LIVE var for fede live!!
Bandnavnet "Live" forpligter og gruppen skuffede så absolut ikke.
Jeg var til årets fedeste koncert i går aftes på store vega!
Ikke siden Depeche Mode i Parken for et par år siden (2003) har jeg oplevet en større spilleglæde og den fedeste spilleliste!
Publikum gik amok fra den første strofe lød med sang og hoppen taktfast til rytmen!
Fandt nedenstående anmeldelse af koncerten og jeg er helt enig med undtagelse af én ting; at de få stille perioder er mine fødder meget taknemmelig for.
Jeg tror ikke de ville have overlevet 2,5 times konstant hoppen, ligesom mine hænder og arme er! Desuden er jeg ikke sikker på at det at et band viser hvad de også kan er skidt. Jeg synes at de nye og ja mere stille numre er fine og ganske udemærkede!
For 27 (!)numres/ 2,5 times fest ...
Derfor giver jeg 5 stjerner som tak for festen og den sidste giver mine taknemmelige lemmer :
så 6 stjerner ud af 6 mulige!
LIVE er fanme cool! :)
Gaffa´s anmeldelse af årets fedeste koncert!
5 ud af 6 mulige stjerner!
”De kunne da godt ha’ spillet lidt længere”, sagde min sidemand i et stærkt ironisk toneleje. Vi havde netop været vidne til en helt utrolig koncert med et band, der som Duracell-kaninen bare blev ved og ved og ved. I mere en 2½ time gav Live en så vedholdende og højpotent koncert, at man fristes til at omskrive de fire bogstaver i ”LIVE” til: Lidenskabelig, Inciterende, Veloplagt og Energisk.
Det var tydeligt, at de fem bandmedlemmer fandt sig rigtig godt tilpas på scenen i den totalt udsolgte sal, hvor flertallet utvivlsomt kendte samtlige Live-numre. Med det særdeles medlevende publikum spredte de gode takter og bølgende armsving sig hurtigt fra scenen til selv de allerbagerste rækker på både gulvet og på balkonen. Energien fra bandet kom således tifold tilbage og det var måske denne synergi, der gav uanede kræfter og en enorm spillelyst for kvintetten, der endda også gav sig tid til at teste et helt nyt og endnu ikke færdiggjort nummer sidst i koncerten.
Selvom amerikanske Live har lavet 7 studiealbum, er det stadig musikken fra 90’erne og i særdeleshed deres andet album ”Throwing Copper” fra 1994, der står som det mest mindeværdige. I kølvandet på Nirvana formåede Live at kombinere de rå takter fra grungerocken med mere melodiske og afmålte guitarflader, og blev betragtet som en af den alternative rocks vigtigste aktører.
Som mennesker og som band er Live modnet væsentligt med alderen, og lyden på det seneste album ”Songs From Black Mountain” er blevet langt mere moderat og tilbagelænet end de tidlige album. De nye numre, der som altid er skrevet af den følsomme forsanger og familiefader Ed Kowalczyk, er så pæne og blankpolerede popsange, at de umuligt kan støde eller fornærme nogen. Teksterne sværmer om idealistiske og spirituelle emner med sange om kærlighed til naturen og hans datter, antikrigssange samt hymner med en politisk korrekthed, der er grænsende til det patetiske. Det hele er flot pakket ind i melodiøse pop-rock numre, der desværre synes at mangle den kant og nerve, der prægede gruppens største hits fra 90’erne.
Derfor var det dejlig befriende at, selvom koncerten skulle promovere det nye album, så bestod den overvejende af nogle af gruppens ældste og største hits gennem tiderne, med hele 7 numre fra ”Throwing Copper” albummet. Det hele blev sparket noget så eftertrykkeligt i gang med tre af de mere hårdtslående numre og et band, der retmæssigt havde tillagt sig en lidt rå rockattitude. Men tempoet aftog en hel del ved den efterfølgende eksekvering af to nye numre ”The River” og ”Mystery” samt en cover version af det gamle Johnny Cash nummer ”I Walk The Line”. Og sådan svingende tempoet og stemningen op og ned, hvorved der opstod en skærende kontrast mellem de stille perioder undervejs i koncerten og de højspændte og særdeles rockede momenter, hvor hele salen syde af begejstring og folk hoppe taktfast til musikken.
