Go LO!
Ja ser ud til at de reelle fagforeninger er ved at skrue bissen på overfor de "gule" fagforeninger. Ved de nuværende lønforhandliger vil de således have at de medlemmer der betaler mere for at være i en reel fagforening, der rent faktisk laver overenskomster og har en strejkekasse skal have kompensation. Det lyder jo sådan set meget fair at de individer der kæmper hårdest for en højere løn for mest ud af det?
At de gule fagforeninger nu i samarbejde med arbejdsgiverne(der naturligvis helst vil udrydde LO for dermed at kunne tryne lønnen ned) kalder dette usolidarisk er lidt af en joke. Man skal selv vide hvad solidaritet er før man kalder andre usolidariske.
Herfra mavepusterne kan vi blot opfordre til en udvikling hvor det bliver en god forretning at ville kæmpe for bedre forhold for de ansatte. Go LO!
link til kampen for en organiseret arbejdskraft
At de gule fagforeninger nu i samarbejde med arbejdsgiverne(der naturligvis helst vil udrydde LO for dermed at kunne tryne lønnen ned) kalder dette usolidarisk er lidt af en joke. Man skal selv vide hvad solidaritet er før man kalder andre usolidariske.
Herfra mavepusterne kan vi blot opfordre til en udvikling hvor det bliver en god forretning at ville kæmpe for bedre forhold for de ansatte. Go LO!
link til kampen for en organiseret arbejdskraft
Etiketter: fagforeninger, gule fagforeninger, LO, overenskomst, politik
posted by mavepusteren og mavepusterinden at lørdag, februar 17, 2007
6 Comments:
@Allan: Nu har jeg selv været medlem af en såkaldt reel fagforening og ved du meget den gjorde for mig i den tid jeg var medlem? Lige præcis intet.
Den har sågar nosset så meget i det, at den har forringet vilkårende der hvor jeg arbejder i forhold til nabokommunen.
Og dem roser du????
fik du årlige lønforhøjelser? Havde I en løn højere end mindstelønnen?
Jeg ved at fagforeninger ikke altid er perfekte, men jeg ved også at ved sidste storkonflikt i Danmark, nægtede de "gule" fagforeninger at strejke. Dvs at den lønstigning som man derved opnåede i de fagforbund er rendyrket nasseri.
Det var da faen til måde at stille det op: hvad har min fagforening gjort for mig? Det handler da om hvordan fagforeningen håndterer hele medlemsgruppens interesser.
En anden problemstilling er så at fagforeninger konkurrerer indbyrdes, så visse lønmodtagergrupper bliver favoriseret frem for andre. Jeg ser ingen grund til at en smed skal have mere udbetalt end et kvindeligt postbud...
Man kunne forestille sig et system, hvor lønmodtagere betalte til et fond, der sørgede for udligning af lønforskelle mellem forskellige grupper + genoptog andelsvirksomhedstanken + igangsatte produktionsvirksomheder....
Fagforeninger er vildt overvurderede. De to faktorer, der betyder noget for lønddannelsen er 1) Arbejderens kvalifikationer, 2) Arbejdsgiverens investeringer i kapitalapparatet. Fagforeningerne kan i bedste fald være med til at bestemme om en lønstigning bliver i naturalier (længre ferie) eller kontanter.
I værste fald forsinker fagforeningerne lønstigninger og røvrender arbejderne ved at indgå "stabiliserende" aftaler, hvor begge parter lukker af fra konkurrencen - fx fra udlandet. Hvis du sammenligner lønudviklingen under industrialiseringen (der medførte de voldsomste lønstigninger verden endnu har set), har lønnen absolut intet med organiseringsgraden at gøre. Lønnen steg mere i USA (Der havde en organiseringsgrad på 5-10 %) end i Danmark (hvor fagforeningerne som sædvanlig får hele æren for at "vi er rige").
Selv arbejder jeg på områder, der absolut ingen organisering har, men er udelukkende konkurrencebetonet - og jeg tjener ganske fint og har glimrende vilkår.
En ganske uoverbevisende argumentation. Prøv at uddybe? Mener du virkelig, at fagforeninger ikke har indflydelse på lønfastsættelsen? Gælder det også andre fx statslige pris- og konkurrencereguleringer: takstfastsættelser, antimonopollovgivning osv osv?
Hvordan skal man så forstå Fredsaftalen, det arbejdsretslige system osv...
Man får fornemmelsen af at dit udgangspunkt er minimalstaten og argumentationen retter sig efter dette udgangspunkt. At du med andre ord accepterer en vild og tøjlesløs kapitalisme.
Arbejdsgivere giver kun lønstigninger, hvis det er i deres interesse at gøre det, dvs. hvis de kan tjene penge på det - og at de er tvunget til at gøre det, på grund af konkurrence fra andre arbejdsgivere. Fagforeningers "krav" opfyldes derfor kun, hvis de giver rationel mening for arbejdsgiveren, men det er sådan set ligegyldigt, om det er fagforeningen, der stiller kravet, eller om den individuelle medarbejder truer med at søge andet arbejde (hos en konkurrent).
Du kan jo prøve at forestille dig, hvad der ville ske, hvis en lov fastsatte, at alle mennesker skulle have mindst 1000 kroner i timen. Ville det betyde, at alle mennesker nu fik en høj løn? Nej, det ville betyde, at de fleste virksomheder gik fallit, fordi det ikke ville kunne betale sig for dem, at have folk ansat. Så det er konkurrencen, ikke loven eller fagforeningen, der er arbejderens bedste ven.
Offentligt ansatte har meget stærke fagforeninger. Det hjælper bare ingenting på deres lønniveau, der sakker længere og længere bagud i forhold til de private. Hvorfor? Fordi de kun har én arbejdsgiver og ikke kan gå andre steder hen. Sygepljersker og skolelæreres løn er fx latterligt lav i Danmark sammenlignet med lande, hvor der er flere arbejdsgivere.
Det er i øvrigt virkelig sjovt, at du sammenligner fagforeninger med "andre statslige" tiltag. Fagforeninger er ikke statslige organisationer! Selvom de fleste danskere sikkert har svært ved at se forskellen, så meget som fagbevægelsen har haft indflydelse på opbygningen af velfærdsstaten.
Men selvfølgelig kan fagforeningers aktioner og krav spille en rolle, fx skabe arbejdsløshed for de (uorganiserede) der ikke kan opfylde mindstelønskravene eller lignende. Fagforeningernes betydning er bare vildt overdrevet og forkert forstået.
Send en kommentar
<< Home