lørdag, marts 29, 2008

Fitna Fitness

Ja så skulle jeg da lige se den nyeste kortfilm fra diverse racistiske hollændere der ynder at spy deres galde på nettet. Og ganske som forudset - og som flere højreloonies allerede har bemærket - var der ikke noget som helst nyt i filmen. Den drog ligesom som Jyllands Postens læserskribenter, debatredaktør og gale bloggere såsom Uriasposten, en paranoid rød tråd, fra 11. September angrebene til halakød i skolerne. Alt sammen en del af muslimernes koordinerede korstog mod frihed. En paranoid galemands snak som set igen og igen siden muren faldt i '89 og højrefløjen løb tør for fjender.

Det interessante og skræmmende er efter min mening at Wilders ikke er en hvemsomhelst. Ligesom det skræmmende ved Mohammed-tegningerne var at de ikke blev udsendt i dansk fronts nyhedsbrev, men derimod i Danmarks næststørste avis, så er det skræmmende ved Wilders film at han er leder af et hollandsk parti og tilmed valgt ind i deres folketing. De love der blev indført i de fleste europæiske lande for at forhindre en magtovertagelse af racister og nazister har spillet fallit, ikke bare i Holland men også Danmark og andre små europæiske lande. Efter min mening fordi der ikke i nogle af disse lande har været en stærk nok forfatningsdomstol der selvstændigt og uden hensynstagning til folkestemninger har kunnet forbyde disse partier.

Samtidig er det også interessant at se hvorledes kommunikationen mellem islamisterne og højreekstremistiske europæere nærmer sig hinanden. Jyllands Postens karikaturtegninger har vist at læserbreve i større danske aviser ikke bliver læst af islamister og hadske imamer, men billeder derimod er universielle og letforståelige. Et billedsprog som bliver benyttet i islamisternes propaganda på nettet og som Wilder nu også hopper på. At rive sider ud af en koran på tv er simpelthen den mest effektive taktik når man vil pisse islamister af, ligesom en halshugning af en journalist virker bedre end trusler over radioen.

link til torrent-download af filmen

Etiketter: , , , , ,

fredag, marts 28, 2008

ok - nu tror jeg at jeg har fattet det med ytringsfrihed.

Det er såre simpelt.

Enten er man for racisme eller også er man imod ytringsfrihed. Man må vælge en af delene. Enten eller.

Tak Pia.

Etiketter: , , ,

torsdag, marts 27, 2008

Så nåede vi alligevel bunden

Et besøg i Irma fik troen på danskernes fremtid som civilisation til at tage et betragtelig dyk. Overskriften på Ekstrabladet lød: "Jeppe brugte ikke kondom!" og i på samme intellektuelle niveau sælger Ramlösa nu danskvand uden brus som "En nyhed!".

Vand som nyhed og ligegyldige snusk i pressen - velbekomme.


Etiketter: , , ,

tirsdag, marts 25, 2008

Nypuritanisme hærger dansk politik

Ser ud som om at hvis man bryder våbenloven, racismeparagrafen eller laver dobbeltbogføring i skatteministeriet så har man en stor fremtid for sig i dansk politik. Hvis man derimod scorer en 15-årig til et politisk arrangement så er man dømt ude af folketinget.

Det danske frisind og privatlivets fred har det ikke godt.

Etiketter: , , , ,

fredag, marts 21, 2008

Man gjorde et barn fortræd

Igår blev et 16-årigt avisbud dræbt på Amager af 3 jævnaldrende i et tilsyneladende racistisk motiveret drab. En tragedie for famillien og vennerne. Befolkningen er naturligvis i chok - det kunne være vores eget barn der blev slået ned med en kølle en tilfældig dag i kulden.

Efter sådan en tragedie er det tragi-komisk og se hvorledes de forskellige fløje forsøger at gøre det til et eksempel på at netop DERES politik ville kunne have forhindret kriminaliteten. Det er ren ynk at se Søren Pind angribe Københavns Kommune fordi de ikke har puttet de tre mordere i fængsel for længe siden og smidt nøglen væk. At se DF-støttere og gamle hoveder foreslå at nedsætte den kriminelle lavalder - igen rent til grin da ingen af de tre anklagede er under 15. Selv venstrefløjen er mindre pæn, når den angriber Dansk Folkeparti og regeringen for at være ansvarlig for den tiltagende racisme i samfundet. Naturligvis gør det undtryk at se den 15-åriges mor appellere for mindre fremmedhad, men mon ikke de tre unges største problemer var sociale af natur - og ikke at de var racister?

