fredag, februar 29, 2008

Hvor er højrefløjen når organsationsfriheden skal forsvares?

De fleste der interessere sig for arbejdsmarkedet fulgte med spænding retsagen mod LO, hvor et medlem nægtede at være medlem, da han påkaldte sig friheden til ikke at være medlem af en forening. Ganske legitimt, men naturligvis også et problem i et organiseret arbejdsmarked som det danske.
Højrefløjen og regeringen heppede på den "lille mand" og organisationsfriheden. Man skal ikke kunne tvinge folk til at være medlem eller ikke-medlem af foreninger lød det.

Nu forsøger kristne arbejdsgivere at tvinge folk til at melde sig ud af LO. Ellers bliver de fyret! Hvor mon højrefløjens forsvar for organisationsfriheden forsvandt hen? Pist væk! Typisk dobbeltmoralsk benyttelse af principper, lidt ala dens skamridning af ytringsfriheden.

link til kamp for retten til at organisere sig

Etiketter: , ,

mandag, februar 25, 2008

Fjern Dansk Folkepartis partistøtte

I Danmark har vi mange gode partier, der værdsætter det danske demokrati og samtidig får partistøtte af staten. Disse partier acceptere elementære demokratiske grundregler, tredeling af magten og armslængdeprincippet. De har også respekt for grundloven og menneskerettighederne.

Et enkelt parti kan dog ikke finde ud af det. De gør jævnlig opmærksom på deres manglende politiske sans, ved at kræve støtten fjernet fra Grønland, DR, navngivne kunstnere, journalister de ikke kan lide, og nu Sudan. De har ikke fattet at det ikke er deres opgave og de med deres råberi og skælden ud, bryder med fundamentet for demokratiet - armslængdeprincippet og tredeling af magten.

Herfra skal komme en opfordring til en noget usædvanlig lærestreg til dette amatørparti. Fjern straks al statsstøtte. DF får 24,50 kroner per stemme ved folketingsvalget hvert år - noget man normalt respekterer, da de jo ligesom alle andre partier ikke skal straffes pga deres holdninger osv. Herfra skal der lyde en opfordring til at ændre denne praksis. Lad Dansk Folkeparti få en dosis af deres egen medicin og fjern de millioner af støtte de årligt får, og skænk istedet for pengene til en fond der skal oplyse om demokrati, armslængdeprincippet og tredeling af magten.

link til parti-ignorance 1

link til parti-ignorance 2



Etiketter: , , ,

fredag, februar 22, 2008

det her er så absurd...

..at jeg vil lade det (næsten) stå for sig selv.

DF klar til aktion mod Asmaa

"Hun må enten lægge tørklædet eller gå - der er ikke andre muligheder. Det er jo ikke en diskussionsklub. Så kan hun selvfølgelig bagefter klage til præsidiet over beslutningen, siger Søren Espersen."

Næh, tænk hvis der var nogen der rent faktisk diskuterede i Folketinget! Så ville DF jo have mistet enhver form for indflydelse. 


Etiketter: , , , ,

torsdag, februar 21, 2008

Status for det danske samfund

Hvis man sidder for længe klinet til computerskærmen på de forkerte steder, samt ser lidt for meget nyheder kan man godt få en tendens til at få et fordreje virkelighedsbillede. Det er sket for Mikael Jalving på Berlingske Tidende, for enhver der stemmer på DF og personager som fx Søren Pind.
Lad mig lige kort slå fast hvordan det er nu er i dagens Danmark:

1. Danmark er rigere end nogensinde før
Som samfund er Danmark rigere end nogensinde før. Vi tjener med andre ord kassen, og hvis folk vil det, så kunne vi få en fremragende ældrepleje - man skal blot stemme på venstrefløjen, frem for VKO. Hvis man stemmer på VKO får man skattelettelser.
2. Danmark er fredeligere end nogensinde før
Jep, det brænder på Nørrebro - men det har det sgu gjort i rigtig mange år. Folk på Nørrebro er simpelthen nogle anarkister og med jævne mellemrumd bliver de provokerede når politiet igen og igen forsøger at tryne dem. Sådan har det været i årtier.
3. Udlændingene i Danmark - af alle religioner og afstamning - er fredelige , hårdtarbejdende og dybt demokratiske. De unge der laver ballade for tiden er først og fremmest fremmedgjorte unge, med en hård barndom, og fra fattige familier. De er meget, meget lidt religiøse.

