fredag, oktober 31, 2008

Regeringen kæmper hårdt for at bryde valgløfte

Man må virkelig give den nuværende regering og Lars Løkke at de gør en stor indsats for at bryde deres valgløfter. Se bare hvorledes finansministeren i vrede har smidt Socialdemokraterne ud fordi de insisterede på at der ikke skulle være nedskæringer i dagpengereformen. Noget som V og K med statsministeren i spidsen indtrængende lovede befolkningen, da de gav dem 4 år mere.

Men Lars Løkke kæmper videre. Han VIL bryde sit valgløfte.

link til stædigt løftebrud

Etiketter: , , ,

søndag, oktober 26, 2008

Dansk Røde Kors er nogle besynderlige fætre...

Jeg mener - Røde Kors spærrer gladeligt afviste asylansøgere inde i 10-20 år - mens familier og børn bliver traumatiserede og angste. Men når nogle demonstrerer på en mark uden for lejren - så bliver de pludseligt nervøse for deres fanger.

Og ved I hvad? Jeg får kvalme af de folk der bekymrer sig om beboernes "sårbare situation" - og mener demonstrationen skulle aflyses. De beboere er jo ikke blevet sårbare pga. demonstrationerne - de blevet sårbare pga. en umenneskelig behandling af den danske statsmagt - udført af det der burde være en humanitær organisation.

føj for satan

Etiketter: , , ,

torsdag, oktober 16, 2008

Velfærdsstoppet overholdt

Ja for første gang nogensinde formåede kommunerne at bruge så få penge på velfærd at velfærdstoppet blev overholdt. Lars Løkke Rasmussen og regeringen er naturligvis henrykte over at der ikke blev lavet nye skoler, brugt færre penge på veje og de ældre og at alle uddannelser har måtte spinke og spare. De fattige har fået meget mindre, og uligheden er blevet større.

Tillykke til alle tilhængere af velfærdsstoppet.

link

Etiketter: ,

onsdag, oktober 15, 2008

Fanatisk provinsialisme

DF har virkelig tidsånden med sig. Se blot hvorledes nogle grundejernazister i Viborg har indført hilsepligt(!). Heil Viborg!

link

Etiketter: , , ,

fredag, oktober 10, 2008

DF og ytringsfriheden

Endnu et frontaltangreb på ytringsfriheden fra Dansk Folkeparti - denne gang endda på en folkevalgt borgmester.

link

Etiketter: , , , ,

torsdag, oktober 09, 2008

Nyrup tilbage som dansk statsminister...

Han virker som om han har haft overblikket hele tiden - og har vist hvilken vej finanserne gik. En statsmand på alle leder og kanter. Med et SF og Ø flertal kunne vi blive stolte af Danmark igen.

link

Etiketter: , ,

red Island!

Det er sjældent vi på mavepusterne er enige med Jyllands Postens lederskribent - men for engang skyld sker det.
Det er tangerende det urimelige at Island under den nuværende finanskrise må vende sig til Rusland for at komme i sikker havn. Danmark, der trods alt, stadig har (olie)penge i kassen må træde til og låne Island alt hvad de har brug for, for at komme igennem krisen. I krisetider må lande stå sammen - ikke forsøge at sænke hinanden.

link til en sjælden fornuftig leder

Etiketter: , ,

onsdag, oktober 08, 2008

finanskrise, finanskrise

Mens børsmarkederne opfører sig som hysteriske koleriske unger på sukkervand, i kølvandet på den pludselige pengemangel, må man som almindelig borger klø sig i håret. Når nationalbankdirektøren og regeringen for blot et år siden var overbeviste om at vi I Danmark kunne ride stormen af, var det naturligvis naivt - grænsende til det tåbelige. Danmark har en ekstrem åben økonomi og vi er følsomme overfor selv de mindste bølgegange i den internationale økonomi.
Man kan derfor naturligvis ikke direkte skyde skylden på den nuværende krise på regeringen - blot konstatere at de var alt for naive i deres tro på gyldne tider. Og så naturligvis pointere at nedskæringer i dagpengene IKKE er vejen frem når arbejdsløsheden lurer i horisonten. Man burde nærmere udvide ordningen og gøre det en bedre forretning for vellønnede at melde sig ind i en a-kasse. Men måske er alle de fine ord om "flexicurity" blot en face for troen på den brutale markedsøkonomi?

Etiketter: , , , ,

tirsdag, oktober 07, 2008

WHAT????

Ritzau skriver:

"En amerikansk distriktsdomstol afgjorde i dag, at en gruppe kinesiske muslimer, som har været tilbageholdt på Guantanamobasen mistænkt for terrorisme, skal løslades og lukkes ind i USA.

Den amerikanske regering har meddelt, at de 17 muslimske uighurer ikke længere opfattes som "fjendtlige kombattanter", men fastholder, at de stadig kan tilbageholdes på Guantanamo, hvis ingen andre lande vil tage imod dem.

Kina har opfordret USA til at sende de terrormistænkte hjem til deres fædreland, men det afviser den amerikanske regering, som frygter, at gruppen vil blive udsat for tortur i hjemlandet."(..)

Øh? Øh???

Vi lader den lige stå lidt, mens vi lader den synke ind..

Måske kan amerikanerne få en aftale med kineserne om at de ikke torturer de udlevere fanger, men blot låser dem inde i en lejr, hvor de skal leve uden kontakt med omverdenen i årevis, ikke får nogen søvn, mens der bliver spillet højt musik, bliver tæsket og udsat for waterboarding.