I sådanne tilfælde må man holde hovedet koldt - på mavepusterne føler vi med den stakkels familie, og tænker på hvor hårdt det må være. Men samtidig priser vi os for at leve i et velfsamfund hvor mord bliver sjældnere og sjældnere. Og hvor tilfældig vold og mord er så sjældent et syn at man trygt kan lade sine børn gå alene på gaden.

Lad os håbe danskerne holder fast i den liberale velfærdsstat og ikke forfalder til at satse på "nemme" løsninger, såsom hårdere straffe. Sociale problemer skal og kan løses via sociale tilbud.

link til sagen

Etiketter: , ,

mandag, marts 17, 2008

Lars Løkke som muslim?

Forestil jer at Lars Løkke Rasmussens far havde været iraner. Og nedenstående billede var dukket op. Mon Lars så stadig havde været finansminister?





Næppe.


Men så længe han ikke er det, kan han roligt stjæle fra kaffekassen - hvis man kritiserer ham - og påpeger hans korrupte fremgangsmåde - bliver man nemlig straffet.

link til straf for udtalelser om Lars L

Etiketter: , , ,

fredag, marts 14, 2008

VKO har smadret den danske økonomi

Det ser ud til at Fogh på mere end én måde er blevet inspireret af republikanske præsidenter. De ufinanserede skattelettelser og det idiotiske skattestop, som regeringen har gennemført har ganske simpelt smadret den danske økonomi, og vi må nu indse at der kommer en højere arbejdsløshed og økonomisk krise. Alt sammen fordi danskerne er blevet snydt til at tro at de kunne få både skattelettelser og bedre velfærd.
Venstre og konservative ministre bør begynde at lytte til økonomer og de ansvarlige socialdemokratiske kollegaer. Pengene fosser ud af statskassen.

link til uansvarlig økonomisk højrefløj

Etiketter: , , , ,

søndag, marts 02, 2008

Bush og Fogh i klam forening

Cirka en million irakere er døde af sygdom og krig. Hundredvis af fanger bliver tortureret og uden dom tilbageholdt af demokratiets forkæmper numero 1. Borgerrettighederne forsvinder som dug for solen i USA. Afghanistan synker i armod. Kloden drukner i vand, fordi amerikanerne skal have store biler. Afrika er stadig en ruin.

Imens triller Bush og Fogh rundt på BMX-cykler mens de ler højt og længe over deres herlige liv og deres ufattelige frynsegoder. Jeg citerer fra Anders Foghs blog:

"Vi kørte knap 20 km i krævende terræn, så der blev gode muligheder for at udforske ranchen. Bush er en stor naturelsker, og han har iværksat en del arbejde på ranchen for at beskytte naturen og føre noget af den tilbage til den oprindelige prærie-vegetation. Desuden har han anlagt søer og damme rundt om på området, som både er godt for flora og fauna – og for præsidentens lystfiskeri. På en halvø ud i én af søerne har han opført et smukt alter af sten. Det skal bruges, når hans datter, Jenna, skal giftes på ranchen i maj. Et smukkere sted til et bryllup kan man næppe forestille sig."



Ja man skulle jo tro de to havde glemt alt om død og mishandling...

link til to naivister af dimensioner



Etiketter: , , , ,

lørdag, marts 01, 2008

Endnu et forsvar for ytringsfriheden.

Vi kan da lige gentage det fra mavepusterens side. Så er man ikke i tvivl.

Vi går ind for ytringsfriheden. Og vi vil til alle tider forsvare retten til at ytre sig frit uden at risikere hverken straf eller korporlig afstraffelse af bøller.

Derfor forsvarer vi naturligvis også JyllandsPosten og andre avisers ret til at vise de stupide, idiotiske, racistiske og ondskabsfulde satiretegninger af Mohammed.

Så er det slået fast!. Modsat regeringen går vi ind for en øget ytringsfrihed - ikke en indskrænket via fx en terrorlov.

link til en flip-flop Villy

Etiketter: ,