Hvorfor sker dette?
Mavepusteren blev stillet et spørgsmål af Fantomas d23/9. Og det er så godt et spørgsmål at jeg har valgt at svare det her i et indlæg fremfor som en kommentar da jeg mener at der er flere som vil have særdeles godt af at høre svaret.
Her er spørgsmålet :
Fantomas said...
Og så kommer svaret :
Ja hvorfor opstår andenrangsborgere?
Det oplagte svar er jo fordi at de der derved bliver kategoriseret som førsterangsborgere oplever profit deraf. Men det er en for nem løsning. Og det er det jo fordi hvis det var det som er det altafgørende så ville man kunne ændre alle ting og opfattelser relativt nemt forudsat man tilhørere førsterangsborger-kategorien.
Så hvad er det så der egentlig sker?
For at en majoritet (førsterangsborgere) kan definere og til en vis grad også kontrollere en minoritet (andensrangsborgere) er jo hvis minoriteten til en vis grad underkaster sig og opretholder de træk som majoriteten har defineret minoriteten til.
Lad os lige stoppe op her og kigge nærmere det der sker.
Teoretisk set så er det som reelt sker er at de stereotyper og normer som vi alle har og som fortæller os hvordan vi skal reagere i en specifik situation og som fortæller os hvad der er passende i denne specifikke situation - hvis ikke vi har disse så vil vi opleve en situation som usikker, utryg og ny.
Eksempler på en sådan situation kan være et restaurantbesøg; der er en orden hvori tingene bliver gjort. Man går ind fordi man ved at man ikke skal vente på at blive inviteret ind og at man i nogle restauranter skal vente på at blive vist til et bord, i andre finder man selv et bord, og endelige i andre skal man op til disken for at bestille.
Hvor ved man så dette fra?
Selvfølgelig fra ens egen erfaring i restauranter men i allerhøjeste grad også fra ens forældre og andre som man har iagtaget og lært af som barn
Ved denne sidste læringsmetode opretholdes også det som normalt bliver defineret som "sådan som man altid har gjort det", plejer at gøre eller den danske måde.
Faktum er at der aldrig har været og aldrig vil være noget som er den rigtige måde eller den danske måde.
Fordi i enhver bedømmelse af pågældende situation vil være et produkt af ens egne erfaringer heri også den tillærte og den nye situation.
Ergo ville ingen kunne finde ud af at gå på sushirestauranter eller fastfoodrestauranter, da de på hver sin måde er markant anderledes i sin situationelle markør at hvis ikke mennesket er i stand til at omstille sig i henhold til den pågældende situation så ville der stadig være gæster der sad og ventede på tallerkner, bestik eller at fisken blev tilberedt.
Men i nogle situationer vil disse ellers naturlige omstillinger ikke ske. Og hvorfor så ikke?
Det er fordi der også eksisterer fordomme. Fordomme er den negative ekvalent til stereotyper og normer. Fordommer har også sin grobund i stereotyper og normer. Man kan sige at fordomme er der hvor det som er rent tillært eller i en gruppe anses for at være rigtigt fremfor forkert. Der sker en sætten på spidsen.
Denne tankegang er allerede dementeret i det ovenstående men vi må lige have den tankegang frem igen for at kunne forstå hvad det er der sker i en situation mellem mennesker som anses for at være ulige (majoritet og minoritet).
I forskellige restaurantsituationer VED man altså hvad der er passende eller ej ellers kan man hurtigt omstille sig til denne nye situation. Det er den måde som mennesket går til en situation på. Man VED noget om den og resten bedømmer man udfra sin erfaring løbende.
Men hvad sker der hvis man ikke gør det i menneskeligt sammenhæng. Hvad sker der hvis mennesker ikke omstiller sig i henhold til en ny situation?
Ja så ligesom i restaurantmetaforen så vil der ikke ske det som man forventer eller anser for passende. Når det sker opleves det som meget utrygt og usikkert. Denne utryghed og usikkerhed kan resultere i fordomme hvis man altså ikke formår at omstille sig løbende og som man normalt vil gøre i alle situationer. Denne bedømmelse og omstilling af enhver situation opleves som regel ikke da der sker automatisk og uden at blive registreret.
