torsdag, november 29, 2007

folkeafstemning om ungdomshus

Endelig omfavner VKO i Danmark folkestyret. Efter 6 år ved regeringsmagten konsekvent at fjerne selvstyre fra lokalbefolkning, sammenlægge kommuner til store mastodonter, fjerne demokratisk kontrol med regionerne og knægtelse af ytringsfriheden(læs terrorloven), er de nu vendt på en tallerken. Nu er demokrati godt!.
VKO vil nemlig have en folkeafstemning om et ungdomshus i København. En fremragende ide!. Og samtidig formoder mavepusterne også at man vil have en afstemning om den nye EU-traktat. Samt naturligvis acceptere den afstemning der for få år siden fastlagde nogle danske forbehold.

Tak til VKO for endelig at have fattet folkestyret. Lad os nu håbe det ikke bare er en enkeltsag, men den nyvundne respekt for demokratiet er til for at blive.

link til ko-vendning

Etiketter: , , , , , ,

mandag, november 26, 2007

Politiet hævet over loven..

Ja så kom den naturlige dom over politiet efter ungdomshusransagningerne. Og det ser ud til at landsretten vil overholde grundloven og straffeloven, modsat byretten. Således er politets ransagninger af tilfældige steder i København hvor ungdomshussympatisører holdte til dømt bragende ulovlige. Et klart brud på grundloven - at byretten ville tillade en sådan overtrædelse er horribelt og bør medføre en snarlig selvransagelse. Det er ganske simpelthen et demokratisk problem hvis politiet laver den slags uden en retskendelse - ja det er faktisk indbrud og en decideret lovovertrædelse.

Men hvad er konsekvensen så, når politiet bryder grundloven på groveste vis og laver indbrud og grove overtrædelser af folkets rettigheder?

De får en næse - det vil sige - ingenting. Ikke nogen bødestraf til de ansvarlige politifolk, ingen degradering af folkene der iværksatte ulovlighederne. I-n-g-e-n-t-i-n-g.

Og så kalder man folk der mener systemet hytter sine egne, for paranoide? Og hvordan var det nu med ejendomsretten? Den gjaldt for alle, ikke sandt? Eller altså ikke hvis politiet er imod din politisk overbevisning.

Ynkeligt

link til JPs bias-historie

Etiketter: , , , ,

fredag, november 23, 2007

damn you..

damn you facebook...damn you!

Etiketter: ,

fredag, november 16, 2007

Pia Kjærsgaard og hendes voldelige kamp mod muslimer..

Når først stemmerne er talt op, falder maskerne og partierne viser deres sande ansigt.
Faldt således over et uddrag af det neo-racistiske internetmagasin Sapphos interview med Pia Kjærsgaard - engang imellem stiller den slags magasiner de rigtige spørgsmål - der viser DFs sande ansigt:

Hvilken betydning vil det få, hvis Asmaa bliver valgt til Folketinget?

Pia Kjærsgaard: "Der burde fokuseres meget mere på den opbakning, hun har fået fra Islamisk Trossamfund. Går Islamisk Trossamfund ind for de samme ting som Enhedslisten? Bryllupper for homoseksuelle, lesbiskes ret til insemination, osv. osv. Vel gør de da ej! Men hvis Asmaa havde opstillet for de Konservative, så ville de også have bakket dem op. De er totalt ligeglade, bare de får en fundamentalist i Folketinget."

– Hvad vil I så gøre den dag hun står op på Folketingets talerstol og indleder sine indlæg med "I Allahs navn, den nådige, den barmhjertige"?

Pia Kjærsgaard: "Så smider vi hende ud. Det gør vi altså. Jeg havde nær sagt korporligt. Men det kan jo ikke lade sig gøre. Hvad skal vi i grunden gøre? Lad os nu se, om hun i det hele taget underskriver grundloven. Jeg tror, der bliver revolution, Danskerne har jo en tendens til at knytte hænderne i bukselommerne i et vist tidsrum. Jeg tror de får nok.
...
Det kan man sku da kalde at hoppe ud i fuldt flor som neo-facist. Pia Kjærsgaard er således ravende ligeglad med demokratiet - der har sendt Asmaa, erklæret homofil og dødstrafmodstander - ind i folketinget som suppleant. Pia ignorer demokratiet og dets konsekvenser, og ønsker en voldelig løsning på det "muslimske problem". Må V og K vende ryggen til denne bærme af et parti, der sværter det danske demokrati. Føj!

Link til Danmarks neo-facistiske parti.

Etiketter: , , , , , , ,

onsdag, november 14, 2007

Vi fik ret - at for meget ret..

Som beskrevet tilbage i Oktober var der ikke tvivl i mavepusternes sind om at venstrefløjen ville tabe dette valg med et brag. Nu sidder vi som forudset med et tabt valg og en bitter smag i munden. Fogh har fået 4 år mere til at afmontere velfærdssamfundet, og det bliver døden for en masse fattige og en masse udlændinge. Lad mig kort gennemgå de 4 punkter der blev listet op som årsager i oktober, og se hvorledes forudsigelsen blev uhyggelig korrekt.

