En god avis
Efter at "aviskrigen" brød ud flyder det jo bogstaveligt talt med gratisaviser over det hele. Ihvertfald ved Høje Taastrup st. her til morges hvor jeg skulle kæmpe mig igennem dynger af forblæste avisdynger sammen med andre pendlere.
At kvaliteten er svingende er pænt sagt. Således giver jeg ikke meget for 24timer og Dags Dato der begge virker som tynde ugeaviser - blot uden annoncer fra de lokale bedemænd. Der står intet i blot lidt småhistorier og en enkelt "kioskbasker" på forsiden.
Derefter kommer MetroExpress og Urban. Begge to aviser der giver et godt overblik over dagens begivenheder, men som dog mangler en del i dybden og nogle spændende nyheder. Således ender jeg som oftest med at sidde og læse bagsiden på URBAN, da det lidt er der der er mest "substans" tilbage når man er kommet igennem de første to sider.
Det efterlader det nyeste skud på stammen, nemlig Nyhedsavisen som jeg må indrømme har overrasket positivt.
Avisen har nogle gode velskrevne nyheder og historier og er tilstrækkelig stor til at den kan udfylde en togtur på 10 minutter. Der er debat og kultur, ja alt hvad en avis efter min mening skal indeholde. Desuden er der også en tilhørende hjemmeside, der føles moderne og interaktiv. Det er nemt at ligge kommentarer til de hurtigt opdaterede historier og man føler sig som en "del af avisen", især hvis man fx opretter en weblog på siden.
De to problemer med Nyhedsavisen er at den er svær at finde, selvom den efterhånden bliver mere og mere synlig på fx Valby station. Og så at man får sorte fingre af dens tryksværte.
Konklusionen må således være at hvis man vil have en ordentlig avis til s-toget her i København ja så skal man først finde den...og så skal man huske at vaske fingre når man har læst den :o)

<< Home