torsdag, november 30, 2006

ungdomshuset..en simpel sag..

I virkeligheden er sagen om rydningen af ungdomshuset(der nu er blevet udsat på ubestemt tid) meget, meget simpelt. Og hvis nu blot Borgerrepræsentationen blot havde nosserne til selv at sætte de unge brugere på gaden, ville den være til at overskue.

Men nej, Socialdemokraterne og højrefløjen fik myrekryb ved tanken om, selv at tage ansvaret for deres beslutninger, og udliciterede opgaven til de religiøse loonies fra faderhuset.
Således er der kun EN skurk i denne sag, og det er det flertal i Borgerrepræsentationen der stadigvæk ikke tør gå ind i sagen. Ritt Bjerregaard og de borgerlige partier har gravet sig ned. Socialdemokraterne har ganske vist arbejdet for at en fond skulle gå ind og overtage ungdomshuset, hvilket er en tydelig indrømmelse af at de fortryder beslutningen om at lukke det bedste spillested i København. At de så ikke vil ligge de kræfter og millioner på bordet der skal på bordet for at redde bommerten siger en del om deres politiske mod og manglende selvindsigt.

Ritt - kom frem og indrøm dit partis fejl. Og få ryddet op efter det lort i har efterladt. Alternativet er at du står frem og begrunder nedrydningen af ungdomshuset. Alt andet er ynkeligt og udemokratisk.

ungdomshuset blir..

Ja så simpelt er det, og nu er der også kommet en støttesang(naturligvis). Anisette, Johan fra Magtens Korridorer og Natasja har slået sig sammen og har udgivet en irsk-folke-musik-oprørssang. Lad os håbe at en kulturel og folkelig mobilisering er mulig.
Færre slagsmål og flere folk der lænker sig fast til mure og synger sange. Whee.







De spiller også sangen i den grå hal på Christania, imorgen (1/12) sammen med Red Warshava og der regner jeg sgu med at dukke op og vise flaget. Fanme.

Læs mere her og her

tirsdag, november 28, 2006

to sider af samme mønt

citat, koranskole i Vollsmose
“Jøder er nazister, præsident Bush skal dræbes med strøm og freden i Mellemøsten kommer først, når alle jøder er lagt i kister.

citat, Mogens Camre
"Islam truer vores fremtid, og vi vil hindre, at islam sætter nogen dagsorden i Europa. Den tro hører til i en mørk fortid og dens politiske mål er lige så ødelæggende som nazismens. Islam skal ikke have muligheden for at tage Europa fra os."
"Alle Vestens lande er infiltreret af muslimerne - nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel"

Godt disse idioter har hinanden at spille bold op af, hva? At den nederste personage er valgt ind i Europaparlamentet, og har reel magt er dybt skræmmende.

Spader.
link til rabiat koranskolebog
link til regeringens tro støtte

mandag, november 27, 2006

Censur og fængslede journalister

I Yemen er en journalist og redaktør lige blevet dømt et års fængsel for at offentliggøre de berygtede karikaturtegninger af Mohammed. I en lignende sag her i Danmark er 2 journalister og en redaktør blevet krævet fængslet i 4 måneder for at afsløre at krigen mod Irak var baseret på løse rygter og pure opspind.

Begge sager er helt forrykte og bør stoppes/ophæves med det samme. I begge sager er der benyttet henvisninger til "statens sikkerhed" eller "statsreligionen" - altid gode undskyldning for at lukke munden på kritiske røster og nævenyttige journalister.


link til Berlingske Tidendes kamp for ytringsfrihed

link til Al-Rai Al-A'am kamp for ytringsfrihed

søndag, november 26, 2006

Had, had og had..

Jeg faldt over en mob-log(billede-blog) på tv2, hvor en pressemedarbejder fra de konservative slår sine folder. Han er ansvarlig for bl.a. kronikker af Lars Barfoed, og er således en af meningsdannerne og spindoktorene for regeringen.

