tricket er at sove...
er så træt, så træt i dag. Så træt at jeg ikke rigtigt kan lave noget nyttigt, men bare sidder lige så stille med en kop cola og stirrer ind i en tom skærm. Har sat noget højt musik på for at hjælpe, men det virker ligesom ikke. Samtidigt er balancenerven også i uorden så det med en kop cola er ikke altid et hit. Intet vitalt er dog ramt endnu, men keyboardet skal nok lige vendes inden jeg går. Det er sådan en dag hvor man formår at gå ind på politikens hjemmeside 25 gange, fordi ens hjerne lige skal slappe af et øjeblik. Så kan man sidde der og klikke på små underlige og simple historier, indtil man pludseligt sidder og kigger på de dersens billedeserier de har. Det ender nok med at jeg falder i søvn over billeder af nytårsaften i Peru, og må leve med cola i håret, resten af dagen...
<< Home