Live er eminente og meget professionelle musikere, der i den grad forstår at levere varen. Og det er kun de få, lidt stillestående passager, der gør, at de ikke får den sjette og sidste stjerne. Men med et helt fantastisk veloplagt band, 2½ times intensiv underholdning og en sætliste, der ligner et ’The Best Of’-album var der vist ingen, der forlod koncerten med skuffede miner!
Af Henrik Thranum
Spilleliste/numre:
1) Simple Creed (V)
2) All Over You (TC)
3) Selling The Drama (TC)
4) The River (SFMB)
5) Mystery (SFMB)
6) They Stood Up For Love (TDTH)
7) I Walk The Line
[Johnny Cash cover]
8) Wings (SFBM)
9) Lightning Crashes (TC)
10) Lakini's Juice (SS)
11) The Dolphin's Cry (TDTH)
12) intro + I Alone (TC)
13) Heaven (BOP)
14) Show (SFBM)
ENCORE #1
15) Run To The Water(TDTH)
16) Mirror Song (MJ)
17) Iris (TC)
[med et U2 "Bad" medley]
18) White, Discussion (TC)
ENCORE #2
19) Sofia (SFBM)
20) Voodoo Lady (TDTH)
21) The Beauty Of Gray (MJ)
22) Shit Towne (TC)
23) Turn My Head (SS)
24) Test af nyt nummer uden title:
”All In Your Mind / If You Want Me”
25) Dance With You (TDTH)
ENCORE #3
26) Rattlesnake (SS)
27) Love Shines (SFBM)
Jeg var til årets fedeste koncert i går aftes på store vega!
Ikke siden Depeche Mode i Parken for et par år siden (2003) har jeg oplevet en større spilleglæde og den fedeste spilleliste!
Publikum gik amok fra den første strofe lød med sang og hoppen taktfast til rytmen!
Fandt nedenstående anmeldelse af koncerten og jeg er helt enig med undtagelse af én ting; at de få stille perioder er mine fødder meget taknemmelig for.
Jeg tror ikke de ville have overlevet 2,5 times konstant hoppen, ligesom mine hænder og arme er! Desuden er jeg ikke sikker på at det at et band viser hvad de også kan er skidt. Jeg synes at de nye og ja mere stille numre er fine og ganske udemærkede!
For 27 (!)numres/ 2,5 times fest ...
Derfor giver jeg 5 stjerner som tak for festen og den sidste giver mine taknemmelige lemmer :
så 6 stjerner ud af 6 mulige!
LIVE er fanme cool! :)
Gaffa´s anmeldelse af årets fedeste koncert!
5 ud af 6 mulige stjerner!
”De kunne da godt ha’ spillet lidt længere”, sagde min sidemand i et stærkt ironisk toneleje. Vi havde netop været vidne til en helt utrolig koncert med et band, der som Duracell-kaninen bare blev ved og ved og ved. I mere en 2½ time gav Live en så vedholdende og højpotent koncert, at man fristes til at omskrive de fire bogstaver i ”LIVE” til: Lidenskabelig, Inciterende, Veloplagt og Energisk.
Det var tydeligt, at de fem bandmedlemmer fandt sig rigtig godt tilpas på scenen i den totalt udsolgte sal, hvor flertallet utvivlsomt kendte samtlige Live-numre. Med det særdeles medlevende publikum spredte de gode takter og bølgende armsving sig hurtigt fra scenen til selv de allerbagerste rækker på både gulvet og på balkonen. Energien fra bandet kom således tifold tilbage og det var måske denne synergi, der gav uanede kræfter og en enorm spillelyst for kvintetten, der endda også gav sig tid til at teste et helt nyt og endnu ikke færdiggjort nummer sidst i koncerten.