Bloogen giver et meget godt billede af hvorledes regeringen og dens lakajer tænker, da den er hudærlig og så absolut ikke ligger fingre imellem. Om hans arbejdsgivere ved at han udpøser sine ucensurerede tanker på nettet kan man så spekulere over.

Her er nogle udklip fra siden:






































Link til familieministerens spindoktors ucensurerede tanker

Fyr ham..

Tv2s kommende radiochef udtaler i dag at Socialdemokratiets formand er inkompetent og udelukkende har fået sin stilling på basis af sit køn. Alle teorier om at man godt kan have regeringsfolk som "neutrale" aktører i massemedier kommer hermed til kort.

Der er vist ingen tvivl om hvorledes den nye radiokanal vil behandle Helle Thorning når den engang går i luften, med Jens Rohde ved roret. Ud med ham!

link til historien

lørdag, november 25, 2006

glæden ved indvandring..

Den spanske regering har regnet på de positive effekter af indvandringen i det store land og er kommet frem til følgende:

Indvandrerne betaler hvert år 4,7 mia. euro til de offentlige kasser og er skyld i, at Spaniens bruttonationalindkomst pr. person er hævet med 623 euro. De nye borgere betaler 6,6 pct. af sundhedsudgifterne og bruger kun 4,6 pct. af de totale udgifter.I en befolkning på 44 mio. er de 3,7 mio. udlændinge, og de bidrager godt til de offentlige kasser.


Hvornår mon den danske regering begynder at lave lignende undersøgelser så fordomme og myter om indvandrerbyrden kan forsvinde op i den blå luft, hvor de har deres rødder?

link til Spanien på rette vej

der sker mange ting..















Der sker en del på hjemmefronten for tiden her hos mavepusterne. Således har undertegnede fået nyt job og er således kommet ud af reklamebranchen, der på trods af alle dens frynsegoder og mød-de-kendte-stilen ikke lige var min favoritlagkage.
Ikke at personerne indenfor branchen ikke er søde og sjov og intelligente, men arbejdsrettigheder er på mange måder en by i Rusland. Det skyldtes jo nok at der er så mange mennesker der gerne vil "være noget indenfor medier" hvilket medfører et løn- og arbejdspres udefra.
Arbejdsgiverne kan således tillade sig at være rimelig large med hvordan de opfører sig overfor de ansatte, således er lønnen ret lav og jeg formåede(endelig!) at få min kontrakt på sammen dag som jeg fik at vide at jeg var fritstillet!. Ikke at arbejdsgiverne ikke var flinke og rare, de havde det vist bare lidt for nemt..

Bortset fra det var det sgu ellers meget sjovt, men nu ser jeg frem til nye udfordringer i ja-hvem-skulle-tro-det bankbranchen!. Det er der penge er som min mor altid sagde :o)
Tilmed er det et job med rimelig megen rejseaktivitet, hvilket er lidt af en drøm fra min side. Tænk at rejse og få penge for det. Ikke dårligt.

Så vi ses i SAS-loungen, det er mig der sidder og sipper gratis cola over i hjørnet...

torsdag, november 23, 2006

Stinnes speciale

Faldt over følgende weblog, hvor der udover nogle flotte grafer over den danske blogosphere også er en særdeles imponerende oversigt over danske weblogs.

Som en opfølgning på en tidligere diskussion her på siden, er der også en oversigt over danske politiske blogs, opdelt efter køn - og ja, fordommene kan bekræftiges, det er mest mænd der blogger om politik.

DF - straf folk for at være venstreorienterede

Ja, det er næsten for absurd til at det kan være sandt. Men DFs Morten Messerschmidt har foreslået undervisningsministeren at trække de strejkende studerende i SU. Citat fra avisen.dk

Jeg mener, at det er et samfundsmæssigt problem, at elever bruger deres undervisningstid til at føre fagpolitisk kamp i tide og utide.

Hvad mener du med det?

De Danske Gymnasieelevernes Sammenslutning er en flok venstreorienterede aktivister, som tager samtlige gymnasieelever som gidsler, når de tvinger dem til kollektivt at strejke.

Hvor ved du det fra?

