Rune sparker røv..

I dag giver vi ordet til Rune Engelbreth Larsen , der sparker DFs røv langt ud af landet..

DANSK FOLKEPARTI ELSKER MUSLIMER

Af Rune Engelbreth Larsen

Politiken, 24.5.2008

»Det er en forrykt idé, at vi skulle være imod muslimer«, sagde Søren Espersen for nylig på Dansk Folkepartis vegne. Udtalelsen faldt som bekendt, fordi Birthe Rønn Hornbech havde beskyldt partiet for at være »fanatiske antimuslimer«, og fordi Kristian Thulesen Dahl havde fulgt partitraditionen for ærlig snak og medgivet: »På mange stræk er vi antimuslimer«.

Men i modsætning til tidligere gik der denne gang panik i partiet, og mens kritikken haglede ned, måtte Thulesen Dahl trække i land i et grumset politikersprog: »Jeg erkender dog, at antimuslimsk kan forstås sådan, at vi har noget imod enkelte muslimer«.
Virkelig? At være 'imod muslimer' kan faktisk vanskeligt forstås anderledes, end at Dansk Folkeparti er imod 'DEN enkelte muslim', ikke 'enkelte muslimer', og altså dermed imod samtlige muslimer overhovedet.

Men iscenesættelsens nydelige løgn havde sejret over ærlighedens uskønne sandhed – for sandheden er jo, at partiets ledende politikere i årevis har skåret alle muslimer over én kam og fremstillet befolkningsgruppen i dæmoniserede trusselsbilleder.

I sin årsmødetale i 1999 fastslog Pia Kjærsgaard, at det er selve »nutidens indvandrere« og dermed »hovedsagelig muslimer«, som hun understregede, der »ikke har nogen som helst vilje til at blive en del af danskheden«, fordi de ofte kommer med »den dybeste foragt for alt vestligt, for alt dansk og for alt kristent«.

Daværende formand for DFU, Kenneth Kristensen gjorde det i 2000 klart, at Danmark var genstand for »en regulær invasion af muslimer«, og året efter advarede Morten Messerschmidt tilsvarende mod den »muslimske tilstrømning« som et »erobringstogt«, der ikke har noget »ønske om at integrere sig eller blive nudanskere«.

På partiets årsmøde i 2001 udtalte formanden for partiets Odense-afdeling, Vagn Eriksen: »Alle muslimer skal smides ud af Danmark.« Ved samme lejlighed udtalte partiets næstformand fra Ringsted, Ib Krog Hansen: »Alle muslimerne skal ud af Danmark. Det er hårdt sagt, der er jo også mennesker blandt dem. Men hvordan skal vi sortere?«

Men hvad var det nu, Søren Espersen for nylig fastslog om sit partis forhold til muslimer, som det tilsyneladende kan være svært at finde mennesker iblandt? Nåjo: »Det er en forrykt idé, at vi skulle være imod muslimer«.

Javel. Det gælder måske også for Mogens Camre, da han i sit talepapir til det selv samme festlige årsmøde skrev: »Alle Vestens lande er infiltreret af muslimerne - nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel.« Eller da han på årsmødet i 2004 fik landsmødedeltagerne til at eksplodere i begejstring med ordene: »Lad mig sige det klart: Muslimer skal bo i muslimland – og det er ikke her.« For slet ikke at nævne hans karakteristik af muslimer i 2006: »Forestillingen om 'fornuftige muslimer', der støtter demokrati og menneskerettigheder, er en illusion.« Den kære mand må jo elske de arme muslimer, ikke sandt?

Alex Ahrendtsen, der er byrådsmedlem og folketingskandidat fra Odense, har i 2005 givet udtryk for, at muslimer er latente mordere, blot de bor i lande sammen med kristne: »I alle de lande, hvor muslimer og kristne har været der samtidig, er de kristne blevet myrdet og forfulgt. Hvorfor skulle det være anderledes i Danmark«.

Jo, det er selvfølgelig en helt 'forrykt idé' at tro, at partiet skulle have noget som helst imod muslimer.

Godt nok kaldte en eurofisk Søren Espersen det selv for »alletiders«, da unge partimedlemmer på et sommermøde i 2006 konkurrerede om at tegne den mest vulgære Muhammed-karikatur, bl.a. lod man muslimernes profet fremstilles som en urinerende kamel, der drikker øl – men derfra og så til at tro, at Dansk Folkeparti har noget IMOD muslimer, er der naturligvis meget langt.