Etiketter: , , ,

Status for det danske samfund

Hvis man sidder for længe klinet til computerskærmen på de forkerte steder, samt ser lidt for meget nyheder kan man godt få en tendens til at få et fordreje virkelighedsbillede. Det er sket for Mikael Jalving på Berlingske Tidende, for enhver der stemmer på DF og personager som fx Søren Pind.
Lad mig lige kort slå fast hvordan det er nu er i dagens Danmark:

1. Danmark er rigere end nogensinde før
Som samfund er Danmark rigere end nogensinde før. Vi tjener med andre ord kassen, og hvis folk vil det, så kunne vi få en fremragende ældrepleje - man skal blot stemme på venstrefløjen, frem for VKO. Hvis man stemmer på VKO får man skattelettelser.
2. Danmark er fredeligere end nogensinde før
Jep, det brænder på Nørrebro - men det har det sgu gjort i rigtig mange år. Folk på Nørrebro er simpelthen nogle anarkister og med jævne mellemrumd bliver de provokerede når politiet igen og igen forsøger at tryne dem. Sådan har det været i årtier.
3. Udlændingene i Danmark - af alle religioner og afstamning - er fredelige , hårdtarbejdende og dybt demokratiske. De unge der laver ballade for tiden er først og fremmest fremmedgjorte unge, med en hård barndom, og fra fattige familier. De er meget, meget lidt religiøse.

Etiketter: , ,

mandag, februar 18, 2008

Støt retsstaten

Skriv under her - lad os få 4.9 mio underskrifter...

http://www.retssikkerhed.skrivunder.dk/index.php

Etiketter: ,

Nationalisme og islamisme - ligheden er slående

Efter at Kosova albanerne klogeligt har fravalgt at være styret af de serbere der gentagne gange har begået folkemord på alt og alle, og erklæret Kosovo-provinsen for et selvstyre, er der nu kommet en reaktion. Serbien er kendt for sin store andel af ekstrem-nationalistiske hooligans, og disse angreb igår den amerikanske ambassade, efter at USA havde anerkendt Kosova.

Hvornår var det liiige præcist sidst vi så angreb på ambasader - jo tak - det var under Karikaturkrisen. Og her var Dansk Folkeparti ude med bål og brand. Disse folk var islamister af værste slags, og skulle straffes. Den slags gjorde civiliserede mennesker, ikke det var kun muslimer. De var helt oppe og køre.
Nu er det så serberne der er gået amok - denne gang i en nationalistiske blodrus - tilmed for en sag som Dansk Folkeparti støtter helhjertet. DF ser nemlig helst at muslimer bliver undertrykt, og så må man se igennem fingre på lidt folkedrab hist og her. Gid de danske nyhedsmedier snart ville spørge Søren Espersen om han tager skarpt og kategorisk afstand fra disse bøllers vandalisme og nationalistisme.

link til nationalisme ala DF

Etiketter: , , , , ,

lørdag, februar 16, 2008

Ytringsfrihed, retssamfund, religionsfrihed og gensidig respekt

De fire elementer i overskriften er alle hjørnesten i et moderne og ægte demokrati. Danskerne må acceptere og kæmpe for alle fire idealer, hvis det danske demokrati skal vokse og blive stærkere.

Lad os tage elementerne én for én.

1. Ytringsfrihed er vigtigt i demokrati. Basta, punktum osv. Ytringsfriheden betyder at man frit kan ytre hvad man har lyst til, uden forhåndscensur af myndighederne. Man kan dog senere risikere at blive straffet, hvis man fx udtaler sig racistisk. En sådan straf er naturligvis en indskrænkning af ytringsfriheden, men af historiske årsager har det vist sig nødvendigt. Man må hellere ikke håne religioner eller kongehuset osv osv.

