fredag, januar 13, 2006

Post produktion anno 1984

Da jeg har fået nyt arbejde i et "post produktions hus som laver efterarbejde på high end reklamefilm, spillefilm, dokumentar og musikvideoer"(fra hjemmesiden), er jeg endnu engang blevet forvirret og forundret. Antallet af fremmedord jeg ikke fatter en brik af er enormt, og til møderne sidder jeg og titter ud af vinduet, mens jeg forsøger at skelne ordene fra hinanden. Ord som proxy generator og er hverdagskost og jeg ved ikke med jer, men for mig giver det ingen mening. Da folk løber stærkt på stedet er der ikke altid tid til at give forklaringer til nybegyndere, så jeg har sat mig for selv at sætte mig ind i sagen.
Efter at have søgt på det kongelige bibliotek fandt jeg én bog, fra 1984, så den bestilte jeg hjem, i mangel af bedre. Da den så kom idag, var den totalt grineren og gigaforældet. Men nu vil jeg tygge den igennem og håbe at det hjælper lidt. Om ikke andet kan jeg fyre anekdoter af om dengang tilbage i 1984 hvor båndoptagerne var til at få øje på...


link til mit nye arbejdes hjemmeside, duckling.dk