Det har Jyllands-Posten afsløret, og det giver de i øvrigt meget kraftigt udtryk for, når de optræder på skærmen.

Men hvordan skal man administrere, hvem der bliver trukket i SU?

Det har jeg ikke umiddelbart et bud på. Man kunne gøre det decentralt, så det var op til det enkelte gymnasium at finde ud af, hvem ballademagerne er.


Dansk folkepartis udemokratiske ånd har vist aldrig været tydeligere. Og der kan vist heller ikke være nogen tvivl om at etiketten som højreekstreme passer helt perfekt! Hvorfor ikke gå hele vejen og lade personer med venstreorienterede holdninger betale mere i skat? Eller give dem piskeslag offentligt? De skal i hvert fald fyres som DF har fået gennemtrumfet i DR.

Dansk Folkeparti er i sandhed en skamplet på det danske demokrati. De er aldrig blevet stuerene, regeringsførelsen er bare begyndt at lugte af hundetis.
Føj!

link til DFs kamp mod demokratiet

Sverige - verdens bedste demokrati.

Ja visse dele af det politiske spektrum ynder jo at svine svenskerne for at have "undertrykt" deres politiske debat, og have et forkrøblet demokrati. En ny undersøgelse smadrer denne fordom, ja den viser klart og koncist at det er os danskere der kan lære noget af svenskerne. Ifølge undersøgelsen har Sverige verdens bedste demokrati. Ikke dårligt.
De bedste demokratier
1. Sverige 9,88
2. Island 9,71
3. Holland 9.66
4. Norge 9,55
5. Danmark 9,52


Målingen er sket på følgende kriterier:
- Valgsystem og politisk mangfoldighed,
- borgeres rettigheder,
- statens funktion,
- politisk deltagelse
- politisk kultur.
Danmark får ikke fulde point på de sidste fire punkter. Man kan formode det skyldes de nye terrorlove, og tendens en racistiske og diskriminerende politikere(vi husker alle Tvindsagen. Og så naturligvis Farumsagen der har smidt Danmark ned fra korruption-duksepladsen.

Det er altså altsammens V, K og DFs skyld med Socialdemokraterne som nikkedukker ved siden af. Så er det sagt! ;o)

link til Sveriges triumf

onsdag, november 22, 2006

Storbritannien trækker sig ud...

..hvad nu med Danmarks tropper? Kan dette være det figenklæde som Anders Fogh vil forsøge at skjule den største militære fiasko siden Vietnamkrigen bag?

På trods af hykleriet må man håbe regeringen griber chancen og får afsluttet Danmarks deltagelse i det største folkemord i mellemøsten siden korstogene. Hvis man kan tæske et folk til at de ønsker Saddam Hussein genindsat, så ved man der er noget helt, helt galt.

link til Storbritanniens planer

30 udemokratiske muslimer i Danmark

Ja, så fik vi endelig en vurdering af hvor mange udemokratiske muslimer der er i Danmark. Tallet var ikke 5-300.000 som Krarup og store dele af Dansk Folkeparti mener. Tallet er heller ikke 2-3000 som visse bloggere har ført sig frem med, med fråde om munden. Nej tallet er ca. 30 muslimere, der er parate til at udføre "jihad" i den mest voldelig version.

Godt så fik vi antallet af bussemænd ned på jorden. Ca. 30 individer i Danmark og et par 100 millioner kroner brugt på at overvåge disse individer i hoved og røv.

Mon ikke vi klarer det?

tak til DIIS

mandag, november 20, 2006

skolebog trukket tilbage..














