torsdag, oktober 12, 2006

Stive elefanter i en glasbutik.

Regeringen og ikke mindst DF vælter rundt som stive elefanter i en glasbutik når det gælder Mohammedkrisen 2.0. Først kommer det frem at sagen om DFUerne der tegner Mohammed tilsyneladende e r inspireret af moderpartiet, således havde DF en tegning af Mohammed som pædofil i deres månedsblad i maj. Et blad som de "tilfældigvis" ikke havde lagt på internettet som de store "ytringsfrihedsforkæmpere" de ellers er.

Men da aviserne fik nys om sagen kom avisen på nettet, og så gik pressestormen ellers igang. Anders Fogh ville ikke tage afstand til tegningen(nu snakker vi nemlig ytringsfrihed!), Pia Kjærsgaard udtalte "At det jo ikke var en bevist provokation, som dem Jyllands Posten havde lavet", hvilket skabte forvirring, fordi Pia K og Jyllands Posten jo netop havde forsvaret sig med at det ikke var "en bevidst provokation", men en test af ytringsfrihedens grænser.

Så nu er alt naturligvis kaos i andedammen, mens sandhederne langsomt popper frem på det mest ubehagelige tidspunkt. Samtidig ryger DFs medlemmer ud hurtigere end man kan nå at sige "ytringsfrihed", medmindre kritikkerne vel og mærke er folketingsmedlemmer, så har de lov til at sige lige præcist hvad de har lyst til. En esklusion af denne type medlemmer vil naturligvis også have helt andre konsekvenser end af de almene medlemmer. De kunne jo medføre at regeringen på et tidspunkt røg på røven. Uhadada. Problemerne kommer naturligvis når så de menige medlemmer begynder at kritiserer ledelsen ved et simpelt:"Jeg støtter Søren Krarup", istedet for et "De udsmidninger er for dårlige".
Ytringsfrihed er en svær ting.

Oven i det hele har DFU tænkt sig at sagsøge DefendingDenmark for at have offentliggjort billederne fra deres politiske arrangement. Det var nemlig meningen at de skulle være en hemmelighed at DFU og DF har en stærk(ere) racistisk retorik når kameraerne er slukkede. Og det havde Martin K tydeligvis ikke forstået og så må han føle. Mon også de går igang med at sagsøge folkene bag danskfolkeblad, når det engang bliver aktuelt?

Alt det her skal nok skabe kaos i mellemøsten og det er trist. De ubehagelige fakta er at vi i Danmark har et dybt racistisk og islamofobisk parti ved navn Dansk Folkeparti. Dette parti er blevet fremelske med støtte af Jyllands Posten og Ekstra Bladet, der har lavet flere bevidste racistiske udfald mod muslimerne i Danmark.

Dette er en slet skjult hemmelighed. Da DF og diverse samtidigt er regeringens officielle og uofficielle parlamentariske grundlag, giver det naturligvis statsministeren nogle problemer med at manøvrere rundt. Derfor bliver noget et spørgsmål om ytringsfrihed og noget andet kan man tage kraftigt afstand fra.

Det er svært at finde hoved og hale på, det ville jo også være svært for statsministeren at tage afstand fra tegningerne når nu han støttede Jyllands Posten. Men samtidigt har han jo taget afstand fra DFUs tegninger?!?.

Det er ikke nemt at være trippel-tunget statsminister med et dybt racistisk parti som parlamentarisk grundlag. Stakkels Fogh.

link til dansk folkeblad, danmarks racistiske månedsblad
link til Pia Ks problemer
link til Anders Fogh m tre-fire-fem tunger