torsdag, april 27, 2006

regeringens farlige kamp mod opposition..

I kampen mod de folk der er i opposition mod regeringens politik og deres meninger, har regeringen nu spillet terrorkortet. Det kom tydeligt frem i interviewet med juraprofessorerne i DRs orientering.

Således uvides terrordefinitionen kraftigt, således at et tænkt eksempel med topmødedemonstranter der barrikerer udenlandske diplomater, kan blive straffet som terrorister. Desuden begrænses ytringsfriheden kraftigt, så hvis man efterfølgende udtrykker symptati med demonstranterne, ja så kan man komme op til 2 år i fængsel.

Således kan man altså komme 2 år i fængsel for at syntes at Greenpeace har en god sag! Greenpeace er nemlig den eneste forening der er blevet dømt efter terrorparagrafen.

Hvorledes den forrige terrorlov og den kommende gør mit liv sikrer har jeg svært ved at indse. Det eneste jeg kan se er at regeringen bruger terrorsagen til at angribe folk, der ikke kan lide regeringen. Når miljøforkæmperne protesterer, så bliver de og deres tilhængere stemplet som terrorister og smidt i fængsel.

Vi skal skræmmes til tavshed, for ellers er vi terrorister. Det er endnu mere ynkeligt når Statsministeren har prøvet at stå frem som ytringsfrihedens forkæmper, når han i virkeligheden er dens største fjende.

Den nye terrorlov er en skændsel for et demokrati og efter min mening meget, meget vigtigere end de nedskæringer på velfærden som regeringen ligger op til. Den nye terrorlov angriber nemlig demokratiet, og samtidigt regeringens kritikere.

link til p1-orientering