tegning fundet på uriasposten


Heldigvis reagerede forlaget Malling Beck hurtigt og trækker nu skolebogen fyldt med falske udsagn om islam tilbage. Så kan vi bare sidde tilbage og vente på at diverse rabiate præster råbe om "selvcensur" og "politisk korrekthed". Det eneste der er godt nok for Krarup og company er jo løgne og fordomme spredt ud til alle. *suk*

link til lidt fornuft

Rabiate præster spreder gift og løgne i folkeskolen

En ny version af grundbogen 'Os og kristendom', som er et udbredt lærebogsmateriale i folkeskolernes kristendomsundervisning(5. klasse) er nu på gaden. Forfatteren har tydeligvis været til lidt for mange tidehvervsmøder. Således er islam kun nævnt under afsnittet under "terrorisme".
Citat fra Jyllands Posten
"I undervisningen skal børnene tage stilling til, »hvorfor de muslimske lande er de mindst udviklede og mest tilbagestående i verden«, og »hvorfor går fx kun få børn i skole i muslimske lande?«. Ved slutningen på kapitlet, hvor ingen ikke-muslimske terrorgrupper er nævnt, bliver børnene spurgt: »Hvorfor er der terror i verden?«. Som illustration optræder et vækkeur med billedteksten: »Dette kunne være en bombe«."

Dette bringer naturligvis minder fra de gode gamle regnestykker i nazitidens skolebøger hvor man skulle beregne hvor mange penge man kunne spare hvis alle jøderne pludselig forsvandt. Det er så absurd og herfra skal naturligvis lyde et krav om at folkeskolen finder sig nogle nye bøger, så længe niveauet ikke kommer over bodega niveau.

Til sidst en lille oversigt over verdens ti fattigste lande og den dominerende religion

1 East Timor $ 500 katolikker
2 Somalia $ 500 sunni muslimer
3 Sierra Leone $ 500 muslimer
4 Malawi $ 600 protestanter
5 Tanzania $ 600 romersk katolske
6 Burundi $ 600 romersk katolske
7 Congo, Republic of the, romersk katolske $ 700
8 Congo, Democratic Republic of the, romersk katolske $ 700
9 Comoros $ 700, muslimer
10 Eritrea $ 700, muslimer

Spørgsmålet herfra til Christian Meidahl er naturligvis:
Hvorfor er de mest tilbagestående lande i verden kristne?
Hvorfor går fx kun få børn i skole i disse kristne lande?
Hvorfor får en rabiat præst lov til at skrive lærebogen til 5. klasse i den danske folkeskole?

Svar udbedes. Og en fyring af inkompetent og racistisk præst. Tak.

link til kristen fundamentalisme i den danske folkeskole

søndag, november 19, 2006

Doonesbury, igen igen..

















Tror vi har vendt problematikken her på mavepusteren før

lørdag, november 18, 2006

torturlejre udbygges.

Skampletten på den vestlige civilisation bliver nu udbygget. Guatanamobasen bliver udvidet for 725 millioner kroner, så der er plads til "retsagerne" mod de 100vis af fanger.
Vel og mærke retsager hvor de anklagede ikke får lov til at se beviserne mod dem, snakke privat med deres forsvarer...ja ganske enkelt skueprocesser, som dem man så under det tidligere Sovjetunionen. Naturligvis forsøger Bush at få bevillingen igennem inden en demokratisk domineret kongres kan nå at stikke en pind i hjulene på udbygningen af interneringslejrene.

Føj!

link til 725 millioner kroner til bekæmpelse af menneskerettigheder

fredag, november 17, 2006

Så skred han...


Milton Friedman er død, 94 år gammel. Den gamle ærkekapitalist der bl.a. udløste demonstrationer i Sverige, da han fik nobelprisen, var skyld i megen uro og skade. De 32 millioner sultende mennesker i USA græder nok tørre tårer, når idemanden bag Reagans nedskæringerne i den amerikanske velfærd i 1980erne nu bliver lagt i jorden.

Derudover støttede Friedman Pinochets militærrevolution i Chile og arbejdede imod boykotten af apartheid styret i Sydafrika. Han var altså klassiske neoliberal og på alle måder en kold skid, der kun bekymrede sig om "det frie marked" som løsningen på alle problemer. Ligesom hardcorekommunister troede han, han havde fundet de vise sten og skabte dermed utallige problemer og var skyld i massedød og ulykke.

Her på mavepusteren siger vi farvel og tak til Friedman. Må hans tanker gå i graven med ham.

link til historien om Friedman

torsdag, november 16, 2006

at kæmpe op ad bakke..