Og godt nok har adskillige af partiets politikere kaldt muslimernes tro for en »afstumpet religion«, en »pest over Europa«, en »totalitær pest«, en »terrororganisation«, »totalt menneskefjendsk«, et »altædende had« og »ondskabens ideologi«, men det er jo alt sammen bare udtryk for saglig 'religionskritik' – det betyder bestemt ikke, at man har den mindste smule imod muslimer.

Så når fremtrædende repræsentanter for Dansk Folkeparti altså hævder, at muslimerne er på erobringstogt i Europa, at de bare venter på at blive mange nok til at fjerne alle os andre, at de uundgåeligt vil slå kristne ihjel i Danmark, og at der slet ikke findes fornuftige muslimer, og når selveste partilederen har fastslået, at muslimer ofte kommer med den dybeste foragt for alt vestligt, for alt dansk og for alt kristent – så skyldes det, at bestemt heller ikke, at Dansk Folkeparti er et ANTIMUSLIMSK parti.

Men hvem kunne vel også nogen sinde få den forrykte idé at tro dét?


NB > Debattér og kommentér online:
http://blog.politiken.dk/engelbreth/2008/05/24/dansk-folkeparti-elsker-muslimer/

rune lukker tegningkrisen..

Rune Engelbrecht opsummerer på sin blog på Politiken.dk den nu et år gamle tegningekrise, og Nyhedsavisens krav om at kanonisere tegningerne med følgende knivskarpe analyse:

I modsætning til den opfattelse, som Jyllands-Posten, Dansk Folkeparti og David Trads deler, behøver værnet om ytringsfriheden selvfølgelig ikke forfalde til latrinært graffiti-niveau eller slet skjult propaganda i aviser og på museer.

JP bragte ikke blot ordinære vittighedstegninger og en erklæring om »hån, spot og latterliggørelse«, men desuden en dæmoniserende lederartikel samt 3-4 hårdkogte propaganda-tegninger, der var fuldt ud sammenlignelige med 1930′ernes jødehadske karikaturer. JP var blevet Den Danske Forening i globalt format.

Kun islam-hadere og islamister gavnes ved indirekte at skære alle muslimer over én kam. Men når disse ekstremister henholdsvis klapper i hænderne og tordner med trusler, fordi de får deres fiktive religionskrig serveret på et sølvfad, er det selvfølgelig journalistisk relevant at trykke dét, som balladen handler om.

Men ligefrem at heroisere tilsigtet foragt som pompøs frihedskamp, er i sandhed en hån mod Vestens oplysningstradition fra Bayle og Locke til Holberg og Voltaire, der forenede tolerance, ytringsfrihed og pluralisme.

Hvad med en udstilling om de to danske karikaturkriser (JP og DFU) og vel at mærke hele komplekset om ytringsfrihedens og tolerancens kulturarv, propagandaens historiske virkemidler samt alle karikaturerne og åben debat? God idé.

Blot har en en sådan udstilling intet med Nationalmuseet at gøre – i stedet kunne den vel passende henlægges til Nyhedsavisens domicil?

link til slut-prut-finale

TVANGSARBEJDERENS GENKOMST

vi citerer villigt Rune Engelbreth Larsen for denne svada mod regeringens konstante kamp mod fattige:

I Danmark er anstændighed, medmenneskelig respekt og lige rettigheder en
by i Utopia for trængte arbejdsløse, hvorimod retoriske møgfald,
formynderisk mistænkeliggørelse og trusler på eksistensgrundlaget i
stadig stigende omfang er reglen.

Fra den 1. april risikerer tusinder sågar at blive hjemløse eller måtte
ty til kriminalitet, når et ægtepar på kontanthjælp får halveret
ydelsen, hvis ikke de begge har haft 150 timers arbejde det seneste år.

Tro endelig ikke, at de aktiverede får overenskomstmæssig løn eller
samme rettigheder som på arbejdsmarkedet i øvrigt – det er slet ikke
tilfældet! Tværtimod kan de opleve at komme på en af de 250 kommunale
aktiveringsfabrikker og pakke tyggegummi, fuglefrø og skruer – ikke til
løn, nej, til kontanthjælp, hvilket både underminerer lønsystemet med
prisdumpning og løntrykkeri til følge og skaber en kaste af
tvangsarbejdere.

Oven i hatten skal de også finde sig i tiltagende verbal stigmatisering.

