lørdag, august 02, 2008

Dansk Folkeparti og venner i forsvar for folkemord og massevoldtægt på muslimer

Ofte får man skudt i skoene at det er godt at vi har Dansk Folkeparti, og at de har fået indflydelse. Tænk bare på Sverige hvor de ikke har den slags, men hvor det vrimler med nazister og andet snask. Næh lad danskerne hygge sig med et lille nationalistisk og anti-muslimsk parti - det eneste skade det gør er at vi har en stram udlændingepolitik - og det er jo ikke så skidt endda.

Her er så en lille nyhed til alle jer optimister. Dansk Folkeparti ER ligeså slemme som nazister, facister og andet kryb ude på højrefløjen. De er blot opdaterede i deres retorik og forsøger at snakke pænt, har fine skjorter på og kan godt lide ældre og dyr. Men når det kommer til muslimer, så vil de helst have dem udryddet - hvad enten det så kræver massemord eller massevoldtægt af kvinderne. Se blot hvorledes serbernes massemord og massevoldtægt af tusinder af muslimske kvinder og børn bliver benægtet af Søren Espersen, udenrigspolitisk ordfører fra DF:
"Massegravene blev dog aldrig fundet. For der var ingen." link til kilde
Og nu da Karadzic er blevet fanget - en mand der har planlægt og fuldført massemord og voldtægt af civile, så stiller Søren Espersen sig op og forsvarer manden.

Det borgerlige Danmark må vågne op og indse at de er gået i seng med folk der kan og vil udrydde muslimerne i Danmark og andre steder på jorden. Den dag Dansk Folkeparti får parlamentarisk flertal vil der komme masseudvisninger og kz-lejre. Der er ingen tvivl, partiet er nazister-in-spe, de mangler blot flere stemmer.
"Det kunne de da aldrig finde på!" udbryder skeptikerne. Godt, så vis mig blot et eksempel hvor DF i valget mellem at følge reglerne, og chikanere muslimer, har valgt det første! Nej vel, DF er ligeglade med domstole, internationale love, grundloven og alt andet. Målet helliger midlet. DF indespærrer allerede nu børn i årevis på små værelser, og sender flygtninge tilbage til den sikre død. Og så er der ikke langt til, i "frihedskampens ånd" at udrydde og massakrere kvinder og børn, ligesom forbillederne i Serbien!

Etiketter: , , , ,

mandag, februar 18, 2008

Nationalisme og islamisme - ligheden er slående

Efter at Kosova albanerne klogeligt har fravalgt at være styret af de serbere der gentagne gange har begået folkemord på alt og alle, og erklæret Kosovo-provinsen for et selvstyre, er der nu kommet en reaktion. Serbien er kendt for sin store andel af ekstrem-nationalistiske hooligans, og disse angreb igår den amerikanske ambassade, efter at USA havde anerkendt Kosova.

Hvornår var det liiige præcist sidst vi så angreb på ambasader - jo tak - det var under Karikaturkrisen. Og her var Dansk Folkeparti ude med bål og brand. Disse folk var islamister af værste slags, og skulle straffes. Den slags gjorde civiliserede mennesker, ikke det var kun muslimer. De var helt oppe og køre.
Nu er det så serberne der er gået amok - denne gang i en nationalistiske blodrus - tilmed for en sag som Dansk Folkeparti støtter helhjertet. DF ser nemlig helst at muslimer bliver undertrykt, og så må man se igennem fingre på lidt folkedrab hist og her. Gid de danske nyhedsmedier snart ville spørge Søren Espersen om han tager skarpt og kategorisk afstand fra disse bøllers vandalisme og nationalistisme.

link til nationalisme ala DF

Etiketter: , , , , ,

mandag, december 10, 2007

Dansk Folkeparti og massemord på muslimer.

I årene 1992-95 begik serbiske nationalister et massemord på de bosniske muslimer. 200.000 civile muslimer blev råt og brutalt henrettet, voldtaget, myrdet og hakket til småstykker af de ortodokse kristne serbere.
Dette er altsammen veldokumenteret af det internationale samfund, og folkemordet medførte indgriben fra NATOs side og bombardamenter af den serbiske hær. De ansvarlige er siden blevet anholdt og ført for den internationale domstol i Haag.

Umiddelbart kan man naturligvis ikke have nogen sympati for udøverne af et sådan folkemord. Det er der da heller ikke nogle i det danske folketing der har, UNDTAGEN et parti der har gjort det til sin mærkesag at kæmpe mod indvandring til Danmark.

Dansk Folkeparti er igen og igen gået i brechen for de serbiske massemordere. Så længe man begår folkemord på muslimer, gør man nemlig tilsyneladende en god ting. Som Krarup mfl. udtaler så er Dansk Folkeparti jo netop også en "(..)modstandsbevægelse, hvor (han) kan aftjene min nationale værnepligt mod det landsforræderi, som vi ser fra folketingspolitikerne."
Ydermere opfordres der til "modstandskamp" "(..) hvor vi i troskab mod hele vores historie sætter os til modværge mod Danmarks undergang som dansk land"


Dansk Folkeparti fortsætter med at støtte Serbiens ret til at beholde bl.a. Kosovo på trods af den kosovanske befolknings velunderbyggede mistro til Serberne. For at citere partiet:

"(..)det internationale samfund er i færd med at gøre Serbien uret, og beslutningen om at anerkende Kosova vil være i strid med FN's charter, som understreger medlemslandenes territoriale integritet".

