et øjenvidne
Mit navn Hanne Refaely og jeg boer i det nordlige Golan, taet paa graensen til Libanon og graensen til Syrien.
Jeg har boet i Israel siden 1988 og i ti aar boede jeg i byen Kiryat Shmona, som i mange aar blev og stadig bliver bombaderet af Hisbola. Jeg og min familie har oplevet saa mange raketangreb, mit hus blev ramt ved et af angrebene og kun ved et mirakel blev ingen af os draebt.
Jeg arbejder i byen Kiryat Shmona og utallige gange har jeg vaeret noedt til at flygte til det naermeste beskyttelses rum, p.g.a raket angreb fra Libanon. I dag bor jeg som sagt i det nordlige Golan, og vi har "kun" vaeret i beskyttelses rum et par gange. Heldigvis er der ikke faldet raketter her i kibbutzen, men vi kan hoere dem naar de falder taet paa, samt naar der bliver bombaderet inde i Libanon. Det er meget naervepirrede og mine boerne er meget bange, da de som sagt har oplevet disse raket angreb mange gange tidligere. Jeg kan ikke komme paa arbejde, da Kiryat Shmona samt hele omegnen bliver bombaderet med raketter hele tiden. Jeg kan godt forstaa hvor fortvivlende det maa vaere for den libanesiske befolkning, som har krigen taet ind paa sig.
Men det er ogsaa fortvivlende at vaere her paa den Israelske side, som jo ogsaa bliver angrebet. Desvaerre foeler jeg, at mange ikke er klar over hvor indviklet situationen er hernede i mellemoesten, og at der for det meste bliver taget mest sympativ for Libanon.
Israel har ogsaa krav paa at foere et normalt liv, og hvis Libanon ikke kan holde terroristerne vaek fra graensen og de for lov til at provokere ved at sende raketter ind over Israel eller kidnappe israelere,saa mener jeg at de som ethvert andet land ogsaa har ret til at forsvarre sig. Det soergelige er bare, at uskyldige mennesker paa begge sider lider under krigen, og at hisbola bruger de civile libaneser som skjold mod Israelerne. Terroristerne styre desvaerre det sydlige Libanon, saa derfor kan jeg og resten af befolkningen som boer heroppe i det nordlige Israel, ikke foere et normalt liv, saa laenge de faar lov til at angibe os, naar det passer dem. Vi vil gerne leve i fred med vores naboer, men vil de leve i fred med os?????
Jeg kan kun haabe paa at krigen snart vil faa en ende og at baade Israel samt Libanon i fremtiden vil kune leve i fred med hinanden.
Jeg har boet i Israel siden 1988 og i ti aar boede jeg i byen Kiryat Shmona, som i mange aar blev og stadig bliver bombaderet af Hisbola. Jeg og min familie har oplevet saa mange raketangreb, mit hus blev ramt ved et af angrebene og kun ved et mirakel blev ingen af os draebt.
Jeg arbejder i byen Kiryat Shmona og utallige gange har jeg vaeret noedt til at flygte til det naermeste beskyttelses rum, p.g.a raket angreb fra Libanon. I dag bor jeg som sagt i det nordlige Golan, og vi har "kun" vaeret i beskyttelses rum et par gange. Heldigvis er der ikke faldet raketter her i kibbutzen, men vi kan hoere dem naar de falder taet paa, samt naar der bliver bombaderet inde i Libanon. Det er meget naervepirrede og mine boerne er meget bange, da de som sagt har oplevet disse raket angreb mange gange tidligere. Jeg kan ikke komme paa arbejde, da Kiryat Shmona samt hele omegnen bliver bombaderet med raketter hele tiden. Jeg kan godt forstaa hvor fortvivlende det maa vaere for den libanesiske befolkning, som har krigen taet ind paa sig.
Men det er ogsaa fortvivlende at vaere her paa den Israelske side, som jo ogsaa bliver angrebet. Desvaerre foeler jeg, at mange ikke er klar over hvor indviklet situationen er hernede i mellemoesten, og at der for det meste bliver taget mest sympativ for Libanon.
Israel har ogsaa krav paa at foere et normalt liv, og hvis Libanon ikke kan holde terroristerne vaek fra graensen og de for lov til at provokere ved at sende raketter ind over Israel eller kidnappe israelere,saa mener jeg at de som ethvert andet land ogsaa har ret til at forsvarre sig. Det soergelige er bare, at uskyldige mennesker paa begge sider lider under krigen, og at hisbola bruger de civile libaneser som skjold mod Israelerne. Terroristerne styre desvaerre det sydlige Libanon, saa derfor kan jeg og resten af befolkningen som boer heroppe i det nordlige Israel, ikke foere et normalt liv, saa laenge de faar lov til at angibe os, naar det passer dem. Vi vil gerne leve i fred med vores naboer, men vil de leve i fred med os?????
Jeg kan kun haabe paa at krigen snart vil faa en ende og at baade Israel samt Libanon i fremtiden vil kune leve i fred med hinanden.
Hanne Refaely, Kibbutz El-rom
Folk som Hanne giver håb om fred..
link til denne historie og flere i politiken
posted by Allan at torsdag, juli 20, 2006
<< Home