Mange har forsøgt at gøre sagen om karikaturtegningerne til en sag om ytringsfrihed, hvilket er en lidt bagvendt logik. Det mest præcise ord er naturligvis at det er en sag om angst og selvcensur. Hvem tør tegne en profet, hvis man får dødstrusler af ekstremister?

Tjah, det turde 12 stks tegnere i Jyllands Posten og dermed burde sagen vel være afsluttet. Der var ingen selvcensur eller angst. Dødstrusler kom der, men
dødstrusler kan man også få hvis man forsøger at arrangere et Rodeoshow i Parken. Eller bygger en motorvej det forkerte sted i Jylland. Der er rigeligt af syge mennesker derude.

Men hvad med selvcensuren? Har sagen fået debatten til at dø ud, mens folk sidder derhjemme angste for ekstreme muslimer - forkrøblet debatten, så det er blevet politisk korrekt pladder det hele? Tjah lad os tage et udklip fra debatten på avisen.dk:
Aleph:
"Der har kun været en Muhammed krise den startede i 600 tallet da Muhammed fik sine åbenbaringer og dannede sin første hær. Den har varet lige siden, og den vil fortsætte så længe muslimer ikke anerkender demokrati og menneskerettigheder."

Bruce1
"Islam må da vist være det mest dæmoniske sammenbryg af nonsens på Guds grønne jord, selv det mest positive aspekt i koranen er ikke godt nok til idag. "
link

Angsten og selvcensuren er vist ikke-eksisterende. Ytringsfriheden og islamkritikken lever videre. Nu på forsiden.

2. Retssamfundet - en mindst ligeså vigtig ingrediens som ytringsfriheden. Retten til at være anset som uskyldig til det modsatte er bevist, at få en fair retssag, blive sat for en dommer inden for 24 timer osv, er hvad der skelner Danmark fra diktaturer og (ironisk nok) islamistiske stater. Hvis vi mister denne rettighed er danskerne ikke længere et frit folk, men blot marionetter i en demokratisk farce. Med terrorlovgivningen har udlændinge i Danmark mistet retten til retfærdighed og må nu se staten og dens håndlangere som en ekstremistisk fjende, der uden begrænsninger har hånds og halsret over individet. Historien har vist at en sådan magt ALTID bliver misbrugt, og fører til nedbrydning af samfundet.
De fleste politikere kender godt til faren. Men retfærdiggører sig med at det er en ekstrem situation - terror - statens overlevelse osv.
Nu skal man dog være særdeles enøjet hvis man tror et demokrati eller en stat bryder sammen ved et mordforsøg på en tegner. Således lever den hollandske stat hvis stadig i bedste velgående selvom en filminstruktør blev dræbt for nogle år siden.
Et andet argument er at det jo svarer til at give en adminstrativ parkeringsbøde. Man kan til den slags latterlige argumenter blot nævne at hvis parkeringsbøder blev straffet med afhentning fra hjemmet midt om nettet af PET og udsmidning af landet, ville det nok have vakt betydelig større opstand end 510 danske kroner i bøde.

3. Religionsfriheden er under kraftigt pres i Danmark for tiden. Selvom Grundloven forbyder fx et tørklædeforbud er DF og co. godt i gang med at sabotere denne rettighed. Vi må håbe at det i denne sag er grundloven der vinder og ikke DFs facistiske ideer.

4. Gensidig respekt - især overfor minoriteter er ikke noget vi benytter i Danmark mere. Mohammedtegningerne er blot et eksempel på dette - læs igen på avisen.dk eller i Jyllands Posten. I racismens hellige tegn er alt blevet lovligt. Alt kan siges, og den borgerlige respektable tone som bl.a. Uffe Elleman står som forkæmper for, ligger og puster i grøftekanten. Debatten i Danmark er nået sit lavpunkt, og fordommene luftet i Iran, Rusland og Danmark er ikke til at skelne fra hinanden. Alle dårligdomme i Iran skyldtes jøder - alle dårligdomme i Danmarks skyldtes muslimer. Vi er banket 40 år tilbage, efter socialdemokraternes forgæves forsøg på at højne debatten i 1980-90erne.

