torsdag, januar 11, 2007

ja - alle fangerne på Guatanamo er uskyldige!

Nu har det været fem årsdag for koncentrationslejren på Cuba, USAs svar på Gulag ø-havet. Det utrolige er at den højrefløj der stadig kaster rundt med fine begreber som ytringsfrihed og ejendomsret, stadig forsvarer at grundlæggende rettigheder såsom at man er uskyldig til det modsatte bevis bliver kastet overbord.
Fangerne på Guatanamo er uskyldige indtil det modsatte er bevist og da den amerikanske regering aldrig har givet dem en rettergang, ja så er det simpelthen Bush og co. skyld at de eventuelle terrorister der skulle sidde i lejren, må anses for uskyldige. Så JA - alle fangerne på Guatanamo er uskyldige.

Faktum er at højrefløjen og regeringen i Danmark har kæmpet imod retten til familie, retten til ytringsfrihed og retten til at få en fair rettergang for alle de grupperinger de ikke kan lide. Så her på mavepusterne får vi brækfornemmelser hver gang disse skinhellige grupperinger begynder at snakke om "rettigheder" og "lov og orden". Det er øregas og benyttes kun som kasteskyts mod deres modstandere.

Føj!

link til højrefløjens argumenter imod grundlæggende retsprincipper