torsdag, august 31, 2006

Kenneth Thordahl


For knapt et års tid siden var jeg til Magtens korridorer(os der er in med dem, kalder dem bare mk, ik?:) koncert i pumpehuset. Som sædvanligt mødtes alle os gamle og stod i hjørnet og snakkede om de sædvanlige interessante emner, herunder "Hvor kommer alle disse mennesker fra?" og "Det var bedre da vi kun var ti til hver koncert, så kunne man bedre se".

Vi larmede sikkert skrækkeligt og det blev ikke bedre da opvarmningen gik på. Så skal man jo til at hæve stemmen, ikke sandt.

Men der var noget ved opvarmerens sange og stil der fangede min opmærksomhed. Sjældent har man set en kunstner med så meget lune og så besynderlige og sjove sange. Det var en enkelt mand der stod med en guitar og fyrede den af, og fik alle folk til at grine og synge med.

Har fulgt manden siden, han hedder Kenneth Thordahl og idag snublede jeg så over hans blog/hjemmeside. Her fylder hans visdomsord og finurlige betragtninger ganske meget. Ganske enkelt en fed hjemmeside med holdninger vi kan forstå her på mavepusteren. Et enkelt citat:
De raske svende fra Hizbollah og Israel har ikke rigtig kunnet finde ud af at holde sommerferie, så nu er der atter gang i flygtningestrømmene i Mellemøsten. Herhjemme har læserbrevsskribenter heller ikke kunnet nære sig. Tilsyneladende er retorik a la: “De brændte vores flag af, så nu kan de kraftedeme sejle deres egen blodsø” bare helt okay i Jyllandspesten og omegen.
Jeg ved sgu ikke, hvad der er op og ned på den forpulede konflikt, men jeg ved én ting: Mange af de børn, der som følge af denne konflikt enten er på flugt, er sårede eller døde, var ikke gamle nok til at lege med ild, da striden om Mullahtegningerne herskede.


link til musikerblog med stil