Selvtægt og hykleri.

At høre højrefløjen gå til forsvar for den pistolskydende urmager er lidt af en joke hykleriet skriger til himlen. Når man dagligt hører skarp kritik af enhver form for vold fra den side - skingrer det rimeligt meget når man pludseligt syntes det er helt okay at skyde vildt omkring sig. Det er måske ikke helt så hyklerisk som samme fløjs støtte til massemordet i Irak, men vi er derhenne af.

Lad os tage sagen forfra. En urmager bliver gentagne gange røvet af forskellige bander, da han tilsyneladende er et nemt bytte. Tilmed bliver hans niece truet under et af røverierne hvor han dasker til røverne der forsvinder.

Hvad er så urmagerens reaktion på de gentagne røverier? Hans forsikring er åbenbart blevet for dyr, og politiet kan jo ikke stå foran butikken hele tiden. Hyrer han en vagt? - nej. Flytter han sin butik til et mindre udsat sted? - nej.

Han går ud og køber en pistol og et haglgevær og planlægger at skyde eventuelle fremtidige røvere. En situation han jo nok ikke er i tvivl om nok skal komme. Men hævnlysten må selvfølgelig også være voldsom. Og han har jo ejendomsretten på sin side.

Så kommer der nye røvere og urmageren går amok og skyder omkring sig i den lille butik. Uden tanke for at han risikerer at ramme tilfældige mennesker og børn der går forbi butikken. Uden tanke for at han kan blive barnemorder for at forsvare sin ejendom.

Dette mener jeg er et særdeles presserende argument mod enhver form for selvtægt. Ligesom det kan gå ud over politiet og tilfældige forbipasserende når autonome unge går amok. Disse unge og urmageren skal naturligvis have deres straf for at benytte vold. Også selv om man kan have nok så meget sympati for deres sag. Og ligesom vi stadig støtter ungdomshuset her på mavepusterne, støtter vi også stadig urmagere. Også selv om de bliver forsvaret med vold.