søndag, februar 11, 2007

House M.D.



















Gode tv-serier er altid et hit. Og glæden ved at falde over en nye genial serie er altid stor.
Efter West Wing er stoppet har jeg ledt med lys og lygte efter en værdig efterfølger og faldt over serien House M.D., der er noget så taggy som en lægeserie. Men modsat de klassiske soaps med kærlighed og drama, så er House M.D. mere en slags detektivserie, hvor et lægehold - ledt af den geniale og maniske Dr. Gregory House skal identificere en sygdom inden den får dræbt patienten.

Dialogen i serien er hurtig og bidende sarkastisk, og man nærer hurtig sympati for House der som en anden Sherlock Holmes drager hurtige og overraskende konklusioner baseret på en hudafskrabning og lidt blå maling. Dr. House bor i en lejlighed med husnummeret 221B, så sammenligningen er nok ikke helt hen i skoven.

Men tjek serien ud. Om ikke andet så for et glædeligt gensyn med Hugh Laurie(House) der ikke har spillet bedre siden han var ignorant prins i Black Adder.
















link til wiki om House M.D.