faldt over denne kronik i Jyllands-pesten, hvor Søren Krarup hævder at menneskerettigheder er starten på Stalinisme:
“At diskriminere er som bekendt at forskelsbehandle. At sondre mellem dem, der har dansk statsborgerskab, og dem, der ikke har det, er ganske rigtigt at forskelsbehandle de to forskellige grupper. Problemet er blot, at de er netop forskellige. Det er hele meningen med indfødsretten. Den forudsætter forskellen på dem, der er statsborgere i Danmark, og dem, der ikke er det. Indfødsretten er overhovedet indført for at understrege og fastholde denne forskel. »Landets børn skal nyde landets brød«, skrev Ove Høegh Guldberg i forordet til den første danske indfødsret af januar 1776. Landets børn! Dette fornemme begreb sætter med nødvendighed dem, der ikke hører til landets børn. De danske og dem, der ikke er danske. Forskellen på disse to og dermed betydningen af at være dansk - det er indfødsrettens mening.
Den forudsætter forskellen. Og kritikken af dansk indfødsret, sådan som vi mødte den for nylig i det åbne samråd i indfødsretsudvalget, forudsætter igen forskelsløsheden, ensartetheden, dyrkelsen af den totale og absolutte lighed.
Lighedens begreb - det er kernen i nutidens politiske korrekthed. Det er menneskerettighedernes indhold. At alle skal være lige - dette er menneskerettighedernes evangelium. Problemet er, at den menneskelige virkelighed er yderst forskelligartet, og at man ikke kan indføre den totale lighed uden at ende i den totalitære tilstand, der er et andet ord for ensretning og diktatur. Vi har set det. Det 20. århundrede handlede i grunden ikke om andet. Må det endnu en gang være mig tilladt at minde om, at ingen lov har indeholdt så mange menneskerettigheder som Stalins grundlov af 1936.
[…]
Der er ikke noget, der hedder “alle mennesker” - ikke når vi taler om rettigheder. Så hedder det danske eller tyske eller amerikanske borgere, dem, der i et konkret samfund har de rettigheder, som den konkrete lov giver dem. At tale om rettigheder for “alle mennesker” er dels meningsløst, dels totalitarismens begyndelse. Det er starten på Stalin. Det er dyrkelse af en menneskelig lighed, som ikke forholder sig til Vorherre eller gældende lov i landet, men forholder sig til ideen om mennesket. Det er at bruge loven positivt i stedet for at lade den være negativ: et bånd om magthaverens hænder. Således korrumperes retssamfundet. For således sker det, som jeg i en fortræffelig bog i kulturrevolutionens andet år karakteriserede på denne måde: At man vil ofre sig for menneskeheden, men ofrer menneskene"
Sikke en gang lort og fantasier denne mand får lov at hælde ud af ørerne. Aldrig har jeg da hørt et så usagligt angreb på menneskerettighederne. Hvis man giver alle børn ret til uddannelse er man så godt som Stalinist! Hvis man bruger sit liv på at forsvare fattige så er man nazist?
Det allermest skræmmende ved denne kronik er naturligvis at den netop er det den advarer imod. Hvis mennesker der ikke er statsborger i et land ingen rettigheder har, jamen så kan man jo bare gå i gang med at udrydde dem. Så er de jo bare dyr der kan slås ned. Lad os dog internere dem og gasse dem.
Kære Jyllands Posten. Lad være med at lade denne mand komme til orde. Han er så ækel og grim inden i og har ingen sjæl. Der er bare et stor sort nationalistisk hul. Han er Hitler og han har skrevet sin "Mein Kampf" og er tilmed kommet i det danske folketing. Føj for helvede.
link til Kim der syntes han er Krarup er for fed billedgalleri af nogle af nationalismens og facismens store ideologer:
