Leder fra ekstra bladet
Ja, det er sgu sjældent der kommer noget fornuftigt ud i den avis, der normalt er bedst til at pakke fisk i. Men selv Ekstra Bladet har gennemskuet regeringens motiver med hensyn til tilbagetrækningen af tropper fra Irak:
Ryggen til blodbadet
BESLUTNINGEN om at trække de danske soldater hjem fra Irak senest til august har vakt glæde i samtlige partier og blandt størstedelen af befolkningen.
Det er forståeligt. Danmark skulle aldrig have kastet sig ind i Irak-krigen, der har udviklet sig nøjagtig så katastrofalt, som militære og politiske kritikere fra begyndelsen advarede om.
MEN NÅR fiaskoen nu er en realitet, er der ingen grund til, at danske soldater skal blive i Irak som alibi for folketingsflertallets frygtelige fejltagelse. Det er også rigtigt at hjemkalde hele styrken. En lille, symbolsk, dansk repræsentation med Dannebrog på ærmet ville ingen forskel gøre.
REGERINGEN har været alt for længe om at trække de danske soldater hjem. Og når det sker nu, er det ikke af hensyn til irakerne. Det er vigtigt at huske.
Beslutningen er udelukkende truffet af indenrigspolitiske årsager. Både i Danmark og i Storbritannien er befolkningerne stærkt imod fortsat militær tilstedeværelse. Premierminister Tony Blair er på vej ud. Hans formodede afløser Gordon Brown står til at tabe næste valg med et brag. Noget må gøres. Et mindre Irak-engagement kunne måske redde den synkende skude.
Helt så slemt står det ikke til for Fogh-regeringen. Men meningsmålingerne er ikke gode, og en dansk tilbagetrækning vil i hvert fald berøve oppositionen et oplagt angrebspunkt.
SANDHEDEN er, at hjemkaldelsen af de danske soldater har ét afgørende formål: at redde regeringen. Ikke irakerne.
Ganske vist smykkes beslutningen med, at den sker på irakisk opfordring, og at irakisk politi og militær snart er klar til at overtage ansvaret for landets sikkerhed, i hvert fald i de sydlige områder, hvor de danske styrker er stationerede.
Naturligvis vil det være velsignet, når irakerne bliver i stand til at styre deres eget land. Men den dag er fjern, også sydpå.
Her har danskerne på det seneste været udsat for langt voldsommere angreb end før. Byer, der før var relativt rolige, ser ikke længere danske soldater.
DET ER rigtigt, at danskerne har trænet mange irakiske militær- og politifolk. Men det er langtfra ensbetydende med, at de er i stand til at øge sikkerheden for civilbefolkningen.
Ingen med kendskab til forholdene tror, at sikkerhedssituationen i det sydlige Irak tegner så lyserød, som den danske regering forsøger at bilde os ind. Heller ikke briterne. Det er værd at bemærke, at de efter at have trukket 1600 mand hjem til maj fortsat vil have ca. 5500 stærkt bevæbnede soldater i området. Det har de nok deres gode grunde til.
DEN KOLDE kendsgerning bag regeringens skønmaleri er, at Danmark vender ryggen til et blodbad, vi selv har været med til at skabe, og som risikerer at blive meget værre efter vores tilbagetrækning.
link
Vi har skrevet det før, men bliver nødt til at gentage det: Vi blev løjet ind i Irak-krigen. Nu bliver vi løjet ud.
Ryggen til blodbadet
BESLUTNINGEN om at trække de danske soldater hjem fra Irak senest til august har vakt glæde i samtlige partier og blandt størstedelen af befolkningen.
Det er forståeligt. Danmark skulle aldrig have kastet sig ind i Irak-krigen, der har udviklet sig nøjagtig så katastrofalt, som militære og politiske kritikere fra begyndelsen advarede om.
MEN NÅR fiaskoen nu er en realitet, er der ingen grund til, at danske soldater skal blive i Irak som alibi for folketingsflertallets frygtelige fejltagelse. Det er også rigtigt at hjemkalde hele styrken. En lille, symbolsk, dansk repræsentation med Dannebrog på ærmet ville ingen forskel gøre.
REGERINGEN har været alt for længe om at trække de danske soldater hjem. Og når det sker nu, er det ikke af hensyn til irakerne. Det er vigtigt at huske.
Beslutningen er udelukkende truffet af indenrigspolitiske årsager. Både i Danmark og i Storbritannien er befolkningerne stærkt imod fortsat militær tilstedeværelse. Premierminister Tony Blair er på vej ud. Hans formodede afløser Gordon Brown står til at tabe næste valg med et brag. Noget må gøres. Et mindre Irak-engagement kunne måske redde den synkende skude.
Helt så slemt står det ikke til for Fogh-regeringen. Men meningsmålingerne er ikke gode, og en dansk tilbagetrækning vil i hvert fald berøve oppositionen et oplagt angrebspunkt.
SANDHEDEN er, at hjemkaldelsen af de danske soldater har ét afgørende formål: at redde regeringen. Ikke irakerne.
Ganske vist smykkes beslutningen med, at den sker på irakisk opfordring, og at irakisk politi og militær snart er klar til at overtage ansvaret for landets sikkerhed, i hvert fald i de sydlige områder, hvor de danske styrker er stationerede.
Naturligvis vil det være velsignet, når irakerne bliver i stand til at styre deres eget land. Men den dag er fjern, også sydpå.
Her har danskerne på det seneste været udsat for langt voldsommere angreb end før. Byer, der før var relativt rolige, ser ikke længere danske soldater.
DET ER rigtigt, at danskerne har trænet mange irakiske militær- og politifolk. Men det er langtfra ensbetydende med, at de er i stand til at øge sikkerheden for civilbefolkningen.
Ingen med kendskab til forholdene tror, at sikkerhedssituationen i det sydlige Irak tegner så lyserød, som den danske regering forsøger at bilde os ind. Heller ikke briterne. Det er værd at bemærke, at de efter at have trukket 1600 mand hjem til maj fortsat vil have ca. 5500 stærkt bevæbnede soldater i området. Det har de nok deres gode grunde til.
DEN KOLDE kendsgerning bag regeringens skønmaleri er, at Danmark vender ryggen til et blodbad, vi selv har været med til at skabe, og som risikerer at blive meget værre efter vores tilbagetrækning.
link
Vi har skrevet det før, men bliver nødt til at gentage det: Vi blev løjet ind i Irak-krigen. Nu bliver vi løjet ud.
Etiketter: ekstra bladet, Irak, Krig, løgn, politik
<< Home