Hasta la vista
Den 30. januar 2007 udgav Microsoft en ny version af deres styresystem, Windows Vista. Bill Gates optrådte direkte i amerikansk tv med den glade nyhed, og allerede nu kan man se kulørte reklamer i dansk tv for denne nye og forbedrede version af Windows. Den glade nyhed har en mørk side, som de danske skatteydere snart kommer til at mærke. Dette styresystem kommer nemlig til at påvirke de danske kommuner og staten på mange områder - ikke mindst det økonomiske. En opgradering til Vista kræver nemlig ikke alene betaling for programmet, men også nyere og hurtigere computer med mere hukommelse - en milliardudgift, der skal betales over de kommende år. Samtidigt kommer der så sikkert som amen i kirken også en "Microsoft Office Vista", som der skal betales højere årlige licenser til. Ud over dette er der naturligvis udgifterne til alle andre programmer, der også skal opdateres, så de kan virke på det nye system. Samlet set et milliardbeløb som det kan være svært at overskue, men et bud ville være en samlet merudgift på den pæne side af 2 milliarder - oveni de licenser man allerede nu betaler.
Herfra skal der lyde et opråb til de kommunalbestyrelser og statslige institutioner der om kort tid vil sidde med et økonomisk dilemma. På den ene side vil de gerne bruge flere resurser på deres kerne- og velfærdsydelser, på den anden side ser de sig også tvunget til at opgradere deres forældede IT-systemer. Microsoft og andre producenter vil i en ikke så fjern fremtid holde op med at understøtte Windows XP og de ældre versioner af Officepakken, og så kommer der altså den større milliardregning til den offentlig sektor med Vista.
Men skiftet til Vista er ikke kun en skidt ting, for det skaber også et vindue af muligheder, der kan udnyttes, hvis der fra politiske side bliver vist handlekraft. Der er nemlig et godt og anerkendt alternativ til en yderligere indfangning i defacto monopolet Windows pengemaskine, de såkaldte Open Source programmer. De fleste bruger kender måske programmer som FireFox eller har hørt om styresystemet Linux, og måske har de hentet mere eller mindre lovlige filer ned med eMule eller Azureus. Alt sammen gratis programmer til fri afhentning på internettet med et museklik. Programmer der bliver vedligehold af et samarbejde mellem professionelle programmører og frivillige hjælpere verdenen over.
Der findes også et gratis alternativ til Microsoft Office, som er den programpakke, som det offentlige Danmark betaler Microsoft over 3 milliarder kroner årligt for at benytte(Teknologirådet 2002). Et beløb der kun vil stige i fremtiden, og et beløb der med få klik på internettet kan blive reduceret til et stort rundt nul i løbet af kort tid. Tre milliarder kroner årligt - der kunne finansere tre Irak krige fra dansk side (hvis man skulle have lyst til noget i den stil), give folkeskolerne eller socialområdet et løft uden lige. Med et slag kunne mange kommuners økonomiske problemer være løst eller i hvertfald mindskes betragteligt.
Alternativet til pengeslugeren Microsoft Office er fx. programpakken OpenOffice, der har potentiale til at være den murbrækker, der får gratisprogrammerne og Open Source ind i det offentlige Danmark. Besparelsen vil være betragtelig, således beregnede Teknologirådet i 2004, at alene Århus amt kunne spare mindst 15 millioner kroner årligt ved at smide Microsoft Office på porten.
Men er OpenOffice et lige så godt program som Microsoft Office, spørger den kritiske læser. Kan man virkelig forvente den samme kvalitet af er program udviklet af en håndfuld professionelle og et netværk af frivillige? Svaret er et rungende ja. For 98% af den offentlige forvaltning der benytter Word, Excel og Powerpoint i hverdagen vil OpenOffice være et særdeles godt alternativ. Programpakken har fordele og ulemper i forhold til Microsoft Office, men i teknologirådets undersøgelse fra 2004 bliver nogen entydig konklusion, om hvad der er bedst, ikke nået. Blot vil der naturligvis være nogle engangsudgifter i træning af personel - udgifter der kan tjenes ind på meget kort tid, som ovenstående beregninger viser. Tilmed kan OpenOffice i de flest tilfælde arbejde sammen med Microsoft Office, og dermed muliggøre en fleksibel overgang, især efter at Microsoft har accepteret at implementere åbne filstandarder i Officepakken. Microsoft Office og OpenOffice snakker med andre ord samme dialekt i 2007.