Etiketter: , , , ,

onsdag, februar 13, 2008

Danskerne støtter kraftig op om genindførelsen af retstaten!


I kølvandet på historien om de to tunesere der blev kidnappet af kampklædte tropper midt om natten, og derefter fik lov til at sige farvel til deres kone og børn, inden de blev smidt ud af landet, kommer nu folkets reaktion. Min første tanke var at terrorforskrækkelsen villle få folk til at acceptere at deres grundlæggende rettigheder forsvandt - men heldigvis tog jeg grueligt fejl. En afstemning på JP.dks hjemmeside viser således at hele 93% af danskerne mener tuneserne skal for en dommer - og 0%(!) mener at PET og folketinget har handlet korrekt ved at afmontere velfærdsstaten.
Det er godt at danskerne er vågnet op og kan se at det der foregår nu er grueligt galt. Det VKO flertallet med støtte fra Socialdemokraterne har gang i, er helt urimeligt, helt forkert og imod et stærkt ønske i befolkningen om at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist. Hvornår mon nyhedsmedierne får øjnene op?

link til regeringens forsøg på at narre folket - et retsmøde hvor de anklagede ikke kan forsvare sig selv

link til JP - lad os få den op på 99%

Etiketter: , ,

tirsdag, februar 12, 2008

Da Danmark ophørte med at være et retssamfund

Så skete det som et flertal i folketinget har kæmpet længe for, i terrorbekæmpelsens navn. Retssamfundet er blevet endeligt afskaffet fra dags dato.
Politiets efterretningstjeneste har i dag anholdt tre personer. De to bliver smidt ud af landet uden rettergang, den sidste regner PET vil blive løsladt, uden at komme for en dommer.
Anklagen er planlægning af mord, men danskerne vil aldrig nogensinde finde ud af om der er nogen grund i anklagen, eller det blot var en PET-medarbejder der er blevet irriteret over sine naboer.

Vi må nok forvente flere af den her slags sager, enhver med udenlandsk baggrund må nu kigge sig godt over skulderen og holde sig rigtig gode venner med Politiets Efterretningstjeneste og folk i justitsministeriet - med et pennestrøg og uden beviser kan de eskorteres ud af landet!. De har nemlig mistet de menneskerettigheder som utallige mennesker har kæmpet for.

Retsamfundet - 1947-2007 - RIP

Etiketter: , ,

mandag, februar 11, 2008

Danske nyhedsmedier er ynkelige.

Tortur er tortur uanset hvem der gør det. Men i Politiken og andre nyhedsmediers øjne, så er tortur ikke altid tortur, når det er USA der gør det. Således kalder Politiken, Waterboarding-tortur for "en torturlignende metode". Det er da helt utroligt. Waterboarding er rendyrket tortur og svarer til at hive en negl ud eller brække et ben på en person. Hvis man ikke er enig i dette, vil jeg da gerne hive en plastikpose frem og hive den over hovedet på skeptikeren. Så hælder vi vand i munden på personen indtil vi alle er enige om at waterboarding er tortur. Det skulle efter sigende tage 10-15 sekunder at overbevise en person.

Det er ynkeligt at USAs regering har magt over danske nyhedsmedier, og en udstilling af nyhedsmediernes sande "selv-censur". De skulle skamme sig.

link til selv-censur

Etiketter: , , , ,

fredag, februar 08, 2008

Michael Moore fortæller hvorfor hverken Hillary eller Obama er værd at samle på..








Etiketter: , ,

tirsdag, februar 05, 2008

En stemme på Ny Alliance, VAR en stemme på DF.

