der sker mange ting..
Der sker en del på hjemmefronten for tiden her hos mavepusterne. Således har undertegnede fået nyt job og er således kommet ud af reklamebranchen, der på trods af alle dens frynsegoder og mød-de-kendte-stilen ikke lige var min favoritlagkage.
Ikke at personerne indenfor branchen ikke er søde og sjov og intelligente, men arbejdsrettigheder er på mange måder en by i Rusland. Det skyldtes jo nok at der er så mange mennesker der gerne vil "være noget indenfor medier" hvilket medfører et løn- og arbejdspres udefra.
Arbejdsgiverne kan således tillade sig at være rimelig large med hvordan de opfører sig overfor de ansatte, således er lønnen ret lav og jeg formåede(endelig!) at få min kontrakt på sammen dag som jeg fik at vide at jeg var fritstillet!. Ikke at arbejdsgiverne ikke var flinke og rare, de havde det vist bare lidt for nemt..
Bortset fra det var det sgu ellers meget sjovt, men nu ser jeg frem til nye udfordringer i ja-hvem-skulle-tro-det bankbranchen!. Det er der penge er som min mor altid sagde :o)
Tilmed er det et job med rimelig megen rejseaktivitet, hvilket er lidt af en drøm fra min side. Tænk at rejse og få penge for det. Ikke dårligt.
Så vi ses i SAS-loungen, det er mig der sidder og sipper gratis cola over i hjørnet...
<< Home