Det er altså udelukkende når der opstår en diskrepans i en sådan grad at den opleves som uovervindelig at der samtidig opstår problemer.
Dette er en analytisk implikation. En analytisk implikation betyder kort sagt at "alt er produceret i en bestemt situation af bestemte mennesker". Dvs. at intet er uden om menneskers forestillinger om det. Der findes ikke kulturer, der findes kulturelle forestillinger, meninger eller mennesker. Der findes ikke stereotyper, normer eller fordomme, disse sker udelukkende via menneskers forestillinger.
Når det er sagt så kan vi vende tilbage til racisme spørgsmålet. Racisme, kulturel racisme og reelle forskelle er alle analytiske implikationer. Disse er altså ikke, men opstår via den tillærte erfaring, ens egen erfaring og vigtigst af alt bliver til stadighed opretholdt i situationer hvor erfaringen har vist os at disse kan have en betydning.
Nu forudsætter det at racisme og kulturel racisme kan have en betydning ikke at de HAR en betydning. Husk på at de kun er analytiske implikationer. Reelle forskelle er der mellem os alle. Intet menneske er 100% identisk med et andet. Det handler om hvorvidt at disse forskelle får en betydning og ikke mindst hvilken betydning.
Man kan altså også vælge ikke at tillægge noget en betydning.
Et eksempel på dette er : DF tillægger noget én betydning som fx. Enhedslisten tillægger en helt modsat betydning. Dette er der utallige eksempler at jeg ikke behøver at give én specifik.
Erfaring har lært os at sådan er det.
Men hvis alt er en analystisk implikation så burde dette ikke nødvendigvis være sådan. Og det er pointen. Intet er rigtigt eller forkert, alt er relationelt og situationelt.
Check selv efter hvilke punkter som DF og Ø mener det samme om...
Ha en god dag. Du bestemmer selv i hvilken grad idet du skaber den selv. :)
Her er spørgsmålet :
Fantomas said...
Hvad angår spørgsmålet om andenrangsborgere:
Hawaii er en amerikansk stat, men bliver etniske hawaiianere behandlet som primærborgere i USA? Nej, generelt bliver de betragtet som ikke-amerikanere. Hvorfor gør de det? Fordi de ser anderledes ud.
Kan man så tale om racisme? Ja, det kan man.
Jeg er også udmærket klar over, at racismen går den ande vej, særligt med sorte, negre, afro-amerikanere eller whatever. Hvorfor sker dette? Spørgsmålet er rettet mod dels Allan og Kirle, dels Urias-Kim.
Og så kommer svaret :
Ja hvorfor opstår andenrangsborgere?
Det oplagte svar er jo fordi at de der derved bliver kategoriseret som førsterangsborgere oplever profit deraf. Men det er en for nem løsning. Og det er det jo fordi hvis det var det som er det altafgørende så ville man kunne ændre alle ting og opfattelser relativt nemt forudsat man tilhørere førsterangsborger-kategorien.
Så hvad er det så der egentlig sker?
For at en majoritet (førsterangsborgere) kan definere og til en vis grad også kontrollere en minoritet (andensrangsborgere) er jo hvis minoriteten til en vis grad underkaster sig og opretholder de træk som majoriteten har defineret minoriteten til.
Lad os lige stoppe op her og kigge nærmere det der sker.
Teoretisk set så er det som reelt sker er at de stereotyper og normer som vi alle har og som fortæller os hvordan vi skal reagere i en specifik situation og som fortæller os hvad der er passende i denne specifikke situation - hvis ikke vi har disse så vil vi opleve en situation som usikker, utryg og ny.
Eksempler på en sådan situation kan være et restaurantbesøg; der er en orden hvori tingene bliver gjort. Man går ind fordi man ved at man ikke skal vente på at blive inviteret ind og at man i nogle restauranter skal vente på at blive vist til et bord, i andre finder man selv et bord, og endelige i andre skal man op til disken for at bestille.
Hvor ved man så dette fra?
Selvfølgelig fra ens egen erfaring i restauranter men i allerhøjeste grad også fra ens forældre og andre som man har iagtaget og lært af som barn
Ved denne sidste læringsmetode opretholdes også det som normalt bliver defineret som "sådan som man altid har gjort det", plejer at gøre eller den danske måde.