Jaja...bare lige for at sige: "Hvad sagde jeg..". At det var så direkte en stemme på DF og VKO flertallet, må virkelig være en øjenåbner til Ny Alliance folk - næste gang, stem på de radikale, hvis I vil have et opgør med blokpolitikken

hvad sagde jeg
en stemme på Ny Alliance, er en stemme på VKO...

Etiketter: , , ,

søndag, februar 03, 2008

Det tyske forbillede

i Tyskland har de lange bitre erfaringer med højreekstreme partier. Dette har medført at de "respektable" partier såsom SPD og CDU aldrig har villet samarbejde med hverken højrepopulister eller kommunister. I den nyeste leder fra JP bliver dette beskrevet som en god, demokratisk kontrakt. Noget der skal æres og bevares for at forhindre racisme og kommunisme i at bryde frem igen. 

Hvad Jyllands Postens og Carsten Juste ikke kan se er naturligvis at vi er i akkurat samme situation i Danmark - blot har højrefløjen, med Jyllands Postens store hjælp, valgt at gå i direkte samarbejde med det danske svar på NPD. Blot uden hagekors og vendt mod muslimerne i stedet. Venstre og Konservative har ingen fine fornemmelser når det gælder om at få deres politik igennem. 

Etiketter: , , , , , ,

fredag, februar 01, 2008

avisen.dk - en nekrolog

Nyhedsavisen styrter mod afgrunden. Pga. økonomiske tab og manglende succes må de nu fyrer halvdelen af alle journalister. Dermed forsvinder halvdelen af historierne og dermed vel også en stor portion af læserne. Folk vil trods alt hellere have originale avishistorier end reklamer og fyldstof(eg. Ritzautelegrammer).
En medvirkende årsag til nedturen er nok også avisen.dks manglende succes. Ideen var ellers banebrydende i dansk nyhedskultur - lad brugerne kommentere direkte og "live" på nyhederne, og få dermed folkets relevante kommentarer og ekstra detaljer fra "manden på gaden".
Desværre virkede dette allerførste danske forsøg på at lave "public journalism", som det er blevet døbt i USA, overhovedet ikke. Det startede godt med masse af ivrige bloggere der med kyshånd modtog den nye mulighed. Personligt elskede jeg muligheden for at kommentere en nyhed direkte og ligepå. Herligt.
Desværre viste eksperimentet avisen.dk også begrænsningerne og faldgrupperne når det gælder Public Journalism. En horde af højrerabiate personager med deres helt egen agenda overtog scenen. Internettet er på godt og ondt et samlingssted for marginaliserede, midaldrende racister fra Dansk Samling/Front/Forening/Nazistparti eller hvad de nu kalder sig. De er ikke mange på landsplan, men de fylder meget i debatten. De er vrede, bange og paranoide, og de er umættelige i deres iver efter at benytte enhver mulighed for at sprede deres galde.
Horderne overtog hurtigt avisen.dk og umuliggjorde enhver saglig debat. Uanset hvilken historie der blev smidt på bordet, endte det i de frustrerede gamle mænds paranoia snak. Muslimerne er for disse personager kilden til alt ondt, fra trafikdrab til over vold i forstæderne til rentefald/stigninger.
Avisen.dk lavede én fejl fra start af ved ikke øjeblikkeligt og hårdhændet at moderere disse tosser væk. I ytringsfrihedens misbrugte navn fik alle tosser lov til at give deres besyv og lynhurtigt forsvandt alle midtersøgende personer fra debatten - og siden. Tilbage er nu kun nogle få hårdkogte venstrefløjsere og så bunken af rabiate. Ikke nok til at skabe en livlig og konstruktiv debat, og ikke nok til at skabe overskud.

Det er let at forudse at Nyhedsavisen nu ender som 24timer-2.0. Et udvidet reklameblad - ugeavisens letlæselige fætter. Dermed falder avisen.dks kvalitet naturligvis også, sammen med læsertallet og indtægten. Det demokratiske blog-fora her så absolut ikke en kvalitet, der kan trække yderligere læsere - tværtom - og dermed må man forudse avisen.dks snarlige død.


Ære være en ellers god ide´s minde.

Etiketter: , , ,