Idiotien råber til himlen. Det er jo ingen hemmelighed at de radikale og det meste af venstrefløjen, fra STARTEN var imod krigs-galskaben i Irak, men nu er de pludseligt "dikteret af terrorister", fordi de påpeger at en million døde irakere nok har ophidset et par stykker hist og her.

Citat fra Politiken.dk

" Samtidig slår regeringen og DF i lovforslaget fast, at Danmark »ufortrødent« vil kæmpe for »fred og frihed«:

»Vi skal med fasthed stå sammen i kampen mod terror. Vi skal med alle ligesindede være fælles i forsvaret for frihedsrettighederne«, hedder det i forslaget."

Det lyder godt. Så kan det være vi trækker giver en undskyldning og økonomisk erstatning for de døde i Irak, og samtidig sætter ulandsbistanden op igen? Sådan kan vi kæmpe mod terror og for frihedsrettigheder. Ufortrødent.

Bush-retorik er yt, kære Anders Fogh. Det er ikke os og dem. Det er krigsliderlige spradebasser og så er der fornuftige mennesker.

link til bush-fogh-pia trekanten

Etiketter: , , , ,

torsdag, marts 27, 2008

Så nåede vi alligevel bunden

Et besøg i Irma fik troen på danskernes fremtid som civilisation til at tage et betragtelig dyk. Overskriften på Ekstrabladet lød: "Jeppe brugte ikke kondom!" og i på samme intellektuelle niveau sælger Ramlösa nu danskvand uden brus som "En nyhed!".

Vand som nyhed og ligegyldige snusk i pressen - velbekomme.


Etiketter: , , ,

mandag, marts 19, 2007

Krigen i Irak og Danmarks ansvar..

Diskussionen om Irak ender naturligt nok altid i en diskussion om tilbagetrækning af tropper og konsekvenserne deraf. Men en anden og vigtig diskussion er hvad Danmark kan gøre for at gøre hverdagen nemmere for de irakere, vi nu har ansvaret for. Rune Lund skriver genialt på sin blog:
(...)

Irak er i dag et land i borgerkrig og i total opløsning. Derfor er der blandt andet over 4 millioner irakiske flygtninge. Alene i det lille land Jordan med 5 millioner indbyggere, er der 750.000 flygtninge.
Regeringen og Dansk Folkeparti har gjort Danmark medskyldig i disse ufattelige lidelser. Men hvorfor er det lige, at det er Jordan, der skal betale for, at Bush, Blair og Fogh har smadret Irak?

Sverige som heller ikke har noget ansvar for katastrofen i Irak har gjort klar til at modtage 15.000 irakiske flygtninge. Den krigsførende stat Danmark har ikke engang en afklaret holdning i forhold til at modtage de tolke, som de danske soldater bruger i Irak. (...)

Danmark skal også åbne sine grænser for irakiske flygtninge. Vi bør i som minimum straks modtage 10.000 irakiske flygtninge. Når man har været med til at ødelægge og smadre Irak – så må man også selv være med til at rydde op.

Rune har en god pointe. Regeringen og DF må snart vågne op og se de katastrofale konsekvenser af deres idiotiske handlinger og tage ansvar.


link til fornuft og ansvarlig politik

Etiketter: , , , , ,