søndag, december 17, 2006

Højreekstremistiske bloggere går amok i racisme og had

Som sædvanligt går de ekstremistiske højrefløjsbloggere(balder blog, uriasposten og polemiken er gennemgået her, men det er alle) amok når der sker store politiske begivenheder. Jeg tror tankegangen er at når bølgerne går højt, kan man slippe afsted med endnu mere, uden at blive stillet til ansvar. I kølvandet på balladen om ungdomshuset kommer følgende kommentarer:

fra balder blog:
TV2 NEWS blander sig direkte i begivenhederne ved at oplæse terroristernes budskaber for åbent skærm Egon Weidekamps "løfte" kræves overholdt!
TV2 News bidrager nu for første gang i Danmarkshistorien med til hysteriet ved at cirkle over området i en helikopter.

Nu har vi det hele. Ghettoer, røveri, voldtægt, rødfascisters voldsregime og langt om længe hysteri á la "Dumbest Criminal". Præsenteret politisk korrekt med en "sort" og en "hvid" der deles studieværtrollen. Indtil videre har nydanskeren dog mest spillet rollen som statist.(..)Og de autonome er ved at lære Mellemøstens tricks og er begyndt at gemme sig blandt de "civile", nu er der både uniformerede og ikke-uniformerede røde kaoter.

Udover dette har BalderBlog også brugt megen tid de sidste par dage på at forsvare holocaust benægtere og hævde at det sgu ikke var så galt det Hitler lavede dengang...

Polemiken

Ungdomshuset på Nørrebro: ‘De er voldspsykopater fra helvede!’(..)
Det er lige før, de burde stilles op ad en mur hele bundtet. Nu gider vi ikke se og høre mere på dem.(..)Skulle nogen modtage en regning derudover, må det være de autonomes rige forældre, som har bakket om om de unge klaphatte og ligefrem tilbudt at oprette lazareter til dem, når de går i væbnet kamp med ordensmagten - og send også en regning til alle de andre - heriblandt venstreorienterede politikere og kunstnere - som har støttet Ungdomshuset. Især dem, der stadig vælger at støtte dem efter gårsdagens vanvittige begivenheder. Det hjælper ikke, at man rituelt tager forbehold for volden og hærværket, men stadig vælger at støtte Ungdomshuset. Enten støtter man de autonomes opførsel, eller også gør man ikke.

Uriasposten
Vi taler om hætteklædte brostenskastende venstreekstremister der bevidst søgte konfrontation med samfundets udøvende magt. (..)En fyr på omkring 20-22 år, tydeligvis autonom-sympatiserende fortalte med forurettet stemmeføring TV2s mikrofonholder, at en dame på omkring 40-45 år var blevet hårdhændet behandlet af politiet, der skilte hendes fra sin 8-9 årige datter. Det måtte være en dybt traumatiserende oplevelse for den lille lød det.
Desuden benytter Kim Møller også chancen for at forsvare Mogens Glistrup


---

Ud over disse bizare racistiske angreb, opfordringer til ulovligheder og drab, ligegyldighed overfor politivold, sammenligning ml terrorister og unge demonstranter osv., forsøger alle naturligvis at skyde skylden på islam. Det er jo muslimernes skyld det hele, ikke sandt? Set i lyset til disse citater er det rent til grin at uriasposten m.fl. er gået helt bersærk over at være blevet kaldt højreradikale. De er så meget, meget værre.