Jeg er paf.
link

Etiketter: , , , ,

søndag, oktober 05, 2008

Engelsk brigadechef holder med terroristerne...

Den nuværende politiske diskurs ødelægger naturligvis enhver chance for at vinde krigene i Irak og Afghanistan - nu har den øverstkommanderende for de engelske styrker i Afghanistan også forstået det. Og eftersom han opfordrer til forhandlinger med terroristerne, holder han jo naturligvis også med dem(ligesom venstrefløjen I ved..) Terroristerne har altså allieret sig med topledelsen af den engelske hær - lidt et problem.
Ja ville bare lige fortælle Fogh og regeringen om det.... Kunne være man skulle finde nogle andre allierede? Eller droppe tanken om at definere sine fjender som terrorister og dermed "untouchables"?

link til terror-brigadechef

Etiketter: , ,

torsdag, oktober 02, 2008

Uriasposten fører hetz mod voldsofre

Farcen om Kim Møllers fra Uriaspostens forargelse over at han og hans børn blev omtalt på en væmmelig blog, er nu kulmineret. I denne uge raser han over nyhedsmediernes behandling af overfaldet på en folketingskandidat fra enhedslisten i Aarhus. Kim beklager at nyhedsmedierne kun fokuserede på det faktum at hun som folketingskandidat var blevet groft overfaldet - ikke gik igang med at kritisere hendes politiske holdninger.

Som sædvanligt gør Kims kommentatere det beskidte arbejde, han ikke selv tør - men naturligvis har ansvaret for:

Det genererer mig overhovedet ikke, at de venstreekstremistiske smager deres egen medicin og om dette overfald er politisk motiveret tvivler jeg på, men jeg er sgu ikke ked af at hun har kysset asfalten…

Kommentar af Onion — torsdag 2. oktober 2008 @ 13:52

Senere kommer linket til hendes facebookprofil med tilhørende mobiltelefonnummer:

Her er Sarahs Facebook:

http://da-dk.facebook.com/people/*****

Kommentar af Søren Rasmussen — torsdag 2. oktober 2008 @ 15:31

Så dukker det op at hun tilsyneladende er jøde - så starter den nazistiske stemning..

(..)Og jeg kommer aldrig til at forstå hverken halv eller heljøder som fx. Sarah og Thøger Silketråd(...) Eller er jøder ambivalente i deres hovmod? Søger de selv inkvisationens bål, Galug lejrene, gaskamrene?

Jeg er træt af at skal have ondt af jøder, især dem, der selv beder om volden. (..)

Kommentar af bodil — torsdag 2. oktober 2008 @ 16:51

(..)Som man sår, så høster man.

falkeøje

Kommentar af falkeøje — torsdag 2. oktober 2008 @ 21:35



Som vi før har påvist, så er det en tæt sammenhæng mellem offentlig udhængning på Uriasposten, og voldstrusler mod uskyldige politiske modstandere. Jeg vil vædde en kildevand på at Sarah Bruun snart får højrefløjens stormtropper at føle. Det er ulækkert og ufatteligt lavt.

Etiketter: , , , , ,

onsdag, oktober 01, 2008

Var det en fejl at redde jøderne fra udryddelse?

Man ser det efterhånden dagligt. Politikere og almindelige borgere der udtaler sig kritisk om indvandrerpolitikken i 80erne og 90erne. Dansk Folkeparti startede kritikken og efterhånden har den bredt sig ud over midten af dansk politik. Se bare Raapil, der som i en bisætning i dette blogindlæg udtaler den politisk korrekte antagelse:
"Det eneste, Tomas Kirstein har ret i, er at den indvandrings- og flygtningepolitik, der blev ført i Danmark i 80erne og 90erne var dum og naiv, men det er ikke indvandringspolitikken der driver kampen om narkomarkederne"

Lad os kigge lidt mere på denne "dumme og naive" politik. Hovedmængden af flygtninge der kom i 80erne var iranere - der flygtede fra det som Dansk Folkeparti beskriver som et nazistisk land, ja selv Angela Merkel har lavet sammenligningen. Sammenligningen er naturligvis stupid, men der er vist ingen tvivl om at Iran er et frygteligt land at leve i, og dem der flygtede ofte flygtede fra den sikre død. Det var altså disse flygtninge vi var dumme og naive at hjælpe.

Derefter kom vi så til 90erne hvor de fleste flygtninge kom fra Ex-jugoslavien. Alle typer jugoslavere flygtede, lige fra muslimske albanere til kristne serbere. De flygtede fra krig, død og ulykke, og i ekstreme tilfælde fra etniske udryddelse. Igen åbnede vi dørene og lod naivt folk undslippe etnisk udrenselser af værste skuffe.

Amila - der sammen med sin mor flygtede fra ex-jugoslavien, har et fremragende blogindlæg om netop den "dumme og naive" flygtningepolitik, der reddede hende fra død og krig. Hun ville aldrig være sluppet ind i Danmark hvis den nuværende regering sad på magten, og kan ikke forstå at det var "dumt og naivt" at redde hendes liv.

Mit spørgsmål til højrefløjen og midten af dansk politik, der som en folk naivister smider skældsord efter tidligere tiders indvandringspolitik - Var det en fejl at redde jøderne fra udryddelse af nazisterne? Var det en fejl at redde politiske flygtninge fra det i beskriver som et nazistisk land? Var det "naivt" at redde bosniske muslimer fra etnisk udryddelse?

Eller var det blot et tegn på en menneskelighed, I ikke selv formåer at lægge for dagen?

Etiketter: , , , , , , , ,