At kæmpe mod overvågningssamfundets omklamring er som at slå i en dyne, der langsomt bliver presset ned over en. Man kan ikke vinde. Men derfor skal man naturligvis ikke lade sig holde helt nede, selv om det virker uoverkommelig i videoovervågningens tidsalder.
Det gør bjlindhard - hun kæmper imod, så tjek hendes blog ud. Der er masser af fede links og alt muligt lækkert :)

link til "fokus på de røde toplinjer"

MTVs fineste

Det her må være den væreste video der nogensinde er blevet vist på MTV :)





Yenz stopper..

Hvad dælen. Her smuttede man sin daglige tur forbi lossepladsen, og så dælme om ikke Yenz skriver en afskedssalut til sine trofaste læsere. Jeg kan kun anbefale alle at smutte forbi og skrive tårevædende afskedsbeskeder, i håb om at den kære Yenz ombestemmer sig. For i længden kan vi jo slet ikke undvære lossepladsen, den er jo en del af os selv.

link til lossepladsen tur/retur

onsdag, november 15, 2006

nej til friværdi..

Man må give Christianitterne at de kæmper for deres sag. Således blev forsøget på at masakrere Danmarks største turistattraktion besvaret med en offentlig digtoplæsning(!). Hvorledes denne sag hænger samme med Venstres motto "Mennesket før systemet" kan undre en, her virker det nærmest som om regeringen benytter systemet til at tromle mennesket.

Lad os håbe at Christianitterne får forsinket damptromlernes tur mod Christania så meget at vi får et regeringskifte først. Hvis både ungdomshuset og Christania forsvinder fra København, mister København meget af sin charme og unikke stil. Og det ville være uendeligt trist.

link til mennesket mod foghs system

mandag, november 13, 2006

Kommunalreform eller hestekur?

Ser ud til at den højt-besugne "kommunalreform" der skulle gøre kommunerne store nok til at klare fremtidens udfordringer, i virkeligheden bare var en undskyldning for at skære kraftigt i velfærden. Først var det børnene der fik med kniven, så var det de ældre, og nu er det så på gymnasierne at folk protestere over nedskæringer.

Ligesom i USA er virkeligheden blevet en belastning for en regering der udelukkende har retfærdiggjort sin politik ved brug af retorik. Det er med andre ord en tynd omgang snik-snak man får fra regeringen når de gang på gang konfronteres med resultaterne af deres politik.

Lad dette være en lærestreg til alle folk der stemte på højrefløjen i troen på at de var socialdemokrater med bedre moral. Sådan fungerer verdenen ikke, og højrefløjen består stadig af partier der på den ene eller anden måde vil lave kraftige nedskæringer i den offentlige service.

så fat det dog!

link til endnu en indrømmelse

Narko på Christiansborg.

JA jeg ved sgu godt hvem der tager det, jeg så det nemlig selv da jeg var inde sidste valgaften(!).
Historien er simpel, BT har testet 30 toiletter og fundet kokainspor på tre toiletter i nærheden af Enhedslisten,Radikale og Dansk Folkeparti. Folketingets formand er vred og de forskellige partier er rystede.

Nu ville jeg så gerne sige at det var Pia Kjærsgaard jeg så snige sig ud på toilettet og snøfte lidt kokain. Men faktum var at jeg sad på fællestoilettet og hørte lidt diskret sniffen fra en de andre båse, og da jeg så stod og vaskede hænder kom skurken ud. Og det var hverken en hippie fra Enhedslisten eller en oversmart radikal. Næh det var såmænd en ganske kendt kvindelig studievært fra en af de store tv-kanaler.

Det hele minder mig om en rustur med statskundskab på københavns universitet, hvor jeg til skade kom til at gå ud på toilettet og fornemmede en særlig "duft" af hash. Og inde på et af toiletterne stod så ca 10 af Danmarks fremtidige ledere og røg en kæmpe joint. Det var nok der jeg missede nøglen til magten, for jeg takkede nej og siden da er jeg sikkert blevet overvåget af PET. Jeg har trods alt noget snavs på potentielle partiledere.