1. Udlændingespørgsmålet

Jep - DF gik et mandat frem, og højrefløjen lever stadig på 100tusinder af pensionisters angst for folk med en forkert hudfarve. Se blot hvorledes DF håbede at fremprovokere nye optøjer i mellemøsten med deres mohammedkrisen, og hvorledes Pia K og diverse ulækre fætre slog hårdt på frygten for farvede mennesker i Danmark
2. Danskernes ignorance og navlepilleri
Irakkrigen var det vigtigste emne i denne valgkamp for 1% af befolkningen(!!). I Spanien, USA, og England har ledere måtte svare på svære spørgsmål fra befolkningen, i Danmark var det lavere skat der var på tapetet. Og ja - Nyhedsmedierne kan stadig finde på at kalde Fogh for en "kompentent leder".
3. Velfærdsspin
Fogh droppede de planlagte besparelser i kommunerne for at tække vælgerne - frem til November that is. Uligheden stiger, og hjælpen til de fattigste falder. På trods af dette kan de konservative komme igennem et valg på at sige at skattelettelser giver velfærd. Hvilket vel svarer til at sige at der er meget bedre velfærd i USA end Danmark - de har jo lavere skatter!
4. Mediernes borgerlige bias
Da DR for engang skyld gik i kødet på Karen Jespersen for at få hende til at forklare de dårligere forhold til pensionister, som Fogh-regeringen er skyld i, blev det fremstillet som om DR og Venstre var oppe og skændtes. Det er da utroligt. Og tragisk.

Valget var som forudset tabt på forhånd, og vi kan nu se frem til 4 år mere med VKO-flertal. Stakkels Danmark. Og stakkels civile irakere, iranere og afghanere.

Etiketter: , , ,

tirsdag, november 13, 2007

Dirty Dancing og Storsvindleren.

På TV2 Film kører Dirty Dancing - på TV2 Zulu kører Storsvindleren. Og på Tv2 og DR kører storsvindel og beskidt politisk dans.

Det danske demokrati har svigtet dets idealer og har belønnet krigsmagere og demagogerne for deres idiotiske handlinger. Som forudset her på bloggen for længe siden.

Etiketter: ,

mandag, november 12, 2007

Hvad man bør tænke på i valgboksen























Folket i Irak vil hellere have Saddam Hussein tilbage end det rædselsdømme som Bush og Fogh har kreeret.
God valg-fornøjelse.

Etiketter: , , , ,

fredag, november 09, 2007

Hvis der var valg hver dag - ville jeg stemme på Fogh

Utroligt som Fogh lytter til befolkningens ønsker når der er valg. Når folk brokker sig over nedskæringer i kommunerne til hverdag, bliver de kaldt socialistiske ballademagere - hvis de gør det op til et valg, får de 1.4 mia i hånden.

Afviste asylansøgere bliver holdt under kummerlige forhold - lige indtil der er valg.

Det asociale skattestop holdt til 6 års regeringsførsel - og til to ugers valgkamp.


Vindmøllerne bliver slagtet og CO2 udslippet stiger - undtagen under valgkampen.

Jeg ønsker mig en statminister som Fogh - og valgkamp hver dag. Tak.

link til valgflæsk der syder

Etiketter: , , ,

onsdag, november 07, 2007

Anders og Helle - føj for satan!

Droppede fuldstændig valgkampen, da jeg overvågede debatten mellem Anders Fogh og Helle Thorning på DR i lørdags. Kort opsummeret startede debatten sådan her:

Anders: Hej jeg hedder Anders, jeg hader indvandrer, så stem på mig.
Helle: Hej jeg hedder Helle, jeg hader indvandrer, så stem på mig!
Anders: Gu gør du ej!
Helle: Jo jeg gør! Jeg hader dem!
Anders: Du lader jo bare som om! Hvis du kommer til magten så kommer er der nogle indvandrer der får det bedre!
Helle: Pjat!
Anders: Jojo, du har selv lovet 60 flygtninge fra min favoritkrig i Irak at de må få et arbejde, mens vi venter på at smide dem tilbage til en sikker død - og så ved vi alle hvad der sker - så vrimler det ind med folk der bliver forfulgt! Føj!
Helle: Nej nej, jeg hader altså indvandrer - og det er jo kun 60 personer - og vi smider dem jo alligvel tilbage til den sikre død bagefter, så det gør jo ingen forskel.
Anders: Sikke noget pjat. Du er falsk indvandrerhader. Og se blot på de partier der vil gøre dig til statsminister. Der er nogle af dem der syntes indvandrer skal til landet blot fordi de er ved at dø.Det går galt!. Du kan ikke hade indvandrer på den måde! Vi ender med at have hele mellemøsten i baghaven!
Helle: Og ja, hvad med dig selv. Ny Alliance har jo også sagt at de godt kan lide indvandrer, og vil give de 60 indvandrer lov til at arbejde! Du kan heller ikke hade indvandrer ordentligt!
Anders: Jojo, for Naser Khader har lovet mig at når han bliver valgt ind så kan vi hade sammen! Han mente det slet ikke!
Helle: jo!
Anders; nej!

Jeg ha vigtigere ting end at se to idioter kæmpe om at få de xenophobiske danskeres stemmer - jeg lukker øjne og ører og stemmer på Asmaa. For den her valgkamp er sgu for ulækker!

Etiketter: , , , , , ,