mandag, januar 12, 2009

Bush: Jeg gav ordren om at torturere..

Ja..så indrømmede knægten at han havde skidt i nællerne. Mon Fogh tager afstand fra ham nu? Eller mon det bliver ligesom på miljøområdet, hvor Fogh kalder Bush for en miljøforkæmper, da han har lavet naturopretning på sin ranch i Texas?(!!)

ok, ok...jeg beordrede torturen.

Etiketter: , ,

mandag, november 03, 2008

Vælger USA demokratiet?

Valget i USA der slutter onsdag morgen her i Danmark er på mange måder det mest skelsættende i nyere tid. Den amerikanske befolkning skal nemlig ikke blot vælge om de vil ledes af republikaneren John McCain eller demokraten Barack Obama - de skal også vælge om de vil demokratiet eller de skal fravælge den styreform!
George W. Bush har på rigtig mange områder været en katastrofe for USA, men det værste er dog at han har ledet et republikansk parti der har forsøgt at undergrave demokratiet på alle leder og kanter. Bush har stået i spidsen for oprettelsen af en KZ-lejr på Guantanamo Bay, hvor tortur og endeløse indespærringer uden rettergang har været dagens ret. Han har overtrådt den amerikanske grundlov utallige gange, bl.a. ved i kølvandet på 9/11 at beordre en omfattende overvågning af al teletrafik ud og ind af USA. I princippet kan et demokrati godt overleve den slags, sålænge de skyldige blot går til erkendelse efter udåden og bliver straffet eller benået - men Bush regeringen har blot løjet og bekæmpet tiltag til at genindføre demokratiet.

Det republikanske parti har ydermere i tiden før arbejdet kraftigt på at omtegne de amerikanske valgdistrikter, så resultatet blev at den kandidat der fik flest stemmer i 2000 - Al Gore - ikke blev præsident.
Alt sammen noget der bør få forskere og observatører af USA til at bruge definitionen "demokrati" med forsigtighed når det gælder styreformen. Er det demokrati når den kandidat der får færrest stemmer vinder? Er det en retstat, når man kan blive indespærret og tortureret uden beviser? Svaret er naturligvis nej.
Derfor er valget i 2008 vigtigt. Ved valget i 2004 genvalgte den amerikanske befolkning George W Bush - velvidende ovenstående - og fravalgte dermed demokratiet. Nu har de så chancen for at gøre det "godt" igen.
Hvorledes skal vælgerne så stemme for at genvinde demokratiet? Naturligvis på en kandidat der vil gøre følgende:
1. Fjerne alle de ulovlige regler og nedlægge kz-lejrene - droppe torturen
2. Lave regler for valgdistrikter så de ikke kan styres af lokale politikere, men er fastlagte af uafhængige kommisioner - eller indføre flertalsstyre
3. Retsforfølge og straffe George W Bush og hans medkumpaner.
4. Lave et opgør med den vælgerdel der genvalgte George W. Bush i 2004

Ingen af kandidaterne vil efter min mening gøre alle disse tre ting, men Barack Obama virker som om han hælder mest til at vælge demokratiet. Man kan sige at demokraterne lever op til deres partinavn - republikanerne bør nok omdømmes til småfacisterne. Om visse dele af partiet bør forbydes eller visse stater bør smides ud af unionen skal jeg ikke kunne bedømme, og det er naturligvis heller ikke aktuelt eller realistisk - men amerikanerne skal virkelig lægge sig i selen for at redde deres demokrati.

Derfor må man håbe det bliver et klart valg i morgen og i overmorgen - at en ny generation af amerikanere vælger demokratiet.

shame on you..

Etiketter: , , , ,

fredag, september 26, 2008

Be afraid - be very afraid...

fredag, september 05, 2008

Lidt sløvt...

Ja bloggen ligger lidt dvale lige nu - mest fordi der ikke rigtig sker det store i dansk politik, så jeg har rettet min opmærksomhed mod det amerikanske valg. Mon ikke også Fogh og co. har øjnene rettet mod USA, hvor McCain vil forsøge at overtage præsidentposten fra George W. Bush. En præsident der er mildest talt upopulær, fra et parti der er ligeså.
McCain forsøger at male sig selv op som en forandringens mand, på trods af at han er fra samme parti som Bush og i øvrigt deler stort set alle politiske holdninger med ham. Hvis han formåer at lave det lille kunstykke, mon ikke Venstre begynder at vende deres øjne mod Lars Løkke? Fogh kommer om ikke så lang tid til at lide under den samme metaltræthed som Poul Schlüter og Poul Nyrup led under, og så må man vælge mellem manden eller magten.

Hvis McCain formåer at holde på magten i USA må demokratiteoretikerne også til at omskrive nogle af bøgerne. Man kan tilsyneladende snyde befolkningen, ikke bare 1 eller 2 gange, men hele tre gange. Stakkels amerikanere.

Link til det store spin

Etiketter: , , , , ,

onsdag, juni 11, 2008

Hvis du ikke er med os er du terrorist!

Åh, VKO er da nogle idioter. Nu skal Vestagers udtalelser om at Danmarks udenrigspolitik måske skulle justeres, eftersom folk er begyndt at kaste sig over vores ambassader, naturligvis udlægges som om hun "er dikteret af terrorister".
Idiotien råber til himlen. Det er jo ingen hemmelighed at de radikale og det meste af venstrefløjen, fra STARTEN var imod krigs-galskaben i Irak, men nu er de pludseligt "dikteret af terrorister", fordi de påpeger at en million døde irakere nok har ophidset et par stykker hist og her.