Åh de stoffer. Og åh den moralske kvababelse. Tag jer nu sammen og snak om de 1000vis af døde i Irak istedet, tak.

link til stoffer i magtens korridorer

søndag, november 12, 2006

Bevare of the homosexual

Lidt homofobi fra 1950ernes USA.


lørdag, november 11, 2006

Spampoesi.












Nogle gange kan der gemme sig guldklumper de mystiske steder. Sad og stenede over mine spam-mails, og faldt over følgende digt.

The ID was gone but the money was still there, the bills - mostly fifties - crisp and fresh.
Paul dived for it, not caring if the cloud meant death instead of unconsciousness this time. Then she seemed to get herself under some kind of control and she went on in a calmer voice.


Ja, der er skønhed i mange af livets små øjeblikke. Hvad ikke kampen mod spamfiltrene kan føre med sig :)

Rumsfeld for retten i tyskland.














Når nu amerikanerne ikke kan nosse sig sammen til at forsvare folkets rettigheder:

Donald Rumsfeld, der blev fjernet som forsvarsminister i USA onsdag, risi­kerer at blive retsforfulgt i Tyskland og anklaget for at have tilladt tortur på fanger i den amerikanske Guantanamo­-lejr i Cuba.
En gruppe advokater, der repræsenterer en saudiarabisk og 11 irakiske stats­borgere, vil på den 14. november indle­de sagen ved en tysk domstol. Alle 12 har været tilbageholdt i Guantanamo.
De vil også forsøge at retsforfølge den amerikanske justitsminister, Alberto Gonzales, den tidligere chef for efterretningstjeneste CIA George Tenet og andre højtstående amerikanske officielle repræsentanter.

link til hele historien

torsdag, november 09, 2006

Kom nu for dælen..

Ser ud til at demokraterne vil holde fast i at Bush ikke skal for en domstol. Hverken for at føre en krig på falsk grundlag, eller for at holde ulovlige fanger på udenlandske baser. Endnu værre ser det ud til at Bush slipper afsted med den klare overskridelse af Præsidentens magtbeføjelser da han lavede omfattende og ulovlig overvågning af hele den amerikanske befolkning.

Som de fleste nok kan huske var det første den republikanske kongress gjorde i 1998 da den blev genvalgt, at sætte Clinton for en domstol fordi han havde været sin kone utro og omgået sandheden. Dette er altså nok til at forsøge at styrte en præsident ved domstolene, men ovenstående ulovligheder er ikke?!?

Hvis ikke Bush bliver sat for en domstol kan man da kun kalde USA for et mickey mouse demokrati. Det er da den rene ynk.
Lad os håbe venstrefløjen herhjemme straks benytter et eventuelt flertal i folketinget til at hive Fogh i retten og få en forklaring på løgnene der førte Danmark i krig. Det er trods alt ikke disneyland det her.

link til historien(engelsk)

Mere dækning tak..















Resultatet af midtvejsvalget i USA,
Kæmpe venstredrejning, demokraterne har nu flertal i kongressen og senatet.
Hurra for Michael J. Fox og demokraterne.

Det ender jo med at vi kan genvinde lidt af vores respekt for den amerikanske vælgerbefolkning. En respekt der ellers faldt dramatisk med valget og genvalget af George (rettigheder-hva-for-noget?)W. Bush.



link til resultatet

onsdag, november 08, 2006

Ja til ungeren.

Støt op om alternative miljøer i København. Giv en underskrift til ungdomshuset.

link

Første socialdemokrat i senatet

Den kraftige venstredrejningen i USA har masser af positive konsekvenser. Demokraterne får med lidt held kontrol over både senatet og kongressen og kan dermed indføre "rule-of-law" igen i amerikansk politik. Udover dette er den første erklærede socialdemokrat nogensinde kommet i senatet, hvilket er lidt af en skelsættende begivenhed. Bernie Sanders er erklæret tilhænger af de skandinaviske velfærdsstater, og det kan være han kan ruske lidt op i sagerne derovre. Her fra mavepusterne skal der lyde et højlydt - GO BERNIE!

link til historien om bernie

mandag, november 06, 2006

Ytringsfriheden under hårdt pres.

