Demokrati skal man ikke spøge med
Igen og igen popper ideen om elektronisk stemmeafgivning til demokratiske valg op, og igen og igen må man med vold proppe slangen tilbage i hullet.
Demokrati skal man ikke spøge med, og det er vitalt for demokratiet at folket stoler på at deres stemme bliver talt med. En skandale som den i Florida i 2000 vil ryste det danske demokrati i sin grundvold og herfra kan det kun anbefales at holde fast i pen og papir versionen.
Først og fremmest skal det siges at intet nutidigt IT-system efter min overbevisning er sikkert nok til at kunne håndtere en så vital opgave. Jeg har arbejdet med IT-projekter i nogle år efterhånden, og jeg har arbejdet med nogle af de mest vitale IT-systemer vi har i Danmark - systemer der hvis de gik ned ville lamme Danmark. Og sandheden er at det ultrastabile system ikke eksisterer. Og at hvis folk vidste hvor tæt vi dagligt er på at vores infrastruktur bryder sammen pga dårligt implementeret IT, ja så ville de næppe forslå den slags idioti.
Demokratiet i Danmark er en smuk tradition hvor man mødes efter en lang valgkamp og afgiver ens stemme. Derefter bliver den talt op af ivrige frivillige og resultatet videregivet efter adskillige sikkerhedstjek. Og ja der sker også fejl i denne proces, men ikke særlig mange og de er så små at folk trods alt har tillid til systemet. Og det er denne tillid man vil sætte på spil hvis man går over til elektronisk stemmeafgivning.
Vi skal optimere vores samfund på mange områder, og personligt går jeg ind for digitalisering af så mange områder som overhovedet muligt. Vi skal udnytte den nye teknologi og frigive kræfter til nye indsatsområder.
MEN - vi skal også indse teknologiens begrænsninger og jeg kan med usvigelig sikkerhed fastslå at elektronisk stemmeafgivning vil være en kæmpe fiasko. Og tilmed for at spare på et så ubetydeligt beløb som disse afstemninger koster. Det er en lille pris at betale for vores demokrati.
link til digitaliserings-idioti

Etiketter: digitalisering, politik, valg
<< Home