fredag, februar 01, 2008

avisen.dk - en nekrolog

Nyhedsavisen styrter mod afgrunden. Pga. økonomiske tab og manglende succes må de nu fyrer halvdelen af alle journalister. Dermed forsvinder halvdelen af historierne og dermed vel også en stor portion af læserne. Folk vil trods alt hellere have originale avishistorier end reklamer og fyldstof(eg. Ritzautelegrammer).
En medvirkende årsag til nedturen er nok også avisen.dks manglende succes. Ideen var ellers banebrydende i dansk nyhedskultur - lad brugerne kommentere direkte og "live" på nyhederne, og få dermed folkets relevante kommentarer og ekstra detaljer fra "manden på gaden".
Desværre virkede dette allerførste danske forsøg på at lave "public journalism", som det er blevet døbt i USA, overhovedet ikke. Det startede godt med masse af ivrige bloggere der med kyshånd modtog den nye mulighed. Personligt elskede jeg muligheden for at kommentere en nyhed direkte og ligepå. Herligt.
Desværre viste eksperimentet avisen.dk også begrænsningerne og faldgrupperne når det gælder Public Journalism. En horde af højrerabiate personager med deres helt egen agenda overtog scenen. Internettet er på godt og ondt et samlingssted for marginaliserede, midaldrende racister fra Dansk Samling/Front/Forening/Nazistparti eller hvad de nu kalder sig. De er ikke mange på landsplan, men de fylder meget i debatten. De er vrede, bange og paranoide, og de er umættelige i deres iver efter at benytte enhver mulighed for at sprede deres galde.
Horderne overtog hurtigt avisen.dk og umuliggjorde enhver saglig debat. Uanset hvilken historie der blev smidt på bordet, endte det i de frustrerede gamle mænds paranoia snak. Muslimerne er for disse personager kilden til alt ondt, fra trafikdrab til over vold i forstæderne til rentefald/stigninger.
Avisen.dk lavede én fejl fra start af ved ikke øjeblikkeligt og hårdhændet at moderere disse tosser væk. I ytringsfrihedens misbrugte navn fik alle tosser lov til at give deres besyv og lynhurtigt forsvandt alle midtersøgende personer fra debatten - og siden. Tilbage er nu kun nogle få hårdkogte venstrefløjsere og så bunken af rabiate. Ikke nok til at skabe en livlig og konstruktiv debat, og ikke nok til at skabe overskud.

Det er let at forudse at Nyhedsavisen nu ender som 24timer-2.0. Et udvidet reklameblad - ugeavisens letlæselige fætter. Dermed falder avisen.dks kvalitet naturligvis også, sammen med læsertallet og indtægten. Det demokratiske blog-fora her så absolut ikke en kvalitet, der kan trække yderligere læsere - tværtom - og dermed må man forudse avisen.dks snarlige død.


Ære være en ellers god ide´s minde.

Etiketter: , , ,

tirsdag, juni 26, 2007

Kvalme over Nyhedsavisen

Amnesty kæmper for MENNESKERS rettigheder, uanset deres holdninger. Det skal ses i modsætning til de danske nyhedsmedier. Se blot nyhedsavisens dækning af torturofret Ruhal Ahmed fra Storbritannien. En person der uden skyggen af beviser blev kidnappet, overført til en skjult lejr, og tæsket torturet og ydmyget i 2 et halvt år:

"Tidligere Guantanamo-fange forsvarer Taleban"

Jatak!. Jamen så er tortur og mishandling da helt okay. For man kidnapper og torturer da folk man er politisk uenig med, ikke sandt? Og man gør det da uden retsag, ikke sandt?

Nyhedsavisens holdning til tortur svarer til statsavisens Pravdas holdning i Sovjetunionen. Sålænge vi er uenige, så skal de tortureres. Og Ruhal Ahmed har tydeligvis ikke lært at demokratiet er en uovertruffen styreform, ligegyldig hvor meget en demokratisk stat har tortureret ham.

Jeg er sikker på Michael Lund gerne så manden interneret til han havde lært at elske demokratiet. Måske hvis blot man havde skåret nogle vitale dele af ham, ville han kunne forstå?

Link til pravda-avisen

Etiketter: , ,

onsdag, marts 07, 2007

Tillykke til Jeppe

Den danske blogsphere er i rivende udvikling, ikke alene er der kommet flere blogs, de har også fået større indflydelse - ja er tilmed blevet en integreret del af fx avisen.dk. Det nyeste eksempel er Jeppe Kabells katapulttur i mediemøllen.

Hans indlæg der afslørede homofobiske og særdeles tvetunget tale af lederen af Faderhuset Ruth, blev skrevet mandag eftermiddag kl. 17.20. Samme aften skrev vi her på mavepusteren om indlægget - og derefter/samtidigt stort set alle venstreorienterede blogs på pol.blogbot.dk. Tirsdag bliver historien opfanget af nyhedsavisens side avisen.dk og onsdag morgen kunne jeg høre om sagen i P3 - hvor Jeppe blev interviewet(?) og læse den i Ekstra Bladet(forsidebaskeren). Dato, Jyllands Posten og Politiken mm. Historien er således på

Store sager for en relativ lille blog og et godt eksempel på bloggernes øgede indflydelse i danske nyhedsmedier. Det er her man kan læse nyhederne først og har direkte adgang til dokumentationen. Desuden skal der fra mavepusteren lyde en opfordring til flere venstreorienterede bloggere om at komme ind i kampen.
Venstrefløjens kulturkamp mod homofobien, det religiøse højre og fanatismen er kun lige begyndt :o)


Tak og tillykke til Jeppe.

Etiketter: , , ,

mandag, februar 12, 2007

Nyt diskussionsforum for oversigt over politiske blogs

Ja, så har jeg fået bikset en ny blog sammen. Den skal benyttes som diskussionsforum for den nye, funklende oversigt over politiske blogs på pol.blogbot.dk. Her kan man komme med ideer og foreslag til nye blogs der skal på listen og meget andet. Fra starten af syntes jeg især en del blogs fra Avisen.dk bør komme på listen, da de fleste er politiske.

Velkommen til den nye blog
Pol.blogbot - den bedste oversigt over politiske blogs i Danmark

Etiketter: , , ,

onsdag, februar 07, 2007

30 timers uafbrudt forhør og dødstrusler er ikke tortur.

Nyhedsavisen er kommet i vælten, og selveste krigsministeren, Søren Gade har rost Nyhedsavisen for dets kritik af DRs program "Den hemmelige krig".

Nu kommer det så frem at Nyhedsavisens journalisters troværdighed kan ligge på et meget lille sted. Således har avisen hævdet at Chris Cohan, USAs forhørsleder påstod at USA ikke udførte tortur, på de tilbageholdte fanger. Det var ihvertfald overskriften på en artikel, hvor der dog blev beskrevet hvorledes fangerne blev afhørt i 30 timer uden pause og med konstante trusler om dødstraf. Altså må Chris Cohans titel vist være torturbøddel - ikke forhørsleder.

Bo Arlind har lavet en grundig gennemgang af NyhedsAvisens legitimering af tortur her

Som en lille krølle på historien om mavepusterens udelukkelse fra det "fine selskab" har mavepusterne oprettet deres egen version af politik.blogbot.dk. Den hedder indtil videre http://blogbot.dk/?compilationId=1556 og består af alle blogs fra politik.blogbot.dk og en mavpuster. Vi håber snart at få pol.blogbot.dk.

Etiketter: , , ,