Med de nye terrorlove og en ophidset statsmagt er ytringsfriheden så absolut kommet under pres. Således kan en ung mand risikere op til 10 dages betinget fængsel for at have benyttet sin ytringsfrihed i en lufthavn. Man må således gerne svine minoriteter til i Danmark, beskytte af sin ytringsfrihed, men fyrer man en morsomhed af i Kastrup Lufthavn er man uden denne rettighed. Citat fra artiklen:

Ifølge politiet i Kastrup sker det to-tre gange om året, at en passager kommer med 'morsomheder', der tvinger myndighederne til at reagere.

»Forholdsordren er klar: Er der noget, man ikke skal 'joke' med, så er det sikkerheden«, forklarer kriminalinspektør Carsten Holder.

»Det er derfor, domstolene takserer det så hårdt«, tilføjer han.

Så jokes omkring sikkerhed er hermed fjernet fra listen over grundlovssikret ytringsfrihed. Svineri. Nu skal man altså udøve selvcensur hver gang man skal ud og flyve?!? Mavepusterne regner med Jyllandsposten snart sender sine mest sarkastiske reportere ud i lufthavnen, for at fortsætte deres noble kamp mod selvcensur.

link til censur

lørdag, november 04, 2006

Det amerikanske midtvejsvalg.

De amerikanske valg er for det meste rimelige ligegyldige. De består for det meste af to personer der slås om det samme sæde ved at være enige om at kriminelle skal spærres inde for evigt, uanset hvad de har begået af kriminalitet. Samtidigt er de enige i at militærmagt og krig er det fedeste i hele verdenen. Og desuden går de ind for at de fattige skal have færre penge og de rige skattelettelser. Vinderen er den der formår at få sine elskerinder til at holde mund og ser bedst ud på tv.

Dette midtvejsvalg kan dog få end dog særdeles stor indflydelse. Ikke fordi ovenstående holdninger ikke stadig er hvad man hører for alle, men derimod fordi Bush har undergravet det amerikanske retssamfund så kraftigt at Rusland og Kina begynder at virke helt humanistiske i sammenligning. Tortur bliver offentligt bifaldet, samtidigt med at terroranklagede har mistet alle rettigheder. Det sidste skud på stammen er at terroranklagede ikke længere må snakke med deres forsvarer. link

Fokus i denne valgkamp fra omverden må således være at få demokraterne op af stolene og få George Walker Bush anklaget for højforræderi og undergravning af et ellers solidt retssamfund. De skræmmende perspektiver i et militært uovervindelig USA, der ignorer retsprincipper og menneskerettigheder burde være nok til at få os europæere til at ryste i bukserne.

Nu er det hele op til den amerikanske befolkning. Kan demokratiet slå tilbage mod tendensen til facisme? Det er i sandhed et vigtig valg den almindelige amerikaner har i stemmeboksen.

fredag, november 03, 2006

J-Dag






























Ja, nogle kan ikke udstå det, selv syntes jeg det er en fornøjelig og god tradition. Personligt foretrækker jeg klart Tuborgs julebryg frem for deres påskebryg, og så er det jo altid godt med gratis øl!.
Men som en gammel kollegiehippie har jeg ingen ide om hvor man kan få gratis julebryg ude i det københavnske natteliv?!?. Man kan på Hvidovre Hospitals Kollegium, men hvor skal en fattig mand gå hen, når der skal hentes gratis øl øst for Valby bakke?

Nogle erfarne typer derude, med gode råd?

torsdag, november 02, 2006

Politisk kommunikation - En analyse af statsministerens åbningstale

Efter alt for lang tid, har jeg nu endeligt fået lagt mit speciale i statskundskab på nettet. Så hvis man gerne vil vide noget mere om politisk kommunikation, Luhmann, agenda-setting og statsministerens åbningstale, så har man nu muligheden :-)

link til specialet