Selvom amerikanske Live har lavet 7 studiealbum, er det stadig musikken fra 90’erne og i særdeleshed deres andet album ”Throwing Copper” fra 1994, der står som det mest mindeværdige. I kølvandet på Nirvana formåede Live at kombinere de rå takter fra grungerocken med mere melodiske og afmålte guitarflader, og blev betragtet som en af den alternative rocks vigtigste aktører.
Som mennesker og som band er Live modnet væsentligt med alderen, og lyden på det seneste album ”Songs From Black Mountain” er blevet langt mere moderat og tilbagelænet end de tidlige album. De nye numre, der som altid er skrevet af den følsomme forsanger og familiefader Ed Kowalczyk, er så pæne og blankpolerede popsange, at de umuligt kan støde eller fornærme nogen. Teksterne sværmer om idealistiske og spirituelle emner med sange om kærlighed til naturen og hans datter, antikrigssange samt hymner med en politisk korrekthed, der er grænsende til det patetiske. Det hele er flot pakket ind i melodiøse pop-rock numre, der desværre synes at mangle den kant og nerve, der prægede gruppens største hits fra 90’erne.
Derfor var det dejlig befriende at, selvom koncerten skulle promovere det nye album, så bestod den overvejende af nogle af gruppens ældste og største hits gennem tiderne, med hele 7 numre fra ”Throwing Copper” albummet. Det hele blev sparket noget så eftertrykkeligt i gang med tre af de mere hårdtslående numre og et band, der retmæssigt havde tillagt sig en lidt rå rockattitude. Men tempoet aftog en hel del ved den efterfølgende eksekvering af to nye numre ”The River” og ”Mystery” samt en cover version af det gamle Johnny Cash nummer ”I Walk The Line”. Og sådan svingende tempoet og stemningen op og ned, hvorved der opstod en skærende kontrast mellem de stille perioder undervejs i koncerten og de højspændte og særdeles rockede momenter, hvor hele salen syde af begejstring og folk hoppe taktfast til musikken.
Live er eminente og meget professionelle musikere, der i den grad forstår at levere varen. Og det er kun de få, lidt stillestående passager, der gør, at de ikke får den sjette og sidste stjerne. Men med et helt fantastisk veloplagt band, 2½ times intensiv underholdning og en sætliste, der ligner et ’The Best Of’-album var der vist ingen, der forlod koncerten med skuffede miner!
Af Henrik ThranumSpilleliste/numre:
1) Simple Creed (V)
2) All Over You (TC)
3) Selling The Drama (TC)
4) The River (SFMB)
5) Mystery (SFMB)
6) They Stood Up For Love (TDTH)
7) I Walk The Line
[Johnny Cash cover]
8) Wings (SFBM)
9) Lightning Crashes (TC)
10) Lakini's Juice (SS)
11) The Dolphin's Cry (TDTH)
12) intro + I Alone (TC)
13) Heaven (BOP)
14) Show (SFBM)
ENCORE #1
15) Run To The Water(TDTH)
16) Mirror Song (MJ)
17) Iris (TC)
[med et U2 "Bad" medley]
18) White, Discussion (TC)
ENCORE #2
19) Sofia (SFBM)
20) Voodoo Lady (TDTH)
21) The Beauty Of Gray (MJ)
22) Shit Towne (TC)
23) Turn My Head (SS)
24) Test af nyt nummer uden title:
”All In Your Mind / If You Want Me”
25) Dance With You (TDTH)
ENCORE #3
26) Rattlesnake (SS)
27) Love Shines (SFBM)
posted by Kirle at lørdag, juni 10, 2006
<< Home