I 2002 gik jeg til eksamen i offentlig ret på institut på Statskundskab her i København. En ven og jeg havde skrevet en synops om den netop vedtagede terrorlov. Vi konkluderede dengang at loven var:
1. På kant med grundloven og menneskerettighederne da ændringerne i udlændingeloven ikke i tilstrækkelig sikrede de anklagedes rettigheder
2. Farlig, da definitionen på terror var så bred og vag at organisationer der ikke virkede ved terror kunne blive anklaget under den.
3. For bred, da bl.a. ændringerne i udvisningsreglerne inkluderede ikke-terrorrelaterede kriminelle handlinger
(Læs mere om terrorloven
her)
Vi gik til eksamen med selvsikkerhed, da vi selv syntes vi havde lavet et grundigt stykke arbejde, men kom til kort overfor vores underviser og censor. Begge mente at vores analyse var for langt ude og at den danske anklagemyndighed og statsadministrationen aldrig ville agere sådan. Et skuffende syvtal endte det med - og dengang i gamle dage (høhø!) var det ikke en imponerende karakter.
I dag seks år efter venter jeg stadig på at min daværende underviser ringer og giver mig en uforbeholden undskyldning og måske endda en flaske vin. I dag gik nemlig den sidste af vores forudsigelser i opfyldelse:
1. Højesteret har netop udtalt at terrorloven fra 2002 var grundlovsstridig og overtrådte menneskerettighederne, da de anklagede ikke har haft en retsmæssig retsag -
link2. Indtil videre er den eneste organisation der er blevet dømt efter terrorloven, Greenpeace -
link3. En enlig mor står til udvisning af landet for narkosmugling i USA -
link"I rest my case..."
Etiketter: grundlovsbrud, højesteret, jura, politik, statskundskab, terrorloven