I november 2006 protesterede HK således mod det mistænkeliggørende
menneskesyn og den hånlige retorik, som kommer til udtryk over for
arbejdsløse. De »snyder«, »gider ikke« og »nasser på samfundet«, er det
billede, som tegnes af trængte medmennesker, fordi disse forsørges af
det offentlige.

Et lille udpluk: »se, hvor mange ledige, der pludselig lider af søsyge,
når vi skal formidle job til færgerne« (Per Bech Grønning,
arbejdsmarkedschef AF-storstrøm), »de er ikke til at drive derud (som
jordbærplukkere)« (artikel i Weekendavisen), »måske kan truslen få dem
ud af røret« (forfatter Niels Groes), »det er slut med at ligge på
sofaen for mine skattekroner« (Karen Jespersen), »kræftbyld« (Frithjof
Danielsen, liberator.dk), »slapperrøve« (debatindlæg på HK.dk),
»åbenlyse parasitter« (leder i Jyllands-Posten) …

De arbejdsløse er bedragere, kræftbylde og parasitter – de skal med
djævlens vold og magt finde sig i hvad som helst og stå til rådighed for
hvem som helst.

Hvilket depraveret menneskesyn, bygger alt dette ikke på? Som om den
arbejdsløse ikke bidrager til samfundet, blot fordi vedkommende er uden
lønindtægt? Som om offentlig forsørgelse skulle forpligte den enkelte
til at afskrive sig al integritet og værdighed for at affinde sig med
det første, det værste lortejob?

For det første glemmer man her, at mange andres indtægter er afhængige
af, at også de arbejdsløse kan købe mad i butikkerne, og for det andet
glemmer man det faktum, at denne eklatante tilsidesættelse af
indviduelle ønsker og behov gør arbejdet og arbejdsgiveren til
henholdsvis bud og gud for lønmodtagerne i almindelighed. Dermed vender
tankegangen om betingelsesløs underkastelse i sidste ende tilbage som en
boomerang i hovedet på mange andre end dagens arbejdsløse.

Det er vel arbejdsmarkedet, der skal stå til rådighed for mennesket,
ikke omvendt? Men i stedet rammer slavepisken de trængte, og når
kontanthjælpen beskæres, forstærkes selvfølgelig den sociale deroute mod
tiggeri og kriminalitet også for de mange, som ikke KAN arbejde.

Formand og næstformand i Dansk Sociarådgiverforening, Henning Breinholt
og Bettina Post har f.eks. kritiseret tvangskravet om at dele
gratisaviser ud: »Det er rigtigt, at de kvalifikationer, der kræves for
at være avisbud, ikke er formuleret i læseplanerne på landets
uddannelsesinstitutioner. Men ser vi nærmere på, hvilke kompetencer der
kræves, er der dog samlet set tale om kvalifikationer, som de færreste
langvarige modtagere af kontanthjælp kan mønstre: Man skal møde på
arbejde om natten og sove om dagen (der røg de enlige forsørgere), man
skal løfte mange kilo (der røg alle dem med kroniske rygproblemer,
piskesmæld, hypermobile led o.l.), man skal løbe op og ned ad trapper i
timevis (der røg dem med gigt og andre problemer i knæ og hofter), man
skal være i rimelig god fysisk form (der røg misbrugerne), og så skal
man være mødestabil (der røg dem med svære psykiske problemer og de
hjemløse). Hvis vi taler fuldtidsbeskæftigelse, skal man desuden kunne
levere omkring 900 aviser på en arbejdsdag, fordi der er tale om
akkordarbejde (der røg resten, for det svarer angiveligt til, at man
skal kunne løbe en maraton – dagligt).« (Information, 3.10.2006).

Dette er også virkeligheden i verdens rigeste overflodssamfund.

Alligevel skaber man en industri af tvangsfabrikker, der vænner os til
det »selvfølgelige« i, at samfundets trængte servilt skal finde sig i ALT.

At stå til rådighed for staten, det forbrugsepidemiske stress og den
hysteriske arbejdsmoral, så vi effektivt sikrer, at alle privilegerede
arbejdsnarkomaner til gengæld er lykkeligt fri for nogen sinde at skulle
stå til rådighed for deres egne familier eller trængte medmennesker. Det
har de ikke tid til – de skal jo stå til rådighed for job og karriere.

Men at få ondt i røven over arbejdsløse, der ikke NÅR SOM HELST står til
rådighed til HVAD SOM HELST for HVEM SOM HELST – dét er der åbenbart
altid tid til.