onsdag, juli 02, 2008

EU-forbeholdene virker - afskaf dem!

Vi husker vel allesammen nej-afstemningen i 1992 hvor danskerne stemte nej til et større og stærkere EU. Så fik vi senere den samme ost - nu bare med nogle forbehold som et flertal af befolkningen sagde ja til.
Naiv som jeg var, troede jeg disse forbehold var nogle der mindskede vores forhold til EU. At de gjorde at EU-kommisionen fik mindre indflydelse over danske forhold og at vi samtidig naturligvis fik mindre indflydelse over disse emner.

Nu viser det sig så at forbeholdene var ligegyldige! At det var områder der reelt ikke var noget samarbejde på, og at det blot var en sutteklud til danskerne så vi følte os mindre omklamrede.

Nu viser en raport så at EU er begyndt at samarbejde på de tre områder - at forbeholdene reelt er begyndt at virke. Godt siger vi så, så blev vi ikke snydt helt.

Men hov - nu siger Soc.demokraterne, de radikal og regeringen - så må vi holde en ny afstemning - nu forbeholdene virker!!!

Er der nogen i det politiske landskab der undrer sig over hvorfor danskerne konsekvent stemmer nej til EU hver gang de får chancen - så er her en af de bedste forklaringer. Vi bliver simpelthen løjet og snydt overfor igen og igen. I princippet er EU jo en fornuftig ide. Samarbejde på tværs af landegrænser. Men det er omgivet af så mange løgne, udbredt manipulation, korruption og lukkethed at det får de amerikanske fagforeninger, opkøbt af mafiaen til at virke som en fremragende ide.

Stem NEJ for helvede - og vis at danske vælgere ikke gider det pis.

Etiketter: , , ,

tirsdag, januar 08, 2008

Forbehold for forbehold

Anders Fogh hævder at han vil afskaffe de 4 EU-forbehold, men Politiken afslører idag at han reelt vil afskaffe 3 og ændre ét forbehold. Det er nemlig kommet frem at Fogh under processen med udarbejdelse af Lissabon-traktaten fik gennemtrumfet at Danmark kan ændre sit retslige forbehold, så VKO-flertallet kan bevare bl.a. 24 årsreglen, der ellers skulle ophæves ved afskaffelse af alle 4 forbehold.
Kontrasten til hans ellers klare tale om "indflydelse" og "ansvar" kan næsten ikke være større. Som altid får EU det værste op i de danske politikere, der lyver og manipulerer sig frem i en kolosal magtkamp.
Guderne skal vide at jeg absolut ikke er EU-tilhænger. Den europæiske union er grundlæggende et udemokratisk projekt, ikke alene fordi størstedelen af beslutningerne bliver taget af bureaukrater og embedsmænd, men også fordi et demokrati med over 400 mio individer efter min overbevisning ikke kan være et reelt demokrati. Hensynet til det enkelte individ forsvinder eller mindskes kraftigt i så store demokratier. Et tredje argument mod EU er naturligvis at der mangler en samlet offentlighed i EU, så fx pressen kan ligge et reelt pres på parlamentet mm.

Foghs dobbeltmoral og fordækte spil ligger i smuk forlængelse af afstemningen om forbeholdene i 1993. EU er et så korrumperende projekt at selv SF bliver rodet ud i løgn og fortielser.

Link til politik af værste skuffe - det nye forbehold

Etiketter: , , , ,