Faktum er at der aldrig har været og aldrig vil være noget som er den rigtige måde eller den danske måde.
Fordi i enhver bedømmelse af pågældende situation vil være et produkt af ens egne erfaringer heri også den tillærte og den nye situation.
Ergo ville ingen kunne finde ud af at gå på sushirestauranter eller fastfoodrestauranter, da de på hver sin måde er markant anderledes i sin situationelle markør at hvis ikke mennesket er i stand til at omstille sig i henhold til den pågældende situation så ville der stadig være gæster der sad og ventede på tallerkner, bestik eller at fisken blev tilberedt.
Men i nogle situationer vil disse ellers naturlige omstillinger ikke ske. Og hvorfor så ikke?
Det er fordi der også eksisterer fordomme. Fordomme er den negative ekvalent til stereotyper og normer. Fordommer har også sin grobund i stereotyper og normer. Man kan sige at fordomme er der hvor det som er rent tillært eller i en gruppe anses for at være rigtigt fremfor forkert. Der sker en sætten på spidsen.
Denne tankegang er allerede dementeret i det ovenstående men vi må lige have den tankegang frem igen for at kunne forstå hvad det er der sker i en situation mellem mennesker som anses for at være ulige (majoritet og minoritet).
I forskellige restaurantsituationer VED man altså hvad der er passende eller ej ellers kan man hurtigt omstille sig til denne nye situation. Det er den måde som mennesket går til en situation på. Man VED noget om den og resten bedømmer man udfra sin erfaring løbende.
Men hvad sker der hvis man ikke gør det i menneskeligt sammenhæng. Hvad sker der hvis mennesker ikke omstiller sig i henhold til en ny situation?
Ja så ligesom i restaurantmetaforen så vil der ikke ske det som man forventer eller anser for passende. Når det sker opleves det som meget utrygt og usikkert. Denne utryghed og usikkerhed kan resultere i fordomme hvis man altså ikke formår at omstille sig løbende og som man normalt vil gøre i alle situationer. Denne bedømmelse og omstilling af enhver situation opleves som regel ikke da der sker automatisk og uden at blive registreret.
Det er altså udelukkende når der opstår en diskrepans i en sådan grad at den opleves som uovervindelig at der samtidig opstår problemer.
Dette er en analytisk implikation. En analytisk implikation betyder kort sagt at "alt er produceret i en bestemt situation af bestemte mennesker". Dvs. at intet er uden om menneskers forestillinger om det. Der findes ikke kulturer, der findes kulturelle forestillinger, meninger eller mennesker. Der findes ikke stereotyper, normer eller fordomme, disse sker udelukkende via menneskers forestillinger.
Når det er sagt så kan vi vende tilbage til racisme spørgsmålet. Racisme, kulturel racisme og reelle forskelle er alle analytiske implikationer. Disse er altså ikke, men opstår via den tillærte erfaring, ens egen erfaring og vigtigst af alt bliver til stadighed opretholdt i situationer hvor erfaringen har vist os at disse kan have en betydning.
Nu forudsætter det at racisme og kulturel racisme kan have en betydning ikke at de HAR en betydning. Husk på at de kun er analytiske implikationer. Reelle forskelle er der mellem os alle. Intet menneske er 100% identisk med et andet. Det handler om hvorvidt at disse forskelle får en betydning og ikke mindst hvilken betydning.
Man kan altså også vælge ikke at tillægge noget en betydning.
Et eksempel på dette er : DF tillægger noget én betydning som fx. Enhedslisten tillægger en helt modsat betydning. Dette er der utallige eksempler at jeg ikke behøver at give én specifik.
Erfaring har lært os at sådan er det.
Men hvis alt er en analystisk implikation så burde dette ikke nødvendigvis være sådan. Og det er pointen. Intet er rigtigt eller forkert, alt er relationelt og situationelt.
Check selv efter hvilke punkter som DF og Ø mener det samme om...
Ha en god dag. Du bestemmer selv i hvilken grad idet du skaber den selv. :)
<< Home