Citat fra Politiken.dk

" Samtidig slår regeringen og DF i lovforslaget fast, at Danmark »ufortrødent« vil kæmpe for »fred og frihed«:

»Vi skal med fasthed stå sammen i kampen mod terror. Vi skal med alle ligesindede være fælles i forsvaret for frihedsrettighederne«, hedder det i forslaget."

Det lyder godt. Så kan det være vi trækker giver en undskyldning og økonomisk erstatning for de døde i Irak, og samtidig sætter ulandsbistanden op igen? Sådan kan vi kæmpe mod terror og for frihedsrettigheder. Ufortrødent.

Bush-retorik er yt, kære Anders Fogh. Det er ikke os og dem. Det er krigsliderlige spradebasser og så er der fornuftige mennesker.

link til bush-fogh-pia trekanten

Etiketter: , , , ,

søndag, marts 02, 2008

Bush og Fogh i klam forening

Cirka en million irakere er døde af sygdom og krig. Hundredvis af fanger bliver tortureret og uden dom tilbageholdt af demokratiets forkæmper numero 1. Borgerrettighederne forsvinder som dug for solen i USA. Afghanistan synker i armod. Kloden drukner i vand, fordi amerikanerne skal have store biler. Afrika er stadig en ruin.

Imens triller Bush og Fogh rundt på BMX-cykler mens de ler højt og længe over deres herlige liv og deres ufattelige frynsegoder. Jeg citerer fra Anders Foghs blog:

"Vi kørte knap 20 km i krævende terræn, så der blev gode muligheder for at udforske ranchen. Bush er en stor naturelsker, og han har iværksat en del arbejde på ranchen for at beskytte naturen og føre noget af den tilbage til den oprindelige prærie-vegetation. Desuden har han anlagt søer og damme rundt om på området, som både er godt for flora og fauna – og for præsidentens lystfiskeri. På en halvø ud i én af søerne har han opført et smukt alter af sten. Det skal bruges, når hans datter, Jenna, skal giftes på ranchen i maj. Et smukkere sted til et bryllup kan man næppe forestille sig."



Ja man skulle jo tro de to havde glemt alt om død og mishandling...

link til to naivister af dimensioner



Etiketter: , , , ,

mandag, november 12, 2007

Hvad man bør tænke på i valgboksen























Folket i Irak vil hellere have Saddam Hussein tilbage end det rædselsdømme som Bush og Fogh har kreeret.
God valg-fornøjelse.

Etiketter: , , , ,

torsdag, oktober 25, 2007

De danske vælgere

En meningsmåling i metroeXpress har vist at 1% af danskerne mener at udenrigspolitik er et vigtigt valgtema. Dvs at 99% af danskerne mener at den katastrofale invasion i Irak og den lille million døde ingen konsekvens bør have for Fogh og co. I anledning af den danske befolknings kynisme, vil mavepusterne i de næste tre uger, blæse billeder af Foghs ofre ud i blogosfæren.















Etiketter: , , , , , ,

onsdag, juli 25, 2007

Smid Rasmus Jarlov ud af de konservative

Hørt i Tv2 - radio nyhederne - Rasmus Jarlov om Asmaa:

"hun må beslutte om hun er med Danmark eller om hun stiller sig på terroristernes hold".

Manden er jo snotd**. Bendt Bendtsen må træde i karakter og sørge for at denne George Bush klon ryger ud hurtigst muligt.

link til flere mavepustere

Etiketter: , , , ,

mandag, april 16, 2007

Endelig lidt upfront kritik















USA er ikke længere bannerfører når det gælder en fri presse. Men få spydige kommentatorer får dog en sjælden gang plads. Stephen Colbert fortæller det samlede amerikanske etablisement et par sandheder!

link til 20 minutters spark i røven

Etiketter: , , ,

fredag, april 06, 2007

tortur virker!

Sørme om ikke de 15 britiske soldater har trukket deres indrømmelse tilbage efter at de er kommet hjem i sikre omgivelser igen(!). Nu var de pludseligt i Irakisk farvand.

Konklusionen må jo være at hårdhændet behandling, tortur og trusler virker. Ihvertfald når det gælder om at få folk til at sige lige præcis hvad man gerne vil have dem til. Og absolut ikke sandheden.

Man må jo næsten takke den iranske præsident for så tydeligt at demonstrere hvorledes despoter opfører sig, og hvor meget den George Bush er kommet på tynd is. Guatanamo og de indespærrede uskyldige vil for evigt være en plet på USA og præsidentens ære. Og naturligvis også den danske regering og alle dens støtter. Skam jer, sådan at støtte op om regimer der benytter tortur og udslettelseslejre. Det er ulækkert!


link til effektiv tortur

Etiketter: , , , , ,

søndag, februar 18, 2007

Danske soldater benytter slaver i Irak

Skeletterne vælter ud af krigsskabet. Ikke alene har regeringen og den danske hær været medskyldige i 650.000 døde irakere, de har også overgivet uskyldige irakere til torturbødler og set passivt til mens deres irakiske tolke bliver forfulgt hvis de vovede sig uden for dannevang.

Nu kommer det så også frem at hæren har hyret asiatiske arbejdere, der arbejder 12-14 timer dagligt, 7 dage om ugen - til 5 kr i timen. De bor i usle container og kan af åbenlyse årsager ikke bare tage hjem.

Hvis jeg var dansk soldat ville jeg efterhånden indse at jeg var blevet lokket ud i en ulovlig og blodig krig. En kæmpe fejltagelse, der ikke har indført noget demokrati, men blot har medført borgerkrig, slaveri og død. Jeg ville skrive et harmt brev til Anders Fogh og George Bush - der på nederdrægtig vis har lokket soldater i døden for deres egne ambitioner og oliepamperi. Storhedsvanvid er vist det rette ord.

link til slaveri på finansloven

Etiketter: , , , , , ,