onsdag, oktober 08, 2008

finanskrise, finanskrise

Mens børsmarkederne opfører sig som hysteriske koleriske unger på sukkervand, i kølvandet på den pludselige pengemangel, må man som almindelig borger klø sig i håret. Når nationalbankdirektøren og regeringen for blot et år siden var overbeviste om at vi I Danmark kunne ride stormen af, var det naturligvis naivt - grænsende til det tåbelige. Danmark har en ekstrem åben økonomi og vi er følsomme overfor selv de mindste bølgegange i den internationale økonomi.
Man kan derfor naturligvis ikke direkte skyde skylden på den nuværende krise på regeringen - blot konstatere at de var alt for naive i deres tro på gyldne tider. Og så naturligvis pointere at nedskæringer i dagpengene IKKE er vejen frem når arbejdsløsheden lurer i horisonten. Man burde nærmere udvide ordningen og gøre det en bedre forretning for vellønnede at melde sig ind i en a-kasse. Men måske er alle de fine ord om "flexicurity" blot en face for troen på den brutale markedsøkonomi?

Etiketter: , , , ,