DF og partiets kamp for retten til at lave etniske udryddelser

Etiketter: , , ,

mandag, april 09, 2007

Serberne var uskyldige ofre...

Utroligt hvad Jyllands-Posten vil ligge sider til.
Samtidig med at en konservativ med en forkert hudfarve bliver smidt ud af de konservative, fordi hun har linket til en holocaust-benægter. Jeg tror hele det konservative folkepartis folketingsgruppe burde smides ud, eftersom de lystigt samarbejder med Søren Espersen.

Blodig uretfærdighed over for serberne
Jyllands-Posten, 24. februar 2006, 1. sek., side 10

Af Søren Espersen, MF
Dansk Folkepartis udenrigspolitiske ordfører


I DISSE SENE februardage har man i Wien påbegyndt et FN-ledet møde om provinsen Kosovos fremtid. Om end Kosovo formelt er en del af Serbien, ledes provinsen reelt af den albansk-muslimske befolkning - under premierminister Bajram Kosumi og under militær beskyttelse af FN, hvor også danske tropper og danske politifolk indgår.

Serberne kræver overherredømme, fordi man betragter Kosovo som den serbiske nations vugge.

De albanske muslimer derimod stiller med et krav om absolut selvstyre. Formodentlig, om end dette ikke i dag officielt formuleres, med det formål ad åre at sammensmelte Kosovo med Albanien.

Hvordan forhandlingerne ender, er ikke til at forudsige, men alle solemærker peger i retning af, at Serbien mister Kosovo.

I dag er det ikke rart at tænke på, at det var os - NATO og Danmark - som dengang i 1999 tog det afgørende skridt, som med magt skar Kosovo væk fra Serbien, for det, vi foretog os dengang, var og er en blodig uretfærdighed over for Serbien.

Beslutningen om at bombe Serbien blev dengang truffet efter den mest bastante, ensidige medie-hjernevask i mands minde. Stort set alle i Danmark syntes, at det var rigtigt, at NATO hjalp muslimerne med at smide de kristne ud af Kosovo. For det var jo reelt det, der skete.

Vi havde hørt, hvordan serberne havde myrdet i titusindvis af albanere og lagt dem i massegrave, og disse efterretninger var årsagen til, at også danske fly blev sat ind for at straffe serberne.

Massegravene blev dog aldrig fundet. For der var ingen.

Sejren over serberne blev fejret, idet man nu så frem til et multikulturelt samfund i Kosovo, hvor muslimske albanere og kristne serbere kunne leve fredeligt side om side.

Men det var bare fantasi, for da NATO havde kastet den sidste bombe, kunne UCK (Kosovos Befrielseshær. red.) med de storalbanske drømme uhindret tage magten i Kosovo og gik i gang med udrensningen af kristendommen i Kosovo.

Siden da har UCK ikke alene bortjaget mere end 400.000 kristne serbere og myrdet i hundredvis, men systematisk har den albansk-muslimske hær udplyndret, brændt og sprængt 110 kirker og klostre - herunder et halvhundrede fredede bygninger fra før Middelalderen. Enkelte af dem virkelig kulturhistoriske perler.

Der er således tale om en kulturhistorisk vandalisme, hvis sidestykke i moderne europæisk historie kun kan findes i forbindelse med nazisternes ødelæggelse af de mange uerstattelige jødiske synagoger i Østeuropa.

Og vandalismen har altså igen fundet sted lige midt i vort eget Europa - og ikke en kat har løftet et øjenbryn i den anledning.

Men hvorfor er det uinteressant, at kristendommen ikke længere er eksisterende i Kosovo?

Vi taler om et land, som blev kristent 600 år før Danmark. Vi taler om en kristendom, der mod alle odds overlevede 500 års muslimsk styre i Det Ottomanske Imperium, og en kristendom, som overlevede Anden Verdenskrig, da Kosovo også blev styret af etniske albanere. Dengang var albanerne fascistiske og allierede med Mussolini og Hitler.

Serbiens klassiske Kosovo-provins endte altså med at blive afkristnet ved hjælp af styrker fra NATO og senere under FN-troppers opsyn.

Og ikke én af kulturbarbarerne er blevet straffet - endsige stillet for retten.

For det er nu blevet officiel europæisk konsensus, at Kosovo med magt skal rives fra Serbien.

Og i dette konsensus er man nu parat til at ofre kristendommen, for i det nye muslimske Storalbanien er der ikke plads til kristendommen.

####

Utroligt at sådanne løgne og islamofobiske holdninger får frit spil i et dagblad der ikke kan tåle kritiske satire-tegninger af Jesus. De "kristne" serbiske tropper var som alle ved de mest aggressive og blodige af alle tropperne på balkan, og folkemordet de begik er mere end bevist. At forsvare massemorderne i den serbiske hær, som Søren Espersen gør, burde skaffe ham en enkeltbillet til en politisk øde ø. Men næh, i Pia Kjærsgaards parti er alt tilladt sålænge det invovlerer tilsvinen af muslimer. Tænk at Anders Fogh har slikket det parti i røven så længe at folk tror det er stuerent...

link til Sørens Espersens og DFs forsvar af vores tids Hitler-regime

Etiketter: , , , , ,