Sikke en weekend
Ja det er sjældent der sker så vilde ting og sager i Dannevang, men når kulturkampen når ud på gadeplan så brænder det på Nørrebro.
I de mange diskussioner vi har haft med med og modstandere af oprøret på Nørrebro er der en detalje som er vigtig. Nemlig at skelne mellem mål og middel. Når det gælder ungdomshuset er et flertal af Københavnere(57%) enige med mavepusterne i målet - vi skal have et ungdomshus for det er simpelthen et for fedt hus. Endnu flere er nok enige i at midlet ikke er at lave barrikader og brænde ting af på gaderne.
Når man så er kommet så langt, skal der også lidt perspektiv i sagerne. De "borgerkrigslignende" tilstande som pressen fabler op om, har været relativt beherskede. De fleste demonstrationer har startet stille og roligt og uden ballade - jeg kom forbi den første ved Blågaards plads, og undrede mig over hvorfor journalisterne ikke filmede de uforstyrrede forældre der havde deres unger med på legepladsen.
Demonstrationerne har generelt været fredelige, indtil politiet syntes de kom for tæt på Jagtvej 69, hvorefter hollændervognene har tonset ind i demonstranterne - med andre ord når politiet skulle vaske skylden af socialdemokraternes beskidte fingre. De autonome har svaret igen med sten og hidsige brandsættelser, men 4 små-sårede efter tre dages optøjer vidner om en vis tilbageholdenhed fra begge sider - som en brasilianer småklukkkende fortalte mig - "If this is as wild as it gets, I can live with it".
Protesterne har dog påvist en ting - en effekt man sidst så under storstrejken - og det er at den borgerlige del af folketinget og deres tilhængere har et særdeles dobbelt-moralsk forhold til begreber de prædiker. De fleste politikere har forsøgt at gøre historien om ungdomshuset til en principsag om ejendomsretten - men når det kommer til stykket gælder ejendomsretten kun for kristne menigheder og butiksejere. Hvis man er tilhængere af ungdomshuset har man ingen ejendomsret. Således ransagede politiet flere bygninger under urolighederne - uden dommerkendelser - et klokkeklart grundlovsbrud - uden at Anders Fogh og Co. hævede et øjenbryn. Der er forskel på folk her under kulturkampen.
Som sagt i starten er der forskel på mål og midler. Vi går ind for et ungdomshus og er imod vold. Og det faktum at der er nogle der er enige, men laver ballade, ja det ændrer naturligvis ikke på vores holdninger. Det ville jo svare til at den del af højrefløjen der nu skriger op om vold og "terror" på Nørrebro, skulle stemme på en anden regeringen end den nuværende der er skyld i vold, terror og mord i Irak, ja - 650.000 døde. Vold og terror er vold og terror uanset hvor, ikke sandt? Eller hvad?
De 650.000 døde irakere er et foruroligende tal der samtidig sætter urolighederne på Nørrebro i det helt rigtige perspektiv.
link til grundlovsbrud
Billede fra Blågaards Plads under en demonstration. Lige mærke til de kampklædte betjente der gemmer sig bag børnelegepladsen.
I de mange diskussioner vi har haft med med og modstandere af oprøret på Nørrebro er der en detalje som er vigtig. Nemlig at skelne mellem mål og middel. Når det gælder ungdomshuset er et flertal af Københavnere(57%) enige med mavepusterne i målet - vi skal have et ungdomshus for det er simpelthen et for fedt hus. Endnu flere er nok enige i at midlet ikke er at lave barrikader og brænde ting af på gaderne.
Når man så er kommet så langt, skal der også lidt perspektiv i sagerne. De "borgerkrigslignende" tilstande som pressen fabler op om, har været relativt beherskede. De fleste demonstrationer har startet stille og roligt og uden ballade - jeg kom forbi den første ved Blågaards plads, og undrede mig over hvorfor journalisterne ikke filmede de uforstyrrede forældre der havde deres unger med på legepladsen.
Demonstrationerne har generelt været fredelige, indtil politiet syntes de kom for tæt på Jagtvej 69, hvorefter hollændervognene har tonset ind i demonstranterne - med andre ord når politiet skulle vaske skylden af socialdemokraternes beskidte fingre. De autonome har svaret igen med sten og hidsige brandsættelser, men 4 små-sårede efter tre dages optøjer vidner om en vis tilbageholdenhed fra begge sider - som en brasilianer småklukkkende fortalte mig - "If this is as wild as it gets, I can live with it".
Protesterne har dog påvist en ting - en effekt man sidst så under storstrejken - og det er at den borgerlige del af folketinget og deres tilhængere har et særdeles dobbelt-moralsk forhold til begreber de prædiker. De fleste politikere har forsøgt at gøre historien om ungdomshuset til en principsag om ejendomsretten - men når det kommer til stykket gælder ejendomsretten kun for kristne menigheder og butiksejere. Hvis man er tilhængere af ungdomshuset har man ingen ejendomsret. Således ransagede politiet flere bygninger under urolighederne - uden dommerkendelser - et klokkeklart grundlovsbrud - uden at Anders Fogh og Co. hævede et øjenbryn. Der er forskel på folk her under kulturkampen.
Som sagt i starten er der forskel på mål og midler. Vi går ind for et ungdomshus og er imod vold. Og det faktum at der er nogle der er enige, men laver ballade, ja det ændrer naturligvis ikke på vores holdninger. Det ville jo svare til at den del af højrefløjen der nu skriger op om vold og "terror" på Nørrebro, skulle stemme på en anden regeringen end den nuværende der er skyld i vold, terror og mord i Irak, ja - 650.000 døde. Vold og terror er vold og terror uanset hvor, ikke sandt? Eller hvad?
De 650.000 døde irakere er et foruroligende tal der samtidig sætter urolighederne på Nørrebro i det helt rigtige perspektiv.
link til grundlovsbrud
Billede fra Blågaards Plads under en demonstration. Lige mærke til de kampklædte betjente der gemmer sig bag børnelegepladsen.
Etiketter: Irak, Krig, nørrebro, politik, terror, ungdomshuset
<< Home