hurra for politiken

Ja, da jeg åbnede min politiken her søndag morgen, var det første jeg stødte på, et genoptryk af de 12 mohammedtegninger! De ledsagede et essay af en amerikansk forfatter, der gennemgik satiretegningernes historie, og anmeldte dem efter hvor islamofobiske de var.

Naturligvis ser højrefløjen publiceringen af tegningerne som en ko-vendning. I deres verdensbillede er der to positioner. Enten er man med dem eller også er man imod dem. Man kan ikke både kritisere tegningerne for at være en del af et korstog mod en religion og samtidigt trykke dem, som vidnesbyrd. I deres verdensbillede bestod tegningekrisen af to elementer - nogle sindsyge terrorister og så de ædle forsvarer af ytringsfriheden. Alle i mellempositionerne er blot svage i forsvaret af ytringsfriheden.

Men Anna Lytiger, den lille sindsvage racistiske propgandist siger det for engang skyld meget godt i et indlæg på polemiken, men hun misser pointen.
"Naturligvis sker der da ikke lille gode Tøger noget, når det er HAM, der går ud og trykker de 12 sataniske Mo-tegninger i sin perfekte avis.

Han hører jo til på dén politiske fløj i Danmark, som ballademagerne arbejder så hårdt og bevidst på at fremme i egen interesse."

Næh, de paranoide sammensværgelsesteorier må vist på hylden i denne situation. Thøgerdrengen slipper naturligvis godt fra det fordi konteksten er helt anderledes en den JP havde. Politiken er ikke berygtet for sine national-racistiske dagsorden. Politiken er ikke igang med et korstog mod islam. Derfor slipper Politiken for al balladen, mens JP endte i en in-fight nede i mudderet med en halv verdensdel.

Link til kunsten at nuancere