Med alle disse fordele og teknologirådets anbefalinger fra 2004, der lød på at man skulle skifte til disse gratisprogrammer og spare milliarder, kan det godt undre en at skiftet ikke allerede er sket. Begrundelsen for denne tøven er først og fremmest inerti i det offentlige system og derefter de truende udgifter til omskoling af personale. Desuden har eksperimenter i blandt andet München, hvor man totalt skiftede systemerne fra Windows til Linux og OpenOffice, men de oplevede store problemer.
Dette problem kommer dog til at ramme det offentlige med den nye version af Windows under alle omstændigheder. Her skal brugerne bruge tid til at sætte sig ind i nye systemer og ny programmel - nu i Vista udgaver. Samtidigt skal gamle programmer tilpasses med efterfølgende udgifter og besvær.
Et godt alternativ til disse besværligheder er en langsom udfasning af Microsoft Office til fordel for OpenOffice. En langsom overgang hvor alle brugere får sjælen og musen med. Flere offentlige instanser har verdenen over lavet denne overgang med succes og sparet millioner. Således har forsvarsministerierne i Frankring, England og Singapore taget den gratis pakke til sig sammen med den indiske højesteret. Et vidnesbyrd om at sikkerheden også er i orden, når det gælder OpenOffice. Der er altså mange og nemme penge at spare. De årlige udgifter kan reduceres uden en effektivitetsnedgang. Og det må anses som en skandale af rang at kun 4% af kommunerne i 2002 overvejede at skifte til Open Source.
Når først den almindelige offentlige ansatte har fået smag for retterne, kan man derefter begynde at overveje et totalt skifte fra Windows i stedet for at acceptere, at Microsoft om 2-3 år tvinger det offentlige i knæ, når sikkerhedsopdateringerne til Windows XP ikke udkommer mere. Så skal der investeres massivt i nye computere og andet isenkram. En investering der nok skal koste en halv skole eller børnehave i de fleste kommuner.
Fordelen ved et skifte til fx. Linux vil være enorme, blandt andet vil de virusangreb, der jævnligt angriber IT-systemerne forsvinde. Linux er heller ikke lige så systemkrævende som Windows Vista og vil derfor spare den offentlige sektor mange penge, da computerne vil kunne benyttes i adskillige år længere end med Windows.
Udfordringerne vil dog også være store, da de Open Source alternativer som eksisterer til Windows til en vis grad manger brugervenlighed. En mangel der dog fra Open Source miljøet bliver taget alvorligt, og hvor nye, gode og brugervenligheder versioner udkommer jævnligt. Få brugere vil således have problemer med at benytte Ubuntu, en version af Linux som mange private brugere sværger til.
Det er blot et spørgsmål om mod og research fra kommuner og statens side. Så kom nu ind i kampen.
Herfra skal der lyde et opråb til de kommunalbestyrelser og statslige institutioner der om kort tid vil sidde med et økonomisk dilemma. På den ene side vil de gerne bruge flere resurser på deres kerne- og velfærdsydelser, på den anden side ser de sig også tvunget til at opgradere deres forældede IT-systemer. Microsoft og andre producenter vil i en ikke så fjern fremtid holde op med at understøtte Windows XP og de ældre versioner af Officepakken, og så kommer der altså den større milliardregning til den offentlig sektor med Vista.
Men skiftet til Vista er ikke kun en skidt ting, for det skaber også et vindue af muligheder, der kan udnyttes, hvis der fra politiske side bliver vist handlekraft. Der er nemlig et godt og anerkendt alternativ til en yderligere indfangning i defacto monopolet Windows pengemaskine, de såkaldte Open Source programmer. De fleste bruger kender måske programmer som FireFox eller har hørt om styresystemet Linux, og måske har de hentet mere eller mindre lovlige filer ned med eMule eller Azureus. Alt sammen gratis programmer til fri afhentning på internettet med et museklik. Programmer der bliver vedligehold af et samarbejde mellem professionelle programmører og frivillige hjælpere verdenen over.
Der findes også et gratis alternativ til Microsoft Office, som er den programpakke, som det offentlige Danmark betaler Microsoft over 3 milliarder kroner årligt for at benytte(Teknologirådet 2002). Et beløb der kun vil stige i fremtiden, og et beløb der med få klik på internettet kan blive reduceret til et stort rundt nul i løbet af kort tid. Tre milliarder kroner årligt - der kunne finansere tre Irak krige fra dansk side (hvis man skulle have lyst til noget i den stil), give folkeskolerne eller socialområdet et løft uden lige. Med et slag kunne mange kommuners økonomiske problemer være løst eller i hvertfald mindskes betragteligt.
Alternativet til pengeslugeren Microsoft Office er fx. programpakken OpenOffice, der har potentiale til at være den murbrækker, der får gratisprogrammerne og Open Source ind i det offentlige Danmark. Besparelsen vil være betragtelig, således beregnede Teknologirådet i 2004, at alene Århus amt kunne spare mindst 15 millioner kroner årligt ved at smide Microsoft Office på porten.
Men er OpenOffice et lige så godt program som Microsoft Office, spørger den kritiske læser. Kan man virkelig forvente den samme kvalitet af er program udviklet af en håndfuld professionelle og et netværk af frivillige? Svaret er et rungende ja. For 98% af den offentlige forvaltning der benytter Word, Excel og Powerpoint i hverdagen vil OpenOffice være et særdeles godt alternativ. Programpakken har fordele og ulemper i forhold til Microsoft Office, men i teknologirådets undersøgelse fra 2004 bliver nogen entydig konklusion, om hvad der er bedst, ikke nået. Blot vil der naturligvis være nogle engangsudgifter i træning af personel - udgifter der kan tjenes ind på meget kort tid, som ovenstående beregninger viser. Tilmed kan OpenOffice i de flest tilfælde arbejde sammen med Microsoft Office, og dermed muliggøre en fleksibel overgang, især efter at Microsoft har accepteret at implementere åbne filstandarder i Officepakken. Microsoft Office og OpenOffice snakker med andre ord samme dialekt i 2007.
Med alle disse fordele og teknologirådets anbefalinger fra 2004, der lød på at man skulle skifte til disse gratisprogrammer og spare milliarder, kan det godt undre en at skiftet ikke allerede er sket. Begrundelsen for denne tøven er først og fremmest inerti i det offentlige system og derefter de truende udgifter til omskoling af personale. Desuden har eksperimenter i blandt andet München, hvor man totalt skiftede systemerne fra Windows til Linux og OpenOffice, men de oplevede store problemer.
Dette problem kommer dog til at ramme det offentlige med den nye version af Windows under alle omstændigheder. Her skal brugerne bruge tid til at sætte sig ind i nye systemer og ny programmel - nu i Vista udgaver. Samtidigt skal gamle programmer tilpasses med efterfølgende udgifter og besvær.
Et godt alternativ til disse besværligheder er en langsom udfasning af Microsoft Office til fordel for OpenOffice. En langsom overgang hvor alle brugere får sjælen og musen med. Flere offentlige instanser har verdenen over lavet denne overgang med succes og sparet millioner. Således har forsvarsministerierne i Frankring, England og Singapore taget den gratis pakke til sig sammen med den indiske højesteret. Et vidnesbyrd om at sikkerheden også er i orden, når det gælder OpenOffice. Der er altså mange og nemme penge at spare. De årlige udgifter kan reduceres uden en effektivitetsnedgang. Og det må anses som en skandale af rang at kun 4% af kommunerne i 2002 overvejede at skifte til Open Source.
Når først den almindelige offentlige ansatte har fået smag for retterne, kan man derefter begynde at overveje et totalt skifte fra Windows i stedet for at acceptere, at Microsoft om 2-3 år tvinger det offentlige i knæ, når sikkerhedsopdateringerne til Windows XP ikke udkommer mere. Så skal der investeres massivt i nye computere og andet isenkram. En investering der nok skal koste en halv skole eller børnehave i de fleste kommuner.
Fordelen ved et skifte til fx. Linux vil være enorme, blandt andet vil de virusangreb, der jævnligt angriber IT-systemerne forsvinde. Linux er heller ikke lige så systemkrævende som Windows Vista og vil derfor spare den offentlige sektor mange penge, da computerne vil kunne benyttes i adskillige år længere end med Windows.
Udfordringerne vil dog også være store, da de Open Source alternativer som eksisterer til Windows til en vis grad manger brugervenlighed. En mangel der dog fra Open Source miljøet bliver taget alvorligt, og hvor nye, gode og brugervenligheder versioner udkommer jævnligt. Få brugere vil således have problemer med at benytte Ubuntu, en version af Linux som mange private brugere sværger til.
Det er blot et spørgsmål om mod og research fra kommuner og statens side. Så kom nu ind i kampen.
Etiketter: IT, Linux, Open source, politik, Vista
posted by mavepusteren og mavepusterinden at tirsdag, marts 20, 2007
<< Home